Rediger Høyesterett: Rt-1894-484

Fritekst:

Extraordn. Assessor, Statsadvokat Løchen: Ved Tiltalebeslutning af 19 Febr. d. A. fra Statsadvokaterne i Oslo Lagdømme blev Harald Andreas Svendsen og Karl Fritjof Almèn sat undet Tiltale ved Oslo Lagmandsret til Fældelse efter Straffel.s Kap. 19 §3 a for uden Besidderens Samtykke og i Hensigt ved Tilegnelsen at forskaffe sig elle Andre en uberettiget Vinding at have Nat til den 2 Febr. d. A. borttaget et Faarelaar tilhørende Kjøbmand Mathias Andersen Rud fra et Opbevaringsrum i Gaarden No. 5 i Pilestrædet efter for at stjæle at være kommet ind i Hus eller Værelse ved at øve Vold paa Dør eller Laas eller ved at stige gjennem ei til Indgang bestemt Aabning eller ved Brug af Dirik eller falsk Nøgel. Sagen blev behandlet ved Lagmandsretten den 6 Marts sidstl. Til Lagretten blev der for begge Tilt.s Vedkommende stillet to Spørgsmaal af samme Indhold. Det første Spørgsmaal lyder saaledes: «Er Tilt. skyldig i at have Nat til 2 Febr. 1894 uden Besidderens Samtykke og i Hensigt ved Tilegnelsen at forskaffe sig eller Andre en uberettiget Vinding borttaget fra en Foustage i et Opbevaringsrum i Gaarden No. 5 i Pilestrædet et Kjøbmand Mathias Andersen Rud tilhørende Faarelaar?» Dette Spørgsmaal er besvaret med Ja. Til dette sluttede sig et Tillægsspørgsmaal saalydende: «Er den i Sp. 1 beskrevne Handling forøvet efterat de Tilt. for at stjæle var kommen ind i Hus eller Værelse ved at stige gjennem ei til Indgang bestemt Aabning eller ved at øve Vold paa Laas eller ved Brug af Dirik eller falsk Nøgel?» Dette Spørgsmaal er ogsaa besvaret med Ja. I Henhold hertil blev Tilt. No. 1 Harald Andreas Svendsen for Indbrudstyveri, 2 Gang begaaet, ilagt 1 Aars Strafarbeide med Fradrag af 17 Dage for udholdt Varetægtsarrest, og Tilt. No. 2 Karl Fritjof Almèn for Inbrudstyveri ilagt Fængsel paa Vand og Brød i 20 Dage med Fradrag af 1 Dag for udholdt Varetægtsarrest. Side:485 Dommen blev oplæst for de Tilst., der imidlertid begge erklærede Anke til Høiesteret paa Grund af misnøie med Sagsbehandlingen. Herved er sigtet til den Retsbelæring, som af Lagmanden paa Forsvarerens Foranledning var tilført Retsprotokollen. Dernæst ankes der over Strafudmaalingen. Anken er under 17 Marts d. A. af Kjæremaalsudvalget henvist til Prøvelse i Høiestret. Den første Ankepost angaar, som anført, Lagmandens Retsbelæring. Herom heder det i Retsprotokollen: Efterat Lagmanden havde gjennemgaaet Sagen og dens Bevisligeheder, begjærede Forsvareren tilført Protokollen Lagmandens Retsbelæring forsaavidt angik Spørgsmaalet om, hvorvidt det skulde betragtes som fuldbragt Tyveri eller som Forsøg, at der var taget et Kjødlaar fra en Foustage og hendlagt paa en anden ved Siden af. I Anledning heraf bemærkede Lagmanden, at han havde udtalt, at et Tyveri maatte betragtes som fuldbragt, naar Vedkommende havde havt saamegen Befatning med Gjenstandene, at det kunde siges, at han havde fat sig i Besiddelse deraf. Naar nu i nærværende tilfælde Faktum bestod i, at et Kjødlaar var taget op af en Kjødfoutage og lagt hen paa en anden ved Siden af, mente han, at dette maatte siges at ligge paa Grændsen af fuldbragt Tyveri, dog saaledes at Grændsen var overskredet, saa at Faktum maatte blive at betragte som fuldbragt Tyveri. Jeg finder denne Retsbelæring at være korrekt og stemmende med hvad der tidligere er statueret af Praxis. Vistnok har den nye Straffelov forandret Udtrykken i sin Beskrivelse af hvad Tyveri er, men det antages ikke at have været Lovens Mening ved denne Forandring af §ens Ord at gjøre nogen Forandring med Hensyn til, hvad der tiltrænges, forat et Tyveri skal kunne betragtes som fuldbragt og ikke blot som Forsøg. I denne Henseende skal jeg henpege paa en i [[Rt-1892-360]] refereret Høiesteretsdom. Og hvad den ældre Praxis angaar, kan jeg citere de i [[Rt-1862-485]], [[Rt-1863-727]] og [[Rt-1872-8]] refererede Domme. Jeg finder saaledes de Tilt.s Anke, forsavidt den er rettet mod Lagmandens Retsbelæring, at være ubeføiet. Hvad dernæst Anken over Strafudmaalingen angaar, kommer jeg ogsaa forsaavidt til samme Resultat, idet jeg paa ingen Maade kan finde, at der er aabenbart Misforhold mellem Brøden og Straffen. For Tilt. No. 1's Vedkommende er der specielt taget Hensyn til at han kort Tid før han begik den heromhandlede Forseelse, var udkommen af Strafanstalten, hvor han havde udsonet en Straf af 9 Maaneders Strafarbeide for grovt Tyveri. Konklusion: Anken forkastes. Forsvarer og Aktor for Høiesteret, Advokaterne Borgen og Aubert, tillægges i Salarium, Førstnævnte 60 - sexti - og Sidstnævnte 40 - firti - Kroner, af hvilke Beløb de Tilt. Harald Andreas Svendsen og Karl Fritjof Almèn - En for Begge og Begge for En - erstatter Statskassen 50 - femti - Kr. Assessor Andersen: Enig. Assessor C. Hansteen, de extraordn. Assessorer, Advokat Mejdell, Byretsassessor Stenersen og Generalauditør Broch samt Assessor Saxlund: Ligesaa. Høiesterets Kjendelse blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion. [[Kategori:Høyesterett]]

Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt