Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
Extraordinær Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henvises til Præmisserne til Kristiania Skjønskommissions Kjendelse afødt xx.xx.1905* ), hvis Konklusion er saalydende: * ) Kjendelsen er refereret i [[Rt-1905-623]]-625. «Huk Aktieselskab kjendes berettiget til 14 Dage fra idag at tage i Besiddelse, om fornødiges ved Udkastelsestvang, til Oparbeidelse af Framnesveien de i Sagen omhandlede Grundstykker, nemlig: 195 m.2 af Munkedamsveien No. 96, 141,90 m.2 af Framnesveien No. 12 og 854,60 m.2 af Munkedamsveien No. 96 B, idet Erstatningen for disse Grundstykkers Afstaaelse likvideres i de Erstatningsbeløb, der er paalagt de tilstødende Gaardes Eiere, paa følgende Maade: Erstatningen for 195,10 m.2 af Munkedamsveien No. 96 Kr. 6.828,50 likvideres i det Eieren paalagte Refusionsbeløb 8.840,81. Side:245 Erstatningen for 141,90 m.2 af Framnesveien No. 12 Kr. 3.547,50 likvideres i det Eieren paalagte Refusionsbeløb Kr. 7.711,23. Erstatningen for 854,60 m.2 af Munkedamsveien No. 96 B Kr. 21.365 likvideres med Kr. 2.727,50 i det Eieren af Framnesveien No. 10 paalagte Refusionsbeløb Kr. 6.897,94, med Kr. 2.350 i det Eieren af Framnesveien No. 8 paalagte Refusionsbeløb Kr. 7.048,55, med Kr. 6.632,50 i det Eieren af Framnesveien No. 6 paalagte Refusionsbeløb Kr. 11.581,81 og med Kr. 9.655,00 i det Eieren af Svolders Gade No. 2 paalagte Refusionsbeløb Kr. 13.298,76». Denne Kjendelse er af Verkseier Emil Christophersen paanket til Høiesteret. Som Hovedmodpart er stevnt Huk Aktieselskab, og for at varetage sit Tarv og for Processens Skyld er stevnet: 1) Eieren af Munkedamsveien 96, Jacob Jacobsen; 2) Eieren af Framnesveien 12, Frøken R. Trosterud; 3) Eieren af Framnesveien 10, Murmester Axel Olsen; 4) Brugspanthaveren af samme Eiendom ved Advokat H. O. Klingenberg; 5) Eieren af Framnesveien 8, C. M. Olsen, og 6) Eieren af Framnesveien 6, Ingeniør Gjør. Appellanten har nedlagt saadan Paastand: «At den paankede Fravigelseskjendelse underkjendes, saavidt paaanket er, at Huk Aktieselskab kjendes berettiget til 14 Dage fra Høiesteretsdommens Afsigelse at tage i Besiddelse om fornødiges ved Udkastelsestvang til Oparbeidelse af Framnesveien de i Sagen omhandlede Grundstykker, nemlig 195,10 m.2 af Munkedamsveien No. 96, 141,90 m.2 af Framnesveien No. 12 og 854,60 m.2 af Munkedamsveien 96 B, idet Erstatningen for de to førstnævnte Grundstykkers Afstaaelse likvideres i de Erstatningsbeløb, der er paalagt de tilstødende Gaardes Eiere paa følgende Maade: Erstatningen for 195,10 m.2 af Munkedamsveien 96 Kr. 6.828,50 likvideres i det Eieren paalagte Refusionsbeløb Kr. 8.840,81, Erstatningen for 141,90 m.2 af Framnesveien No. 12 Kr. 3.547,50 likvideres i det Eieren paalagte Refusionsbeløb Kr. 7.711,23, Erstatningen for 854,60 m.2 af Munkedamsveien 96 B Kr. 21.365,00 udbetales af Indstevnte (Huk Aktieselskab) til Eieren, Appellanten for Høiesteret (Verkseier Emil Christophersen) eller deponeres overensstemmende med L. 10 Mai 1860 §1. Eieren af Framnesveien 10 refunderer til Huk Aktieselskab Kr. 6.897,94Do. af - 8 " 7.048,55Do. af - 6 " 11.581,81Do. af Svoldergaden 2 " 13.298,76 at Huk Aktieselskab tilpligtes at udrede til Emil Christophersen Processens Omkostninger». For Indstevnte, Huk Aktieselskab, er nedlagt Paastand om, at Skjønskommissionens Kjendelse stadfæstes, og at Indstevnte hos Appellanten tilkjendes Procesomkostninger for Høiesteret. Af de for Processens Skuld til Høiesteret indstevnte Personer har den nuværende Eier af Framnesveien No. 10 Advokat H. O. Klingenberg afgivet Møde paa egne Vegne samt for Eieren af Framnesveien No. 6, Ingeniør Gjør og nedlagt saadan Paastand: At Sagen afvises fra Høiesteret, eller at Appellantens Paastand ikke tages tilfølge. Side:246 Forsaavidt den nedlagte Afvisningspaastand angaar, er der fra Appellantens Side protesteret mod den formelle Berettigelse for de for Processens Skyld stevnte til at nedlægge saadan Paastand. Imidlertid er Paastanden begrundet ved, at endel af de Personer, der var Parter under Expropriationssagen, og hvis Interesse berøres ved nærværende Appel, ikke har været stevnet til Høiesteret som Parter, og dette er jo noget, der i Tilfælde maa tages i Betragtning ex officio. Jeg er imidlertid, som jeg nærmere skal udvikle, kommet til det Resultat med Hensyn til Sagens Realitet, at den paankede Kjendelse maa blive at stadfæste, og jeg har efter den stedfundne Konferance Grund til at tro, at Rettens øvrige Medlemmer staar paa samme Standpunkt. Og da et saadant Udfald af Sagen ikke kan skade, men netop vil tjene de Personers Interesse, for hvis Vedkommende der kan være Spørgsmaal om, at de burde været stevnet som Parter, anser jeg det ialfald foreløbig unødvendigt at udtale mig om, hvorvidt der forsaavidt er begaaet nogen Feil. Jeg kommer som sagt, hvad Sagens Realitet angaar, til samme Resultat som Skjønskommissionen og kan for en væsentlig Del tiltræde dennes Begrundelse. Fra Appellantens Side er det her gjort gjældende, at det allerede ved det forud for Kjendelsen afholdte Skjøn maatte være afgjort, at Christophersen havde Ret til at faa udbetalt det Beløb, hvortil den exproprierede Grund af Munkedamsveien No. 96 B var ansat. Heri kan jeg dog ikke give ham Medhold. Uagtet der ved Skjønnets Afholdelse tildels er benyttet Udtrykket «Erstatningsbeløb» finder jeg det ganske klart, at de Ansættelser, hvori Skjønnet resulterede, alene gjælder en Værdsættelse af de forskjellige Grundstykker og ikke nogen Fastsættelse af, at disse Beløb skulde blive at udbetale til nogen, end mindre, til hvem de i Tilfælde skulde blive at udbetale. Disse Spørgsmaal stod fremdeles aabne - derom har der været procederet i Anledning af den nedlagte Paastand om Fravigelseskjendelse - og disse Spørgsmaal er med Føie optaget til Afgjørelse i Forbindelse med Fravigelseskjendelsen. Den Omstændighed, at Christophersen er den, som i Pantebøgerne er opført som Eier af Munkedamsveien 96 B, altsaa derunder ogsaa af det her omprocederede Areal, kan efter min Mening ikke være afgjørende for, at han har Ret til som Expropriationserstatning at faa udbetalt det Beløb, hvortil Grundstykkets Værdi er ansat. Spørgsmaalet om, hvem dette Beløb skal tilfalde, maa bero paa, hvem Raadigheden over Grundstykket tilligger, og jeg er enig med Skjønskommissionen i, at efter de foretagne Salg af Tomter fra Christophersens Side maa Raadigheden over dette Stykke Gadegrund være overgaaet fra Christophersen til Tomtekjøberne i en saadan Udstrækning, at der ikke kan blive nogen reel Beføielse af nogen Betydning tilbage for Christophersen, naar man da ser bort fra hans Egenskab af Eier af en af de tilstødende Eiendomme, nemlig Svoldersgade No. 2. Den Omstændighed, at han som nævnt formelt staar som Skjødehaver af denne Grund, samt at han heller ikke kan paavises udtrykkelig at have overdraget Rettigheder over Grunden til andre, kan ikke være afgjørende mod en saadan Betragtning af Forholdet. Christophersen solgte, efter hvad der er oplyst, to Byggetomter til den omhandlede Gade, nemlig Munkedamsveien 96 og Framnesveien 12, paa en Tid, da Gaden kun var paatænkt, men Regulering endnu ikke havde fundet Sted, og disse Tomter blev da solgt med Udstrækning helt til Side:247 Grændsen mod Naboeiendommen paa den anden Side af den nu regulerede Gade, saaledes altsaa, at ogsaa den Grund, der senere ved Reguleringen faldt udenfor Gadelinien, var indbefattet i Salget; men Christophersen betingede sig da til en Gjenggjæld, at der skulde udlægges en Strimmel langs Grændsen svarende til, hvad der senere faldt i den regulerede Gade, «hvilken Strimmel oparbeides til Gade, der skal staa aaben for almindelig Færdsel». De senere Salg af Tomter fandt Sted efter Reguleringen, saaledes at det altsaa nu gik an at optrække bestemte Grændser for de Grundstykker, der kunde bebygges; ved de afholdte Kartforretninger blev nu Gadelinien anført som Grændse for de fraskilte Parceller, og Skjøderne omfatter efter sine Ord alene det udenfor Gadelinien liggende Areal. Det er imidlertid paa det Rene, at disse Grundstykker solgtes til Bebyggelse, og at de skulde kunne bebygges med Facade mod den regulerede Gade, samt at Tomtekjøberne skulde have Ret til Adkomst ad Gaden. Det er da aldeles klart, at Salget stiltiende indbefattede en meget udstrakt og betydningsfuld Ret for Tomteeierne over Gadegrunden. Og dette maa i og for sig være ganske afgjørende for, at der ikke kan tilkomme Christophersen og ham alene i Tilfælde af Expropriation at faa udbetalt til sig Grundstykkets beregnede Værdi. Hvorvidt der overhovedet tilkom ham Ret til nogen Andel heraf, beror da paa, i hvilken Udstrækning man skal antage, at han ved Tomtesalgene eo ipso har givet Dispositionsretten over Grundstykket fra sig til Tomtekjøberne. Med Hensyn til dette Spørgsmaal kan der reises Tvivl. Det kan siges, at der kunde være Plads for nogen Eiendomsraadighed fra Christophersens Side samtidig med, at Tomteeierne fik den Raadighed derover, som for dem var nødvendig. Det maa imidlertid erindres, at der er Spørgsmaal om en forholdsvis smal Strimmel, som udenfor de frasolgte Parceller vel neppe paa noget Sted naar synderlig udover den da regulerede halve Gadebredde. Endvidere maa det tages i Betragtning, at Forudsætningen fra begge Parters Side selvfølgelig har været, at Gaden skulde blive helt at oparbeide som Gade. Og naar man da som før nævnt maa gaa ud fra, at Salget stiltiende indbefattede en saa udstrakt Ret fra Tomteeiernes Side over denne Gadestrimmel, at det, som kunde blive tilbage, ialfald maatte være af ganske uvæsentlig Betydning, synes det at være den naturlige Forudsætning, at Tomteeierne skulde være fri for enhver Udgift til Christophersen i Anledning af Gadens Oparbeidelse over Grund af Munkedamsveien 96 B, og at Salget i Virkeligheden, om ikke i Formen, skeede paa de samme Betingelser for Gadegrundens Vedkommende som de før Reguleringen solgte Tomter. Jeg mener videre, at denne Forudsætning, naar ikke nogen anden Aftale kan oplyses, maa siges at fremgaa af selve Salget, saaledes som dette er manifesteret gjennem Kartforretning og Skjøde, og at det derfor heller ikke fra den Side, som efter hvad der er oplyst har havt Pant i Munkedamsveien 96 B, kan gjøres gjældende, at han er ubunden af en saadan Forføining. Naar han som her har frafaldt sin Panteret i de frasolgte Parceller, maatte han forstaa, at den udenfor disse liggende Strimmel Gadegrund ikke længere kunde repræsentere nogen Værdi, som han som Panthaver havde Krav paa. Og hvad den Eiendom angaar, som endnu er paa Christophersens Haand, nemlig Svolders Gade No. 2, med Hensyn til hvilken Panteret ikke er frafaldt, er at merke, at man ikke berøver Panthaveren noget, som Side:248 han har Krav paa, ved at lægge til Grund den Betragtning, som her er gjort gjældende, idet det kommer ham tilgode ved Forøgelse af Værdien af Eiendommen Svolders Gade 2, at Grunden udenfor denne er udlagt til Gade. Er det nu efter dette saa at Raadigheden over Grundstykket med bindende Virkning ogsaa for Panthaveren er gaaet over paa Tomteeierne (nu Huseierne), følger heraf, at disse maa have Krav paa, at dets Værdi regnes dem tilgode ved Opgjøret med Exproprianten. Naar det fra Appellantens Side er paaberaabt, at Grundeierne ikke eller ialfald ikke i betimelig Tid har gjort gjældende nogen Ret til Likvidation, og at der ikke kan tilkomme Hukselskabet nogen selvstændig Ret til at fremsætte Paastand herom, ligesaalidt som det kan fremsætte nogen saadan Paastand paa Grundeiernes Vegne, saa er dette efter min Mening ganske ubeføit. Hvis Forholdet er det, at Grundeierne har Krav paa, at Værdien af den exproprierede Gadegrund af No. 96 B skal regnes dem tilgode, finder jeg det ganske klart, at ogsaa Hukselskabet maa have Ret til at kræve, at en Likvidation finder Sted overenstemmende med Bygningslovens §11, hvilket jo er af væsentlig Interesse for Selskabet, som derved undgaar kontant Udbetaling af et Beløb, som alene senere terminvis vilde blive at indbetale fra Grundeiernes Side. Jeg skal sluttelig bemerke, at jeg finder Rigtigheden af den Betragtning af Christoffersens Dispositioner og af den foreliggende Expropriation, som jeg her har gjort gjældende, bestyrket i flere Henseender ved Prof. Afchehougs Afhandling i [[Rt-1879-717]] flg., navnlig Side 741. Med Hensyn til Procesomkostningerne antager jeg, at disse bør ophæves, da Sagen til visse Henseender frembyder Tvivl, hvilket da navnlig gjælder Spørgsmaalet om, hvorvidt Christophersen har beholdt tilbage en om end indskrænket Dispositionsret, der kunde være af nogen Værdi for ham. Konklusion: Skjønskommissionens Kjendelse stadfæstes, forsaavidt paanket er. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves. Assessor Blom: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Konst. Assessor, Byretsassessor Hambro, extraord. Assessor, Skifteforvalter Skattebøl, Assessor Birkeland, extraord. Assessor, Docent Gjelsvik og Justitiarius Løchen: Ligesaa. Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
