Rediger Høyesterett: Rt-1914-581

Fritekst:

Assessor Prydz: Ved tiltalebeslutning av 19 juli 1913, utfærdiget av politimesteren i Tromsø, blev Greger Edvard Olsen sat under tiltale ved Tromsø bys meddomsret for overtrædelse av straffelovens §332, jfr. lov om haandverksdrift av 15 juli 1839 §24 for uten of offentlig bemyndigelse eller tilladelse at ha utøvet en virksomhet, til hvilken saadan kræves, eller overskredet grænserne for den ham meddelte bemyndigelse eller tilladelse, ved sommeren 1912 i Tromsø at paata sig og forestaa opførelsen av en trækai for W. Holmboe & Co's kulhandel med av ham leiede og lønnede arbeidere uten at ha erhvervet borgerskap som bygmester i Tromsø. Ved meddomsrettens under 30 september 1913 avsagte dom blev kjendt for ret: «Greger Edvard Olsen bør for overtrædelse av straffelovens §332. jfr. lov om haandverksdrift av 15 juli 1839 §24, betale en bot til statskassen stor kr. 30,00. Hvis boten ikke betales, indtræder fængsel i 12 dage. I saksomkostninger betaler han til det offentlige kr 5. Med hensyn til sakens nærmere omstændigheter henviser jeg til dommens præmisser. Domfældte har erklært anke idet han mener, at dommen er bygget paa urigtig lovanvendelse; subsidiært har han begjært fornyet Side:582 behandling ved lagmandsret paa grund av formentlig urigtig bevisbedømmelse. Kjæremaalsutvalget har avgit beslutning om, at fornyet behandling ved lagmandsret ikke tilstedes, og har henvist anken til prøvelse i Høiesteret. Jeg er kommet til det resultat, at anken maa forkastes. Domfældte har i sin under 13 oktober 1913 paa Vardø politikammer avgivne ankeerklæring til begrundelse av anken over lovanvendelsen anført, at det arbeide, han utførte for Holmboe & Co., og hvorom tiltale og saksbehandling dreiet sig, kan utøves av hvilkensomhelst uten borgerskap. I en forut herfor utfærdiget og av hans forsvarer ved meddomsretten medundertegnet skrivelse til kjæremaalsutvalget av 9 oktober 1913 har han søkt nærmere at begrunde denne sin opfatning. Han gjør saaledes som jeg forstaar hans anke, for det første gjældende, at et saadant arbeide som opførelse av en trækai efter sin art overhodet under ingen omstændighet kan ansees som hanndverksarbeide, saa at det altsaa ikke kommer an paa den nærmere beskaffenhet av det arbeide og de materialer, som i et givet tilfælde maatte være anvendt. Subsidiært gjør han gjældende, hvad særlig er fremholdt i den nævnte skrivelse til kjæremaalsutvalget, at det heromhandlede arbeide bortset fra pælingen, der ligger utenfor haandverksloven, er saa enkelt som mulig og utan henregnes til sjauerarbeide. Det førstnævnte spørsmaal om opførelse av en trækai er et arbeide, som efter sin art overhodet ikke kan betragtes som haandverksarbeide, anser jeg for et retsspørsmaal. Jeg mener, at det maa besvares benegtende. En trækai kan opføres paa mange maater, og naar der i det givne tilfælde til opførelsen helt eller delvis maa anvendes arbeide, hvortil utkræves haandverksmæssig fagkyndighet, maa ogsaa haandverkslovens bestemmelser komme til anvendelse. Naar det dernæst paastaaes, at ialfald heromhandlede arbeide ikke er av saadan beskaffenhet, saa er det et skjønsspørsmaal, for hvis vedkommende meddomsrettens avgjørelse ikke er gjenstand for prøvelse av Høiesteret. I den omtalte skrivelse fra tiltalte til kjæremaalsutvalget er det uttalt, at han til arbeidets utførelse alene har benyttet sjauere uten fagutdannelse, og har han i den forbindelse tilføiet, at han mener sig berettiget til at drive entreprenørvirksomhet og paata sig arbeider av hvilkensomhelst slags, hvortil ikke kræves fagkyndighet. Her for retten er det fra forsvarets side anført, at hvis arbeidet for nogen del har været av haandverksmæssig beskaffenhet, er det utført av tiltalte selv, og at de arbeidere, han har hat i sin tjeneste, kun har forrettet som haandlangere, hvorfor bestemmelsen i haandverkslovens §44 og lov 14 april 1866 §7 her kan paaberopes. Dette anbringende synes at bero paa en misforstaaelse. Det er, som det sees, ikke av tiltalte i den nævnte skrivelse anført, at de benyttede arbeidsfolk kun har utført haandlangerarbeide, og at han selv utførte det haandverksmæssige. Han har kun paaberopt, at arbeiderne var uten fagutdannelse, og at det overtagne arbeide overhodet ikke krævet fagkyndighet. At saadan kyndighet krævedes, er imidlertid avgjort av meddomsretten. I dennes fremstilling av de faktiske forhold findes heller ikke antydning om, at tiltaltes arbeidere kun utførte haandlangertjeneste Det heter, at det er paa det rene, at tiltalte «har paatat sig og forestaat opførelsen av en trækai for W. Holmboe & Co.s kulhandel med av ham leiede og lønnede arbeidere.» Det er videre ogsaa paaberopt, at Holmboe selv maa ansees som den, der har utført arbeidet og har ansvaret, idet han skaffet materialer, Side:583 sørget for sykeforsikring, hadde opsigt med og i det hele ledet arbeidet. Det er herom nok at bemerke, at tiltalte hadde paatat sig arbeidet for en bestemt akkordsum og utførte det ved arbeidere, som han selv leiet og lønnet. Det er hermed git, at han har ansvar i heromhandlede henseende. Endelig er det ogsaa paaberopt, at tiltalte har svævet i retsvildfarelse, og at dette maa komme ham tilgode. Spørsmaalet, om han har befundet sig i saadan vildfarelse, er et bevisspørsmaal, der ikke henhører under, hvad der kan forelægges Høiesteret. Spørsmaalet herom er endelig avgjort ved meddomsretten og maatte i tilfælde været prøvet under fornyet behandling ved lagmandsret Konklusion: Anken forkastes. I erstatning til det offentlige for saksomkostninger ved Høiesteret utreder domfældte Greger Edvard Olsen kr. 20. (Vanlige salærer.) Ekstraordinær assessor Backer: I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Kun skal jeg bemerke, at den av førstvoterende nævnte indsigelse om, at det ikke er tiltalte, men Holmboe, som skulde ha det strafferetslige ansvar for det under saken omhandlede arbeide, ligger helt utenfor meddomsrettens domsgrunde og tiltaltes ankeerklæring. Jeg finder det derfor unødvendig at indgaa nærmere paa denne indsigelse, men skal bemerke, at bevisbedømmelsen angaaende ansvarsspørsmaalet ikke kan gjøres til gjenstand for anke til Høiesteret. Ekstraordinær assessor Berg: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende og tiltræder hr. assessor Backers bemerkning. Assessorerne Skattebøl og Bjørn, ekstraordinær assessor, amtmand Lambrechts og justitiarius Thinn: Likesaa. Kjendelse blev avsagt overensstemmende med førstvoterendes konklusion. Av meddomsrettens dom hitsættes: - - - Det er paa det rene, at tiltalte sommeren 1912 i Tromsø har paatat sig og forestaat opførelsen av en trækai for W. Holmboe & Co.s kulhandel med av ham leiede og lønnede arbeidere uten at ha erhvervet borgerskap som bygmester i Tromsø. Tiltalte har imidlertid gjort gjældende, at det av ham utførte bygverk ikke anteges at være av den art, st det kræver haandverksborgerskap som bygmester. Bygverkets øiemed var at tilveiebringe en oplagsplads for 2000 ton kul. Efter tiltaltes forklaring blev i den anledning en trekantet aapning mellem 2 kjørebroer utpælet, pælene belagt med en platting og plattingen til alle tre sider forsynt med en planke 2 1/2 m høi. Desuten blev den langs trekantens ydre side gaaende læssekai git en 10 m. s. forlængelse mot nord. - - - Efter utpælingen blev stokkene indbyrdes forbundet med skraabaand efter anvisning av titalte i samraad med verksherrens lagerformand paa kullageret. Hverken dette arbeide eller lægning av plattingen kræver efter tiltaltes mening særlig tømmermandsdygtighet. Det er helt igjennem, hvad tiltalte kalder et skjønsarheide. Forstøtning av panken omkring plattingen blev utført efter verkherrens egen anvisning. Ogsaa forlængelsen av kaien er et skjønsabeide. Pælene i kaien ble forbundet med skraabaand efter bedstø skjøn. Om støpning eller undernvandsarbeide har der ikke været tale. Det bemerkes, at oplagsstedet senere i 1913 er belagt med et tak, saaledes at det nu kan kaldes et kulskur. Retten skal bemerke, at det blir en skjønssak og temmelig svævende, hvor man skal sætte grænsen for det tømmermandsarbeide, hvis utførelse kræver haandverksborgerskap Side:584 som tømmermester. Man finder dog om end under tvil fra et enkelt retsmedlems side, at utførelsen av det i nærværende sak omhandlede arbeide kræver haandverksborgerskap. Det kan formodentlig i saa henseende ikke være av betydning, at plakaten av 11 september 1901 lægger svendestykke for tømmermænd i takverket. Utførelsen ogsaa av de underliggende lettere dele av en bygning, hvormed det her omhandlede bygverk til en viss grad kan sidestilles, antages at kræve haandverksborgerskap jfr. Høiesterets kjendelse 20 december 1906, [[Rt-1907-154]] flg. [[Kategori:Høyesterett]]

Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt