Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva heter hovedstaden i Norge
Fritekst:
Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere faktiske Omstændigheder henvises til Præmisserne til Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1898. Ved denne Dom blev saaledes kjendt for Ret: «Det under 27 Decbr. 1897 at Byfogden i Kristiania nedlagte Forbud stadtæstes; for kontracit., Ole Olsens, Tiltale bør Hovedcit.ne, Fruerne Ovidia, Thora og Amalie Steen samt Augusta Strøm fri at være. I Sagsomkostninger betaler Ole Olsen til disse 120 - et Hundrede og tyve - Kroner, der udredes inden 15 - femten - Dage efter nærværende Doms Forkyndelse under Adfærd efter Loven». Denne Dom er af Tømmermester Ole Olsen ved Stevning afødt xx.xx.1898 paaanket til Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling. For Processens Skyld er indstevnt Kristiania Kommune. Appell., Tømmermester Ole Olsen har nedlagt saadan Paastand: 1) «At den afholdte Forbudsforretning ophæves. 2) At Fruerne Ovidia Steen, Thora Steen, Augusta Strøm og Amalie Strøm (skal være: Steen) in solidum tilpligtes at betale Tømmermester Ole Olsen Erstatning efter Skjøn, optaget paa nævnte Fruers Bekostning, for ethvert Tab, der ved Forbudet er ham paaført, med lovlige Renter af Skjønsbeløbet. 3) At de Indst. ligeledes in solidum tilpligtes at betale Appell. Sagens Omkostninger for alle Retter». De Indst., Fruerne Ovidia, Thora og Amalie Steen samt Augusta Strøm, har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og sig tilkjendt Sagsomkostninger for Høiesteret. Høiesteret kommer til et andet Resultat end Byretten. Efter hvad der er paa det Rene mellem Parterne, var den omhandlede Eiendom allerede, før Bygningsloven for Kristiania afødt xx.xx.1896 traadte i Kraft, behæftet med den Servitut, at der ikke maatte bygges nærmere Oskars Gade end 15 Alen, om end nogen Thinglæsning herom ikke havde fundet Sted, og der heller ikke forelaa nogen udtrykkelig Aftale, idet det ved tidligere Salg af Parcellen Side:148 havde været en stiltiende Forudsætning, at ogsaa senere solgte Tomter skulde paalægges den samme Indskrænkning. Forsaavidt Byggelinien mod Oskars Gade angaar, er der altsaa under Sagen Spørgsmaal om den Virkning, der kan tillægges Bestemmelserne om Byggelinie i Loven af 1896 med Hensyn til ældre Retsforhold. Klart er det, at Lovens Dispositioner har samme ubetingede Kraft overfor Servituthavere som overfor Eiere. Om en Tomteeier overfor sin Nabo eller Hjemmelsmand maatte have forpligtet sig til inden en vis Tid at bebygge sin Tomt efter en vis Byggelinie, saa vil selvfølgelig en Lov, der bestemmer en mere indskrænket Byggelinie være lige bindende for Servituthaver som for Eier. Paa samme Maade kan selvfølgelig Loven, om den vil, ogsaa i Stedet for en mere indskrænket sætte en mere udvidet Byggelinie dvs: tillade Eieren at bebygge et Areal, som efter privat Overenskomst skulde være ubebygget. Spørgsmaalet er da kun om, hvad Loven af 1896 kan antages at have villet. Det fremgaar positivt af Lovens §6, at Loven i Strøg, hvor der ikke skal være villamæssig Bebyggelse, tilstræber en Bebyggelse i Flugt og uden Afbrydelse. Og det kan da ikke antages, at Lovens Bestemmelser om Byggelinie er ment at skulle gjælde ved Siden af private Stipulationer, der fastsætter en anden Byggelinie, hvoraf Følgen vilde blive, at Tomter, hvorpaa der hviler ældre Byggeservituter, ofte - saaledes som i nærværende Tilfælde - overhovedet ikke vilde kunne bebygges. Lovens Tanke vil derimod formentlig rammes ved en Fortolkning, hvorefter den lov bestemte eller den i Henhold til Loven af vedkommende Myndighed fastsatte Byggelinie træder istedetfor den, der maatte være fastsat ved tidligere privat Aftale, forsaavidt fornødne Dispensation ikke bevilges. Med Hensyn til den i Skjødet fastsatte Byggelinie mod Kolbjørnsens Gade maa det antages at denne er yngre end Bygningsloven for Kristiania af 1896. Her er der altsaa ikke Spørgsmaal om Fortolkning af Loven, men om Forstaaelsen af den mellem Parterne ved Salget trufne Aftale. Man maa herved gaa ud fra, at det for Sælgeren maatte være af langt større Interesse, at Tomten overhovedet skulde kunne bebygges, end at den ikke blev bebygget nærmere Kolbjørnsens Gade end 5 Alen. Og Bestemmelsen maa antages at være indkommen i Kjøbekontrakt og Skjøde enten paa Grund af Vildfarelse angaaende Bygningsl.s herhen hørende Bestemmelser eller under den stiltiende Forudsætning, at Dispensation fra disse vilde blive meddelt. Hvad enten man gaar ud fra det ene eller det andet, finder man at maatte komme til det Resultat, at den omhandlede Indskrænkning i Byggefriheden bortfalder, naar - som Tilfældet her er - Dispensation fra Lovens Regel negtes. I Henhold til det Anførte vil det nedlagte Forbud blive at ophæve. Derimod finder man ikke Grund til at paalægge de Indst. at betale Appell. Erstatning for det ved Forbudet forvoldte Tab. Man antager nemlig, at de Indst. maa gives Medhold, naar de herimed har gjort gjældende, at Paabegyndelsen af Byggearbeidet i ethvert Side:149 Tilfælde var uberettiget paa Grund af, at Appell. havde undladt overensstemmende meb Skjødets Bestemmelse at forelægge de Indst. Tegninger til Approbation. Processens Omkostninger saavel for Høiesteret som for Byretten antages efter Omtstændighederne at burde ophæves. I Henhold til det Anførte afsiges saadan Dom: Det under 27 Decbr. 1897 af Byfogden i Kristiania nedlagte Forbud ophæves. Forøvrigt bør Fruerne Ovidia Steen, Thora Steen, Amalie Steen og Augusta Strøm for Appell.s, Tømmermester Olsens, Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves. Byrettens Dom indtages saalydende: Ved Skjøde afødt xx.xx.1897 følgte B. Hansen til C. Olsen Eiendommen No. 80 til Oscars Gade bl.a. paa Betingelse af, at Eiendommen ikke maatte bebygges Oscars Gade nærmere end 15 Alen og Colbjørnsens Gade nærmere end 5 Alen; dette Skjøde tiltraadtes ogsaa af Fruerne Ovidia, Thora og Amalie Steen, samt Augusta Strøm, hvilke var B. Hansens Hjemmelsmænd. Efter forgjæves at have søgt Approbation paa Bygningstegninger, affattede i Overensstemmelse med Skjødets Bestemmelser - Anmeldelsen blev ham under 15/10 97 tilbagesendt med Bemærkning, at Reguleringskommissionen har bestemt en Byggelinie til Oscars Gade 5,0 m. indenfor den regulerede Gadelinie. Mod Kolbjørnsens Gade tilstedes ingen Tilbagerykning - søgte og fik Kjøberen Approbation paa nye Planer, udført overensstemmende med ovenstaaende Reguleringsbeslutning. Da Byggearbeide overensstemmende hermed paabegyndtes, paastod Fruerne Thora, Ovidia og Amalie Steen samt Augusta Strøm under 24 Decbr. 1897 Rettens Forbud nedlagt mod Fortsættelsen af Arbeidet. Ved Fogedrettens Beslutning af 27 næstefter blev øgsaa, trods Tømmermester Ole Olsens Protest Forbud nedlagt mod, at Tomten bebyggedes nærmere til Oscars Gade end 15 Alen og Kolbjørnsens Gade nærmere end 5 Alen - begge Dele fra de udlagte 20 Alens ader. Efter forgjæves passeret Forligsmægling har Fruerne Steen og Strøm ved Stevning afødt xx.xx.1898 forfulgt dette Forbud til Stadfæstelse samt paastaaet sig tilkjendt Sagsomkostninger for Forbudsretten og i Forfølgningssagen. Saavel herunder som ved Proceduren ved Forbudsretten har de anført, at de helt fra Uranienborgveien og til den heromhandlede Tomt havde solgt med Forpligtelse til ikke at bygge Oscars Gade nærmere end 15 Alen. En Forandring af dette Forhold for den her omhandlede Tomts Vedkommende vilde ikke alene forrykke den af Sælgerne opgjorte Plan, men kunde ligefrem paaføre disse Erstatningsansvar ligeoverfor tidligere Tomtekjøbere. Regulerings- eller Bygningsautoriteterne kunde uden Sælgernes Samtykke ikke bevirke nogen Forandring i de mellem Kjøber og Sælger udtrykkelig vedtagne Betingelser for Tomtens Bebyggelse. Efter anstillet Kontraforligsmægling og Kontrastevning afødt xx.xx.1898 har Tømmermester Ole Olsen nedlagt Paastand om, at den afholdte Fogedforretning ophæves og at Fruerne Ovidia Steen, Thora Steen, Augusta Strøm og Amalie Steen tilpligtes at betale ham Erstatning efter Skjøn, optaget paa deres Bekostning, for ethvert ham ved Forbudet tilføiet Tab med lovlige Renter af Skjønsbeløbet samt Sagsomkostninger. Han anfører, at da han har handlet efter Anvisning af vedf. Autoriteter, kan der under ingen Omstændighed være noget at lægge ham tillast og altsaa heller ikke Adgang til Nedlæggelse af Forbud mod Fortsættelse af Byggevirksomheden paa Tomten. Side:150 Videre har han ved Stevning afødt xx.xx.1898 adciteret Kristiania Kommune, der ogsaa, har optraadt i Sagen og nedlagt Paastand om Tilkjendelse af Sagsomkostninger. Hovedcit.ne har paastaaet sig frifundne i Kontrasøgsmaalet og tilkjendt Forsvarsomkostninger. Fogedretten har i sin Kjendelse begrundet Forbudets Nedlæggelse ved den Betragtning, at «Følgen af, at Olsen (Kontracit.) ikke faar bebygge Eiendommen paa den Maade, han efter sit Skjøn har Ret til, ikke kan være, at han uden videre kan bebygge den paa en anden Maade .... Han eier Tomten paa den Maade, som staar i hans Hjemmelsbrev, men ikke til Bebyggelse paa nogen anden Maade.» Da Retten finder denne Begrundelse korrekt, vil Forbudet blive at stadfæste. Det er paa det Rene, at der for denne og omliggende Tomter ved deres Salg er truffet bindende Bestemmelse om deres Bebyggelse. Saalænge disse Bestemmelser ikke er ophævet, maa de selvfølgelig efterleves, og at en Reguleringsbeslutning uden videre skulde have en ophævende Virkning paa dem kan ikke antages. Cit.inderne maa videre ansees at være berettigede til at gjøre Bestemmelserne gjældende. Da Forbudet stadfæstes, vil Cit.ne selvfølgelig være at frifinde i Kontrasøgsmaalet. Sagens Omkostninger bør Indst. til dem betale med Kr. 120. Til at tilkjende Adciterede Sagsomkostninger er der formentlig ingen Anledning. Thi kjendes for Ret: Det under 27 Decbr. 1897 af Byfogden i Kristiania nedlagte Forbud stadfæstes; for Kontracit. Ole Olsens Tiltale bør Hovedcit.ne, Fruerne Ovidia, Thora og Amalie Steen samt Augusta Strøm fri at være. I Sagsomkostninger betaler Ole Olsen til disse 120 - et Hundrede og tyve - Kroner, der udredes inden 15 - femten - Dage efter nærværende Doms Forkyndelse under Adfærd efter Loven. Kristen Johanssen. Enig. Ludvig Dahl. Jeg er enig med de andre Voterende. Da den adciterede Kristiania Kommune efter sit «foreløbige» Tilsvar i Indlæg af 11 Mai d. A. ikke senere har afgivet Møde og overhovedet ikke har indladt sig nærmere paa «de Spørgsmaal, hvoraf Sagen et afhængig» - som det heder i Indlægget - kan Retten ikke se, hvad det er for Grunde, som har motiveret den ommeldte Reguleringsbestemmelse; men jeg finder det i ethvert Fald afgjørende, at Reguleringskommissionens Beslutning ikke har kunnet give Indst. nogen Ret til at bebygge Tomten paa en Maade, som er i bestemt Strid med Forbudet i hans eget Hjemmelsbrev - et Forbud, som ogsaa Indst. selv i sin Bygningsanmeldelse havde vist sig villig til at respektere. E. Kjerschow. Jeg er enig heri. Kristen Johanssen. Ligesaa. Ludvig Dahl. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
