Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
I denne Sag var ved Christiania Stiftsoverrets 1ste Afdeling den 12te Januar 1857 afsagt følgende Dom: Da Bogbinder Hoppe som Eier af en til den saakaldte Kirkebakke her i Byen beliggende Gaard har fundet sig skadelidende ved en Sænkning, som Byens Communalbestyrelse mod hans Protest har ladet foretage med en Del af nævnte Bække, har han efter forudgaaet forgjæves Forligspøve ved Aastedsstævning af 23de November 1853 sagsøgt Byens Magistrat og Formandskab paa Byens Vegne, samt i Sagen nedlagt Paastand principaliter om, at de Indstævnte paa Christiania Byes Vegne tilpligtes under en daglig Mulct af 1 Spdlr. til Statskassen at bringe Kirkebakken tilbage til den gamle Stand, og efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Indstævntes Bekostning, Side:713 erstatte ham det Tab, han imidlertid har lidt ved den foretagne Gadeforandring, med Renter fra Klagen til Forligelsescommissionen, og subsidialiter om, at de Indstævnte tilpligtes, efter uvillige Mænds paa deres Bekostning optaget Skjøn, at udrede til ham fuld Erstatning for det Tab og den Skade, han har lidt og fremdeles vil lide ved den nævnte Foranstaltning, med Renter, som nys anført, hvorhos han for begge Tilfælde har paastaaet sig tilkjendt Procesomkostninger hos de Indstævnte. Disse sidste have derimod paastaaet Frifindelse og Procesomkostninger. Ved Dom, afsagt af Byfogden i Christiania og Meddomsmænd den 6te Marts f. A. er saaledes kjendt for Ret: «De Indstævnte, Christiania Magistrat og Formandskab paa bemeldte Byes Vegne, bør erstatte Citanten, Bogbinder J. C. Hoppe, det Tab og Skade, han har lidt og vil komme til at lide ved den omhandlede Forandring af Kirkebakken, efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa de Indstævntes Bekostning, med 4 pCt. Renter aarlig af det fastsættende Beløb fra 4de November 1853 til Betaling skeer. Processens Omkostninger ophæves.» Denne Dom er fra begge Sider paanket her til Retten, af Christiania Magistrat og Formandskab, der har fremlagt Situationskart over Aastedet, ved Hovedstævning af 19de Marts f. A., og af Bogbinder Hoppe ved Contrastævning af 20de Mai næstefter Hovedappellanterne har paastaaet sig frifundne samt tilkjendte Processens Omkostninger for begge Retter. Contraappellanten har gjentaget sin i 1ste Instants principale Paastand, samt kun subsidiært paastaaet Underrettens Dom stadfæstet; derhos har han paastaaet sig Omkostninger tilkjendte. Den omhandlede Forandring bestaaer i, at Kirkebakken, da det paa Grund af den forøgede Færdsel siden Jærnbanens Anlæg fandtes hensigtmæssigt at tilveiebringe en mindre Stigning, er bleven sænket i en Del af Gadens Bredde, nemlig paa den Side, der er lige over for Hoppes Gaard, og hvor der ligger en aaben Plads, medens Bakken er bleven staaende igjen med dens forrige Høide paa den anden Side, hvor Husrækken Side:714 befinder sig. Der ersaaledes udenfor Hoppes og tilstødende Gaarde fremkommet en ophøiet Passage af 60 Alens Længde, der vender med et Murverk mod den sænkede Gade, og øverst ved et Jærnrækverk er afspærret fra denne. Bredden ved denne Passage er i Følge det her ved Retten fremlagte Situationskart ved den øvre (vestre) Ende af Contraappellantens Gaard 9 Alen 8 Tommer, lidt længer nede 9 Alen 2 Tommer, og ved den nederste Ende af Gaarden 8 Alen 12 Tommer; af denne Bredde indtages ved den øvre Ende 3 Alen 13 Tommer, paa det andet Sted 3 Alen 10 Tommer, og paa det nederste 3 Alen 1 Tomme, af et Fortoug, saaledes, at Bredden af Passagens Kjørebane paa disse tre Steder er respective 5 Alen 19 Tommer, 5 Alen 16 Tommer og 5 Alen 11 Tommer. Nedenfor Contraappellantens Gaard henimod den nederste Ende af Passagen er denne efter Kartets Udvisende af 9 Alen 4 Tommers Bredde, hvorafødt xx.xx.21 Tommer indtages af Fortoug; Passagens Bredde ved dens øverste Kant ovenfor Contraappellantens Gaard er ikke noteret paa Kartet; men dette viser, at den ikke er mindre end ved dens øvre Ende af Contraappellantens Gaard. Fra disse paa Kartet angivne Maal afviger noget de under Aastedsbefaringen i 1ste Instants foretagne Maalinger. Den mod den sænkede Gade opmurede Væg af Passagen er efter Kartets saavelsom Aastedsbefaringens Angivelse 1 Alen 12 Tommer paa det høieste Sted, hvilket falder næsten midt for Contraappellantens Gaard, og har aftagende Skraaning mod begge Sider; paa dette høieste Sted ligger Fortouget nærmest Hoppes Gaard 2 1/2 Tomme og nærmest Passagens Kjørebane 6 Tommer lavere end det overste (vestlige) Hjørne af Contraappellantens Gaard, og Passagens Kjørebane nærmest Fortouget 10 Tommer og nærmest Rækverket 17 Tommer lavere end nævnte Punkt, ligesom den sænkede Gade ved Foden af Murverket ligger 2 Alen 5 Tommer lavere end samme Punkt. Contraappellantens Anker gaae ud paa, at hans Gaard, som før laae lige ud til den almindelige Gade (Kirkebakken), nu Side:715 er afspærret fra samme ved det Rækverk, som stiller den frembragte ophøiede Passage fra Gaden, hvorved hans Gaard har lidt, især som Næringssted, og Locale for saadan Handel, som han driver, nemlig med Skrivesager og lignende Smaating, og fremdeles, at det paa Grund af Passagens ringe Bredde er yderst vanskeligt, og efter hans Paastand med en forspændt stor Vogn eller stort Læs umuligt, at rygge ud af hans Gaardsrum, da Vognen støder an mod Rækverket, ligesom sidstnævnte Omstændighed, i Forbindelse med den skarpe Helding af Skraaningen, gjør saa vel Ind- som Udkjørselen til hans Gaard forbunden med Fare. Til Oplysning om Heldingens Beskaffenhed bemærkes, at Kartet viser, at Fortougets Høide nederst (østlig) ved Indkjørselen til Contraappellantens Gaard er 6 Tommer, og at Kjørebanen ved Indsvingningen til Gaarden ligger 10 Tommer lavere end Terrainet lige ved Gaardsporten, hvorhos Stigningen paa dette Stykke er fordelt paa en Længde af 3 à 4 Alen; Skraaningen nedenfor (østenfør) Indsvingningen til Porten er temmelig steil, idet, som Kartet viser, Terrainet omtrent 16 Alen nedenfor Indsvingningen ligger 1 Alen 22 Tommer lavere end denne. Contraappellantens Paastand om, at den foretagne Sænkning af Kirkebakken og Opførelsen af den fra Gaden afspærrede Passage udenfor hans Hus har gjort det mindre fordelagtigt som Sted for saadan Handel, som han driver, har efter Rettens Formening Intet eller i alle Fald saare Uvæsentligt for sig; thi da der ligeoverfor ikke findes Huse, hvorfra det vilde være besværligere nu end før at komme til hans Hus, medens Passagen, som oplyst, danner den befærdede Vei forbi Huset, indsees det ikke, at hans Hus, i alle Fald ikke i saadan Grad, at derpaa kan lægges Vegt, nu ligger mere isoleret eller mindre tilgjængeligt for Publikum, som vil søge hans Boutik, end før. Derimod er det oplyst, at Forandringen har medført Ulempe for ham ved Indkjørsel og endnu værre ved Udkjørsel fra Huset. Dette har nemlig, efter hvad der er oplyst, ikke saa stort Gaardsrum, at en forspændt Voiture kan Side:716 vendes i samme, hvorfor den maa rygge ud fra Portrummet, og ved de anstillede Prøver er det godtgjort, at saadan Rygning nu paa Grund af den steile Skraaning nedenfør (østenfør) Indsvingningen til Portrummet og den ringe Bredde af Passagen, hvilken sidste gjør, at Vogne ved Udrygningen, naar de ere store, støde an mod Passagens Nækverk, er vanskelig og, naar ikke særdeles Forsigtighed anvendes, kan medføre Fare. Sammenlignet med den ældre Tilstand, før Forandringen med Gaden blev foretagen, er det godtgjort, at Adkomsten for Kjørende til og fra Gaarden, skjønt ogsaa før mindre bekvem paa Grund af den store Helding fra Gaarden, nu er meget mere ubekvem end tidligere. Paa den anden Side er det oplyst, at den foretagne Forandring i visse Maader har medført Fordele for Contraappellanten, idet der nu er anbragt et bekvemt og tørt Fortoug udenfor hans Gaard, medens Terrainet tidligere var ujævnt og let udsat for Søle, samt at der nu er bedre Adgang tilat bortskaffe Grundvandet fra hans Gaard. Ved de i Sagen optagne Under- og Overskjøn have ogsaa de opnævnte Mænde erklæret, at de, ved at veie de ved Forandringen frembragte Ulemper og Fordele for Contraappellanten mod hinanden, antage, at Forandringen i det Hele ikke har medført noget Tab for hans Gaard. Med Hensyn til disse Skjøn bemærkes, at Contraappellanten forelagde Underskjønsmændene Spørgsmaal om, hvilke de Fordele ere, hvorved de antog den ved Forandringen bevirkede Skade opveide; men paa Grund af Indstævntes Protest mod Spørgsmaalets Forelæggelse, og da Mændene erklærede sig uvillige til at besvare dette, frafaldt han Spørgsmaalet, og da samme senere begjærtes forelagt Overskjønsmændene, blev der af Administrator eragtet, at det ikke skulde forelægges disse. Contraappellanten har betræffende de omhandlede Fordele paaberaabt, at disse ikke ere andre end saadanne, som fremkomme for enhver Huseier ved Brolægningens Forbedring og Kloakers Anlæg, hvilke Forsøininger Communen iverksætter, efter Haanden som Midlerne dertil haves til Disposition, samt i Side:717 ethvert Fald den af Skjønsmændene benyttede Compensation er uberettiget, da Comunen ikke kan være beføiet til ansvarsfrit at paaføre ham Skade, fordi de trufne Foranstaltninger tillige i visse Retninger medføre Fordele, naar han ikke sætter Pris paa disse, og ikke vil tage samme som Vederlag for Skaden. Bedømmelsen af den foreliggende Tvist maa efter Rettens Formening udgaae af Hensynet til Størrelsen af de Ulemper, som ved den foretagne Gadeforandring er tilføiet Contraappellanten. Man kan nemlig ikke antage, at en Commune skulde være uberrettiget til hvilkensomhelst Forandring i nævnte Retning, som maatte være til Uleilighed og Skade for private Huseiere, for saa vidt ikke disses Samtykke maatte være indhentet; men paa den anden Side antager man heller ikke, at Communen er i sin Net ved - uden noget Hensyn til vedkommende Huseiere og disses Arrangements i Tillid til, at Strækningen, ved hvilken deres Huse ligge, er udlagt til Gade - at gjøre enhver Forandring ved Gaden, som den maatte finde for godt, selv om denne maatte være af den skadeligste Indvirkning paa vedkommende Huseiere. Om disse kunne modsætte sig det tilsigtede Fortegnede, eller kræve Erstatning, fordi det er udført, maa efter Rettens Anskuelse beroe paa Tilfældets individuelle Beskaffenhed, uden at man paa Forhaand kan opstille noget Princip, der skulde kunne gjælde i alle Tilfælde, uden Hensyn til disses særlige Beskaffenhed. Den nævnte Retsanskuelse anvendt paa det foreliggende Tilfælde leder efter Rettens Formening til det Resultat, at Contraappellanten ingen beføiet Erstatningsprætention kan opstille. Efter hvad der er oplyst, finder man nemlig, at de Ulemper, som Gadeforandringen har medført for ham, ikke ere af en saa excessiv Beskaffenhed, at de billigvis bør agtes uberettigede i Forhold til Contraappellanten, eller paadrage Communen Ansvar. Som Følge heraf er der efter Rettens Anskuelse ikke Grund til at give nogen af Contraappellantens Paastande Medhold, og Hovedappellantskabet vil derfor blive at frifinde for Contraappellantens Tiltale i denne Sag. Processens Side:718 Omkostninger antages efter Omstændighederne at burde ophæves for begge Instantser. Thi kjendes for Ret: Hovedappellantskabet, Christiania Magistrat og Formandskab, bør for Contraappellantens, Bogbinder J. C. Hoppes, Tiltale i denne Sag frit at være. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves. For Høiesteret gjentog Appellanten sine forrige Paastande med Tillæg af Omkostninger, og paaberaabte de samme Grunde, som i Overretsdommen var gjengivne, idet han tillige bemærkede, at det ved Vidner var oplyst, at han siden Forandringen af Gaden ogsaa havde tabt Søgning, og derved lidt Afgang i sin Næringsdrift; at han ved Ind- og Udkjørselen af sit Gaardsrum ei alene var hindret og udsat for Fare, men at han ogsaa i Ildebrandstilfælde ved den vanskeligere Adgang var udsat for større Skade; at Faren ved Nedkjørselen ei alene var mulig, men ved flere Vidner oplyst at være virkelig, som en med Nød og Næppe undgaaet Væltning havde vist; og at den forbedret Brolægning, ikke kunde komme i Betragtning ved Spørgsmaalet om den Erstatning, han burde have for det bevislig lidte Tab. Hertil svardes fra Modpartiets Side, at Gaderne eies af Byen, der som enhver anden Eier maatte kunne behandle sin Eiendomsgrund paa lovlig Maade, som den fandt tjenligst, uden at indrette sig efter Enhvers Bekvemmelighed, og uden Erstatning for de smaa Uleiligheder, som Nabogrundenes Eiere derved maatte lide. Bygningsloven af 1842, §5, viste ogsaa, at Byen ikke var saaledes indskrænket ved Forandringen af sine Gader, at den her skulde skylde nogen Erstatning. Appellanten havde ogsaa før Uleiligheder af sit indskrænkede Gaardsrum og Gadens Steilhed; det af Vidnerne omtalte Tilfælde var kun een Gang indtruffet, og Faren reiste sig af Sne og Is, da det var i Martsmaaned. De 4 Underskjøns- og de 6 Overskjønsmænd havde ogsaa fundet, at Appellanten ingen Skade havde lidt ved Forandringen, og de 2 Overskjønsmænd havde betragtet Sagen altfor Side:719 ensidigen til at kunne komme i Betragtning. Aarsagen til den Afgang, Appellanten havde lidt i sin Søgning, kunde de derom førte Vidner ikke opgive; men den kunde tydelig skjønnes at have sit Udspring af almindelige Aarsager, saa som den større Concurrents med Mere. Der paastodes derfor Frifindelse og Omkostninger. Høiesterets Dom, afsagt den 24de September 1857, er saa lydende: Christiania Magistrat og Formandskab paa bemeldte Byes Vegne bør efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa deres Bekostning, at erstatte Bogbinder Hoppe det Tab og den Skade, han har lidt og vil komme til at lide derved, at Adkomsten til hans Gaard er vanskeliggjort ved den under Sagen omhandlede Forandring af Kirkebakken, saavelsom Renter 4 Procent aarlig af det ved Skjønnet fastsatte Beløb fra 4de November 1853 indtil Betaling skeer. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
