Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
Ekstraordinær assessor, sorenskriver Vogt: Ved den i nærværende sag af sorenskriveren i Nedre Romerike under 18 juli 1905 afsagte dom blev saaledes kjendt for ret: "b>Indstevnte, A/S Urskog-Hølandsbanen, bør til citanten, ingeniør C. T. Melby, betale erstatning - efter skjøn af uvillige mænd, optaget paa indstevntes bekostning - for de arbeider vedrørende kontrakt afødt xx.xx.1900, som citanten ved skjønnet findes at have udført uden derfor at have erholdt nogen godtgjørelse med 4 procent aarlig rente af skjønsbeløbet fra 30 oktober 1901 til betaling sker. Forøvrig bør indstevnte for citantens tiltale i denne sag fri at være. Ingeniør C. T. Melby bør for A/S Urskog-Hølandsbanens kontrasøgsmaalsvis fremsatte tiltale i denne sag fri at være. Omkostningerne ved hoved og kontrasøgsmaalet ophæves.» Efter paaanke fra begge sider til Kristiania overret har denne ret under 11 mars 1907 paadømt sagen med saadan konklusion: «Kontraappellanten, C. T. Melby, bør for hovedappellantskabet, A/S Urskog - Hølandsbanens tiltale i denne sag fri at være. Hovedappellantskabet bør til kontraappellanten betale med de beløb, som et skjøn af uvillige mænd, optaget paa hovedappellantskabets bekostning, maatte bestemme: 1. Godtgjørelse for alt det af kontraappellanten for og ved baneanlægget Bingsfos-Sørumsanden udførte arbeide derunder indbefattet, hvad kontraappellanten maatte findes at tilkomme for «undergang ved pæl 167.» 2. Erstatning for tab, som kontraappellanten maatte findes paaført derved, at han er blevet hindret i at udføre og fuldføre de overtagne arbeider overensstemmende med kontrakterne samt derved, at han er blevet sinket i alt arbeide paa grund af mangelfuld forberedelse af samme fra hovedappellantskabets side og ved dettes undladelse af betimelig at fjerne hindringerne for hans arbeide. I det samlede skjønsbeløb kommer til afdrag det af kontraappellanten under arbeidet modtagne forskud, kr. 28.500,00, medens hans derefter resterende tilgodehavende bliver at forrente med 4 procent aarlig rente fra 30 oktober 1901 til betaling sker. Processens omkostninger i hoved- og kontrasøgsmaalet ophæves for begge retter.» Denne dom er forsaavidt afsagt under dissens, som førstvoterende i overretten antog, at Melby ikke tilkom erstatning for at være hindret i at fuldføre arbeidet med «undergangen ved pæl 167», og at hans godtgjørelse for det der paabegyndte arbeide blev at indskrænke til at omfatte arbeidet i den udstrækning, hvori det antoges at have været til nytte for det senere fuldførte arbeide. Side:754 Overrettens dom er af begge parter indanket for Høiesteret, hvor imidlertid Melby har indskrænket sig til at paastaa overrettens dom stadfæstet med tilkjendelse af procesomkostninger for alle retter, medens banen har gjentaget sin ved overretten nedlagte paastand, med lignende tillægspaastand. Sagens gjenstand og nærmere omstændigheder vil fremgaa af de underordnede retters domspræmisser. Ved Høiesteret er fremlagt endel nye dokumenter, væsentlig omfattende korrespondance mellem parterne i 1900 og 1901 og derhos en skrivelse afødt xx.xx.1902 fra statsbanernes styrelse til arbeidsdepartementet, samt et af banen i november 1908 ved Kristiania byret optaget tingsvidne. Sagen har sin oprindelse fra to mellem parterne indgaaede kontrakter, den ene, afsluttet i august - september 1900, angaaende bygning af Urskog-Hølandsbanens forlængelse (Bingsfos - Sørumssanden), hvilken kontrakt ikke omfattede en ved dette arbeide fremkaldt undergang under Kongsvingerbanen, hvilket arbeide dengang forudsattes udført af statsbanerne, - den anden kontrakt afsluttet i august 1901 angaaende bygning af nævnte undergang, som da var besluttet udført ved kontraktør. For begge kontrakters vedkommende er der mellem parterne tvist om, hvilket arbeide Melby derigjennem har forpligtet sig til at udføre, eller hvilke betingelser han har underkastet sig. Med hensyn til den første kontrakt, der har været benævnt hovedkontrakten, dreier tvisten sig om, hvorvidt Melby helt ud er bundet af de for arbeidet opstillede almindelige betingelser, hvilke er paaberaabt saavel i anbudsindbydelsen som i Melbys anbud og derhos ved paategning udtrykkelig vedtaget af Melby, eller om hans forpligtelser er modificeret derigjennem, at han, da han tilbagesendte i underskrevet stand den mellem parterne oprettede kontrakt, der er dateret 31 august - 5 september 1900, vedrørende konditionerne bemerkede (skrivelse afødt xx.xx.1900), «at disse, som udfærdigede for det oprindelige, store anlæg, ikke ganske passer for dette mindre efterarbeide, idet de nu indeholder meget overflødig. Eksempelvis skal jeg henvise til §8, hvor det bl. a paalægges entrepenøren ved stikning at søge linien udbedret, derpaa udfærdige nye karter, profiler, normaler etc. og forelægge disse for direktionen til approbation, inden arbeidet kan paabegyndes. Skulde denne fremgangsmaade befølges vilde selvfølgelig kontraktens bestemmelse om, at det væsentligste af planeringsarbeiderne skal være udført ihøst, ikke kunne efterkommes. Jeg er imidlertid gaaet ud fra, at linien vil blive at opstikke nøiagtig efter de foreliggende karter og blive at bygge nøiagtig efter de foreliggende profiler og normaler uden indsendelse af nye saadanne. Jeg har fundet dette saa selvsagt, at jeg ikke har fundet det nødvendig af den grund at foretage nogen forandring eller strygninger i konditionerne.» Denne Melbys bemerkning foranledigede ingen udtalelse fra banens side, og Melby formener, at han da maatte være berettiget til at gaa ud fra og holde sig til, at den deri udtalte forudsætning var tiltraadt og vedtaget af banens direktion, og at den saaledes udgjorde endel af den indgaaede kontrakt eller en fra begge sider anerkjendt tilføielse til og forandring i konditionerne. Hvorledes forholdet forsaavidt rettelig er at forstaa, anser jeg det ikke paakrævet for denne sags løsning at afgjøre, da jeg antager, at hvorledes man end besvarer spørgsmaalet, vil besvarelsen ingen direkte indflydelse faa paa afgjørelsen af de foreliggende paastande fra parternes side. Jeg mener nemlig, at der i Melbys bemerkning ikke kan indlægges nogen videregaaende reservation end den, at da kontrakten paalagde kontraktøren at paabegynde arbeidet Side:755> uden ophold og have fuldført samme i fuldt kontraktsmæssig stand inden 1 august 1901, medens efter anbudsindbydelsen arbeidet først kunde paabegyndes efter nærmere bestemmelse fra arbeidsdepartementet, saa kunde Melby ikke være bundet ved konditionernes §8, der bl.a. indeholder, at han har at udføre de ved den endelige udstikning paakrævede forandringer og, som resultat af saadan udstikning, at forelægge til direktionens godkjendelse nye karter m.v., samt at udføre nødvendige grundboringer o.s.v. I sin skrivelse afødt xx.xx.1901 er det ogsaa alene konditionernes §8, som Melby siger ikke at have anerkjendt. Derimod kan ikke Melbys bemerkning i skrivelsen af 31 august efter de udtryk, der er anvendt, antages at indeholde noget forbehold mod at underkaste sig konditionernes §7 og §9, af hvilke den første paalægger kontraktøren risikoen ved feil eller uoverensstemmelser i de foreliggende karter m.v. og paalægger ham at udføre alt, som fornødiges for at bringe arbeidet i færdig stand, selvom det ikke udtrykkelig er angivet i planerne, medens §9 forbeholder banens direktion at foretage forandringer i de valgte anordninger mod afregning efter de i kontrakten angivne enhedspriser for saadan forøgelse eller formindskelse af det omkontraherede arbeide, som ved forandringerne foranlediges. Efter proceduren og de foreliggende oplysninger maa det antages, at der alene har været foretaget 2 afvigelser med hensyn til liniens beliggenhed fra de ved kontraktens indgaaelse foreliggende karter og planer. Den ene afvigelse gjælder en omlægning ved Fossum paa banens øvre del. Ved denne omlægning skal jeg ikke nærmere opholde mig, da Melby i direktionsmøde i banen den 5 oktober 1900 tilbød sig at udføre forandringen uden særlig betaling, og Melbys advokat for Høiesteret har erklæret, at dette forhold ikke begrunder noget erstatningskrav fra Melbys side. Den anden omlægning, paa banens nedre del, var foranlediget ved, at den projekterede linie kom i kollision med en trævarefabrik. Her forelaa, efter hvad man af proceduren maa udlede, en feil i karterne. Denne feil maa det imidlertid antages, at Melby maatte være blevet opmerksom paa, hvis han, som i konditionernes §7 udtrykkelig forudsat, havde undersøgt forholdet paa forhaand, og da denne §, hvilken jeg som allerede anført anser bindende for Melby, som paapeget paalægger kontraktøren risikoen for saadanne feil, kan jeg ikke medgive, at den heromhandlede omstændighed berettiger Melby til at reise nogen erstatningsfordring mod banen. Saadan fordring maa ansees indbefattet i det af overretten anerkjendte krav fra Melbys side paa erstatning, fordi han er blevet sinket i sit arbeide paa grund af mangelfuld forberedelse af samme fra banens side. Den samme erstatningspost omfatter ogsaa, at banen skulde have forsømt sig med i betimelig tid at træffe bestemmelse om og erhverve fornøden approbation paa de planer, hvorefter Melby havde at udføre sit arbeide. Jeg har imidlertid ikke kunnet overbevise mig om, at noget i saa henseende er at lægge banen tillast og ialfald ikke nogen forsømmelighed af den art, at den skulde kunne begrunde noget erstatningsansvar. Det er oplyst, at approbation paa udførelse af Urskog - Hølandsbanens forlængelse blev meddelt under 10 april 1901. I De konditioner, hvortil anbudsindbydelsen henviste, var i §24 paapeget, at der for approbation af den udarbeidede plan var af styrelsen opstillet særlige betingelser. Den 22 august 1900, dagen efterat Melbys anbud var antaget, indgav banens direktion andragende om, at dens beslutning maatte blive approberet og om, at tilladelse til at paabegynde arbeidet Side:756 maatte blive meddelt, idet det bemerkedes, at det var af vigtighed, at planeringen blev udført samme høst, og at der ingen tid var at spilde. - Den i mødet mellem Melby og banens direktion den 5 oktober 1900 vedtagne linieforandring ved Fossum sees af arbeidsdepartementets skrivelse afødt xx.xx.1901 at være forelagt jernbanestyrelsen ved direktionens skrivelse av 13 oktober 1900. - Naar det fra Melbys side særlig har været anket over, at det drog saa længe hen med at faa afgjort den endelige plan for stationsarrangementet ved Sørumssanden, saa skal jeg bemerke, at det i en skrivelse fra distriktsingeniør Jansen afødt xx.xx.1901, hvori meddeles, at de for stationsarrangementet paakrævede forføininger, der er forudsat udført ved Kongsvingerbanens foranstaltning, snarest vil blive iverksat, tillige oplyses, at for dette arbeide foreligger en approberet plan af 19 januar i 1899, altsaa længe før afslutningen af de i denne sag omhandlede kontrakter. Under hensyn til, at de her paakrævede forføininger skulde udføres ved Kongsvingerbanens foranstaltning, har jeg under den uklarhed, som synes at hvile over dette forhold, ikke kunnet anse det godtgjort, at den mulige forsinkelse i Melbys arbeide, der maatte være foranlediget ved mangel paa endelig bestemmelse angaaende arbeidets udførelse, er at tilskrive Urskog-Hølandsbanens direktion, der under 8 juni 1901 indsendte til approbation en noget ændret plan for det nævnte stationsarrangement. I denne skrivelse angives grunden til forandringen at være den tidligere omtalte feil ved den oprindelige udstikning, der havde til følge, at linien kom til at skjære trævarefabrikens bygninger. Angaaende forholdet i sin almindelighed med hensyn til arbeidet ved Sørumssandens station henviser jeg til den foran nævnte skrivelse af 21 januar 1.902 fra statsbanernes styrelse. Ligesom jeg saaledes ikke kan finde det paavist, at nogen forsømmelighed med hensyn til arbeidsplanens fastsættelse er at lægge Urskog-Hølandsbanens direktion tillast, saaledes kan jeg heller ikke finde det godtgjort, at denne direktion har ladet det mangle paa punktlighed eller behørig ekspedition med hensyn til at tilveiebringe hvad der til arbeidets udførelse krævedes navnlig af ballancetabeller og kubikberegninger, hvorover særlig har været anket fra Melbys side. Idet jeg videre skal bemerke, at det ikke synes paavist, at det af Melby høsten 1900 i henhold til hovedkontrakten paabegyndte arbeide overhovedet har maattet stanses eller indstilles paa grund af manglende arbeidsplaner, og idet jeg yderligere henviser til, at Melby ikke i de regninger, hvormed han fremkom efter arbeidets endelige stansning, har medtaget noget forlangende om erstatning for forsinkelse i arbeidet, samt at saadant krav heller ikke var opstillet i hans oprindelige forligsklage, men først kom tilorde i hans kontinuationsklage, er jeg paa grundlag af disse betragtninger kommet til det resultat, at jeg ikke kan tiltræde overrettens dom, forsaavidt denne har tilkjendt Melby erstatning paa den basis, at han er blevet sinket i sit arbeide paa grund af mangelfuld forberedelse af samme fra banens side og ved dennes undladelse af betimelig at fjerne hindringerne for hans arbeide. Hidtil har jeg alene talt om de i hovedkontrakten omhandlede arbeider, ikke om det ved speciel kontrakt af Melby overtagne arbeide til istandbringelse af undergang under Kongsvingerbanen. Dette arbeide blev i september 1901 indstillet paa foranledning af Kongsvingerbanen, som efter foretagne boringer forlangte pæling under fundamenterne for karrene. I den skrivelse af 24 s. m., hvori Melby herom underretter banens direktion, udtaler han videre: «En saadan pæling ned paa Side:757 absolut fast grund, altsaa i en dybde afødt xx.xx.13 meter, anser jeg at ligge aldeles udenfor de oprindelige forudsætninger og derfor mig uvedkommende, og da jeg anser denne pæling under de nærværende forhold for omtrent uudførbar, ønsker jeg heller ikke at overtage udførelsen af samme, om derom skulde blive spørgsmaal. Da jeg samtidig ogsaa er færdig med alt det arbeide, som nu kan udføres, eller som jeg har tilladelse til at udføre, saa vil altsaa dermed alt arbeide fra min side paa strækningen Bingsfos-Sørumssanden komme til at ophøre.» Hermed var altsaa forholdet brudt, og spørgsmaalet bliver da, om Melby har ret i den opfatning, at han var uforpligtet til at udføre det af Kongsvingerbanen forlangte pælingsarbeide, og om dette forlangende berettigede ham til at ophøre med sit arbeide, naar Urskog-Hølandsbanen, som tilfældet var, ikke vilde indgaa paa at yde Melby særskilt betaling for de med pælingsarbeidet forbundne ekstraordinære omkostninger. Jeg skal forsaavidt bemerke, at da de for arbeidet opstillede almindelige betingelser, hvortil henvistes i det af Melby antagne tilbud, i §1 udtaler: «Arbeidet udføres i overensstemmelse med den af styrelsen for statsbanerne udarbeidede tegning og forøvrig saaledes som af Kongsvingerbanens vedkommende under arbeidets udførelse finder nødvendig», hvorhos §2 foreskriver, at «kontraktøren overtager helt risikoen paa egen gevinst og tab, om der maatte vise sig feil eller uoverensstemmelser i de af direktionen fremlagte planer, idet det forudsættes, at han paa forhaand undersøger forholdene», samt da Melby under de forudgaaende forhandlinger var blevet forelagt distriktsingeniør Jansens skrivelse afødt xx.xx.1901, i hvilken meddeles, at statsbanernes styrelse bifalder anordning af undergangen, saaledes som paa et vedliggende rids og tegning angivet, hvoretter bemerkes: «Den angivne anordning for fundamentering og brokarrenes dimensioner for udsættes anvendt, forsaavidt det af hensyn til grundens beskaffenhed ikke maatte findes nødvendig at anvende en solidere fundamenteringsmaade, og forudsættes endelig bestemmelse herom truffet, naar fundamentgruben er udgravet og boring foretaget», saa er jeg mest tilbøielig til at antage, at Melby maa siges at have overtaget arbeidet paa konditioner, der forpligtede kontraktøren til helt ud, ogsaa med hensyn til fundamenteringen, at rette sig efter, hvad Kongsvingerbanens vedkommende efter grundens udgravning derom bestemte, selv om denne bestemmelse paabød en fundamentering, der faldt adskillig vanskeligere og kostbarere end puk eller dermed ligestillet underlag, som f.eks. kultlag eller flaade. Melby har paaberaabt sig, at den tegning, hvortil i dokumenterne henvistes, og paa hvilken i bunden er optrukket en punkteret linie, ovenfor hvilken er anført: «puk eller andet fundament efter grundens beskaffenhed», maatte sikre ham mod, at fundamenteringen blev bestemt at gaa dybere end ved den omhandlede linie betegnet. Denne forstaaelse af tegningen kan visselig imidlertid omdisputeres, særlig under hensyn til, at den daværende generaldirektør for statsbanerne i skrivelse afødt xx.xx.1903 har udtalt: «Hvad den paa tegningen under anmerkningen «puk eller andet fundament efter grundens beskaffenhed» indtegnede linie angaar bemerkes, at denne er forudsat omtrentlig at skulde angive den dybde, hvortil udgravningen af fundamentgruben maatte foregaa, forsaavidt grundens beskaffenhed ikke krævede anden fundamentering end puk og murverk og derfor er punkteret og ikke helt udtrukket.» De vidner, særlig ingeniører, der har forklaret sig ein spørgsmaalet, har udtalt sig i forskjellig retning med hensyn til tegningens forstaaelse i omhandlede henseende, navnlig med hensyn til om den kan antages Side:758 at udelukke forudsætning om anvendelse af pæling. Jeg har her særlig fæstet mig ved, hvad ovennævnte distriktsingeniør Jansen har forklaret som vidne. Denne forklaring indeholder bl.a., at da Melby i anledning af sin anbudsindgivelse forespurgte hos vidnet, hvad der forstodes ved den anførte bemerkning paa tegningen, svarede vidnet, at der muligens kunde blive spørgsmaal om anvendelse af flaade istedetfor puk. Videre forklarer vidnet, at den punkterede linie paa tegningen nærmest maa forstaaes derhen, at der ikke kunde blive spørgsmaal om pæling, og at han ikke finder, at saadan kan ansees indbefattet i Melbys anbud; dette antager vidnet dels af hensyn til prisen, dels i betragtning af den foreliggende tegning. Parterne har ogsaa været uenige om, hvorvidt tegningen indeholder en absolut bindende kontraktsforudsætning, eller om kontraktøren, maatte være forpligtet til at underkaste sig enhver bestemmelse om fundamenteringsmaaden fra Kongsvingerbanens bestyrelse, selv om saadan bestemmelse maatte siges at afvige fra tegningen. Jeg antager imidlertid, at hvorledes man end opfatter dette forhold, saa kan ikke Melby ved at hævde og forholde sig efter den forstaaelse, som han havde med hensyn til, hvad han havde paataget sig, siges at have gjort sig skyldig i noget kontraktsbrud, der kan begrunde ansvar for ham. I hvert fald talte sterke grunde for Melbys opfatning, og det maa her komme i væsentlig betragtning, at pælingsarbeidet vilde medføre saa store omkostninger, at saadanne maatte ansees holdt udenfor den sum, for hvilken Melby overtog arbeidet. Da det derhos synes givet, at heller ikke Urskog-Hølandsbanens direktion, med hvem Melby havde afsluttet sin kontrakt, havde forudsat, at der kunde blive forlangt fundamentering med pæle, opfatter jeg forholdet derhen, at her foreligger en undskyldelig, af begge de kontraherende parter delt vildfarelse angaaende et væsentlig punkt i kontraktsforholdet, hvilken vildfarelse maa have den retslige følge, at kontrakten ikke kan forlanges opretholdt, og at som følge deraf Melby ansvarsfrit maatte kunne frasige sig videre befatning med arbeidet, naar den anden part ikke var villig til at holde ham skadesløs for de upaaregnede udgifter, som en efterkommelse af Kongsvingerbanens paabud ville medføre. Jeg kan derfor ikke tage tilfølge Urskog-Hølandsbanens paastand om erstatning, fordi Melby har undladt at færdigbygge undergangen eller for den derved bevirkede forsinkelse i anlæggets fuldførelse. Og jeg finder denne afgjørelse saameget mere begrundet, som Melby ikke definitivt havde negtet at udføre arbeidet, men under henvisning til vedkommende konditioners §6, der i tilfælde af meningsforskjel bestemmer sagens afgjørelse ved voldgift, tilbød at underkaste de opstaaede tvistepunkter saadan afgjørelse, uden at banens direktion derpaa vilde indgaa. Endnu i skrivelse afødt xx.xx.1901 udtaler Melbys advokat, at Melby altid har været villig til at fortsætte arbeidet med, at adgangen holdtes ham aaben til at erholde det forøgede arbeide honoreret, saafremt han dertil havde ret. Naar Melby fra sin side har forlangt og af overretten har faaet sig tilkjendt erstatning, fordi han er blevet hindret i at fuldføre arbeidet, kan jeg heller ikke give denne paastand medhold. Jeg antager nemlig som anført, at kontraktsdokumenterne nærmest talte for rigtigheden af banens opfatning med hensyn til omfanget af kontraktørens forpligtelse, at det altsaa ikke kunde tilregnes banen som et ansvarsbegrundende forhold, at den hævdede og forlangte gjennemført sin opfatning, og at følgen af den foreliggende vildfarelse med hensyn til, hvad der kunde Side:759 paaregnes forlangt af Kongsvingerbanen, alene kan være, at den kontrahent, som derved føler sig skadelidende, kan sige sig løs fra kontrakten. Da Melby som nævnt stansede arbeidet, indskrænkede han sig ikke til at gjøre dette for undergangens vedkommende; han erklærede, at det hele arbeide maatte ophøre, idet han angav, at han var færdig med alt arbeide, som da kunde udføres, eller som han havde tilladelse til at udføre. Denne anførsel er forsaavidt neppe ganske korrekt, som der endnu paa arbeidet efter hovedkontrakten gjenstod endel mindre ting. Men da det maa siges at være oplyst, at disse gjenstaaende arbeider hensigtsmæssig udstod, indtil undergangen under Kongsvingerbanen var udført, og da Melby som anført forgjæves tilbød voldgiftsmæssig afgjørelse, hvortil ogsaa konditionerne for hovedarbeidet henviste for tilfælde af, at der opstod meningsforskjel eller tvist med hensyn til nogen af kontraktens punkter, saa antager jeg ikke, at dette forhold kan begrunde noget ansvar for Melby. Men paa den anden side kan jeg heller ikke anse denne berettiget til af banen at kræve erstatning, fordi han ikke helt fik fuldført arbeidet efter hovedkontrakten. Det var af egen drift, han opgav fortsættelsen og det af en grund, der som anført ikke kan tilregnes banens direktion. Jeg kommer saaledes til det resultat, at forsaavidt de nedlagte erstatningspaastande angaar, maa parterne blive at frifinde for hinandens tiltale. Tilbage staar da spørgsmaalet om Melbys tilkommende for det af ham virkelig udførte arbeide. Som det sees» har Melby for Høiesteret ikke paastaaet sig tilkjendt noget bestemt beløb. Fastsættelsen af hans tilkommende er forudsat overladt til afgjørelse ved efterfølgende skjøn. - Heri er ogsaa den anden part enig. Naar banens paastand gaar ud paa fuldstændig frifindelse for Melbys tiltale, er dette følgelig ikke saa at forstaa, at banen avser Melby uberettiget til godtgjørelse for, hvad han har udført men banen har gaaet ud fra, at hans godtgjørelse mer end opsluges af det Melby allerede udbetalte forskud kr. 28.500,00 i forbindelse med den erstatning, han efter banens formening pligtede at erlægge til samme. Parterne har imidlertid i forskjellige punkter begjæret Høiesterets udtalelse angaaende de forudsætninger, der skal lægges til grund for skjønnet, knyttet til de af Melby opstillede regninger. Der er fremlagt to saadanne, en afødt xx.xx.1901, overskrevet: beregning over undertegnedes tilgodehavende osv., og en tillægsregning af 2 s. m. Jeg skal først omhandle disse regninger, forsaavidt de angaar hovedkontrakten. De poster i beregningen af 1 oktober, der er betegnet som konto B: «gjenstaar som ufuldført», konto C: «leveret ved Bingsfos 3.640 stk. sleepers à 0,75», samt konto G og konto L, vil, da de ikke uden videre er godkjendt af banen, der specielt har bestridt rigtigheden af førstnævnte post, jfr. ingeniør Alfsens beregning afødt xx.xx.1902, blive at afgjøre ved skjønnet under hensyntagen til de opstillede almindelige betingelser og til de i kontrakten af 31 august - 5 september anførte anbudspriser samt til de sammesteds opførte enhedspriser, forsaavidt der er spørgsmaal om forandringer i de paa forhaand valgte anordninger, jfr. betingelsernes §9. Om den under konto B opførte post: «tilkommer som forøgelse 301 m.3 forstøtningsmur» er der strid mellem parterne. Banen hævder, at da overslaget har opført 879 m.3, har Melby alene krav paa særskilt Side:760 betaling for, hvad den af ham opførte mur maatte udgjøre udover disse 879 m.3, og at da kubikindholdet af det udførte murarbeide alene androg til 873 m.3, saa bortfalder her saadan godtgjørelse. Melby gjør derimod gjældende, at overslagets beregning ikke er bindende for ham med hensyn til, hvor stort arbeide han skulde udføre efter kontrakten, men at grundlaget forsaavidt er at søge i de udfærdigede tverprofiler, hvis dimensioner af murene senere efter Kongsvingerbanens forlangende blev forstørret. Jeg maa her give Melby medhold. Han maatte ved sit anbuds indgivelse være berettiget til at gaa ud fra, at tverprofilerne blev at befølge. Hvad han har udført af forstøtningsmur udover de der angivne dimensioner, maa han efter betingelsernes §9 kunne kræve særskilt betalt efter de i kontraktens post 3 opstillede enhedspriser med fradrag paa samme maade for den mulige formindskelse i det omkontraherede murarbeide, som maatte være foranlediget ved vedtagne forandringer i arbeidsplanen. Om Melby i sin skrivelse afødt xx.xx.1901 muligens er gaaet ud fra en feilagtig beregning med hensyn til den samlede kubikmasse, kan dette ikke komme ham til skade. Hvad der her er det afgjørende, hvad der skal være udgangspunktet, er, hvad en rigtig beregning af de oprindelige, i tverprofilerne planlagte forstøtningsmure udviser. Posten under konto C: «forkortelse af linien». Det der opførte beløb kr. 1.254,00 er af banens advokat vedtaget at tilkomme Melby. Naar en forkortelse af linien antages at begrunde en ekstra-godtgjørelse, er det forklaret at stikke deri, at ved denne forkortelse blev selve planeringsarbeidet kostbarere, idet Melby fik større masser at arbeide med ved skjæring og fylding. Vedkommende tillægsregningen afødt xx.xx.1901: Post 1 «stenfyld bag forstøtningsmurene». Banen gjør gjældende, at dette arbeide omfattes af betalingen for murene, medens Melby fremholder, at da arbeidet ikke er særskilt nævnt i kontraktsdokumenterne, har han krav paa særskilt godtgjørelse. For mig staar det uklart, hvem at parterne isaahenseende har retten paa sin side, og da dette spørgsmaal, om det end efter sit væsen angaar omfanget af det arbeide, Melby kontraktsmæssig har forbundet sig til, maa forudsættes at kunne med større sikkerhed, løses af teknisk kyndige mænd end af en juridisk domstol, antager jeg, at det lader sig forsvare at henvise til skjønnets afgjørelse ogsaa spørgsmaalet om, hvorvidt Melby her overhovedet tilkommer nogen godtgjørelse. Posterne 2 og 3 bortfalder, da Melby forsaavidt har bøiet sig for de privat opnævnte skjønsmænds udtalelse, der i visse poster gik ham imod. Post 4, «flytning af Kongsvingerbanens gjærde». Da dette arbeide, der foranledigedes af omlægningen ved Fossum, var upaaregnet ved kontraktens afslutning, og da banen derved er sparet for opførelse af gjærde langs den oprindelig opstukne linie, antages Melbys krav at være berettiget, uanseet at han havde paataget sig selve omlægningen uden særskilt betaling. Post 5, «opstikning». Denne nødvendiggjordes ved den tidligere omtalte feil i den oprindelige linie. Efter betingelsernes §7 antages Melby pligtig at udføre dette arbeide uden særskilt godtgjørelse. Post 6, «spildt fortjeneste», er behandlet tidligere. Post 7, angaar det arbeide vedkommende undergangen, som Melby havde udført, da arbeidet stansede. I sin hovedregning har han for Side:761 dette arbeide under litr. b opført kr. 1.565,00. Om i hvilken udstrækning Melby her tilkommer godtgjørelse, har der som anført været dissens inden overretten. Jeg er her enig med overrettens minoritet. Antager man først, at det skyldes en begge parter utilregnelig vildfarelse, at kontrakten om undergangen ikke kom til udførelse, hvilket medførte, at anlægget maatte istandbringes paa anden maade og paa Urskog-Hølandsbanens bekostning (efter hvad der er anført under sagen med en betydelig forøget udgift), saa kan ikke banen være forpligtet til her at godtgjøre Melby mere, end hvad det af ham udførte arbeide virkelig repræsenterer i økonomisk værdi for baneanlægget. Det vil da ogsaa her være uden betydning, at Melby efter det oplyste har af den anskaffede puksten igjen solgt for et beløb af kr. 283,14. i denne forbindelse skal jeg for fuldstændigheds skyld bemerke, at parterne er enige om, at i Melbys hovedregning, der rettelig opgjort androg til kr. 11.617,03, skal afgaa kr. 1.497,14 for et parti sleepers; se ogsaa Melbys paastand for overretten. Fra det endelige skjønsbeløb vil blive at drage den sum, som Melby har modtaget i forskud. Idet jeg sluttelig skal udtale, at det, da voteringen i nærværende sag vil blive stenografisk refereret, ikke kan ansees fornødent i domskonklusjonen at indtage de af retten opstillede forudsætninger for endel af skjønnets poster, og idet jeg finder, at sagens omkostninger bør ophæves for alle retter, samt at skjønnet bør optages paa parternes fælles bekostning, foreslaar jeg saadan konklusion: Aktieselskabet Urskog-Hølandsbanen betaler til ingeniør C. T. Melby for det af denne udførte arbeide ved baneanlægget Bingsfos-Sørumsanden saadan godtgjørelse, som bestemmes ved skjøn af uvillige mænd, optaget paa begge parters fælles bekostning. I godtgjørelsen medtages det af Melby udførte arbeide ved «undergang ved pæl 167» tilligemed anskaffelse af materialier og redskaber og deres frembringelse til arbeidsstedet, dog kun i den udstrækning, hvori samme maa antages at have været til nytte for det senere fuldførte arbeide ved undergangen og derved være blevet til økonomisk fordel for banen. I skjønsbeløbet kommer til afdrag som forskud oppebaaret af Melby kr. 28.500,00. Det muligens resterende beløb bliver at forrente med 4 af hundrede i aarlig rente fra 30 oktober 1901 til betaling sker. Forøvrig bør parterne for hinandens tiltale i denne sag fri at være. Processens omkostninger for alle retter ophæves. Assessor Roll: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Assessor Birkeland og ekstraordinær assessor, skifteforvalter Skattebøl: Ligesaa. Assessor Motzfeldt: Jeg kommer til samme resultat som overretten. Jeg tiltræder ogsaa i det væsentlige den af overretten givne begrundelse og skal, da jeg her staar alene med min mening, ikke vidtløftiggjøre voteringen ved yderligere at udvikle de grunde, der taler for dette resultat. Angaaende de nævnte specielle poster, hvori Melby har forlangt ekstragodtgjørelse, er jeg enig med førstvoterende undtagen med hensyn til post 5 paa tillægsregningen, hvor jeg antager, at der tilkommer Melby godtgjørelse for opstikning af 4 forskjellige andre linier foruden den oprindelige, - og med hensyn til det ved undergangen under Kongsvingerbanen udførte arbeide, hvorfor godtgjørelse helt ud efter min mening maa tilkomme Melby. For forsinkelse med arbeidet for Side:762 den del af jernbanen, der ligger ovenfor den omhandlede jernbaneundergang, antager jeg ikke at der tilkommer Melby nogen erstatning. Processens omkostninger antager jeg bør ophæves. Ekstraordinær assessor, lagmand Vogt: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Assessor Reimers: Jeg er ligeledes i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Med hensyn til post 1 i tillægsregningen: «Stenfyld bag forstøtningsmurene», vil jeg dog bemerke, at spørgsmaalet om, hvorvidt Melby for dette arbeide tilkommer særskilt godtgjørelse, efter sin art ikke er et skjøns-, men et retsspørgsmaal, hvis besvarelse maa afhænge af en bedømmelse af, hvad den mellem parterne indgaaede kontrakt om arbeidets udførelse medfører. Og i saa henseende finder jeg det ikke synderlig tvilsomt, at efter vilkaarene for Melbys overtagelse af arbeidet tilkommer ham ingen særskilt godtgjørelse under denne post. Jeg mener, at dette ligefrem følger af de almindelige betingelsers §2, der udtaler, at under den i kontrakten benyttede betegnelse «konto B» indgaar alt arbeide og leverance af alle materialer vedrørende alle til og i anledning af selve banelegemets planering fornødne arbeider. Og hertil slutter sig bestemmelsen i betingelsernes §7, andet punktum: «Alt, som fornødiges for at bringe enten det hele arbeide eller en særskilt del af samme i fuld færdig stand, paaligger det kontraktøren at udføre, selv om det ikke udtrykkelig er angivet i planerne eller nævnt i de specielle regler for arbeidernes udførelse, som ikke tilsigter at give udtømmende bestemmelse angaaende disses art og omfang.» Dom afsagdes overensstemmende med førstvoterendes konklusion. Af underrettens dom hidsættes: Den 25 juli 1900 stod indrykket i aviserne følgende annonce: «Anbud paa bygning Urskog-Hølandsbanens forlængelse (Bingsfos-Sørumsanden) ønskes indleveret til banens direktion hr. lensmand Fürst, i Høland inden 15 august førstkommende. De nødvendige karter og profiler samt almindelige betingelser for arbeidets udførelse beror til eftersyn hos driftsbestyrer Sætrang, Bjørkelangen. Arbeidet kan først paabegyndes efter nærmere bestemmelse fra departementet for de offentlige arbeider. Man forbeholder sig adgang til at antage hvilketsomhelst anbud eller forkaste samtlige.» Foranlediget ved dette avertissement indsendte citanten i nærværende sag ingeniør C. T. Melby saadant anbud. «Undertegnede tilbyder sig herved at udføre den omaverterede forlængelse af Urskog-Hølandsbanen fra Bingsfos til Sørumsanden for et samlet beløb af kr. 61.000,00. Anbudet omfatter: Alle i overslaget under konto B. opførte arbeider, alle i overslaget under konto C. G. opførte arbeider med undtagelse af skinner og lasker, alle i overslaget under konto H. opførte arbeid er, alle i overslaget under konto L. opførte arbeider med undtagelse af undergangen under Kongsvingerbanen, hvilken undergang forudsættes udført af statsbanen. Alt forøvrig i overensstemmelse med de foreliggende konditioner og betingelser.» I direktionsmøde i Urskog-Hølandsbanen, af holdt den 21 august 1900, blev dette anbud behandlet og vedtaget. Af den under mødet førte protokol hidsættes som denne sag vedkommende: «Enstemmig besluttet at arbeidet overdrages ingeniør C. T. Melby under forudsætning af, at hans anbud tillige omfatter alle forberedende arbeid er samt rigsforsikring.» Den 28 og 29 august 1900 fik citanten sig tilstillet eksemplarer af kontrakt og konditioner. Side:763 I skrivelse afødt xx.xx.1900 (refereret i Høiesterets votering) til driftsbestyrer Sætrang, Bjørkelangen, remitterer citanten de modtagne eksemplarer af kontrakt og konditioner i underskrevet stand. - - - Den 5 september 1900 blev kontrakten underskrevet af direktionen for Urskog-Hølandsbanen. I august 1901 paatog derhos citanten sig at udføre en broundergang under Kongsvingerbanen for en sum af kr. 14.500,00. Citanten begyndte sit arbeide efter hovedkontrakten, d.v.s.: bygning af linjen Bingsfos-Sørumsanden i september 1900. Arbeidet havde imidlertid ikke paagaaet ret længe, før der opstod uoverensstemmelser mellem parterne angaaende en flerhed af punkter, og da forsøg paa at faa disse henskudt under voldgift strandede, blev resultatet det, at Melby i skrivelses afødt xx.xx.1901 fandt sig beføiet til at standse arbeidet baade forsaavidt undergangen som hovedkontrakten angik. Skrivelsen er saalydende: «Jeg skal tillade mig at meddele, at arbeidet paa undergangen gjennem Kongsvingerbanen er blevet indstillet paa foranledning af Kongsvingerbanen, der efter foretagne boringer forlanger pæling under fundamenterne for karrene. En saadan pæling ned paa absolut fast grund, altsaa i en dybde afødt xx.xx.18 meter anser jeg at ligge aldeles uden for de oprindelige forudsætninger og derfor mig uvedkommende, og da jeg anser denne pæling under de nuværende forhold for omtrent uudførbar, ønsker eg heller ikke at overtage udførelsen af samme om derom skulde blive spørgsmaal. Da jeg samtidig ogsaa er færdig med alt det arbeide, som nu kan udføres, eller som jeg har tilladelse til at udføre, saa vil altsaa dermed alt arbeide fra min side paa strækningen Bingsfos-Sørumsanden komme til at ophøre.» I skrivelse afødt xx.xx.1901 protesterer direktionen for Urskog- Hølandsbanen ved D. Fürst imod, at citanten nedlægger arbeidet, idet det pointeres, at direktionen vil lægge «alt ansvar herfor over paa citanten der, uden forbehold med hensyn til fundamenteringen har overtaget at bygge denne undergang.» - - - Af overrettens dom hidsættes: - - - Denne dom har begge parter paaanket her til retten. Hovedappellanten har nedlagt saadan paastand: I. Vedrørende hovedsøgsmaalet: At appellantskabet Urskog-Hølandsbanen frifindes for indstevnte ingeniør Melbys tiltale og hos denne tilkjendes procesomkostninger for begge retter. II. Vedrørende kontrasøgsmaalet: At indstevnte tilpligtes at betale appellantskabet erstatning efter skjøn optaget paa indstevntes bekostning for den skade, der er appellantskabet forvoldt 1. ved indstevntes undladelse af at færdigbygge a) den af ham kontraherede forlængelse af Urskog-Hølandsbanen fra Bingsfos til Sørumsanden og b) den af ham kontraherede undergang under Kongevingerbanen, samt 2. ved den gjennem indstevntes arbeidenedlæggelse bevirkede forsinkelse i de kontraherede arbeidere fuldførelse, alt med lovlige renter samt processene omkostninger for begge retter. Kontraappellanten har nedlagt saadan paastand: At hovedappellanten tilpligtes at betale til kontraappellanten: A. for de i hovedregningen omhandlede arbeider kr. 10.119,89 (11 617,03 ÷ 1.497,14) eller erstatning efter uvillige mænds skjøn, optaget paa hovedappellantens bekostning, uden at Melby i saafald vil have erstatningen begrænset til noget bestemt beløb B. Erstatning fastsat paa den maade som nævnt for de i tillægsregningen under nr. 1, 4, 5 og 7 nævnte arbeider, samt for det tab, der er paaført Melby derved, at han blevet hindret i at udføre og fuldføre de overtagne arbeider overensstemmende med kontrakterne, samt derved at han er blevet Side:764 sinket i sit arbeide paa grund af mangelfuld forberedelse af arbeidet fra hovedappellantens side og ved dettes undladelse af betimelig at fjerne hindringerne for hans arbeide, alt med lovlige renter samt tilstrækkelige sagsomkostninger for begge retter. - - - [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
