Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
I nærværende av Rasmus Pedersen Hauge mot Peder Andreas Pedersen Hauge anlagte odelssak blev av sorenskriveren i Midthordland og meddomsmænd den 28 april 1913 avsagt saadan dom: «Indstevnte Peder Andreas Pedersen Hauge bør til lovens første faredag under utkastelses tvang for citanten, Rasmus Pedersen Hauge, fravike og ryddiggjøre odelsgodset bnr 1, 2 og 3 av gaards-nr. 63 Hauge i Os tinglag - av de to sidstnævnte bruksnr. henholdvis 5/16 og 1/2 av skyld henholdsvis mark 3,00 mark 3,03 og 12 øre mot av citanten at motta løsningssummen kr. 12.600 med fradrag av de i eiendommen bevislig staaende heftelser. Saa bør indstevnte til citanten paa dennes bekostning inden 15 dage efter denne doms forkyndelse meddele skjøte paa eiendommen under en mulkt av 4 kroner daglig til Os herredskasse for hver dag dommen sittes overhørig. Sakens omkostninger ophæves.» Av Bergens overret, hvortil Peder Andreas Pedersen Hauge hadde appellert forannævnte dom, blev under 22 juni 1914 saaledes kjendt for ret: «Underrettens dom bør ved magt at stande - dog saa, at dens bestemmelse om løsningssummens erlæggelse ogsaa gjælder for skjøtets meddelelse, og at fristen saavel for denne som for fravikelsen sættes til første lovens faredag, der indtræffer 15 dage efter denne doms forkyndelse. Sakens omkostninger for overretten ophæves. For usømmelig procedyre bør indstevnte, Rasmus Pedersen Hauge, utrede en bot til statskassen, stor kr. 20. Utredes den ikke, indtræder i dens sted en straf av 3 dages fængsel.» Overrettens dom er avsagt under dissens, idet et av rettens medlemmer fandt, at løsningstilbudet var ulovmedholdelig, og derfor principalt voterte for, at indstevnte skulde ansees for at ha tapt sin odelsret, og for at saken skulde avvises fra underretten. Subsidiært sluttet dette medlem sig til de øvrige voterende med hensyn til tvistespørsmaalet om laksefisket. Peder Andreas Pedersen Hauge har indanket saken til Høietteret, hvor han har nedlagt saadan paastand: «I. At de paaankede domme underkjendes. II. Principalt: At indstevnte, Side:1114 Rasmus Pedersen Hauge, ansees for sin person at ha tapt sin odelsret, og at appellanten, Peder Andreas Pedersen Hauge, frifindes. Subsidiært: At appellanten tilpligtes til lovens første eller anden faredag efter Høiesterets doms avsigelse at fravike bnr 1 av skyld mark 3,00 og sin halvpart av bnr 3, Kværnhuset, av skyld mark 0,12, begge under gaardsnr. 63 Hauge, i Os herred, mot at indstevnte overtar samtlige i disse eiendomme hvilende heftelser, paaheftet dem av hans far, Peder R. Hauge, deriblandt alle pantheftelser og kaarkontrakter, - eller erlægger kontant de beløp, der svarer til de av disse heftelser, som da kan avlyses, alt mot skjøte, som blir at utstede paa indstevntes bekostning. III. At i begge tilfælde appellanten tilkjendes sakens omkostninger for alle retter.» Appellanten har dog i sin replik frafaldt paastanden om, at odelsløseren fuldt ut skal overta pantobligationen til Peder Rasmussen, stor kr. 4.600. For indstevnte, som har erholdt fri sakførsel for Høiesteret, har den beskikkede sakfører, høiesteretsadvokat V. Voss, nedlagt saadan paastand: 1. At overrettens dom stadfæstes, idet Høiesteret forutsættes at sætte ny frist for indløsningen. 2. At appellanten tilpligtes at utrede sakens omkostninger i Høiesteret til det offentlige, som om saken ikke hadde været beneficert, idet mit salær som beskikket sakfører for indstevnte i ethvert fald forutsættes fastsat og utbetalt av statskassen.» Med hensyn til sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmisserne til ovennævnte domme. For Høiesteret er som nyt dokumentert en del karter og dokumenter, som imidlertid findes at være uten betydning for sakens avgjørelse. Høiesteret kommer til samme resultat som de foregaaende retter og kan i det væsentlige tiltræde den av overrettens flertal givne begrundelse, idet man med hensyn til det odelsgodset paaheftede kaar henholder sig til, hvad overrettens andenvoterende derom har anført, og med hensyn til laksefisket særlig til det av førstvoterende anførte. Appellanten findes at burde betale det offentlige procesomkostninger for Høiesteret. Den beskikkede sakfører har forsvarlig utført sit hverv. Han har henstillet til retten at ophæve den indstevnte, Rasmus Hauge, av overretten ilagte mulkt. Høiesteret finder imidlertid mulkten beføiet og at overrettens dom ogsaa forsaavidt bør stadfæstes. Til anbefaling av mulktens eftergivelse ved benaadning findes ikke grund. Dom: Overrettens dom bør ved magt at stande, dog saaledes at pligten til fravikelse og ryddiggjørelse samt til under dagmulkt at utstede skjøte først indtræder ved lovens første faredag efter Høiesterets domsavsigelse. Peder Andreas Pedersen Hauge bør til det offentlige betale saksomkostninger for Høiesteret med kr. 350. Salæret til den beskikkede sakfører, høiesteretsadvokat Valentin Voss, ansættes til kr. 350. Side:1115 Av underrettens dom hitsættes: Ved skjøte tinglyst 10 august 1910 solgte Peder Rasmussen Hauge til sin søn Peder Pedersen Hauge sin eiende gaard bruksnr 1 gardsnr. 63 Hauge i Os samt sin ret i bruksnr. 2 og 3 av samme gaard, henholdsvis laksefiske og kvernbruk. En ældre søn nærmest av sælgeren, Rasmus, citanten i nærværende sak, har den 28 august 1910 som nærmest odelsberettiget latt indstevnte indkalde til forlikskommissionen i henhold til klage, der er saalydende: «Hr. Peder Andreas Pedersen Hauge, som nuværende eier og besidder av nedenstaaende bruk i gaarden Hauge, gaardsnr. 63, bruksnr. 1, bruksnr. 2 og bruksnr. 3, av de to sidstnævnte bruksnr. dog henholdsvis blot 5/16 parter og 1/2 del av skyld henholdsvis mark 3,00, mark 3,03 og mark 0,12 i Os tinglag, bedes herved av undertegnede, der er aasætes- og odelsberettiget til nævnte bruk, indkaldt» etc. Efterat der var forkyndt utsigelse av 2 december 1910, blev avholdt takst den 27 juni og overtakst den 2 august 1911, ved hvilken sidste godset taksertes til kr. 12.600. De to paa gaarden hvilende kaar taksertes, det ene til Guro Kaaresdatter til kr. 500 og det andet til Peder Rasmussen og hustru til kr. 8500. Citanten har derefter paastevnt odelssak og har for retten nedlagt paastand om, at indstevnte under utkastelsestvang dømmes til til lovens første faredag for citanten at fravike og ryddiggjøre odelsgodset gaardsnr. 63, bruksnr. 1, bruksnr. 2 og bruksnr. 3, av de to sidstnævnte bruk henholdsvis 5/16 og 1/2, mot at citanten erlægger løsningssummen med fradrag av eventuelle heftelser paa den maate, som odelsloven foreskriver, sumt at indstevnte under en av retten fastsat daglig løpende mulkt tilpligtes at utstede skjøte til citanten samt at utrede sakens omkostninger. Ved inkaminationen fremla og tilbød citanten kr. 12.600. Løsningssummen negtet indstevnte at motta, først fordi det ikke fremgik av citantens tilførsel, hvorvidt han var villig til at overta «kaaret», og mente, at han paa grund herav hadde forspildt sin odelsret. Dernæst fordi skjøtet kun kunde omfatte bruksnr. 1 av skyld 3 mark og «gjerne» andelen i kvernbruket, mens besidderens andele i laksefiskerierne efter hans formening ikke omfattedes av odelsretten. I sit indlæg i sakens næste session erklærte indstevnte, at grunden til, at han negtet at motta løsning er, at der ikke hviler odel paa bruksnr. 2, laksefiske. I overensstemmelse hermed gaar hans paastand ut paa, at indstevnte tilpligtes at fravike og skjøte bruksnr. 1 og anparten i bruksnr. 3 kvernbruket, mot at han utbetales løsningssum kr. 12.600 med fradrag av de mulige heftelser, samt at citanten tilpligtes at betale hans omkostninger. Om «kaaret» (til Peder Rasmussen og hustru) forutsætter han - heter det - at citanten er villig til at overta dette, hvorfor han ikke skal indlate sig i diskussion herom. I sit tilsvar kommer imidlertid citanten ind paa omtale av kaaret igjen, som han mener, at han ikke er pligtig at respektere, da det er paaheftet av en fjernere odeleberettiget og desuten maa nedsættes, hvis indstevnte faar medhold i sin paastand om, at bruksnr. 2 ikke er gjenstand for løsning. Dette foranlediger indstevnte til at fremkomme med en tillægspaastand om, at saken avvises eller indstevnte frifindes og tilkjendes enten kost og tæring eller saksomkostninger og subsidiært, at citanten ansees forpligtet til at overta kaaret. Mot denne paastand protesterer citanten, idet han fastholder sit tilbud av kr. 12.600, mens reservationen med hensyn til kaaret kun er tat likeoverfor kaartagerne. Paa indstevntes provokation om, at citanten maa opgi, om han vil erklære sig kaaret uvedkommende og tilby løsningssummen helt uten fradrag av kr. 8.500, er intet svar fremkommen. - - - Side:1116 Ved skjøte tinglyst 26 april 1873 kjøpte parternes far, Peder Rasmussen Hauge, av godseier Formanns bo gaarden løbenr. 164 a (nu bruksnr. 1) Hauge, 1/2 av kvernbruket av skyld 10 skilling og 1/4 av laksefiskeriet under Hauge. Bruksnr. 1 med de nævnte anparter av kvernbruket og laksefiskeriet under gaarden var indtil 1857 skyldsat under ett, men ved skylddelingsforretning av 24 juni nævnte aar blev kvernbruket og laksefiskeriet fradelt og særskilt skyldsat, kvernbruket, som nu har bruksnr. 3, med en skyld av 8 skilling, og laksefiskeriet, som nu har bruksnr. 2, med en skyld av 2 daler 4 skilling. - - - Av overrettens dom hitsættes: Jeg kommer forsaavidt angaar spørsmaalet om indstevntes løsningsret til samme resultat som underretten. - - - Ogsaa forsaavidt laksefisket angaar kommer jeg til samme resultat som underretten. Forholdet med hensyn til det er: Det utgjorde fra gammel tid av en meget betydelig herlighet ved gaarden. Fra 1830-aarene av begyndte imidlertid Hauges eier - eieren av det store Lyseklostergods - at undta laksefisket fra bygselen av brukene i Hauge og bortforpagte det særskilt, dels til brukerne paa Hauge og dels til fremmede. I 1857 forlangte fæsterne, av de i den akten vedheftede overretsdom av 19 mai 1879 anførte grunde, fisket særskilt skyldsat. Skyldsætningsforretningen avhjemlet og tinglyst 2 juli 1857. Efter godseier Formanns død i 1871 solgte bestyrelsen i hans dødsbo baade samtlige gardsbruk i Hauge og laksefisket. Brukene kjøptes av fæsterne, fisket likesaa forsaavidt de evnet og ønsket det. Den under nærværende sak omhandlede gaardpart, gaardsnr. 63, bruksnr. 1, kjøptes saaledes tillikemed 1/4 av bruksnr. 2 (laksefisket) og 1/2 av bruksnr. 3 (kvernbruket) - alt under ett - ved skjøte av 7 april, tinglyst 26 april 1873 av parternes far, Peder Rasmussen, som ved kjøpekontrakt av 23 januar 1878 og skjøte av 22 juli, tinglyst 24 september 1887, ogsaa kjøpte en Karl Rasmussen Hauge tilhørende 1/16 part av laksefisket. Fra nævnte kjøp av sat Peder Rasmussen som eier av hele den under saken omhandlede eiendom (bruksnr. 1, 5/16 av bruksnr. 2 og 1/2 av bruksnr. 3), indtil han ved skjøte av 30 juli, tinglyst 10 august 1910 overdrog den til appellanten. Da han saaledes i langt over odelshævdstid har eiet og besiddet baade selve gaardsbruket og den sammen med det kjøpte anpart i laksefisket, kan jeg ikke finde det tvilsomt, at han har odlet fisket sammen med gaarden. Det kan, som forholdet her i det hele stiller sig, ingen betydning ha, enten det antages, at et fiskeri alene ikke er gjenstand for odelsret eller ei, og enten der antages til Hauge laksefiske at høre jord eller anden del av gaarden eller ikke. Det faktiske forhold maa nemlig efter min mening antages at ha været, at laksefisket igjen er tillagt og drevet av de bruk, som kjøpte anparter i det, - som en herlighet, appertinens, til dem - saaledes ogsaa til det her omhandlede bruk. Og at da odelen gjælder saavel selve gaarden som den den tilhørende fiskeret, kan ikke være tvilsomt. - - - 0. P. Olsen. - - - Hvad løsningstilbudet og de dertil hørende dele av procedyren angaar, har jeg fundet appellantens paastande forsaavidt tilstrækkeiig imøtegaat allerede ved, hvad der fra indstevntes side straks ved odelssakens iretteførelse er fremført ved fremsættelsen av hans løsningstilbud og samtidig dertil knyttede foreløbige eller ubetingede domspaastand, begge dele senere ogsaa og gjentagende efter fremkommet anledning fastholdt gjennem henvisning dertil. Idet jeg under hensyn hertil i det hele ikke tillægger den i saken omhandlede reservation fra indstevnte - med paaberopelse av odelslovens §31 - nogen relevans for herpaagjældende spørsmaal og derfor ikke anser Side:1117 det fornødent nærmere at indgaa paa det, vil jeg for mit vedkommende her heller intet ha uttalt hverken om, hvorvidt kaaret til appellantens forældre ifølge hans skjøte rettelig er at anse odelsgodset paaheftet av appellanten selv eller av hans far (sælgeren og odelserhververen) eller om hvilken mulig betydning den berørte reservation, som ifølge indstevntes uttrykkelige erklæring altsaa alene skal ha tilsigtet og været ment at gjælde med hensyn til kaartagerne, vil kunne ha eller bli at tillægge for eventuelt senere tilfælde av spørsmaal om denne reservations anvendelse til aktuel hævdelse av, hvad der maatte findes nærmere indeholdt i den. - - - D. Knoph. Det forekommer mig, at den vaklende holdning indstevnte har indtat med hensyn til overtagelsen av kaaret til forældrene og hans undladelse av at besvare appellantens provokation i dennes sidste underretsindlæg, maa medføre, at løsningstilbudet ikke kan ansees lovmedholdig, og jeg antar derfor, at appellantens principale paastand bør tages tilfølge. - - - F. C. Pral. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
