Rediger Høyesterett: HR-1815-58

Fritekst:

Ved Høiesterets-Stevning af 30te Marts d. A. paaanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig at være, eller og til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en Dom, afsagt i Aggershuus Stiftsoverret den 13de Juni sidstleden, angaaende en paa Gaarden Hafskjold paabegyndt Udkastelses-Forretning m. m. Bemeldte Dom er saaledes afsagt: Den paaankede Eragtning bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten ophæves. Ved den af Fogden i Buskeruds Fogderie, nuværende Amtmand Collett, Ridder af Vasaordenen, ved Fuldmægtig G. Oppen under 3die Mat 1814 paabegyndte Udkastelses-Forretning er saaledes eragtet: Ved de producerede, og herved in originali vedhæftede Domme af 7de August 1811 og 6te Juli 1812 er Haagen Hansen kjendt odels- og løsnings-berettiget til 1 Skpd. 15 Lpd. Tunge i Gaarden Hafskjold, Matr. No. 58, i Lier Præstegjeld, som hans Fædrene Odelsgods, for en saadan Sum, som samme Gods ved en lovlig Taxt vorder fastsat. Denne er bestemt ved Overtaxations-Forretningen, dateret 28de April 1813 til den Summa 4000 Rbd. N. V., for hvilken Sum Odelsprætendenten ved Hr. Cancellieraad og Advocat Morgenstjerne nu paastaaer sig Godset overleveret. Forordnin. af 17de Mai 1690 og 20de Mai 1795 bestemmer vel, at forældede Namsdomme ei kunne exeqveres; men da det i den Sidstnævnte hedder: at Namsdomme ere saadanne Domme, hvorved Nogen er tilpligtet at betale Penge, saa er det klart, at ei derved menes Odelsdomme, hvilke efter nuværende Odels-Forordning af 5te April 1811 ei kunne forældes, førend efter et Tidsrum af 5 Aar; men da denne Lovgivning i den 9de § byder, at i ethvert Tilfælde af Odelspaatale skal Løsningssummen fastsættes ved Taxt saaledes, at Eieren, der maa fravige Godset, nyder i Erstatning saameget, som det af gode Mænd ansees at være værd paa den Tid det løses, og den over Godset quæstionis sidst afholdte Taxt er skeet for over et Aar tilbage, saa kan Samme ikke blive nogen Norm nu for Indløsningen; men det derimod vil blive Reqvirentens eller Vedkommendes Sag, først at erhverve en ny og lovlig Taxt derfor. Paa Grund heraf vovede Executor ikke at fremme nærværende Forretning; men Samme bliver at afvise som formeentlig ugrundet. <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294136 Forts. side:269]</span> <b>Anno 1815 Torsdagen den 16 Novbr. blev i Sagen Haagen Hansen med Curator contra Grosserer Wilhelm S. Bugge voteret saaledes:</b> <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294137 Side:270]</span> 1. <b>Kiønig:</b> Under en af forhenværende Foged nu Amtmand Johan Collett ved Fuldmægtig d. 3 May 1814 sat Forretning til at Fuldbyrde en Stiftsoverretsdom af 6 July 1812 hvorved Haagen Hansen er kiendt odels og Løsningsberettiget til Gaarden Hafsskiold, mod derfor at erlægge saadan Løsningssumma som Godset ved lovlig Taxt bliver sat her paa den Tiid det løses, har Executor afgivet den Eragtning at han ej vovede at fremme, men afviiste Forretningen som formeentlig ugrundet, da den Taxt, der lagdes til Grund for løsningen var indhentet under Forretningen af 28 April 1813 og saaledes ej viiste Gaardens Værd paa den Tiid Haagen Hansen søgte at komme i Besiddelse deraf. Forbemeldte Fogdens Eragtning har Haagen Hansen paaanket til Aggershuus Stiftsoverret, ved hvis Dom af 30 Janv. d. A. Eragtningen er stadfæstet, og har Haagen Hansen derefter ved Stævning til denne Ret af 11 Martz sidst, indanket StiftsretsDommen til Underkiendelse, Tilsidesættelse, Forandring og bedre Rets Nydelse. Den Grund, hvorpaa Citanten fornemmelig bygger sin Paastand om bemeldte Doms Forandring er at Gaardens Besidder Grosserer Bugge under forberørte Taxations forretning af 28 April 1813, erklærede at han var villig til da strax at overlevere Ejendommen, naar han fik betalt den under Forretningen af et dobbelt Laugrette satte Taxt 4000 rbdr; men denne Bugges Erklæring kunde ej forpligte ham d. 3 May 1814 at fraviige Godset, da samme blot viiser at han strax d. 28 April 1813 vilde modtage Løsningssummen og han udtrykkelig har erklæret at han, hvis samme ej inden 3 Maii næstefter blev ham betalt, da ikke heller saae sig forbunden til at vige Godset. Citanten kan saaledes i mine Tanker ej bygge sin Paastand paa den Erklæring, og Ligesaalidet kan Fdg. 9 Martz 1813 § 3 tiene ham som hiemmel derfor, da den in casu omhandlede Løsningstaxt ej kan henføres blandt de Taxter, som sidstnævnte Lovgivning omhandler, og det i modsat Fald kunde været at Forskriften i Fdg. 5 April 1811, at et Odels- <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294137 Side:271]</span> Gods, hvis Værd saa meget forandres ved Bruget deraf, ej blev fastsat med Hensyn til dets Forfatning med Hensyn paa Pengenes Forandring, hvilket er aldeles stridende mod sidstanførte Forordning, hvis Bestemmelse ogsaa giør Underkiendelse af en et Foregaaende Aar erhvervet Taxt, forinden nye indhentes, ufornøden; da den første i sig selv til et senere Aars Fahrdag ej kan tiene som Regel. Jeg formener paa disse Grunde at Stiftsoverrettens Dom bør stadfæstes, men troer derfor at Appellanten har havt Grund til at prøve bemeldte Dom, og at han derfor ej bør betale indstævnte Processens Omkostninger; thi conclud: <span id="rp-innrykk">StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for HøjesteRet ophæves.</span> 2. <b>Collett:</b> Aldeles eenig med Kiønig og tilføjer kun denne Anmærkning: at naar man læser den fra Citantens Side under 18 Decbr. 1813 udstyred Beskikkelse, da viser det sig klarligen at Aarsagen hvorfor ingen Indløsning af det omhandlede Gods foregik Aaret 1813 ene og allene var Citantens Pengemangel. War han saaledes aabenbar selv in mora, da formener jeg det er ligefrem at han ej derved kan lucrere paa sin Wederparts Bekostning. 3. <b>Motzfeldt:</b> eenig med Kiønig. 4. <b>Koren:</b> Ligeledes, men maa dog bemærke at jeg anseer det nødvendigt for at forebygge Tvistighed mellem Parterne i Fremtiden, at der blev tillagt Conclusionen at nye Taxt burde afholdes førend Gaarden Hafsskiold kunde indløses. Vel synes det umiddelbar at følge, naar Fogdens Eragtning stadfæstes; men da Parterne kunde staae i den Formeening at ej meer end 2 Taxter i en Odelssag burde afholdes, saa troer jeg at dette Tillæg, skiøndt overflødigt, dog vilde være nyttigt; thi conc: <span id="rp-innrykk">Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande; og bliver</span> <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294138 Side:272]</span> <span id="rp-innrykk">nye Taxt afholde førend Appellanten Haagen Hansen kan indløse det Tilkiendte i Gaarden Hafsskiold. Processens Omkostninger ophæves.</span> 5. <b>Omsen:</b> Som Grunde for Citanten ladet anbringe: 1. at kun 2 Taxter ere giældende i Lovgivningen, enkelt og dobbelt Taxt, hvoraf han vil inferere, at den erhvervede Dobbelte Taxt maa blive Regelen for Løsningssummen m. v. Denne Indvending kan ej blive at reflectere eller komme under Paakiendelse aldenstund man intet Spoer finder i Sagen at nogen af Parterne enten har intenderet en 3die Taxt eller derom er afsagt nogen kiendelse eller Dom. For Tiden maa det altsaa staae derhen, hvorvidt Citanten kan ansees berettiget at erhverve nye Taxt for at giøre sin Løsningsret efter en Dom, Højesteret afsagde i Gaar, giældende, om det skulde antages at Citanten skulde have forsømt i rette Tiid at benytte den dobbelte Taxt af 28 April 1813. Indstævntes Indsigelse under den intenderte Udkastelses forretning 3 May 1814 gik ud paa, at den dobbelte Taxt under 28 April 1813 ej kunde tiene til Regel for Godsets Wærd i 1814, og denne Indsigelse er deels hiemlet i Sagens Natur, hvorefter en og samme Ejendom ej allene kan men som oftest endog har forskiellig Værd til forskiellige Tider, om end aldrig vort Pengevæsen og vore Repræsentativers Værd daglig fluctuerede; deels i Fdg. 5 April 1811 § 9, som byder at Taxten skal erhverves paa den Tiid, Odelsgodset løses. Heraf er det klart at hvis Domhaveren vil at Taxten af 28 April 1813 skulde have tient til Regel for Løsningen, maatte han have tilbudt de 4000 rbd. NV <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294138 Side:273]</span> inden 3 May 1814. 2. at indstævnte i sit Svar af 21 Decb. 1813 paa Citantens Beskikkelse af 18 s. M., ingen Indvending har giort mod Taxten. 4000 rbdr. Men naar bemærkes at Bugge allerede 28 April 1813 erklærede at han kun vilde ansee denne Taxt for Gyldig til 3 May 1813, er det klart at Bugge ej har villet renoncere paa nogen Rettighed, hvilket desuden i alfald maatte bevises. Bugge har rigtig nok yttret den Formening at Domhaverens Ret var præskriberet, men da han ej var forpligtet i Decbr. 1813 at fravige for de 4000 rbd. saa kan af denne Wægring ej drages den Slutning, at hun har villet skiænket bort noget af sin Ret. 3. at Fdg. 9 Martz 1813, § 3 kun kunde hiemle Indstævnte Ret til at faae Summen omskreven, beregnet fra 28 April 1813. Men naar bemærkes at Fdg. 5 Janv. 1813 kun giælder om Giæld, der var contraheret førend Fdg. udkom, og at Fdg. 9 Martz 1813 baade efter Overskrift og Indhold kun handler om Giæld, som var paatalet førend 5 Janv. 1813 emanerede, saa er det klart at Fdg. 9 Martz 1813, § 3, der blot handler om de Tilfælde, hvor Erstatning søges for en tilføjet Skade, aldeles ej kan anvendes paa en Taxt senere end Fd. 5 Janv. 1813, og mindst kan anvendes paa den i Fdg. 5 April 1811 § 9 omtalte Taxt. 4. at Citanten ej har været in mora, men efter 1-13-1 var berettiget til at betale 8 Dage senere. Men nærværende Sag handler ej om Giæld Besidderen burde ej lide fordi Prætendenten ingen Penge havde. Citantens Indsigelser maa saaledes som ugrundede og temeraire blive at forkaste, hvoraf følger at Stiftsoverrettens Dom maa stadfæstes, Citanten betale Processens <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294139 Side:274]</span> Omkostninger for Højeste Ret og Mulkt for unødig Trætte; thi conc: <span id="rp-innrykk">Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Processens Omkostninger for Højesteret betaler Citanten til indstævnte 80 rbd. RS. Saa betaler Citanten og til Højesterets JustitsCasse for unødig Trætte 40 Rbd. R. S.</span> 6. <b>Mandix:</b> eenig med Kiønig. 7. <b>Lange:</b> Foruden at Dommen, hvorefter Odelsprætendenten er kiendt løsningsberettiget til Gaarden Hafskiold, hvilken Dom i nærværende Tilfælde maa blive Regelen, udtrykkelig fastsætter at Godset skal løses for den Sum, det er værd naar det løses, er det og af Bestemmelsen i Fdg. 5 April 1811 § 7 klart at Ejeren der maa fravige Godset, skal nyde i Erstatning saa meget som det er værd naar det løses. Jeg troer altsaa at Fogden har havt Grund til at nægte Udkastelses Forretningens Fremme, og at Stiftsretsdommen bør stadfæstes, ligesom og Processens Omkostninger efter Sagens Beskaffenhed bør hæves. Jeg er derfor eenig med Kiønig. 8. <b>Justitiarius:</b> som Kiønig. <span id="slutning"><center><b>D O M :</b></center></span> Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves. [[Kategori:Høyesterett]]

Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt