FredrikL: XML-importering

2018-10-21T10:45:41Z

XML-importering

Ny side

{{Høyesterett
|Instans=

Høyesterett - Dom
|Dato=
1860-06-07
|Publisert=
Rt-1860-582
|Sammendrag=

|Saksgang=
L.Nr 267. O.Nr 54.
|Parter=
Advocat Kildal som befalet Sagfører for residerende Capellan Fergstad mod John Næsvold.
|Forfatter=

}}

Ved Klage af Marts 1856 indkaldte Præst Fergstad som Bruger af Capellangaarden Kirkeby i Merager John Næsvold i Anledning af, at han uden Hjemmel, kun efter Overdragelse af en Erik Hemmingsen, havde disponeret over en Kirkeby tilhørende Trø eller Vold. Efter forgjæves Forligsprøve fik Fergstad beneficium processus gratiuti med fri Sagfører, der anlagde Thingsag mod John Næsvold, som ved Underretsdom af 6te November 1857 efter Paastand blev tilpligtet at fravige Trøen, og under Dagbod at nedrive Husene paa samt Gjærderne om samme, og udrede Erstatning efter Skjøn for Afsavnet; men Omkostningerne blev ophævede, og den befalede Sagfører tillagt 30 Spdlr.s Salar af Statskassen. Ved Overretsdom af 20de December 1858 blev John Næsvold derimod frifunden, Omkostningerne ligeledes ophævede, og Fergstads befalede Sagfører tillagt 12 Spdlr.s Salar af Statskassen. Denne Dom blev fra begge Sider paanket for Høiesteret, hvor Fergstads befalede Sagfører paastod

Side:583

Stadfæstelse af Underretsdommen, Omkostninger for Overretten og Høiesteret, og Salarier, hvorimod John Næsvold, der alleree ved Underretten havde paastaaet Afvisning, som ved paanket Eragtning af 20de August 1856 var bleven negtet, principaliter paastod denne Eragtning underkjendt, og Sagen afvist fra Underretten, med Tilkjendelse af Kost og Tæring, subsidialiter Stadfæstelse af Overretsdommen og Omkostninger for alle Retter, Afvisningspaastanden støttedes paa manglende Aastedsbehandling og manglende Varsel til Selbo Verks Bestyrelse, hvilken sidste Indsigelse dog for Høiesteret kun henstilledes til Rettens Behandling ex officio. Til Aastedsbehandling var ingen Grund, da der ikke tvistedes om Stedforhold, Aaverk eller Erstatning, men kun om Retsadkomster til Gjenstanden, som ingen Befaring udkrævede. Hvad Varselsindsigelsen angaaer, da støttedes den paa følgende Omstændigheder: Af en Udskiftningsforretning af 8de Juli 1822 saaes, at en Strækning, som hade ligget i Fellesskab mellem Selbo Kobberverks Gaarde og 5 beneficerede Gaarde, hvoriblandt nordre og søndre Kirkeby, der senere blev udlagte til Capellangaard, var behandlet saaledes, at Havnegangen fremdeles skulde fælles, men Skoven blev delt i to Lodder, hvoraf den ene tillagdes Verkets 58 Gaarde, den anden tillagdes de 5 beneficerede Gaarde under Et. Af en Skyldsætningsforretning af 26de Juni 1833 saaes, at de 5 beneficerede Gaarde for en stor Del fik sine Havnegange i Verkets Skov, men ikke omvendt Verkets Gaarde i den beneficerede Skov, og ved Vidner og Documenter blev oplyft, at den omtvistede Trø eller Vold for 10-12 Aar siden var oprøddet af Erik Hemmingsen, der vel var Husmand under Kirkeby, men havde erhværvet Tilladelse af Verksbestyrelsen til at inhægne Trøen, som han brugte, indtil han reiste til Amerika, da han overdrog den til John Næsvold, som efter Verksbestyrelsens Erklæring af 5te December 1856 havde faaet dens Tilladelse til, indtil videre at bruge denne ham af Erik Hemmingsen overdragne, paa Verkets Grund i Thorsbirkdalen indhægnede og oprøddede

Side:584

Trø. Paastanden om, at Trøen tilhørte Kirkeby, eller at Erik Hemmingsen som Husmand under Kirkeby havde taget den i Brug som Tillæg til sin Husmandsplads under denne Gaard, blev modsagt og ikke bevist, hvorimod den paastodes ham overladt og af ham tagen i Brug for eget personligt Vedkommende. Erklæringen af 5te December 1856 viste, at Verkets Bestyrelse betragtede den omtvistede Trø som dets kun til midlertidigt Brug Erik Hemmingsen og John Næsvold overladte Eiendom, og Spørgsmaalet var altsaa, om den ikke burde have været varslet, eller om ikke den efter Sagsanlægget kjendelig for Bevisets Skyld afgivne Erklæring af 5te December 1856 godtgjorde, at Bestyrelsen havde faaet tilstrækkelig Kundskab om Sagen, og tilstrækkelig Anledning til derunder at varetage Verkets Tarv, om den havde fundet Saadant fornødent for at haandhæve dets Ret eller befrie sig for Hjemmelsansvar, De foregaaende Retter havde fundet Varsel til Verksbestyrelsen ufornødent, men ved Dom af 7de Juni 1860 kjendte Høiesteret de ergangne Domme uefterrettelige, og afviste fra Underretten denne Sag, i hvilken Selbo Kobberverks Eiere ikke var stævnte, samt ophævede Omkostningerne for alle Retter, og tillagde de befalede Sagfærere i Salar af Statskassen respective, 30, 12 og 30 Spdlr., tilligemed Skyds og Diæt for den befalede Sagfører ved Underretten.

Med dette Præjudicat kan sammenholdes [[Rt-1849-817]]-832; for [[Rt-1852-148]]-151; for [[Rt-1855-561]]-569; for [[Rt-1856-298]]-301; for [[Rt-1858-301]]-304 og [[Rt-1858-319]]-325; for [[Rt-1859-26]]-30. For saa vidt man af desse Præjudecater ikke maatte kunne udfinde nogen bestemt Grændse for Nødvendigheden af Varsel til Andre end den eller de Personer, mod hvem man ligetil eller navnlig vil erhværve Dom, gjør man naturligvis klogest i, for Sikkerheds Skyld at varsle dem, om hvis Interesse i Sagen der kan blive Spørgsmaal, naar det unden overveiende Ulempe kan skee. At man ikke, som her forsøgt, kan erhværve Dom til Vindication af Eiendomsret i en fast Gjenstand mod den blotte Bruger eller

Side:585

Besidder, uden at varsle hans Hjemmelsmand som den der baade af ham paastaaes og selv paastaaer sig at være rette Eier deraf, er noget Andet, end at kunne vindicere Gjenstanden fra den, der paastaaer sig selv at være Eier, uden Varsel til Andre, som ogsaa formene sig berettigede dertil ([[Rt-1849-817]]), medens Kjøberen ved en Auction maa varsles, naar Forretningen paastaaes underkjendt til Vindication af Tingen ([[Rt-1852-148]]), ikke blot for at bane sig Adgang til Erstatning hos Sælgeren. Jfr. for Øvrigt [[Rt-1959-401]] ss.

[[Kategori:Høyesterett]]

Rt-1860-582 - Sideversjonshistorikk

FredrikL: XML-importering