Rediger Høyesterett: Rt-1899-769

Fritekst:

Ved Skjøde afødt xx.xx.1855 solgte Hafslunds Eiere Gaarden Gretnæs, Matr.-No. 38 i Borge, men forbeholdt sig ved Afhændelsen Strandret til Vandet (Glommen) indtil 10 Alen over høieste Vandstand, «saa at Kjøberen ingen anden Ret eller Adgang har til Vandet end at kunne forsyne sine Kreatur med Vand ved den mellem Gretnæs og Hvidsten værende Evje». Af denne Eiendom kjøbte Gretnæs Teglværks Aktieselskab ved Skjøde afødt xx.xx.1898 en Parcel, efter Selskabets Opgave ca. 100 Maal stor. Den agtes benyttet og benyttes allerede delvis til Lertag for et Teglværk, som Selskabet har opført paa Eiendommen. Foreløbig bruges Jordveien, efter hvad Selskabet opgiver, for den væsentligste Del til Gaardsbrug, men man kan vistnok gaa ud fra, at den efterhaanden i al den Udstrækning, hvori Lertag forefindes paa Eiendommen, vil blive benyttet som saadant for Teglværket. Fra Gretnæs - ogsaa fra Teglværket - er der Adkomst til Glommen ad den almindelige Hovedvei til Færgestedet ved Sannesund, hvortil Afstanden fra Teglværket er ca. 700 Meter. Men da Selskabet finder denne Adkomst til Udskibningssted for Teglværkets Produkter for lang og for kostbar, har det ønsket at erhverve en kortere og bekvemmere Adkomst til Glommen over den til Teglværkets Grund stødende Strandstrækning, som Hafslunds Eiere forbeholdt sig ved Salget i 1855. Det Aktieselskab, som nu er Eier af Hafslund, og som tilsigter en betydelig udvidet Fabrikdrift paa Eiendommen, finder imidlertid selv at have Brug for sine Strandtomter i deres fulde Side:770 Udstrækning, og har derfor været uvilligt til at overdrage nogen Del af disse til Teglværket for Tilveiebringelse af den ønskede kortere Adkomst til Vandet. Paa sin Side mener Teglværket, at det i Mangel af mindelig Overenskomst maa kunne kræve tvungen Afstaaelse af Grund til saadan Adkomst i Henhold til §1 i Lov afødt xx.xx.1896 No. 14 om Afstaaelse til Gaardsveie og Ret til Vinterveie paa Landet. Det lod derfor tilstevne Skjøn efter denne Lov «for at expropriere Vei fra sin Eiendom til Glommen tvert over den Aktieselskabet Hafslund tilhørende Strandstrækning langs Elven». Ved Forretningen, der afholdtes 12 Juli 1898 og administreredes af Lensmanden i Borge, afgav Hafslund, angivelig paa Grund af en Misforstaaelse, ikke Møde. Den for Teglværket mødende Sagfører begjærede først særskilt afgjort Spørgsmaalet om, hvorvidt Grundafstaaelse i det her foreliggende Tilfælde overhovedet kan kræves i Henhold til Loven af 1896, idet han samtidig anførte, hvad der efter hans Parts Formening taler for en bekræftende Besvarelse. Efter at have besigtiget saavel Aastedet som den af Teglværket erhvervede Del af Gaarden Gretnæs, fandt imidlertid Skjønsretten, «da Forretningen - saavidt skjønnes - er forlangt for at erholde en lettere og billigere Adgang til Udskibning af et indstrielt Anlægs (Teglværks) Produkter, Loven afødt xx.xx.1896 ikke anvendelig i nærværende Tilfælde, idet Gretnæs Teglværks Aktieselskabs Andel af Gretnæs alene omfatter det til Teglværkets Drift fornødne Stykke Mark og saaledes formentlig ikke kan betragtes som en Gaard eller Grænd». Den begjærede Expropriationsforretning blev derfor ved Eragtning negtet Fremme. Denne Kjendelse har Teglværket indbragt til Prøvelse ved Høiesteret, hvor det paastaar den underkjendt og Sagen hjemvist til Skjønsretten til fornyet Behandling; derhos paastaaes Procesomkostninger for Skjønsretten og Høiesteret. Hafslund har - efter at have erhvervet Bevillinger til Fremlæggelse af nye Bevisligheder og til Fremsættelse af nye Indsigelser - nedlagt Paastand om Stadfæstelse af Kjendelsen og Procesomkostninger ved Høiesteret. Sagen er behandlet skriftlig. Foreløbig bemærkes, at den paaankede Kjendelse ifølge den fremlagte Udskrift af Forretningen er afsat af «Skjønsretten». Forsaavidt dette ikke er et unøiagtigt Udtryk for «Administrator», er det vistnok en Feil, at Kjendelsen er afsagt af den samlede Skjønsret istedetfor af Forretningens Bestyrer alene (Lov 10 Mai 1860 §6, jfr. §2). Da imidlertid Kjendelsen maa antages at være enstemmig, er den begaaede Feil i Tilfælde uden Betydning for Sagens Afgjørelse ved Expropriationsforretningen, og det antages derfor at kunne undgaaes ex officio at kjende Eragtningen uefterrettelig. Høiesteret finder, at Kjendelsen maa stadfæstes. Loven af 1896 hjemler tvungen Grundafstaaelse til Anlæg eller Omlægning af «Gaardsveie paa Landet» i den hensigt at skaffe Adkomst til offentlig Vei eller Vandkommunikation før «en Gaard eller en Grænd». Efter Ordene Antages hermed alene at være sigtet til egentlige Gaardsbrug, ved hvilke Jordbruget ialfald er det Væsentlige, derimod ikke til Eiendomme paa Landet, der udelukkende eller for den væsentligste Del benyttes til industrielle Anlæg, saaledes som det maa Side:771 siges at være Tilfældet med den for Teglværket erhvervede Andel af Gretnæs, om den end ikke for Øieblikket i sin Helhed bruges til Lertag for samme. Teglværket kan derfor ikke betragtes som Appendix til en Gaard, og forsaavidt Eiendommen for en større eller mindre Del benyttes til Jordbrug, er det ikke bestridt, at den for dette Øiemed har fornøden og hensigtsmæssig Vei til Glommen. Expropriationslove er efter sin Natur Undtagelseslove, som derfor maa forstaaes strængt efter sine Ord uden at kunne eller burde gjøres til Gjenstand for en udvidende Fortolkning. Loven afødt xx.xx.1896 antages derfor ikke at kunne benyttes til at skaffe Transportveie for industrielle Anlæg med den dermed i Regelen forbundne større og tungere Trafik og dertil hørende fuldkomnere Udstyr i Modsætning til det mere tarvelige, som Loven maa antages at have havt for Øie med sine «Gaardsveie». Heller ikke antages der at være nogen holdbar Grund til her at skjelne efter det industrielle Anlægs Art og indrømme Expropriationsret, naar Bedriften er begrundet i vedkommende Eiendoms egen Naturbeskaffenhed som Benyttelse af det forhaandenværende Raastof, in casu Lere, men negte Adgang til Expropriation, hvor Bedriften er ganske uafhængig af Grundens naturlige Beskaffenhed (jfr. Arbeidsdepartementets i Lovtidenden indtagne Skrivelse afødt xx.xx.1892). Naar Appell. for sin Forstaaelse af Loven har paaberaabt den i [[Rt-1898-518]] 518 flg. meddelte Høiesteretsdom, bemærkes, at det i nærværende Sag foreliggende Spørgsmaal ikke kan ansees afgjort ved hin Dom. Der var nemlig i det Tilfælde, som der omhandles, allerede ved en tidligere Skjønsforretning, hvis Lovlighed ikke forelaa til Høiesterets Prøvelse, exproprieret Grund til Vei for vedkommende Mølle, medens Spørgsmaalet i Sagen alene gjaldt Adgangen til Grundafstaaelse til Anlæg af Dampskibskai med Oplagstomt, et Øiemed, til hvilket det i ethvert Fald fandtes klart, at Grund efter Loven ikke kunde fordres afgivet. Efter Sagens Beskaffenhed antages Appell. at maatte tilsvare Modparten Processens Omkostninger for Høiesteret. To af de Voterende antager, at Lov afødt xx.xx.1896 er anvendelig paa det foreliggende Tilfælde. I Henhold til det Anførte afsiges saadan Dom: Den paaankede Kjendelse stadfæstes. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Appell., Gretnæs Teglværks Aktieselskab, til Indst., Aktieselskabet Hafslund, 250 - to Hundrede og femti - Kroner. [[Kategori:Høyesterett]]

Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt