Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva heter hovedstaden i Norge
Fritekst:
Assessor Roll: Hwad der er nærværende Sags Gjenstand og hvilke Oplysninger derunder er fremkømmet, vil erfares af Præmisserne til de ergangne Domme. Ved Dom, afsagt af Sorenskriveren i Eker, Modum og Sigdal med Meddomsmænd den 2 Mai 1896, er saaledes kjendt for Ret: . "Indst. Vestfos Cellulosefabrik ved dens Direktion bør til Cit. Fabrikeier D. Swensen betale Erstatning, fastsat ved uvillige Mænds Skjøn optaget paa Indst.s Bekostning, for den Skade, der i 1891 og indtil Forligsinskaldelsen er tilføiet D. Swensens Eiendomme i Vestfossen ved fra Cellulosefabrike udstrømmende Svovlfyrlingdampe samt Erstatning bestemt paa lignende Maade for den Ulempe og den Værdiforringelse, der ved samme Forhold er tilføiet D. Swensens Eiendomme med 4 % Renter p. A. af Erstatningsbeløbene fra 15 Juli 1892, til Betaling sker, men forøvrigt for Cit.s Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkøstninger ophæves". Ved Kristiania Overrets Dom afødt xx.xx.1899 er Saaledes kjendt for Ret: "Appellantkapet, Vestfos Cellullosefabrik ved dens Direktion, bør til Indst., Fabrikeier D. Swensen, betale Erstatning fastsat ved uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Apellantsk.s bekostning for den Skade, der i 1891 og indtil Forligsindkaldelsen er tilføiet D. Swensens Have samt enkelte Maskindele ved hans Fabrik, begge i Vestfossen, ved fra Cellulosefabriken udstrømmende Svovlfyrlingdampe, med 4 - fire - Procent Renter af Erstatningsbeløbet fra 16 Juli 1892 til Betaling sker. Forøvrigt bør Appellantsk. for Indst.s Tiltale i Sagen fri at være. Processens Omkøstninger ophæves ved begge Retter". Side:594 Overrettens Dom er af D. Swensen paanket og af Cellulosefabriken kontrapaaanket til Høiesteret. Hovedappell. har nedlagt saadan Paastand: 1) At Vestfos Cellulosefabrik tilpligtes under en tilstrækkelig løbende Mulkt til Øvre Ekers Fattigkasse at standse Driften paa sin Cellulosefabrik ved Vestfossen. 2) At Underrettens Dom forøvrigt stadfæstes, dog saaledes, at D. Swensen hos Vestfos Cellulosefabrik tilkjendes Procesomkostninger ved alle Retter. Kontraapell. har nedlagt Paastand om Frifindelse og Tilkjendelse af Sagsomkostninger for alle Retter. Som det vil sees, besværer Hovedappell. fig over den Svovlfyrlinggas, der udstrømmer fra Syretaarnene paa den i Nærheden af hans Eiendom i Vestfossen liggende, Kontraapell. tilhørende, Cellulosefabrik og han støtter sin Paastand paa Bestemmelserne i Lov om Eiendomsrettens Begrændsning i Naboforhold afødt xx.xx.1887. Kontraapell. har bestridt, at denne Lov er andendelig i det foreliggende Tilfælde. Fabriken selv blev anlagt før 1887 og de nye Syretaarne, der anlagdes i 1888 eller 1889, kan efter Kontraappell.s Paastand ikke betragtes som en saadan Forandring eller Udvidelse, som Lovens §14 omhandler. Med Hensyn til dette Spørgsmaal er jeg enig med de foregaaende Retter i, at de nye Syretaarne maa betragtes som en Udvidelse af Fabriken, og jeg kan i det Væsentlige slutte mig til den Begrundelse, som af de nævnte Retter herfor er givet. Hvab der for mig med Hensyn til dette Spørgsmaal er det afgjørende, er, at Fabriken ved Anlæg af disse nye Syretaarne er rykket Hovedappell.s Eiendom meget nærmere ind paa Livet. Det er i tre Henseender Hovedappell. angivelig lider ved Gasen fra Fabriken. Det er for det første ved den Lugt, der følger med, for det andet derved, at der lægger fig Rust paa hans Sagblade, Rør og andre Maskindele og for det tredie derved, at hans Have tager alvorlig Skade paa Grund af Udstrømningerne. Hvad Lugten angaar, maa det ansees konstateret, at den ikke er sunshedsskadelig, og efter de foreliggende Oplysninger kan den heller ikke betegnes som særlig generende. Hertil kommer, at Udstrømningerne ikke finder Sted stabig, men kun med tildels meget lange Mellemrum. Jeg kan efter dette ikke anse Lugten for at være nogen nævneværdig Ulempe. Hvad den paaklagede Rust angaar, kan den ikke betegnes som Skade. Det er bl.a. oplyst, at et Sagblad, der gjennem flere Aar har været udsat for at belægges med Rust paa Grund af Udstrømningerne fra Fabriken, i 1897 er bleven folgt til et Par Mænd, der har erklæret, at Sagbladet ikke havde taget nogensomhelst Skade. Men heller ikke som Ulempe betragtet kan denne Rust karakteriseres som væsentlig. Der udkræves noget mere Tilsyn og muligens nogen hyppigere Affkrabning eller Maling; det er, saavidt jeg kan skjønne, den hele Ulempe, som Udstrømningerne forvolder ved det Rustbelæg, som derigiennem kommer paa de forskjellige Maskindele. Side:595 Betræffende Haven maa det ansees godtgjort, at denne gientagende, regelmæssig en eller et Par Gange hver Sommer, er bleven ilde tilredt af Udstrømningerne. De har lagt fig paa Trær, Buske og Planter, saaat Bladene er affvedne og tilhold faldne af. Efter Udtalelser af Professor Wille og Statsentomolog Schøyen maa det antages, at Planter, der udsættes for saadanne Udstrømninger som de heromhandlede, om de end holder fig ilive, vil lide betydelig ved, at deres Blade angribes paa den nævnte Maade, hvorved b1. a. Assimilationsevnen betydelig nedsættes og Livskraften svækkes, særlig om de rammer af Udstrømningerne flere Aar efter hverandre. Men det fremgaar dog af de ellers afgivne Forklaringer, at Haven atter for en ftor Del retter fig i Sommerens Løb, om end adskillige af de Trær og Planter, der er bleven angrevne af Udstrømningerne, maa antages at beholde mere eller mindre varig Mn bagefter. Uagtet det saaledes er konstateret, at Haven farer ilde, finder jeg dog ikke, at Hovedappell. med Hjemmel af Naboeiendomsloven med Føie kan gjøre Cellulosefabriken ansvarlig herfor, Naar han anlagde en Have paa et Sted som Vestfossen, der efter de foreliggende Oplysninger maa antages særlig skikket til industriel Virksomhed, og hvor der allerede før fandtes Fabriker og lignende Anlæg, maatte han være fuldt belavet paa, at Haben vilde blive generet og hindret i sin Trivsel paa Grunb af sin Beliggenhed nær Fabrikanlæggene. Vistnok laa der, dengang han anlagde sin Have, ikke nogen Cellulosefabrik paa Stedet; men det var til at forudse, at med Industriens Udvikling maatte ogsaa Anlæg af den Slags eller lignende Slags kunne ventes at ville obstaa ved Vestfossen. Den Skade, der er lidt, er efter mit Skjøn ikke af større Betydning, end at den nærmest synes at maatte sidestilles med Ulempe. Og den Ulempe, der er paaført Hovedappell., kan jeg altsaa, efter hvad jeg har anført, ikke betegne enten som usædvanlig eller som upaaregnelig paa et Sted som Vestfossen. Gasudstrømningerne skyldes, saavidt sees, ikke nogen Mangel paa Forsigtighed og Omhu hos Fabrikens Vedkommende. Under Sagen er det oplyst ved Udtalelser af spcecielt sagkyndige Mænd, at de nye Styretaarne, hvorfra Udstrømningerne skriver fig, er saaledes konstruerede, at de saavidt muligt abforberer al den Svovlfyrlinggas, der gaar gjennem dem. Der er efter disse Mænds Skjøn fra Fabrikens Side gjort alt, hvad gjøres kan, for at hindre Udstrømning af saadan Gas. Det er ogsaa, som anført, kun ganske undtagelsesvis eller kun til enkelte Tider, at der af Aarsager, hvorom ingen Oplysninge foreligger, udstrømmer Gas i saadan Mængde eller paa saadan Maade, at Haven deraf lider Medfart. Jeg kommer saaledes til det Resultat, at Kontraapell.s Frifindelfespaastand maa blive at tage tilfølge. Processens Omkostninger finder jeg efter Omstændighederne bør obhæves for alle Retter. Konklusion: Kontraappell., Vestfos Cellulosefabrik, bør for Hovedappell.s, Fabrikeier D. Swensens, Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. Assessor Birkeland: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Side:596 Assessor V. Scheel, extraordn. Assessor Professor Aschehoug og Assessor C. Hansteen: Ligesaa. Høiestetets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Føtstvoterendes Konklusion. Kristiania Overrets Dom et saalydende: Af Sorenskriveren i Eker, Modum og Sigdal og Meddomsmænd er i nærværende Sag den 2 Mai 1896 afsagt saadan Dom: "Indst. Vestfos Cellulosefabrik ved dens Direktion bør til Cit., Fabrikeier D. Swensen, betale Erstatning, fastsat ved uvillige Mænds Skjøn optaget paa Indst.s Bekostning for den Skade, der i 1891 og indtil Forligsindkaldelsen et tilføiet D. Swensen Eiendomme i Vestfossen, ved fra Cellulosefabriken udstrømmende Svovlfyrlingdampe, samt Erstatning, bestemt paa lignende Maade for den Ulempe og den Værdiforringelse, der ved samme Forhold et tilføiet D. Swensens Eiendomme med 4 % Renter p. A. af Erstatningsbeløbene fra 15 Juni 1892 til Betaling sker, men forøvrigt for Cit.s Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger ophæves". Denne Dom er af Vestfos Cellulosefabrik ved dens Direktion ved Appelstevning afødt xx.xx.1896 indanket her til Retten med Paastanb om Frifindelse for Indst. Fabrikeier Swensens Tiltale og Tilkjendelse af Sagsomkostninger ved begge Retter. Indst. har efter udtagen Kontrastevning afødt xx.xx.1896 nedlagt saadan Paastand: 1) at Vestfos Cellulosefabrik ved dens Direktion tilpligtes under en løbende Mulkt til øvre Ekers Fattigkasse at standse Driften paa sin Cellulosefabrik ved Vestfossen, 2) at Underrettens Dom forøvrigt stadfæstes, dog saaledes, 3) at Kontraappell. tilkjendes Omkostninger ved begge Retter. - - - Med Hensyn til Søgsmaalets Gjenstand, de fremkomne Oplysninger og Parternes Procedure kan i alt Væsentligt henvises til Underretsdommens Præmisser. Her ved Retten er af Indst. fremlagt to i Eket optagne Thingsvidner, væsentlig om i 1895, 1896 og 1897 forvoldte Beskadigelser paa Indst.s Havet m.v., hvorhos begge Parter har produceret en Flerhed af Erklæringer, dels fra Sagkyndige og dels fra Indvaanere af Vestfossen og andre om Virkningen af den fra Cellulosefabriken udstrømmende Damp m.v. Retten er enig med Underretten i, at Anbringelsen i 1889 (1888) af de nye Syretaarne paa en særskilt, senere indkjøbt og særskilt matrikuleret, Tomt maa ansees for en saadan Forandring eller Udvidelse af Fabrikanlægget, som Nabolovens sees §14 har for Øie, og forsaavidt bringer Anlægget ind under nævnte Lovs Bestemmelser. Der mangler vistnok ganske Oplysning om, i hvilket Forhold Udgifterne ved den nævnte Foranstaltning har staaet til Udgifterne ved Fabrikens Anlæg, som den oprindelig var; men hvad der foreligger om de nye Taarnes Anbringelse i Forbindelse med den samtidig stedfundne Indsættele af flere Syrekjedler paa de gamle Taarnes Plads, peger paa, at man her staar ligeoverfor Foranstaltninger, som i Forhold til Anlægget i det Hele har været af fremtrædende Betydning. Og da det hersker Enighed om, at de Svovludstrømninger, hvorover der klages, i Tilfælde væsentlig maa skrive sig fra Syretaarnene, bliver disse Beliggenhed af saa essentiel Betydning for de Omboende, at disse, uden Hensyn til Anlæggets Ælde forøvrigt, maa - naar de flyttes til nogen Afftand fra det tidligere Sted - kunne kræve afgjort, om de fremdeles yder den Beskyttelse mod Røg og Skank, der. ved Naboloven er tilsagt ogsaa ligeoverfor Forandringer og Udvidelser. Det et vistnok efter flere Vidneprov og specielt efter de af Professor Hjortdahl og Apotheker Hvoslef afgivne Erklæringer antageligt, at det forholder fig saa, at de nye Syretaarnes Anbringelse og Konstruktion har virket til en væsentlig Formindskelse af Udstrømningerne; men det maa efter Oplysningerne ogsaa antages, at en saadan Forbedring - ialfald i Forhold til Indst. - for nogen Del er neutraliseret Side:597 derved, at Taarnene er lagte hans Eiendom 41 Meter nærmere, end de gamle var. Med Hensyn til de omhandlede nye Anlægs Betydning for Fabriken, kan ogsaa nævnes, skjønt dertil maaske ogsaa andre Aarsager har været medvirkende, at der efter Taarnenes Anbringelse som skeet indtraadte en jevn og ganske betydelig Stigning i Fabriken s Produktion, der i 1888 udgjorde 423 Tons, i 1889 1284 Tons, i 1892 og 1893 mellem 2000 og 3000 Tons aarlig og i 1894 og 1895 mellem 3000 og 4000 Tons aarlig. Det mellem Parterne meget omprocederede Spørgsmaal om, hvorvidt Kontraappell.s Paastand om, at Fabriken skal tilpligtes at standse, er præskriberet (Nabolovens §16c) er det unødvendigt her nærmere at indgaa paa, da man kommer til det Resultat, at der ikke under nogen Omstændighed kan være Tale om at paabyde Standsning. Man skal i denne Henseende foreløbig bemærke, at man ikke kan dele den af en Voterende i Høiesteret i Sagen angaaende Bamble Cellulosefabrik ([[Rt-1897-257]] flg.) udtalte Forstaaelse af Nabolovens §15, hvorefter §'ens Udtryk "kan det paalægges den Skyldige" skal være at forstaa som ensbetydende med, at der havde staaet skal det, naar det forlanges, paalægges den Skyldige - en Mening, der heller ikke fandt nogen Tilslutning inden Retten. Det maa efter nærværende Rets Mening være - som en anden Voterende i samme Sag udtalte - overladt til Domstolen frit efter de foreliggende Omstændigheder at afgjøre, om i Tilfælde af Kænkelse den Skadelidende maa nøie sig med Erstatning eller om det ved Siden deraf bør paalægges den Skadegjørende at forandre eller standse Driften. Retten kan heller ikke dele den Mening, som under Voteringen i Høiesteret i samme Sag blev udtalt, men som ogsaa fandt Modsigelse fra forskjelligt Hold, at Domstolen skulde ved Afgjørelsen af saadant Spørgsmaal som det foreliggende væte uberettiget til at indgaa paa en Afveien af de Interesser og Forhold, hvorom der paa hver af Siderne var Spørgsmaal. I nærværende Tilfælde antager Retten, at der ligeoverfor de Beskadigelser paa Have, Maskiner m.v., hvorover Indst. har ført Anke ikke godt med Hensyn til en Paastand om Fabrikens Standsning kan sees bort fra, at denne repræsenterer en meget betydelig Bedrift - det er oplyst, at Fabrikanlægget ved en i Slutningen af 1896 afholdt Værditaxt er værdsat til Kr. 750.000, og at den i 1897 havde en fast Arbeidsstok paa 110 Mand og underholdt, naar disses Familier medregnedes, 457 Personer. Saa meget mindre Grund skulde der være til at tage Paastanden om Standsning tilfølge, som det maa antages - ikke alene, at Sulfitcellulose - nærværende Fabriks Produktion - kan fremstilles, udenat derved voldes Naboerne synderlig Gene (hvorom ogsaa se Voteringen i den nævnte Sag i Retst. Side 261 nederst), men ogsaa, at i nærværende Tilfælde de med Fabriken trufne Foranstaltninger - specielt Anbringelsen af de oventil lukkede Syretaarne og Systemet ved Svovldampens Cirkulation i disse - frembyde al den Garanti i nævnte Henseende, som ovethovedet kan haves. Man kan herom henvise til den af Professor Hjortdahl og Apotheker Hvoslef i Akten S. 249 flg. indtagne Erklæring afødt xx.xx.1895 - vedtaget af Udstederne under et Thingsvidne i Kristiania den 12 Decbr. f. A., og som i det Væsentlige gaar ud paa, at der gjennem det anvendte System, praktisk talt, opnaaes en ganske fuldstændig Absorbtion og Udnyttelse af Svovlfyrlingen, saaledes at denne ikke vil kunne undvige uden gjennem forhaandenværende tilfældige Utætheder, der selvfølgelig snarest vil blive istandsatte, eller naar særlige Uheld maatte indtræffe. I Erklæringen udtales videre, at de trufne Foranstaltninger er saa fuldstændige, at det ikke af Fabriken vil kunne voldes nogen nævneværdig Ulempe for Naboerne; om nogen stadig Udstrmning af større Mængde Gas, som kunde have skadelig Indflydelse, kan der efter Erklæringsudstedernes Mening ikke være Tale; der kan i det høieste være Tale om en tilfældig Udstrømning en enkelt Side:598 Gang (kfr. Fabrikeier Bache-Wiigs Forklaring under Thingsvidnet i Kristiania den 20 Januar 1894). Selv om det efter de Sagkyndiges Erklæringer og Sagens Oplysninger forøvrigt er Grund til at antage, at den heromhandlede Fabrikvirksomhed efterhaanden er bragt i saadan Stand, at den ialfald i det Væsentlige fyldestgjør de Fordringer, som for Tiden efter Teknikens Standpunkt og Udvikling kan stilles, er det dog ved en Mængde Vidneprov samt Sagkyndiges Erklæringer (se Professor Dr. Wille og Statsentomolog Schøyen - Thingsvidnet 20 Januari 1894 og Akt S. 255 flg.) samt Stadskemiker Schmelcks Erklæring Akt S. 259 ført uimodsigeligt Bevis for, at Indst.s Have gjentagende i større eller mindre Udstrækning har lidt en Stade, der maa antages at hidrøre fra "Udstrømning af Svovldampe fra Appellantsk.s Fabrik - enten nu dette kommer af, at det endnu klæbet disse Ufuldkommenheder ved Anlægget eller skriver sig fra Uforsigtighed eller Uheld ved Driften, Idet man henviser til den udførlige Fremstilling heraf i underretsdommens Præmiser, er man med nævnte Ret enig i, at da Apellantsk. ved Anbringelsen af de nye Syreovne m. V. har forsømt at bringe i Anvendelse det Sikkerhedsmiddel, som Nabolovens §13 anviser, maa det være Resikoen for den Stade, som et foraarfaget. Efter Stadskemiker Schmelck Erklæring (Akt S. 132) og flere Vidneprov (saaledes 3die, samt 6te-9be Hovedv.,Akt S. 19-25), kfr. dog Lagrettesmændenes Udtalelse Akt S. 62-63) og 9de Thingsv. i Thingsvidnet den 26 Oktober 1897, kan det efter Førstvoterendes Mening formentlig ikke undgaaes, at Erstatningen maa omsatte ogsaa den Skade, som er forvoldt paa diverse Indst. tilhørende Jerngjenstande og Maskindele. Medens det imidlertid efter flere af de citerede Vidneforklaringer maa antages, at Skade paa disse fidstnævnte Gjenstande uden synderlig Uleilighed eller Bekostning kan forebygges ved lidt Omhyggelighed og Forsigtighed fra Eierens Side, har det vist sig, at den ved Svovlfyrlingdampe forvoldte Skade paa Haven har gjentaget sig ogsaa i de følgenbe Aar 1893-1897, hvorom henvises til Thingsvidnerne afødt xx.xx.1896 og 26 Oktbr. 97. Førstvoterende antager, at der ved Skjønnet ikke kan blive at tage Hensyn til, at der af og til ved Indst.s Eiendom har været mærket Lugt af udstrømmende Svovlfyrlingdampe; ligesom der er mange Vidneprov om, at denne Lugt ikke er forekommet faa almindelig, at den har været i nogen videre Grad generende, saaledes er det ialfald ikke oplyst, at den for Indst.s Eiendom er forekommet i stærkere Grad, end man synes billigen at kunne finde sig i paa et Sted, hvor der er en saa betydelig Ansamling af forskjellig Slags Fabriker som i Vestfossen. At disse Svovldampe ikke have virket eller kunne antages at være skadelige for Helbreden, maa ogsaa antages efter Doktor Bommens Erklæring [O.-No. 25]. Med Hensyn til den af Indst. paastaaede Erstatning for Værdiforringelse paa sine Eiendomme, skal Førstvoterende bemærke, at der ikke udenfor de foran nævnte Skadetilføielser er under Sagen oplyst Omstændigheder, der skulde berettige til saadan Godtgjørelse. Der er saaledes - udenom den omhandlede Skade ved Rust paa nogle Jerngjenstande og Maskindele - intet oplyst om, at Svovldampene har medført nogen Skade eller Ulempe for hans i Vestfossen eiende Fabrik. Processens Omkostninger antages efter Sagens Beskaffenhed at kunne ophæves ved begge Retter. Assessorerne Knap og Andersen tiltræder i det Væsentlige foranstaaende Votum. Af Underrettens Dom hidsættes: Det første Spørgsmaal, Retten vil have at afgjøre, bliver efter Parternes Procedure, hvorvidt Naboloven i nærværende Tilfælde er anvendelig efter Lovens §12. Side:599 Det er in confesso mellem Parterne, at Vestfos Cellulosefabrik, der er en saakaldt Sulfitfabrik, anlagdes før Lov 27 Mai 1887 [efter Indst.s Opgivende i 1886] traadte i Kraft; men det er ligeledes in confesso, at Fabriken ikke paa Sagsanlæggets Tid var i sin oprindelige Stand. Efter Nabolovens Ikrafttræden har den modtaget forskjellige og betydelige Forandringer. Den væsentligste af disse synes at være, at de gamle Syretaarne med Aabninger oventil, og som laa inde i selve Fabriken, er fløifede, og at der er opført nye saadanne paa en siden af Fabriken indkjøbt Tomt, hvorved Syretaarnene er kommen Cit.s Eiendom 41 Meter nærmere end de oprindelige. Denne Forandring foretoges efter Indst.s Opgivende i Indlæg afødt xx.xx.1893 i Slutningen af 1888, medens Cit. opgiver - og det blev ikke modsagt af Indst. i hans derpaa følgende Indlæg, at det nye Syretaarn toges i Brug Vaaren 1889. Hvorvidt denne Forandring er af faa indgribende Beskaffenhed, at den maa siges væsentlig at have havt Indstydelse paa Fabriken og dens Virksomhed, saaledes at det hele Anlæg fra den Tid nærmest maa betegnes som nyt, derom er Parterne af forskjellig Mening; medens som oven anført Cit. siger, at derved er foretaget en Udvidelse af Fabriken, som maa bringe det hele Anlæg ind under Natoloven, formener Indst., at Forandringen blot kan kaldes en Forbedring ved dette og intet andet. Da Fabrikanlægget, siger Indst. - var opført efter et i væsentlige Dele ganske nyt, til da ukjendt og upraktiseret, System, nødvendiggjordes stadig Experimenteren, Forandringer og Forvedringer. Efter ca. 1 1/2 Aars Exprimenteren kom man da til det Resultat, at de oprindelige Syretaarne var temmelig uhensigtsmæssige, navnlig fordi Svovldampen ikke blev tilstrækkelig absorberet. Derfor besluttede man paa en ledig bleven Tomt ved Siden af Fabrikbygningen at opføre nye Syretaarne paa Grundlag af de vundne Erfaringer og Tidens nyeste Obfindelser. Taarnene blev flere i Antal, byggedes meget høiere, ca. 26 Alen høie, og blev lukkede oventil og saaledes, at Gasen tilfidst ganske absorberes. Indst. oplyser videre, at der samtidig ved de nye Syretaarne ogsaa indsattes 4 nye Kogekjedler, hvoraf de to paa den Plads, hvor de gamle Syretaarne havde staaet. Cit. fremhæver paa sin Side som Støtte for sin Mening, foruden det foran anførte om Syretaarnenes Anbringelse nærmere hans Eiendom uden at Nabolovens §14 er anbendt, endvidere, at med de oprindelige Syretaarne forulempedes ikke Naboerne, saaledes som Tilfældet er med de nye; disse har ogsaa den hele Tid efter deres Anlæg været Gjenstand for allehaande Experimenter og Forandringer, der noksom har bevist deres Uhensigtsmæssighed, og under hvilke Experimenter Naboerne har lidt. Angaaende heromhandlede Spørgsmaal har man ogsaa dels afhørt Vidner, dels erhverdet Erklæring fra Sagkyndige. Saaledes har 7de Kontravidne, Bestyrer Joh. Fr. Scheen, der har været ansat ved Fabriken helt fiden dens Anlæg, forklaret (Aastedssession afødt xx.xx.1895) at Taarnafdelingen først laa oppe ved Kogeribygningens nedre Ende mod Fossen, medens den nye Taarnafdeling ligger paa en efter Fabrikens Anlæg iudkjøbt og særskilt matrikuleret Tomt og 41 Meter nærmere Elvens Midtlinie end den ældre. Videre forklarer Vidnet, at medens man fra Begyndelsen af kun havde 3 og snart efter 4 Kogekjedler, haves der nu 10, og de to sidste er omtrent dobbelt saa store som de ældste. De Sagkyndige Professor Hjortdahl og Apotheker Dr. Hvoslef, afhørte som 1ste og 2det Vindne under Thingsvidne i Kristiania 12 December 1895 har i en af dem afødt xx.xx.1895 afgiven Erklæring udtalt: "Obførelsen af de omhandlede Syretaarne er efter vor Formening ikke i og for sig nogen Udvidelse af Fabrikationen, men maa mere ansees for en Forandring eller rettere Forbedring i denne. Og der kan ikke Side:600 være nogen Tvivl om, at det System, der nu anvendes, maa være hensigtsmæssigere end det før anvendte, og at det nødvendigvis maa medføre langt mindre, om overhovedet nogen, Ulemde end dette". Denne Erklæring har de under førnævnte Thingsvidne vedtaget, Professor Hjortdahl med Tilføiende, at det er hans Mening hermed at udtrykke. "at de nye Syretaarne ikke i og for sig behøver at medføre nogen forøget Produktion, men at deres Obførelse maa ansees som betimelig, baade af Hensyn til Naboerne og i Fabrikens egen Interesse som medførende en Forbedring i Fabrikationen", Dr. Hvoslef med Bemærkning, "at Obførelsen af de nye Taarne ikke i og for sig bliver nogen Udvidelse af Produktionen, det kan godt være muligt, at man kunde obnaaet samme Produktion meb de gamle Taarne". Retten skal bemærke, at, eftet hvad ovenfor et anført, er det vistnok saa at Vestfossens Cellulosefabrik maa siges at være anlagt, før Naboloven traadte i Kraft; men efter hvad Indst. selv oplyser, har der paa Fabriken jevnligen været exprimenteret og anstillet forskjellige Forføg for at bringe den i en forbedret og hensigtsmæssigere Stand. Der kan visselig opkastes Spørgsmaal, om et Fabrikanlæg, saalænge det er underkastet deslige Exprimentet, kan siges at være i fuldstændig Stand, og om ikke Anlegget i Forhold til Naboloven først kan siges at væte endelig fuldført, naar saadanne Forsøg og Forandringet - ialfald af mere indgribende Beskaffenhed - et afsluttede, saa at Naboerne kan danne sig en begrundet Formening om, hvilke Virkninger Anlægget for deres Vedkommende endelig kan have; men hvilken Besvarelse man end vil give dette Spørgsmaal i sin Almindelighed, maa det vistnok i nærværende Tilfælde være klart, at Anlægget af de nye Syretaarne i en Afstand fra Cit.s Eiendom, der er betydelig mindre end Afstanden fra de oprindelige Syretaarne og paa en særskilt Tomt udenfor Fabriken i Forbindelse med Forslerelsen af Kogekjedler maa siges at være en saa indgribende og væsentlig Forandring eller - om man vil Udvidelse - at den maa bringe hele Anlægget ind under Nabolovens Bestemmelser, kfr. Nabolovens §14. Naar de Sagkyndige i denne Forbindelse taler om Udvidelse af Fabrikationen og Forbedring af Fabrikationen, de rammer ikke dette det heromhandlede Spørgsmaal, det som ovenfor bemærket ene og alene er, om Anbringelsen af de nye Syretaarne et en saa væsentlig Forandring, at det hele Anlæg maa betragtes som et andet efter deres Anbringelse. At saa et Tilfældet, er nærværende Rets Formening. - - - - - - Cit.s Klage gaar som anført ud paa, at det fra Fabriken udstrømmer Svovldampe, som virker skadeligt dels paa Træt og Væxter i hans Have, dels paa Maskineriet i hans Fabrik, samt at disse Dampe forpestet Luften, saa at Værdien af hans Eiendom forringes. Til Belysning af den bevirkede Skades Aarsag, Omfang og Beskaffenhed er under Sagen dels ført Vidner, dels indhentet Erklæringet fra Sagkyndige. Under Aastedssessionen 25 Januar 1893 har 2det, 3die, 4de og 5te Hovedv. vedtaget en af dem under 14 August 1892 afgiven Erklæring, hvori de anfører, at de ved Besigtigelse samme Dag af Cit.s Eiendom har foresundet ca. 24 Stykker Birketræt beskadigede, idet Løvet vat gulnet eller svedent og affaldet, saa at de saa vantrevne ud og var tildels døde, medens de for saa Aar tilbage var løvrige og trivelige; ca. 60 Frugttræt fandtes med svedne Blade og med betydelig mindre Frugt end i foregaaende Aar; flere Trær var aldeles uddøde, hvorhos antages, at den Frugt, som fandtes, ikke kunde komme til Modenhed; ca. 90 Stykker Stikkelsbær og Ribsbuske befandtes ligeledes at have lidt, og nogle var ganske uddøde; paa Bladene af Urter i Kjøkkenhaven saaes stærk Beskadigelse; af flere høistammede Rosentrær stod kun et tilbage i beskadiget Stand, en Rosenhæk havde alle Blade blegede og forekom Vidnerne aldeles ødelagt. Flere Zirbuske fandtes beskadigede og nogle døde; de fleste Hasseltrær om et Lysthus bestaaende af 20 Trær var døde, Side:601 og enkelte havde tyndt og svedent Løv, paa saagodtsom ethvert Træ og Plante kunde man se Svovldampens Virkning. Vidnerne føle sig forvissede om, at,de nævnte Beskadigelser er foraatsagede ved den Svovldamp, som Cellulosefabriken flipper ud, da de flere Gange ifæri fugtigt Veir, hvor Dampen hindres fra hurtigt at stige op, efter saa Timers Forløb ser dens skadelige Virkning. Det er heller ikke fjeldent - siges der - at Svovldampen fra Cellulosefabriken i høi Grad generer Indaandingen i Haven og paa Veiene omkring, saa at man maa lukke Døre og Vinduer. 2det Vidne tilføier videre, at han ogsaa en Gang tidligere, vistnok i 1891, har været i Cit.s Have for efter Anmodning at undersøge den fra Cellulosefabriken tilføiede. Skade. Samtlige Vidner har i længere Tid været kjendt med Cit.s Have og et enige i, at den før Cellulosefabrikens Anlæg og i de første Aar efter 1887 var frodig og frisk. Undet Aastedssessionen 8 September 1893 har 3die Hovedv. [4de Kontrav.] forklaret, at han finder Havens Udseende bedre da, end han havde ventet eftet Tilstanden i 1892. Nedbøren havde været liden om Sommeren 1893. 4de Hovedv. [5te Kontrav.] udtalte sig i lignende Retning og tilføier videre, at det i 1893 har været mindre Nedslag fra Cellulosefabriken end i de tidligere nærmest foregaaende Aaar, og efter hvad Vidnet havde hørt, havde ingen mærket nogen Ulempe fra Fabriken i den Sommer. Af de i Erklæringerne omhandlede Trær og Buske has flere "kviknet til", hvilket ogsaa gjælder Rosentrærne og de fleste af de Bærbuske og Trær, det angaves døde. 5te Hovedv. [6te Kontrav.] forklarede sig omtrent paa samme Maade som 4de Hovedv.; begge Vidner udsagde dog, at Haven stod frodigere før Cellulosefabrikens Anlæg, end den da, [under Aastedssessionen] gjorde. I Aastedssessionen 25 Januar 1893 har endvidere en af Cit.s Kjørere, der har været i hans Tjeneste i 11 Aar, og i denne Tid ogsaa har arbeidet i Cit.s Have, forklaret, at denne, det anlagdes 1883, var "ualmindelig vakker" før Cellulosefabrikens Anlæg, men at den efter denne Tid ikke trivedes som før. Vidnet tror, at dette skriver sig fra Svovldampene, idet han har lagt Mærke til, at naar der har været stærk Svovllugt, har Bladene paa Trærne rullet sig sammen og er blevet brune samt har tildels faldt af, ligesom samtidig Frugten paa Træerne et blevet mindre. Græsplænerne er ofte blevet ganske hvide; om Vaaren har Trærne været lige løvrige, men ikke saa frodige som før. 7de Hovedv. har for sin Habes Vebkommende gjort lignende Erfaringer som Cit., idet Løvet og Blomsterne i hans Have visner væk om Vaaren, og Trærne staar nøgne hele Sommeren; han ved ingen anden Grund til Ødelæggelsen end Svovldampene fra Cellulosefabriken. Derimod har Gartnerne Østmann, Klausen og Jansson som 1ste, 2det og 3bie Kontrav. under Aastedssessionen 8 September 1893 vedtaget en af dem under 17 Juli 1893 afgiven Erklæring, hvori de anfører, at "de har besigtiget Cit.s Have og fundet, at Frugttrær, Bærbuske med videre var i bedste Belgaaende, normal Vægt med friske, glindsende Blade uden Mærker af ydre Forstyrrelse. Nogle Bærbuske bar Spor af Tørte samt Insekters Tilværelse, men var som de øvrige Bærbuske godt besatte med fuldt udviklede Bærfrugter, et talende Bevis for, at det ligeledes ikke i forrige Aar har fundet større Forstyrrelse Sted. Nogle Trær - 4-5 Stykker, - forekom med fvagt udviklede Bladværk; men disse Trær var betydelig i 1890, og er deres Svagelighed naturligvis en Følge deraf". At Dampe fra Cellulosefabriken skulde have bedirket Skaden, forekom Vidnerne "at være en ren Umulighed". 1ste Kontrav. tilføier under Afhørelsen, at hans Hovedindtryk er, at Haven ikke iaar [1893] har lidt nogen Skade af Cellulosedamp. Forsaavidt Haven ligger Side:602 paa en Brandtomt, mener Vidnet, at dette kan have indvirket paa enkelte Træ; 2det Kontrav. forklarer, at Havens Udseende t 1893 maa siges at være meget god, naar Hensyn tages til Tilstanden i 1890, hvilken ikke udelukkende kunde skrive sig fra Beliggenheden paa en Brandtomt, men efter Vidnets Formening maatte tilskrives Paavirkning af Svovlfyrling. Under et i Kristiania den 20 Januar 1894 optaget Thingsv. har Professor Dr. Wille og Landbrugsentomolog Schøyen vedtaget en af dem under 8. December 1893 afgiven Erklæring, hvori anføres, at de den 20 September 1893 har besigtiget Cit.s Have og da forefundet paa forskjellige Planter Skade, som tydelig skyldes en anden Aarsag, end den langt fremskredne Aarstid, ligesaalidt som den kunde tilskrives Insekter, Jordbundsforhold, Tørke eller Frost. Bladene paa endel opregnede dyrkede og vildtvoxende Planter viste tydelig og karakteristiske Flækker og afvisnede Partier, hvilket af anseede Specialister angives at skyldes svovlfyrlige Dampe, som bevislig kan optages af Bladoverfladen og derved bringe Cellevævet til at afdø. Da det, siges videre, lige i Nærheden af Haven findes en Fabrik, Sulfitcellulosefabrik, som netop afgiver fvovlfyrlige Dampe, følges altsaa ogsaa her Aarsag og Virkning ad med tilstrækkelig Tydelighed. De Steder paa Bladene - fortsættes der - som havde været vædede af Dug eller Regndraaber, var særlig angrebne, da Svovlfyrling er let opløselig i Vand og fortrinsvis vil abforberes paa disse Steder; lige Planter er ulige modstandsdygtige, der forefandtes forskjellige helt døde Trær i Haven, uden at det efter saa lang Tid kan afgjøres, om Døden skriver sig fra Svovlfyrling; det er sikkert, at Planter, ogsaa om de holde sig ilive, vilde lide betydelig ved, at deres Blade angtides paa førnævnte Blaade, hvorved blandt andet Assimilationsevnen betydelig nedsættes og Livskraften svækkes, særlig om det indtræffer forskjellige Aar efter hverandre. Professor Wille tilføier og begrunder, at hvad der af 1ste Kontrav. er antaget om Brandtomtens Virkning er grebet ganske ud af Luften, hvorhos han bemærker, at den iagttagne og omskrevne Skade paa Bladene skrev sig fra det Aar, da Besigtigelsen fandt Sted; ligeledes forklares, at de Trær, som er forholdsvis modstandskraftige mod Svovlfyredampe [Birketrær, Æbletrær] vil kunne tilfrislne til næste Aar, saafremt den skadevirkende Aarsag er ophørt, saa at ingen varig Skade behøver at være bevirket ved et enkelt Aar. Som 3die Thingsvidne har Gartner Nøvik vedtaget en af ham under 8 August 1892 afgiven Erklæring i Anledning af, at endel Kviste og Blade er ham oversendt fra Cit.s Have til Undersøgelse. Bladenes Udseende, siger han, tyder paa, at de er ødelagte af Svovl, og da der i Nærheden ligger en Cellulosefabrik, er der en til Vished grændsende Sandsynlighed for, at Svovldamp fra denne er Aarsagen til Skaden". Under samme Thingsvidne har Brugseier Bache-Wiig som 4de Thingsvidne forklaret, at han ved en enkelt Leilighed har seet Blade paa en Birk 50 Meter fra en Cellulosefabrik samt enkelte Blomster og Kjøkkenplanter i en Have beskadiges paa Grund af, at der ved Arbeidernes Uforsigtighed var Udstrømmet stærke Svovldampe fra Fabriken; ved samme Leilighed fik Græsset paa et Engstykke ca. 60 Meter fra Fabriken et gulligt Skjæer og faldt ligesom sammen. Skaden rettede sig i Sommerens Løb, dog fik Bladene paa Virken et Knæk. Næste Aar erfarede Vidnet intet om, at der var noget iveien enten med Haven eller Engstykket. Ogsaa ved en anden Leilighed har Vidnet bragt i Erfaring, at Svovlfyrling - ligeledes ved Uforsigtighed - beskadigede Blade paa et Birketræ uden at dette dog havde nogen varig Indflydelse, da saadan Uforsigtighed ikke gjentog sig. Vidnet forklarer videre, at han i August 1891 var paa Vestfos Cellulosefabrik, og erfarede da, at der undveg meget stærkt Svovlfyrlinggas fra et af Syretaarnene. Firmaet Bache-Wiig havde til Fabriken afhændet en Anordning af Kogemethoden, hvorved blandt andet Side:603 tilsigtedes at tilgodegjøre den Svovlfyrling, som ellers undveg; denne Anordning blev imidlertid i disse Dele ikke befulgt, og dette var netop Aarsagen til Gasudstrømningen. Den Funktionær, som viste Vidnet omkring, tilkjendegav i den Anledning, at dette var noget, som ikke til Stadighed havde været Tilfældet, men beroede paa en Forsømmelse, og hvorpaa vilde blive rettet. Statsentomolog Schøyen har endvidere afgivet en Erklæring afødt xx.xx.1895, hvori udtales, at han efter Opfordring atter havde besigtiget Cit.s Have den 28 forrige Maaned og da forefundet, at Bladene - navnlig paa Æbletrær, Stikkelsbær- og Ribsbuske - var i betydelig Udstrækning ødelagte, og at tillige en hel Del af Blomsterne var saa afsvedne og destruerede, at der neppe kunde blive Tale om nogen brugbar Frugt for det Aar. Efter en af Stadskemiker Schmelck foretagen Undersøgelse af Prøver af de omtalte Blade og af Grene af beskadigede Planter udtaler Schøyen, at "Sagen er saaledes fuldkommen klar" dvs: at den hidrører fra Svovldampe fra den i Nærheden liggende Cellulosefabrik Stadskemiker Schmelck erklærer 11 Juni samme Aar angaaende Undersøgelsen af de ovennævnte Prøver og dens Resultat: at i en Portion af den grønne Bladsubstants blev Svovlmængden funden at være 0.37 % og i en Portion af den brunfarvede Bladsubstants 0.72 %, i andre Prøver af begge Portioner henholdsvis 0.51 % og 0.76 %. Undersøgelse af grønt Løv fra Æbletrær indsamlet i Homansbyen i Kristiania har udvist 0.10 % Svovlfyre. "Man er derfor berettiget til", siger han, "at drage den Slutning, at de brune Pletter paa Bladene skyldes en Indvirkning af Svovlfyrlinggas". Endelig har i Aastedssession 18 Juni 1895 6te og 10de Hovedv. forklarer sig om Skade paa Cit.s Have i Mai samme Aar, den samme Skade, som blev besigtiget af Statsentomolog Schøyen efter hans førnævnte Erklæring, og bemærker 10de Hovedv., at han en Nat i nævnte Mai Maaned saa en Taage, som kom fra Cellulosefabriken og laa over den nederste og dybeste Del af Haven. Taagen var saa stærk, at Vidnet næsten ikke kunde udholde at staa i den; den 3die Nat iagttog Vidnet det samme og paa Lugten mærkede Vidnet, at det var Svovl. Ogsaa i 1894 - forklarer 6te Hovedv. - var det Skade som i 1895 og øvrige Aar. Vidnet paaviste Hasselbuske, som i 1894 tørrede aldeles hen, saa at de Vaaren 1895 maatte skjæres af og enkelte erstattes med nye. Vidnet opregnede ogsaa en hel Del Trær og Buske, der Aar om andet var blevet borttaget, fordi de var skadede af Svovlfyrlinggas. Ogsaa 11te Hovedv. saa i 1894: Æbletrær i Cit.s Have med brune Blade og syntes ikke, at disse Trær endnu var fuldt restituerede. Skjønsmændene under denne Session erklærede, at en Flerhed af Æbletrær og Bærbuske saaes at have et extraordinært Udseende; saa ogsaa enkelte Birketrær og andre Trær, idet Yderkanten af Bladene paa Frugttræerne og Bærbuskene saaes at have en brun Kant eller bredere Fold, som om de var brændt eller tørket. Paa enkelte Buske var hele Bladfladen brun. Paa Birkene var Bladene ikke fuldt udviklede, gulnede og faldne af. Endel Bærbuske syntes mest beskadigede paa den mod Cellulosefabriken vendende Side. Idetheletaget betegnede Mændene Haven som mindre frodig, uagtet den er skjøttet godt, uden at de dog tør sige, at den er vantreven. - - - [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
