Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva heter hovedstaden i Norge
Fritekst:
Citantinden har ved udtagen Høiesteretsstevning af 3die December f. A. paaanket til at kjendes uefterrettelig at være, eller til Underkjendelse Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stiftsoverret den 25de Octbr. 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende et hende formeentligen tilkommende Føderaad af Gaarden Fosnæss paa Modum. Bemeldte Dom er saaledes afsagt: Appellanten, Justitsraad og Assessor Collett, bør udi denne Sag for Indstevnede, Enken Johanne Christophersdatter Skjæggerud, hendes Tiltale fri at være. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves. Ved den af Sorenskriveren i Eger, Modum og Sigdal, Justitsraad Jacob Wulfsberg, under 30te Septbr. 1812 afsagte Hjemtingsdom er saaledes kjendt for Ret: Indstevnede, Justitsraad og Stiftsoverrets-Assessor Peter Collett bør til Citantinden, Enken Johanne Christophersdatter Skjæggerud udrede det hende af Gaarden Fosnæss tilkommende Livøre for de 2de her paastevnede Aar 1810 og 1811, ved at levere hende in natura: 4 Tdr. Brødhavre, 2 Tdr. Væggefaldshavre, 3 Tdr. Blandhavre, ½ Tønde Rug, 1 Td. Malt, 6 Skjepper Erter, ½ Td. Salt, ½ Td. Thorebyg, 2 Bsmpd. Flæsk, 2 Bsmpd. Tørfisk, 4 Par Skoe, og Penge 8 Rd., hvilket Alt præsteres 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under en daglig Mulct af 5 Rd. til Modum Præstegjelds Fattigcasse for hver Dag, han sidder Dommen overhørig. Fremdeles bør Justitsraad Collett til Citantinden erstatte Værdien for de 2de paastevnede Aar og de øvrige Præstationer, som hun ved Livøret tilkommer, saasom Føde og Røgt for 2 Kjør og 2 Faar med Lam, saavel Vinter som Sommer. Kornets Malning og Tilberedning paa sædvanlig Maade, Salt og Meel til Creaturene, Saaning og Høstning af ½ Skjeppe Liinsæd og Brug af Hest til Kirke eller andensteds, hvilken Værdie bestemmes af uvillige Mænd, og udredes 15 Dage, efterat Værdien af disse er bestemt. Endelig bør Indstevnede, Justitsraad Collett, erstatte Citantinden denne Sags Omkostninger med 60 Rd., som erlægges 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og udredes, ligesom alt det øvrige Idømte, under Executionstvang efter Loven. Med Hensyn til den her foranmeldte Feil i Panteregisteret for Modum, forbeholdes Indstevnede, Justitsraad Collett, sin lovlige Ret til Vedkommende paa den Maade, som Forordningen af 7de Februar 1738 foreskriver. <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294165 Forts. side:326]</span> <b>Aar 1815 Torsdagen den 14 Decbr. blev i Sagen Enken Johanne Christophersdatter med Laugværge contra Højesterets-Assessor, Justitsraad Collett voteret saaledes:</b> 1. <b>Kiønig:</b> Under et efter afdøde Erich Nielsen, Citantinden Johanne Christophersdatters Mand, den 25 Juny 1799 foretaget Skifte paa Gaarden Fosnæs bleve Boets Vedkommende enide om at ældste Søn Niels Erichsen skulde erholde Stervboegaarden for 2000 rd. og Præstation af et samme Tiid for hans Moder stipuleret paa Gaarden hvilende Livøre. Gaarden er derefter kommen af Erich Nielsens Besiddelse og ejes nu af indstævnte Justitsraad Collett, mod hvem Citantinden til Underretten har rejst Sag til at erholde det hende for 1810 og 1811 formeentlig tilkommende Føderaad, hvilket og ved Underrettens i Sagen afsagde Dom af 30 Septbr. 1812 er hende tillagt; hvorimod Højesterets Assessor Collett i følge Aggershuus Stiftsoverretts dom af 25 Octb. 1813 for Enkens Tiltale er friefunden. Johanne Christophersdatter ved Laugværge har til denne Ret indanket sidstmeldte Dom for at kiendes uefterrettelig eller at underkiendes og forandres. Den Grund, hvorpaa Citantinden bygger sin Paastand om at sidste meldte dom bør kiendes uefterrettelig er, at de Dokumenter, hvoraf Sagens Afgiørelse hænger, ej have været producerede i Stiftsretten, men da det i en privat Sag som nærværende maa være Parterne overladt at fremskaffe hvad Breve <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294165 Side:327]</span> og Beviisligheder de finde for godt til Hiemmel for deres Fordringer, saa formener jeg at denne Paastand aldeles ej kan tages til følge, men at Sagen her endelig bliver at paakiende. Angaaende Sagens Realitet da har indstævnte Assessor Collett anbragt at han, saasom den han under 31 Decbr. 1808 meddeelte Panteattest intet indeholder angaaende Citantindens Føderaad af Fosnæs, er uvidende derom, derfor ej heller kan være forpligtet til at præstere samme, saa meget mindre som hun, ifølge en forundt Kgl. Bevilling til at indkalde de Personer, der maatte have visse Hæftelser i faste Ejendomme under den Jurisdiktion hvortil titmeldte Gaard hører, ej har meldt sig inden den ved Bevillingen foreskrevne Tiid; men da det ej engang er godtgiort at denne Bevilling er læst ved sidstmeldte Jurisdiktion og hun saaledes juridice kan ignorere samme, hvortil kommer at hun ej kan antages at have været i Besiddelse paa den Tiid af det Skiftebrev, hvorefter hun er hiemlet Føderaadet, da samme med temmelig Vished maa antages at have været i vedkommende Værgers eller Gaarden Forsnæs’s Ejers Besiddelse; saa maa det og i mine Tanker ansees uviist om Føderaadet eller Livøret indbefattes under de Hæftelser, som Fdg. 7 Feb. 1738 omhandler, da denne Lovgivning synes at tage Hensyn til Pant og Indførsel, det ej heller kan antages at indstævnte har været uvidende om det in quæstione værende Føderaad saasom det Skiøde, hvorefter Gaarden er ham solgt, refererer sig til det, som Sælgeren havde paa Gaarden og hvorudi Føderaadet udtrykkelig er nævnet. Sidstmeldte Hiemmelsbrev formener jeg at indstævnte maatte lade sig foreviise forinden han tilforhandlede sig Gaarden for at erholde Vished, men hvad Ret og paa hvad Maade Sælgeren besad Ejendommen, hvorved han nødvendig maatte været blevet vidende om Hæftelsen og saaledes ved Handelens Afslutning taget Hensyn dertil, hvilket og den mindre Kiøbesumma, hvorfor <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294166 Side:328]</span> Indstævnte erhvervede Ejendommen, end den som den forrige Ejer havde givet, maa antages at sætte uden for Tvivl. Hertil kommer at ingen saadan sollemn Handling for Forpligtelsers Ophør af den Natur som nærværende er foreskrevet som den citerede Lovgivning har etableret betræffende Pandteobligationer. Endelig har Indstævnte ogsaa selv i Indlæg til Underretten af 9 May 1812 uimodsagt infereret at hand i ForligelsesCommissionen tilbudt Erstatning for det paasøgte Føderaad og saaledes paa en vis Maade erkiendt Rigtigheden deraf. Paa disse Grunde er jeg af den Formeening at Underretsdommen maa blive at stadfæste; dog troer jeg at de forskiellige i Sagen faldne Domme kunde give Anledning til at ophæve Processens Omkostninger, ligesom og den Indstævnte ved Underretten givne Reservation bør han at forbeholdes, i Tilfælde han deraf skulde ville giøre Brug; thi conc: <span id="rp-innrykk">Hiemtingsdommen bør ved Magt at stande, dog saaledes at Processens Omkostninger for alle Retter ophæves og at de Citantinden tilkiendte Pengesummer for det paastævnte Føderaad bliver at erlægge efter det ved Fdg. 5 Janv. 1813 foreskrevne Omskrivningsforhold.</span> 2. <b>Mandix:</b> Paa 2 Grunde har Citantindens Sagfører paastaaet Stiftsoverretsdommen kiendt uefterrettelig og Stiftsoverretsstævningen afviist, neml: 1. fordi ej de behørige Dokumenter, hvorefter Retten endelig kunde paakiende Sagen, der vare fremlagte og; 2. fordi det i Retten fremlagte Proklama af den i Aaret 1802 befalede Commission til at indkalde dem som maatte have Hæftelser i faste Ejendommer at fremkomme med disse Adkomster i Anledning af den hos Sorenskriveren Justitsraad Stokfleth indtrufne Ildebrand, hvilket i Overretten blev <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294166 Side:329]</span> fremlagt, ej for Underretten er fremkommen, og altsaa maatte ansees som et nyet Dokument, der ej kunde tages til følge af Retten ved Sagens Paakiendelse, hvilket Retten dog har giort. 1. Angaaende denne Grund, da byder vel 1-6-18 at ved Appel for Overretterne skal Parterne fremkomme med UnderretsAkten; dette er ogsaa iagttaget in casu. Men naar Loven byder dette da sigtes ej til alle andre Dokumenter og Beviiser, i hvilken Henseende det maa være Parterne i private Sager som denne at fremkomme med hvilke Beviser, de ville, da Retterne derpaa allene have at dømme efter de fremkomne Beviser, og det bliver altsaa Parternes egen Skade om de ej producere alt hvad der kan tiæne til deres Sags Tarv. Da nu Underretsakten er fremlagt og det Dokument som dette ej er Tilfældet med nem. Skiftebrevet forsaavidt det indeholdt det omtvistede Føderaad ej kan henføres til de i Loven meente Akter, saa skiønner jeg ej at Stiftsoverretsdommen paa den Grund kan kaldes uefterrettelig. 2. Betræffende denne Grund da synes unægtelig det fremlagte Proklama at maatte antages som et nyet Beviis i Sagen fra Appellantens Side for Overretten, og da det ej har været fremlagt for Underretten, saa skiønnes det heller ej at have burdet af Overretten været taget under Bedømmelse til Følge i Sagen, med mindre dertil havde været erhvervet Kgl. Bevilling som tilligemed det nye Dokument burde været paa lovlig Maade forkyndt for den til Overretten indstævnte Enke Johanne. Ikke desmindre skiønner jeg dog ikke nu Grund til af denne Aarsag at kiende Stiftsoverrettens dom uefterrettelig og afviise dens Stævning efter de i Sagen forekommende Omstændigheder og da det nu er fremlagt her i <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294167 Side:330]</span> Retten med flere Grunde. Sagens Realitet maa altsaa tages under Paakiendelse, og henseende til denne tiltræder jeg Kiønigs Votum. Dog maa jeg anmærke at vel har Collett i sit Indlæg til Underretten anført at have tilbudt Forliig mod en hvis Sum for hvert Aar for Føderaadet, og at dette vel ikke egentlig kan antages for noget juridisk Beviis mod ham forsaavidt det kunde være skeet allene for at undgaae Proces. Betræffende PengeGodtgiørelserne efter Underretsdommen da maa disse conform Fdg. 5 Janv. 1813, siden Føderaadet er bestemt i 1799, blive at erlægge Daler for Daler; men hvad Omkostninger for Underretten angaaer da efter Omskrivningsforholdet efter Dommens Ælde med 25 rd. Wel er der erindret her for Retten at Underretsdommen ej er overeensstemmende med Bestemmelsene om Føderaadet under Skiftet og Citantindens Paastand for Underretten, men end at sammenholde alt mod hinanden, finder jeg intet andet end hvad rigtigt er i Underrettens Dom, der giør Beregningen for 2 Aar. Forsaavidt Collett er forbeholdt Ret mod Vedkommende, da formenes at dette kunde bortfalde, da en saadan Ret altid maa staae ham aaben, om han dertil finder sig beføjet. Processens Omkostninger for H.Ret troer jeg Collett bør tilsvare; thi conc. <span id="rp-innrykk">Underrettens Dom bør i Henseende det Enken Johanne Christophersdatter, tilkiendte Føderaad samt Sagens Omkostninger ved Magt at stande, dog at de i følge Føderaadet tilkiendte Pengepræstationer blive at erlægge efter Fdg. 5 Janv. 1813 med Daler for Daler, samt de idømte</span> <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294167 Side:331]</span> <span id="rp-innrykk">Omkostninger efter bemeldte Forordning med 25 rbr. pr. 100 DC. I Processens Omkostninger for HøjesteRet betaler indstævnte Justitsraad Collett til Citantinden 100 Rbr. R.S.</span> 3. <b>Motzfeldt:</b> Eenig med Mandix; kun at Processens Omkostninger for H.Ret ophæves paa Grund af de forskiellige Domme. 4. <b>Lange:</b> Jeg formener ligeledes at Sagen endelig kan paakiendes. Indstævnte Assessor Collett har fremlagt en af den da constituerede Sorenskriver Bryn d. 31 Decb. 1808 meddeelt Attest om at der efter Panteregistrets Udviisning ingen Hæftelse fandtes paa Gaarden Fosnæs. Denne Attestes Indhold maa fuldkommen sikkre Collett sin Ejendom frie for den paastaaede Hæftelse. At antage det modsatte vilde stride mod Hensigten med de til det Offentliges Sikkerhed giorte Indretninger med Pantebøger og in specie mod den ifølge den Kgl. Commissorial Befaling føjede Foranstaltning betræffende nye Pantebøgers Indrettelse for Eger, Modum og Sigdahls Jurisdiktion. Appellantinden maa derhos ved ej i følge Proclamaets Indhold at sørge for at faae Skiftebrevets Bestemmelse angaaende hendes Føderaad indført i de nye Pantebøger ansees at have tabt sin Ret til at paastaae den ommeldte servitut hæftet paa Gaarden; thi conc: <span id="rp-innrykk">Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.</span> 5. <b>Omsen:</b> Ieg tiltræder Mandix’s Votum og Conclusion. 6. <b>Arntzen:</b> Betræffende Exceptionen mod Stiftsoverrettersdommen qvoad forman er jeg eening med Omsen; ligeledes er jeg qvoad realia af samme Meening som han; dog bør jeg med hensyn til PengePræstationerne <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294168 Side:332]</span> ej undlade at bemærke at disse kun burde været omskrevne efter Forholdet som finder Sted efter Fdg. 5 Janv. 1813 med Hensyn til 1810 og 1811 da de vare forfaldne til Betaling, men de Indstævntes Sagfører ej in specie for bemanglet denne Paastand, troer jeg de bør overgaae Daler for Daler. Angaaende Processens Omkostninger, da troer jeg de bør hæves i 1e Instant efterdi det dog er mueligt at Indstævnte kan være vildledet ved Attesten af 1808 og fordi Appellantinden ej ved Underretten fremkom med Gienpart af Skiødet af 20 Octb. 1806, der hovedsagligen er Fundamentet for hendes Procedure. Betræffende Omkostningerne for H.Ret da bør Indstævnte betale dem, thi sidstnævntes Skiøde er læst med hans Samtykke, og altsaa har han havt kundskab om dets Indhold før Sagens Incamination, og burde altsaa strax have rettet for sig; thi conc: <span id="rp-innrykk">Underrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at Pengepræstationerne overgaae til S. V. Daler for Daler og at Processens Omkostninger for samme Ret ophæves; hvorimod indstævnte Højesterets assessor betaler til Appellantinden Johanne Christophersdttr. med Laugværge. Processens Omkostninger for H.Ret med 100 Rbr. RS.</span> 7. <b>Justitiarius:</b> Naar Commissorialbefalingen var fremlagt i Underretten og det var beviist at den der var bekiendtgiort, saa maatte Collett aldeles frietages for at tilsvare Livøret. Det er klart at ethvert jus reale hverken kan constitueres eller vedligeholdes uden Tinglysning. Da hun altsaa ikke meldte sig, maatte hun ansees at have renonceret derpaa. Men nu da Intelligentsseddelen, hvori Befalingen staaer, først er fremsat i Stiftsoverretten, maa den an- <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294168 Side:333]</span> sees som aldeles ikke fremlagt. Følgelig maa indstævnte tilsvare Føderaadet, saa meget meer som Colletts Skiøde refererer sig til det foregaaende Auctionsskiøde. Processens Omkostninger troer jeg maa hæves da han er instævnet med en Dom, der er i hans Faveur. Ieg concluderer derfor som Arntzen dog saa at Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. <span id="slutning"><center><b>D O M :</b></center></span> Underrettens Dom bør ved Magt at stande; dog saaledes, at de ved samme idømte Penge-Præstationer overgaae til Rigsbankpenge Sølvværdie Daler for Daler, og at Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
