FredrikL: XML-importering

2018-10-21T10:47:02Z

XML-importering

Ny side

{{Høyesterett
|Instans=

Høyesterett - Dom
|Dato=
1858-00-00
|Publisert=
Rt-1858-364
|Sammendrag=

|Stikkord=

|Saksgang=
L.Nr. 184. O.Nr. 23.
|Parter=
Anders Frøland, med Flere, mod Candidat Florentz som Værge for Capt. Claumanns Sønnebørn.
|Forfatter=

|Lovhenvisninger=
[https://lovdata.no/lov/1821-06-26/§12 Odelsloven (1821) §12], [https://lovdata.no/lov/1821-06-26/§11 §11], [https://lovdata.no/lov/1821-06-26/§13 §13]
}}

I denne Sag stadfæstede Høiesteret, saa vidt paaanket var, med Ophævelse af Omkostningerne for Høiesteret, følgende den 26de Januar 1857 afsagte Overretsdom:

«Da Capitaine Claumann, der sad i uskiftet Bo efter sin tidligere afdøde Hustru, i Aaret 1851 afgik ved Døden, efterlod han følgende Arvinger. a) tidligere afdøde eneste Søn Peter Jørgen Claumanns 2 efterladte Børn, Sønnen Edvard og Dotteren Anne Marie, begge umyndige; b) 3 Døttre, hvoraf den ældste, Anne Sophie, er gift med Anders Olsen Frøland eller Ryen, og de tvende andre med Snedkermester Ole Mathiesen og Proprietær Munthe. Blandt andere Eiendele efterlod den Afdøde sig 1) Gaarden Ryen søndre, Matr.Nr. nyt 32, af Skyld 9 Daler 3 Ort 11 Skilling, i Hittedal, under Skiftet taxeret til 3000 Spdlr., og 2) Eiendommen Bakka Skov, Matr.Nr. nyt 29, af Skyld 2 Daler 1 Ort 1 Skilling, beliggende sammesteds og taxeret til 1400 Spdlr. Under Skiftet opstod det Tvist mellem den Afdødes Sønnebørns Værge, Cand. Florentz, og de øvrige Arvinger, navnlig Anders Olsen Frøland eller Ryen, om hovrvidt Gaarden Ryen med Bakka Skov skulde betragtes som eet Aasæde, saaledes som af Sønnebørnenes Værge paastaaet, hvilket Aasæde han i saa Fald erklærede at ville vælge for den nærmest Aasædesberettigede, Sønnesønnen Edvard - eller som to Aasæder, i hvilket Fald Værgen erklærede at vælge Gaarden Ryen for Sønnesønnen og Bakka Skov for Sønnedatteren Anne Marie, hvem

Side:365

Værgen ansaae for nærmest aasædesberettiget næst Broderen. Anders Olsen Frøland gik derimod ud fra, at Ryen Gaard og Bakka Skov i hvert Fald maatte ansees som to Særskilte og af hinanden uafhængige Eiendomme, hvorhos han benegtede, at Sønnedatteren havde Ret til at vælge Aasædet før hans Hustru, som er Capitaine Claumanns ældste Datter. Da han saaledes formente sin Hustru nærmest aasædesberettiget efter Sønnesønnen Edvard, erklærede han, at han paa sin Hustrues Vegne valgte den av de ovennævnte Eiendomme, som Sønnesønnens Værge ei maatte vælge. Ved den inden Nedre Thelemarkens Sorenskriveries Jurisdiction den 6te December 1855 afsagte Decision blev dernæst saalede decideret: «Under nærværende Skifte vil Gaard Ryen og Bakka Skov blive betragtede som to Aasæder, samt afdøde Capitaine Claumanns ældste Datter Anne Sophie Claumann som nærmere aasædesberettiget end hans Sønnedatter Anne Marie Claumann.» Denne Deicision har Cand. Florentz son Sønnebørnens Værge ved Stævning af 31te Januar 1856, forkyndt for samtlige Capitaine Claumann s ovenanførte trende Svigersønner, paaanket her til Retten, hvor han har paastaaet: At den ergangne Skiftedecision underkjendes, og at Myndlingen Edvard Claumann kjendes berettiget til at fordre sig udlagt som Aasæde foruden Gaarden Ryen tillige Underbruget Bakka Skovstykke, samt at derhos Myndlingen Anne Marie Claumann kjendes berettiget til at vælge Aasæde før afdøde Capitaine Claumanns Døtre, eller, at den ergangne Skiftedecision underkjendes; og at Myndlingen Anne Marie Claumann kjendes berettiget til at fordre sig udlagt Bakka Skovstykke som Aasæde; samt i begge Tilfælde sig tillkjendt Omkostninger hos de Indstævnte. Af de Indstævnte har alene Anders Olsen Frøland afgivet Møde, og har denne efter udtagen Contrastævning paastaaet: principaliter, at Gaarden Ryen og Bakka Skov blive at betragte som 2 Aasæder, samt at Pigebarnet Anne Marie kjendes uberettiget til at tage Aasæde, hvorimod hans Hustru Anne Sophie Claumann bliver at ansee som nærmest aasædesberettiget efter Sønnesønnen Edvard

Side:366

Claumann, og in subsidium, at Skiftedecisionen stadfæstes samt at Omkostningerne i ethvert Fald tillkjendes ham. Hvad nu for det Første angaaer Spørgsmaalet, om Ryen Gaard og Bakka Skov skal betragtes som et eller som to Aasæder, bemærkes, at det er in confesso mellem Parterne, at afdøde Capitaine Claumann har benyttet Ved, Materialier m. V. for Bakka Skov til Gaarden Ryens Behov. At Bakka Skov, der oprindelig ikke har samlet med Gaarden Ryen under samme Eier, ved denne Benyttelse skulde bleven en integrerende Del af Gaarden Ryen, kan saa meget mindre antages, som Skovparten, efter hvad der ovenfor er anført, fremdeles har sit særskilte Matr.Nr. og sin særskilte Skyld, hvorhos hver av disse Eiendomme paa Skiftet ere særskilt taxerede. Under Proceduren her ved Retten sees Hovedappellanten ogsaa fornemmelig at have støttet sin Paastand i dette Stykke derpaa, at Bakka Skov skulde være et uundværligt Underbrug for Gaarden Ryen, og derfor efter Odelslovens §12 med denne udgjøre eet Aasæde. At saa er Tilfældet formener Hovedappellanten af Contraappellanten at være indrymmet, idet den Sidste har erklæret, at den samlede Værdi af Gaarden Ryen med Bakka Skov vilde være bleven sat meget høiere, om disse Eiendomme under Taxten var betragtede som een Eiendom, i Stedet for, som Tilfældet var, som to Eiendomme. At der i denne Erklæring fra Contraappellantens Side skulde ligge nogen afgjørende Erkjendelse af, at Bakka Skov er et uundværligt Underbrug til Ryen Gaard, kan Retten ikke finde, idet Contraappellanten stadigen under Skiftet har protesteret mod, at saadant Forhold mellem Ciendommene etableredes. Under denne Protest havde det været Hoveappellantens Sag at see Spørgsmaalet afgjort ved Skjøn, saaledes som §12 i Odelsloven bestemmer. Dette er imidlertid ikke skeet, og Sagen maa saaledes gaae Hovedappellanten imod, da han har forsømt at tilveiebringe det Bevis, der efter Reglerne for Bevisbyrden paaligger ham. Retten kommer derfor i dette Punct til samme Resultat som Skifteforvalteren, nemlig, at Ryen Gaard og Bakka Skov maae under det

Side:367

heromhandlede Skifte blive at betragte som to Aasæder. Overretten skal dernæst gaae over til at behandle det andet Tvistpunct, nemlig om hvem der er nærmest aasædesberettiget næstefter Arveladerens Sønnesøn Edvard Claumann, enten dennes Søster Anne Marie Claumann eller Arveladerens ældste Datter Anne Sophie Claumann, Contraappellantens Hustru. I dette Henseende har Sidstnævnte først fremsat den Indsigelse, at Anne Marie ikke er en ligitim Datter af Captiaine Claumanns afdøde Søn Peter Claumann. Hertil bemærkes, at Anne Marie Claumann i Følge de under Sagen fremlagte Præsteattester vel er født flere Aar forinden hendes Moder blev egteviet med Peter Claumann, og at Moderen ved Barnets Daab har opgivet en Dagleier ved Navn Peter Jørgen Clausen som dets Fader. Men da Peter Claumann efter at være bleven egteviet med Barnets Moder har til vedkommende Sognepræst erklæret sig for dets rette Fader, og forlangt sig indskreven i Ministerialbogen, maa det ansees tilstrækkelig godtgjort, at Barnet virkelig er Peter Claumanns Datter. Den anden af Contraappellantens Indsigelser er den, at Odelslovens §12 maa forstaaes saaledes, at ældste Søns Linie blot har Ret til at vælge eet Aasæde, saalænge ikke Arveladerens Børn have faaet hver sit, hvoraf altsaa følger, at Anne Marie Claumann maa staae tilbage for Arveladerens ældste Datter. Det maa vistnok indrymmes, at Villighed taler for, at hvor Arveladeren efterlader flere Aasæder, hver Linie blot erholder et saadant, og navnlig er Ubilligheden af en modsat Fortolkning meget iøienfaldende i det Tilfælde, som her foreligger. Overretten finder imidlertid, at Ordene i §12 - hvorefter af de flere Gaarde, som en Arvelader efterlader sig, en Gaard skal tildeles hvert af hans Børn eller deres Afkom, saalangt tilstrække kan, «efter den Orden, efter hvilken i §11 Aasædesretten gaaer i Arv» - tale saa decideret mod Contraappellantens Paastand, at denne ikke kan gives Medhold. I Følge Odelslovens §11 gaaer ældste Søns Datter som aasædesberettiget foran Arveladerens Datter, og denne samme Orden bliver da ogsaa at befølge, naar

Side:368

der gives flere Aasæder. Med denne Fortolkning af §12 staaer ogsaa Lovens §13 i bedst Samklang. (Jfr. Motzfeldts Odelsret S. 49). Til med Skifteforvalteren at forklare Ordet den «Aasædesberettigede» i første Passus i §12 saaledes, at dermed nødvendigvis alene skulde være betegnet Arveladerens eget Barn, og saaledes ikke Barnebarn, finder Overretten ikke at der er tilstrækkelig Grund. Man kommer saaledes til det Resultat, at Sønnedatteren Anne Marie Claumann maa ansees nærmere aasædesberettiget efter afdøde Capitaine Claumann end hans Datter. Processens Omkostninger for Overretten findes efter Omstændighederne at burde ophæves.

Thi kjendes for Ret:

Gaarden Ryen og Bakka Skov blive Skifte efter afdøde Capitaine Claumann at betragte som to Aasæder, hvorhos Myndlingen Anne Marie Claumann kjendes berettiget til at vælge Aasæde næstefter Broderen Edvard Claumann. Processens Omkostninger for Overretten ophæves.»

For Høiesteret bestred Appellantens Sagfører Overrettens Anskuelse især med den almindelige Bemærkning, at Aasædesretten som al anden Arveret hvilede paa Repræsentationssystemet, hvorefter Sønnebørnene ikke kunde tage Mere, end selve den Søn, de repræsenterede; hvortil kom, at Arveladerens Sønnedatters Aasædesret efter Odelsl.s §11, Nr. 5, betingedes af, at hun ingen Broder havde i Live, hvilket, naar man vilde følge Bogstavsfortolkningen, ogsaa maatte gjælde i det Tilfælde, som omhandledes i §12 med Henvisning til §11, saa meget mere, som alle andre Grunde talte for denne Fortolkning. Den Urimelighed, at Børnebørnene skulde have større Ret end de Børn, de repræsenterede, i Forhold til de øvrige Børn, mentes at være saa skrigende, at det maatte helt andre Udtryksmaader, end der i de nævnte Lovsteder var brugte, for at den skulde kunne antages ment i Loven. Indstævntes Sagfører mente, at han havde Ordene for sig, og at enhver positiv Arveret maatte følges efter Ordene, da den under enhver Fortolkning medførte ujævnheder, o.s.v.

[[Kategori:Høyesterett]]

Rt-1858-364 - Sideversjonshistorikk

FredrikL: XML-importering