Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva heter hovedstaden i Norge
Fritekst:
Assessor Andersen: Til prøvelse i Høiesteret foreligger anke fra politimesteren i Vest-Agder mot Lyngdals meddomsrets dom av 9 september 1925, hvorved bl.a. saaledes blev kjendt for ret: "Tiltalte nr. 1 kjøthandler Fredrik Herman Weyergang dømmes for forgaaelse mot brændevinsloven av 1 august 1924 §35 jfr. §1 til fængsel i 70 dage, hvorfra fragaar for utholdt varetægtsfængset 22 dage. Tiltalte nr. 2 fisker Reinert Severin Larsen Ullerøy dømmes for forgaaelse mot samme lovbestemmelse til en bot stor kr. 2000 med subsidiær fængselsstraf 60 dage, hvorfra fragaar for utholdt varetægtsarrest i 33 dage i boten kr. 1089, og i den subsidiære fængselsstraf 33 dage, saaledes at den endelige straf blir kr. 911, subsidiært 27 dages fængsel. De av politi- og toldvæsenet Side:993 paa Ullerøy ialt beslaglagte 270 kander sprit inddrages til fordel for statskassen. Tiltalte nr. 1 vil i henhold til brændevinslovens §52g ha at tilsvare statskassen værdi og told av 65 kander sprit á 10 liter efter kr. 60 pr. kande med kr. 3900 in solidum med tiltalte nr. 2. Tiltalte nr. 2 vil ha at tilsvare statskassen á kr. 60 pr. kande efter opgave fra toldvæsenet, værdi og told av 93 kander sprit á 10 liter med kr. 5580, hvorav for de 65 kander in solidum med tiltalte nr. 1. Tiltalte nr. 2, 3 og 4 vil ha in solidum at tilsvare statskassen á kr. 60 pr. kande efter opgave fra toldvæsenet, værdi og told av 200 kander sprit á 10 liter kr. 12000. I saksomkostninger betaler de tiltalte in solidum kr. 60." Anken sker til skjærpelse av straffen, idet paatalemyndigheten baade forsaavidt angaar domfældte nr. 1 Weyergang og nr. 2 Larsen Ullerø finder at der er et aabenbart misforhold mellem forgaaelsen og straffen. I en paategningsskrivelse til Riksadvokaten av 16 oktober 1925 har politimesteren levert en nærmere begrundelse av saken. Angaaende saksforholdet, de domfældtes personalia og for nr. 1's vedkommende de tidligere straffe henviser jeg til dommens præmisser hvori ogsaa tiltalebeslutningen er indtat. Jeg skal først behandle anken for domfældte nr. 1's vedkommende. Under henvisning til de av meddomsretten anførte strafutmaalingsmomenter kan jeg ikke finde, at der mellem de strafbare handlinger og straffen foreligger noget aabenbart misforhold, som kulde kunne ha straffens forhøielse tilfølge. Jeg voterer derfor for at anken forkastes. Vedkommende domfældte nr. 2 finder jeg heller ikke at kunne i paatalemyndighetens anke tilfølge. Jeg er tvertimot her av den mening, at der foreligger et aapenbart misforhold mellem de strafbare handlinger og straffen i den retning, at denne maa ansees for strengt utmaalt. Ved bedømmelsen i saa henseende mener jeg der maa lægges væsentlig vegt paa hvad der er oplyst om domfældtes erhvervsforhold. Det man her væsentlig har at holde sig til er hans opgave om, at hans aarlige indtægt andrager til 1500 kroner, og at han bidrager til underhold av sin fraskilte hustru og 5 barn. Selvom man ikke tar indtægtsopgaven bokstavelig, maa man ialfald legge til grund at domfældte sitter i meget ringe økonomiske kaar. En bot av 2000 kroner for de foreliggende lovovertrædelser findes, da ikke at stemme med de hensyn som efter straffelovens §27 blir at tillægge særlig vegt. De oplysninger som foreligger om domfældtes fortjeneste paa omhandlede spritpartier forekommer mig i det hele noksaa sikre. Jeg nævner her alene specielt, at politimesteren i sin før nevnte paategningsskrivelse har anført, at han ansaa det nytteløst at paastaa inddragning av nogen fortjeneste, da domfældte intet paaviselig eier at betale et saadant inddragningsbeløp med. Nogen fortjeneste er vel da ialfald ikke i behold, selvom domfældte maatte ha faat utbetalt nogen saadan. Videre vil jeg ogsaa gjøre opmerksom paa, at domfældte efter dommen er ilagt økonomisk ansvar for over 17000 kroner. Han vites ikke tidligere tiltalt eller straffet. Side:994 Efter det anførte finder jeg at straffen for domfældte nr. 2, alle hensyn tat i betragtning passende bør sættes til en bot av 500 kroner, subsidiært fængsel i 45 dage. Konklusion: For Fredrik Herman Weyergangs vedkommende forkastes anken. Reinert Severin Larsen Ullerøys straf for de i den paaankede meddomsretsdom omhandlede forseelser bestemmes til en bot av kr. 500, eller hvis boten ikke erlægges fængsel i 45 dage. For utholdt varetægtsfængsel fragaar i boten kr. 365 og i den subsidiære fængselsstraf 33 dage. (Vanlige salærer.) Assessor Breien: Jeg er i saken kommet til det resultat, at paatalemyndighetens anker bør tages tilfølge, idet der for begge domfældtes vedkommende findes at foreligge et aabenbart misforhold mellem forseelse og idømt straf. I saa henseende lægger jeg for domfældte nr. 1, Weyergang, hovedvegten paa hvad meddomsretten har karakterisert som vedholdenheten i hans lovovertrædelser paa det her henhørende omraade. 4 straffefældelser har overgaat ham i tiden fra 1921 til 1924, og den sidste dom av juli 1924 lød paa 50 dages fængsel. Hans i denne sak paadømte forseelse har omfattet spritparti av ganske betydelige omfang. Hvad domfældte nr. 2, Larsen Ullerø, angaar dømmes han her for 2 forseelser begaat i januar og mars 1925, og begge gjælder meget betydelige partier sprit, tilsammen omkring 6000 liter. Ifølge meddomsrettens opfatning synes det at ha været hans hensigt at drive den her omhandlede indbringelse av sprit som geskjæft. Efter det anførte finder jeg at maatte votere for at straffen skjærpes for begge de domfældte, for nr. 1 til fængsel i 120 dage og for nr. 2 til fængsel i 60 dage. Med hensyn til den førstnævnte straf bemerkes, at forsvarer i saken ikke har været opnævnt ved meddomsretten overensstemmende med 3-maaneders bestemmelsen i loven av 1 august 1924 §56, men at Høiesteret ikke antas av den grund at være processuelt avskaaret fra at fastsætte en straf av over 3 maaneder, hvorom jeg foruten til den nævnte lovbestemmelses ordlyd henviser til Odelstingsproposition nr. 17 for 1924 side 41. (Ot.prp.nr.17 (1924)) Med hensyn til salærerne er jeg enig med førstvoterende, men former da jeg antar at være i minoritet ikke nogen konklusion. Ekstraordinær assessor Hanssen: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Ekstraordinær assessor Alten: Likesaa. Jeg ønsker dog noget sterkere at fremhæve at bøtestraf etter forutsætningen for straffelovens §27 skal fastsættes saaledes, at utredelsen av bøtene ligger indenfor den dømtes økonomiske evne. Ved bedømmelsen herav kan der bare tages hensyn til lovlig erhvervede midler. Meddomsretten har ved fastsættelsen av bøtene for tiltalte nr. 2 lagt væsentlig vegt paa, at han ved ulovlig bedrift maatte antages at ha tjent et tilsvarende beløp. Men det er ikke lovens mening, at bøtene skal fastsættes saaledes at de opveier utbyttet av den strafbare handling. Side:995 Forsaavidt saadant utbytte er i behold, gir loven anvisning paa inddragning efter §36. Forøvrig er størrelsen av utbyttet kun et av de momenter som kan komme i betragtning ved siden av den domfældtes formuesforhold og økonomiske evne. Ekstraordinær assessor Boye: Jeg voterer for at paatalemyndighetens anke forkastes for begge de domfældtes vedkommende, idet jeg mener, at der ikke foreligger aabenbart misforhold mellem straffen og den strafbare handling. Idet jeg for nr. 1 Fredrik Herman Weyergangs vedkommende er enig med førstvoterende finder jeg, at der heller ikke er tilstrækkelig grund til at gaa til forandring av den idømte straf for Reinert Severin Larsen Ullerø. Jeg anser det ufornødent at forme konklusion. Ekstraordinær assessor fhv. assessor Frisak: I det væsentlige og resultatet enig med andenvoterende. Justitiarius Scheel: Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Av meddomsrettens dom: - - -Nr. 1 Weyergang og nr. 2 Larsen er tiltalt for overtredelse av brændevinsloven av 1 august 1924, dens §35 jfr. §1, ved at ha foretat ulovlig indførsel, sending eller overdragelse mot vederlag av brændevin eller medvirket dertil, idet de antagelig 18 mars d. a. uten behørig tillatelse indbragte eller lot indbringe paa Ullerøy pr. Farsund mindst 400 kander ren sprit og 1 kasse indeholdende antagelig 8 fl. whisky, som Larsen hentet iland fra en utenfor Lindesnes liggende dansk brændevinskvase, derefter transporterte videre til Spindslandet 102 kander sprit derav, som de solgte til forskjellige Kr.sands folk. Mens 270 kander blev beslaglagt av politiet og toldvæsenet paa Ullerøy og resten blev indbragt til Weyergang i Farsund, og av ham formentlig solgt der. Nr. 2 Larsen desuten antagelig 22 januar d. a. paa lignende maate fra en dansk brændevinskvase bragte iland paa Ullerøy ca. 200 kander ren sprit, som derefter blev videre indtransportert til Spindslandet, hvorfra de førtes videre til Kr.sand S.- - - Tiltalte nr. 1 har tilstaat sig skyldig efter tiltalebeslutilingen for overtrædelse av brændevinslovens §35 og paa den i tiltalebeslutningen nævnte maate, dog saaledes at han erklærer at der blev ilandbragt paa Ullerøy 550 kander sprit, hvorav atter blev fjernet derfra uten hans medvirkning og bragt til Flekkefjord 150 kander. Tiltalte som nekter nogensinde at ha været paa Ullerøy erkjender sig dog ikke skyldig i at ha foranlediget indbragt mer end 200 kander og i omsætning av mer end 102 kander likesom han benekter at noget er indbragt til ham i Farsund og av ham solgt der. Retten antar ikke at tiltalte nr. 1 kan dømmes for mer end han har tilstaat. Rigtignok hævder tiltalte nr. 2, at det var 400 kander som blev indbragt til Ullerøy efter opdrag av tiltalte nr. 1, og at denne herav personlig har faat ca. 15 kander, men mot tiltalte nr. 1's bestemte benektelse kan ikke den av tiltalte nr. 2 fremsatte paastand ansees som bevis naar den ikke er bekræftet ved noget vidneutsagn. Tiltalte nr. 2 har tilstaat sig skyldig efter tiltalebeslutningen og saaledes som der beskrevet ved i mars maaned d. a. efter opdrag av tiltalte nr. 1 at ha indbragt 388 kander sprit og 8 fl. whisky til Ullerøy og transportert 102 kander herav til Spind.- - - Side:996 Tiltalte nr. 1 er gift og har 3 barn at forsørge, men er uformuende. Han er konkursmand. Han er tidligere straffet 4 gange, nemlig: 1) i 1921 1000 kr. mulkt for medvirkning til indsmugling av brændevin. 2) i 1922 med 300 kr. mulkt for ulovlig salg av brændevin, begge gange ved forelæg og bøtene er betalt. 3) ved Mandals meddomsrets dom av 18 juli 1923 med bot stor kr. 2800, subs. 60 dages fængsel, efter toldlovens §133 og §137 og lov nr. 8 av 14 juni 1922 §2. Boten er delvis betalt og resten avsonet. 4) ved Mandals forhørsrets dom av 12 juli 1924 til fængsel i 50 dage for toldsvik og indsnikelse av brændevin efter toldlovens §140, jfr. lov 14 juli 1922 §2, jfr. toldlovens §133 og §137 - samt til inddragning av 1491 liter sprit med emballage. Straffen er avsonet.- - - I betragtning av tiltaltes tidligere straffe og den vedholdenhet, hvormed han synes at ville fortsætte sine lovovertrædelser av denne art - dette som skjærpende omstændigheter - antar retten at en fængselstraf stor 70 - sytti - dager vil være passende. I formildende retning har man da tat hensyn til siktedes store forsørgelsesbyrde, hvilken det er aabenbart at han har vanskelig for at opfylde. Tiltalte nr. 2 Reinert Severin Larsen Ullerø, er 40 aar gammel, skilt og sier sig at bidra til underhold av sin fraskilte hustru og 5 barn. Han er uformuende og har opgit sin indtægt til kr. 1500. Han har paa den ulovlige bedrift ialfald tjent kr. 2000, medens det ikke om nogen av de øvrige tiltalte ei paa det rene, at de har hat nogen fortjeneste paa sit forhold. Retten finder en bøtestraf for tiltalte nr. 2 av kr. 2000 med subs. fængselsstraf av 60 dage passende, naar hensyn tages paa den ene side til hans økonomiske forhold og forsørgelsespligt og i skjærpende retning til at han ialt har indbragt henved 6000 liter sprit, og at det synes at ha været hans hensigt at drive denne indbringelse som geschjæft. Straffelovens §27 er tat i betragtning.- - - [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
