Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigeder henvise til Præmisserne til Kristiania Byrets Kjendelse afødt xx.xx.1896, der er saalydende: «Ved den omprocederede Gadegrunds Værdsættelse har Skjønsmændene alene at fastsætte Grundens Værdi faaledes, som den nu er og ligger i Handel og Vandel, og at lægge til Grund de Eiendomspriser, som var de gjældende i Efteraaret 1890». Denne Kjendelse er af Enkefru Vosgraff ved Stevning afødt xx.xx.1896 paaanket til Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling. Appell.inden har for Høiesteret nedlagt saadan Paastand: «At Byrettens Kjendelse underkjendes, og at Skjønsmændene ved den omprocederede Gadegrunds Værdsættelse har at fastsætte Grundens Værdi uden Hensyn til dens paa Grund af den ved Reguleringen erholdte Side:274 Form mindre Tjenlighed til Bebyggelse og at lægge til Grund de paa Værdsættelsestiden gjældende Eiendomspriser, og at Kommunen tilpligtes at betale Appell.inden Sagens Omkostninger i begge Instantser». Indst., Kristiania Kommune, har ladet møde og nedlægge Paastand om Stadfæstelse af Byrettens Kjendelse og Tilkjendelse af Procesomkostninger. For Høiesteret er fremlagt en Flerhed af nye Dokumenter, hvoriblandt Udskrift af Kristiania Reguleringskommissions Forhandlingsprotokol, forsaavidt angaar bl. A. den i Byrettens Præmisser anførte Beslutning afødt xx.xx.1854, hvorved den nuværende Edvard Storms Gade reguleredes. Det er in confesso, at det omhandlede Grundstykke fremdeles eies af Appell.inden, men at det faktisk benyttes som Gade og ikke længere kan bebygges. Medens det fra Byens Side gjøres gjældende, at dette Sidste skyldes Appell.inden og hendes afdøde Mand selv, idet de ved Salg have disponeret over den Strækning, hvortil Stykket hørte, saaledes at Stykket har faaet den Beliggenhed og Form, som det nu har, og som gjør det utjenligt til Bebyggelse, fremhæves det fra Appell.indens Side, at det netop var Reguleringsforretningen afødt xx.xx.1854, som gjorde Grundstykket i Lovens Forstand utjenligt til Bebyggelse, og at det derfor, naar det nu exproprieres, maa blive at værdsætte som bebyggeligt, samt at det ikke kan bebreides Appell.inden og hendes Mand, at de ved sine senere end denne Regulering trufne Dispositioner have holdt sig Reguleringen efterrettelig. I denne Appell.indens Betragtningsmaade er Høiesteret enig og finder saaledes, at Grundstykket maa blive at værdsætte, som om det var tjenligt til Bebyggelse. Paa den anden Side vil der ved Ansættelsen af Erstatningen være at tage Hensyn til den Fordel, som Skjønsmændene maatte finde, at den omhandlede Regulering afødt xx.xx.1854 har medført for Appell.indens og Mands daværende Eiendom paa denne Strækning derved, at den kom til at støde til den regulerede Edvard Storms Gade. Det er nemlig klart, at de tilstødende Tomter herved maatte faa en forøget Værdi. Det er vistnok i denne Henseende omstridt mellem Parterne, hvorvidt de paa Sydsiden af Edvard Storms Gade senere end Reguleringen afødt xx.xx.1854 solgte Tomter solgtes med Façaderet og Adkomst til denne Gade. Man finder det imidlertid ikke paakrævet at indgaa nærmere paa dette Spørgsmaal; thi selv om Tomterne maatte have været solgte uden Façaderet og Adkomst til Gaden, er det klart, at de ialfald kunde have været solgte med saadan, og at Appell.inden og Mand saaledes kunde have nydt godt af Værdiforøgelsen forsaavidt, og om de ikke maatte have indrettet sig overensstemmende hermed, mao dette blive til deres egen Skade. Skjønnet maa derfor blive at afgive under den Forudsætning, at de solgte Tomter virkelig have havt denne Fordel af Reguleringen. Med Hensyn til, hvilken Tids Priser, der bør lægges til Grund, er Høiesteret enig med Byretten. Efter Oplysningerne er det nemlig efter Høiesterets Mening at tilskrive Appell.inden selv, ialfald ligesaa meget som Indft., at det, efterat Overskjønsforretningen var inkamineret i Slutningen af 1890, henstod lige til 18 Febr. 1896, forinden den igjen fremmedes. Side:275 Til nu at træffe nogen Afgjørelse om Processens Omkostninger for Skjønsretten antages der ikke at være Anledning; for Høiesteret findes Omkostningerne at burde ophæves. I Henhold til det Anførte afsiges saadan Dom: Skjønsmændene have at taxere det omprocederede Grundstykke som Grund, tjenlig til Bebyggelse, nemlig som Del af det Tomte-Areal mellem Pilestrædet paa den ene Kant og den senere Holbergs Blads og Tullins Gade paa den anden Kant, som paa den Tid, da Evard Storms Gade reguleredes (6 Juli 1854) tilhørte Fru Marie Vosgraff og hendes Mand. For Værdsættelsen bliver at lægge til Grund de Eiendomspriser, som vare gjældende i Efteraaret 1890, hvorhos der bliver at tage Hensyn til den Fordel, som Anlægget af Edvard Storms Gade maatte antages at have medført for de til denne Gade stødende Byggetomter af det nævnte Tomte-Areal. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves. Kristiania Byrets Kjendelse er saalydende: Under 24 Oktbr. 1890 er der tilstevnt en Overexpropriationstaxt over den søndre Halvdel af Edvard Storms Gade til Bestemmelse af den Erstatning, som maatte tilkomme Eieren af No. 39 Pilestrædet, Enkefru Vosgraff, hvilken Eiendom den omhandlede Gadestrimmel er tilhørende. Under denne Taxtforretning er der opstaaet Tvist mellem Enkefru Vosgraff og Kommunen angaaende Principerne for Erstatningens Bestemmelse. Det er oplyst, at Enkefru Vograff eller hendes afdøde Mand i sin Tid eiede hele den Grund, hvoraf det Bygningskomplex, der omgiver Edvard Storms Gade, er dannet, og hun beholdt, siges der, ved Afhændelse af Parcellen det omhandlede Stykke, der nu udgjøres af den søndre Halvdel af Edvard Storms Gade, tilbage, idet hun vidste og forudsaa, at dette Stykke i sin Tid vilde saa stor Værdi som Façade for de Tomter og Bygninger, der laa langs bemeldte Stykke. Senere - formentlig efter en Regulering at 6 Juli 1854, hvilken vistnok ikke er dokumenteret, men som man maa antage gaar ud paa Udlæggelse af den nuværende Edvard Storms Gade til Gade - havde hun tilladt, at Stykket udlagdes og benyttedes som saadan, men denne Tilladelse kunde naarsomhelst tilbagekaldes. Ved Gadens Regulering var hun bleven hindret i at bebygge sin Grund, der mod Syd for en Del dannede Ydergrændsen for hendes Eiendom, idet hun paa den anden Side kun eiede en mindre Del, der havde Façade til dette Stykke, medens det for den væsentligste Del begrændsedes af Eger & Ko. Eiendom, det nuværende Fortunas Bryggeri. Paa Gadens Nordside eiede hun derimod hele den tilstødende Grund, og Fru Vosgraff havde skjænket Byen gratis Gadens nordlige Halvdel i dens hele Længde. Fru Vosgraff havde derhos i sin Tid tilladt Kristiania Sporveisselskab at lægge Sporveien paa den heromhandlede søndre Halvdel af Gaden, men ogsaa denne Tilladelse mener hun er midlertidig, idet hun i ethvert Fald ved Meddelelsen af denne Tilladelse har forbeholdt sig sin Eiendomsret til Stykket. Kommunen har nu begjært Taxtforretningen fremmet i Henhold til Reguleringsforretningen afødt xx.xx.1854 og har begjært Taxten afgivet under Hensyn til, at Stykket, der udgjør 567 kvadrat Meter, allerede forlængst henligger som Gade. Den mener derfor, at Erstatningen ikke kan udmaales med de Priser, som Eiendommene i Strøget maatte befindes at være værd, men at Skjønsmændene alene have at bestemme Stykkets Værdi saaledes, som Eiendommen nu er og ligger, - altsaa dens Pris i almindelig Handel og Vandel. Fru Vosgraff derimod mener, at den Omstændighed, at hun har skjænket til Byen Gadens nordre Halvdel, saaledes at den sondre er bleven igjen som en smal Side:276 Strimmel adskilt fra hendes øvrige, ikke kan tillægges nogen Betydning ved Bedømmelsen af Tomtens Værdi. Det var efter hendes Mening Reguleringen og intet andet, der gjorde Tomten utjenlig eller mindre tjenlig til Bebyggelse. Reguleringshandlingen er det retsstiftende Faktum, der overensstemmende med Grundl.s §105 begrunder for Eieren Ret til fuld Erstatning, og da denne fandt Sted i 1854, var det paa det Rene, at Eieren tilkom Erstatning for det ham ved samme paaførte Tab overensstemmende med den da gjældende Lovgivning. Derved at Kommunen regulerede Gaden, betog den etter Fru Vosgraffs Mening Stykket dets Tjenlighed til anden end en mere indskrænket Bebyggelse, idet Gaden lagdes langs Grændsen af hendes Eiendom, og naar Kommunen gjennem sin Regulering har gjort Stykket mindre tjenligt til Bebyggelse, maa den give fuld Erstatning. Det vilde ogsaa efter Fru Vosgraff.s Mening være ubilligt, om den private Eier skulde være forpligtet til at afstaa sin Grund til Underpris, medens Kommunen skulde hos Fortuna Bryggeri betinge sig Grundens fulde Værdi for Façaderet (jfr. Høiesteretsdom afødt xx.xx.1895 ([[Rt-1895-401]]-408). Fru Vosgraff har derfor begjæret Rettens Kjendelse for: 1) hvorvidt Stykket skal taxeres uden Hensyn til dets ved Gadereguleringen foraarsagede mindre Tjenlighed til Bebyggelse, eller om Taxten alene skal gjælde det gjennem Reguleringen forskaarne og derved til Bebyggelse forringede Stykke Grund, og 2) om Erstatningen skal bestemmes efter Nutidens Priser, eller som Kommunen paastaar efter Priserne i 1890, da Taxt blev forlangt. For det Tilfælde Kommunen maatte paastaa, at Sporveisselskabet har Servitut over Grunden, har Fru Vosgraff ogsaa begjært Rettens Kjendelse herom, men da Kommunen ikke har fremsat saadan Paastand, bortfalder Kjendelsen forsaavidt. Retten skal bemærke: Da Fru Vosgraff - eller hendes afdøde Mand - maa antages at have udlagt det omhandlede Stykke til Gade, er det ifølge hendes egen eller Mands Dispositioner, at Stykket har den Beliggenhed og Skikkelse, som det nu har. Fru Vosgraff eller hendes Mand har i sin Tid ved at udlægge Stykket til Gade saa at sige af egen fri Villie berøvet Stykket - i det Hele eller for en Del - den Værdi som Byggegrund, som Stykket under andre Forudsætninger kunde have havt, og denne Værdiforringelse har Fru Vosgraff faaet erstattet ved den forøgede Værdi af de Tomter, som hun har solgt til Byggegrund, og som have vendt ud til den saaledes udlagte Gade. Ved nu af Kommunen at erholde Grunden betalt, som om den ikke var udlagt til Gade, vilde Fru Vosgraff i Virkeligheden opnaa at erholde Grundens Værdi delvis erstattet 2 Gange. Hvad specielt Façaderetten for Fortuna Bryggeri angaar, som Fru Vosgraff mener sig berettiget til at erholde betalt, da fremgaar det af den citerede Høiesteretsdom, - hvad der jo ogsaa ligger i Forholdets Natur -, at Façaderetten dvs: Ret til at have Façade ud til offentlig Gade - er et Gade, som alene Kommunen, der raader over Gaders Regulering og dens Gjennemførelse, kan meddele, og hvorfor ogsaa den alene i Tilfælde tilkommer Vederlaget. Man finder saaledes at maatte give Kommunen Medhold i, at Skjønsmændene alene have at bestemme Stykkets Værdi, saaledes som det nu er og ligger - i Handel og Vandel. Med Hensyn til hvilken Tids Priser Skjønsmændene have at lægge til Grund ved Værdfættelsen, da maa man ogsaa med Kommunen være enig i, at det er Eiendomspriserne i Efteraaret 1890. Nærværende Taxtforretning (saavelsom Undertaxten) bleve nemlig tilstevnte Høsten 1890, og Overtaxten er inkamineret den 10 Novbr. samme Aar. Forretningen blev da udsat paa ubestemt Tid, for at Parterne kunde udprocedere Sagen underhaanden. Kommunens Advokats Indlæg blev derefter afgivet den 2 Decbr. 1890, medens Fru Vosgraffs Advokats Tilsvar først Side:277 er dateret og fremlagt i Retten den 18 Febr. 1896. For denne lange Udsættelse og den Tomten qvæstionis i dette Tidsrum muligens tilflydte Værdiforøgelse kan Kommunen ikke være ansvarlig. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
