Rediger Høyesterett: Rt-1928-397

Fritekst:

Ved decision avsagt av sorenskriveren i Gjerpen den 13 december 1924 blev saaledes decidert: «Det foreliggende testamente, datert 19 august 1923 og underskrevet K. Torkildsen, kjendes ugyldig at være. Ketil Torkildsens bo blir at dele mellem hans arvinger efter loven. Tvistens omkostninger ophæves.» Ved dom avsagt av Bergens overret den 26 april 1926 blev i samme tvist kjendt for ret: «Det av K. Torkildsen den 19 august 1923 oprettede testamente kjendes gyldig at være. Sakens omkostninger ophæves for begge retter.» Overrettens dom er av slegtsarvingerne i Ketil Torkildsens bo, nemlig Gullik Fagerholt, Anne Bækhus, Bergit Buer, fru Inger Steen med mand og fru Kari Karlsen med mand paaanket til Høiesteret. - - - Appellanterne har nedlagt saadan paastand: «1. At overrettens dom underkjendes. 2. At det foreliggende testamente, datert 19 august 1923 og underskrevet K. Torkildsen, kjendes ugyldig at være, og at Ketil Torkildsens bo blir at dele mellem hans arvinger efter loven. 3. At indstevnte in solidum tilpligtes at betale appellanterne Gullik Fagerholt, Anne Bækhus, Bergit Buer, Inger Steen og Kari Karlsen sakens omkostninger for alle retter.» De indstevnte testamentsarvinger har nedlagt saadan paastand: «At overrettens dom stadfæstes, og at de indstevnte tilkjendes sakens omkostninger her for retten.» Sorenskriveren i Gjerpen som skifteforvalter i dødsboet har ikke avgit møte. Om sakens nærmere omstændigheter henvises til de underordnede retters domsgrunde. For Høiesteret har appellanterne ikke opretholdt sin tidligere indsigelse med hensyn til underskriftens ekthet. Forøvrig foreligger saken i samme skikkelse som for overretten. Høiesteret er kommet til samme resultat som skifteretten. Efter de foreliggende oplysninger er det paa det rene, at den ene av de to som har undertegnet testamentspaategningen, Wriedt, ikke var tilstede ved selve oprettelsen av testamentet, da det blev nedskrevet, oplæst for testator og underskrevet av ham. Der foreligger ikke engang oplysning om at Wriedt fra sideværelset har paahørt, hvad der foregik under oprettelsen av testamentet. Ved selve testamentshandlingen var der saaledes bare et vidne tilstede. At Wriedt efterpaa har skrevet sit navn under paategningen paa testamentet, - at Myhre i Wriedts nærvær har gjort testator opmerksom herpaa, og at testator takket for at saa var gjort, kan ikke tilfredsstille arvelovens krav om at mindst to vidner skal efter anmodning av testator være tilstede ved testationshandlingen. Der foreligger saaledes ikke noget formelt gyldig testament. Og at Side:398 testamentet er oprettet i overvær av bare et enkelt vidne, som selv hadde nedskrevet det, er en saa væsentlig mangel ved testationsakten, at testamentet ikke kan opretholdes som et efter arveloven gyldig testament. Jfr. [[Rt-1914-667]] og [[Rt-1914-1053]]. Assessorerne Hazeland og Dahl kommer til samme resultat som overretten og tiltræder i det væsentlige dens begrundelse. Trods de formelle mangler finder vi tilstrækkelig bevis ført for, at testamentet gir uttryk for avdøde Ketil Torkildsens sidste vilje, og at han ved dets istandbringelse var ved fuld sans og samling. Det findes ikke bevist eller sandsynliggjort, at avdøde har været utsat for utilbørlig paavirkning fra testamentsarvingernes side. Vi henviser til høiesteretsdom i [[Rt-1924-1109]], et tilfælde som synes at frembyde ganske stor likhet med det foreliggende. Høiesteret finder at parterne bør bære hver sine omkostninger for alle retter. Domsslutning: Skifterettens decision stadfæstes. Parterne bærer hver sine omkostninger for overretten og Høiesteret. Av underrettens decision: - - - Slegtsarvingerne gjør gjældende, at testamentet i formel henseende er særdeles mangelfuldt. Der ingen bevidnelse for at testator egenhændig har underskrevet det, at det er oplæst for ham og at han har vedtat det, heller ikke for at avdøde ved anledningen var ved fuld sans og samling, idet en paategning, som testamentsvidnerne har git dokumentet, har faat en meningsløs avfatning. - - - Beviset for at testator undertegnet testamentet egenhændig og at de øvrige regler blev betryggende iagttat, har Ole Torkildsens barn først og fremst søkt ved en avhørelse inden skifteretten av de to testamentsvidner. Det ene av disse forklarer at han blev kaldt ind til avdøde, som sa, at han vilde ha ham til at skrive et testamente for sig. Vidnet skrev saa testamentet og testator underskrev det. Det blev oplæst for testator, som sa, at det var rigtig. Bare vidnet og testator var tilstede. Testator bad vidnet ta det med sig og faa en underskrift til. Den anden som tjenestegjorde som vidne underskrev derefter i sideværelset. Han fik av vidnet forklaring om hvad det gjaldt, og da testamentet var underskrevet gik de begge to sammen ind til testator. Vidnet sa at det var iorden, hvortil testator svarte at «han skulde ha tak» Testator var fuldstændig klar like til sin død. Det andet testamentsvidne har forsaavidt angaar hans egen medvirkning ved testamentets istandbringelse, forklart sig i fuld overensstemmelse med det anførte. - - - Av overrettens dom: - - - Jeg kommer, skjønt ikke ganske uten tvil, til et andet resultat end underretten. Det er vistnok saa, at testamentet qu. i formel henseende later ikke saa litet tilbake at ønske, alt hvad der forsaavidt manglet er imidlertid under vidneførslen i saken supplert eller reparert og hvad der maa være det væsentligste er, at der efter de nu foreliggende oplysninger ingen tvil kan være om, at testator ved anledningen var ved fuld sans og Side:399 samling, og at testamentet gir et klart og greit uttryk for testators virkelig alvorlige vilje eller mening. - - - Avdøde hadde om formiddagen, før testamentet efter middag samme dag blev oprettet, anmodet Myhre om at komme ind til ham efter middag - det var noget han vilde tale med ham om. Han (avdøde) sa da (om eftermiddagen) at for at der ikke skulde bli noget spektakel om det han efterlot sig, vilde han ha vidnet til at skrive testamentet for sig hvad vidnet saa gjorde. Kvelden før Ketil døde var Myhre hos ham og var han da saa klar som mulig. Han leverte da vidnet sin bankbok og bad ham (vidnet) passe paa testamentet og levere det - med bankboken - til Torkild Dalen, naar han (testator) var død. - - - Vidnet, kjøbmand Myhre, har forklart, at han efter avdødes anmodning skrev testamentet, og at det blev oplæst for, vedtat av og underskrevet av testator. Efter vidnets oplysning om at der maatte være to underskrifter (vitterlighetsvidner) paa stedet, blev det ordnet slik, at Georg Wriedt, der var i huset sammen med Myhre, underskrev testamentet i sideværelset idet avdøde for at undgaa mistanke (han ønsket testamentoprettelsen hemmeligholdt) ikke vilde, at Wriedt skulde komme ut i det værelse avdøde laa. Myhre forklarte Wriedt hvad det gjaldt, og efterat testamentet var underskrevet (til vitterlighet) gik begge ind til avdøde, og Myhre sa, at det var iorden, hvortil avdøde svarte: «Tak skal du ha». Wriedt forklarer, at han sammen med Myhre underskrev testamentet qu., efter undertegningen var inde hos avdøde, som da blev gjort bekjendt med at vidnet hadde underskrevet ved siden av Myhre og derefter takket vidnet for hans bistand. - - - [[Kategori:Høyesterett]]

Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt