FredrikL: XML-importering

2018-10-21T10:46:46Z

XML-importering

Ny side

{{Høyesterett
|Instans=

Høyesterett - Kjennelse
|Dato=
1893-11-18
|Publisert=
Rt-1894-252
|Sammendrag=

|Stikkord=

|Saksgang=
L.nr. 401/1893.
|Parter=

|Forfatter=

|Lovhenvisninger=
[https://lovdata.no/lov/1887-07-01-5/§469 Straffeprosessloven (1887) §469], [https://lovdata.no/lov/1887-07-01-5/§170 §170], [https://lovdata.no/lov/1887-07-01-5/§455 §455]
}}

Den 10 Juni 1893 holdtes i Vardø Forhør under Efterforskning mod Johan Bernhard Siurvainen, der med flere Andre var sigtet for Sædelighedsforbrydelse, bestaaende i legemlig Omgang med Pigebarnet Alma Franciska Dørmænen, der er født i Mai 1880.

Under dette Forhør blev der efter Paatalemyndighedesn Begjæring afsagt Kjendelse, gaaende ud paa, at den nævnte Sigtede indtil videre skulde holdes i fængslig Forvaring, idet der blev paaberaabt, at der paa Grund af Straffens Størrelse for den paagjældende Forseelse kunde være Grund til at frygte for, at Sigtede kunde ville søge at unddrage sig Forfølgningen, samt at der forelaa Forklaring fra Pigebarnet om, at hun havde havt Samleie med ham.

Da Efterforskningen den 19 Juni 1893 fortsattes i Varanger Sorenskriveri, forklarede det nævnte Pigebarn, Alma Dørmænen, at hun Vaaren 1891 to Gange havde fuldstændigt Samleie med Johan Bernhard Siurvainen paa Loftet i Jentofts Leiegaard, i hvilken Gaard han boede. Som Vidner forklarede Almas Forældre, at Datteren til dem havde fortalt, at

Side:253

Sigtede havde havt legemlig Omgang med hende. Sigtede benegtede aldeles nogensinde at have havt legemlig Omgang med Alma.

Han blev derefter sat under Tiltale til Fældelse efter Straffel.s Kap. 18 §19, 2 Punktum, sammenholdt med Kap. 18 §1. Under Meddomsretssagen fastholdt Alma Dørmænen fremdeles sin Forklaring, medens Til.s som før benegtede dens Rigtighed. Ved Dommen i Sagen, der afsagdet 19 August 1893, blev Tilt. ikke funden skyldig, idet det i Domsbegrundelsen anførtes, at der imod ham kun forelaa Alma Dørmænens ubeedigede Forklaring, uden at denne styrkedes ved Indiciebevis. Tilt. blev altsaa frifunden og samme Dag løsladt af Varetægtsarresten, i hvilken han saaledes havde hensiddet siden 10 Juni.

Under 25 August 1893 begjærede han ved sin Forsvarer at blive tilkjendt en passende Erstatning af Statskassen for den Skade, han havde lidt ved at være underkastet Varetægfængsel. Det paaberaabes, at Alma Dørmænens Forklaring under Sagen maa ansees fuldstændig afkræftet ved Oplysningen om, at hun for et Vidne har udtalt, at hun ikke havde havt noget at bestille med Tilt.

I anledning af den saaledes fremkomne Begjæring om Erstatning blev under 29 August 1893 af den konstituerede Sorenskriver i Varanger Ret sat i Overvær af Mandtalsførte Retsvidner (Straffeproceslovens §170) til Afsigelse af Kjendelse. Den paa Paatalemyndighedens Vegne mødende Sagfører, der havde udført Aktoratet i Sagen, udtalte, at han ikke antog, at nogen Erstatning kunde tilkjendes Tilt., da de for hans Forøvelse af Handlingen fremførte Beviser ikke var gjendrevne eller afkræftede. Retten var heri enig, og eragtede derfor, at Tilt. ikke tilstaaes Erstatning af Statskassen i Anledning af den af ham udholdte Varetægtsarrest.

Udskrift af Kjendelsen er den 13 Septbr. modtaget af Tilt.s beskikkede Forsvarer, Sagfører Jentoft.

Under 16 Septbr. har Tilt. erklæret Kjæremaal, gaaende ud paa, at der tilkjendes ham Erstatning for den udholdte Varetægtsarrest eller subsidiært Erstatning for lidt Velfærdstab. Kjæremaalserklæringen er samme Dag, som den er udfærdiget, fra Forsvareren oversendt til Sorenskriveren, der den 18 Septbr. har sendt Statsadvokaten samme. Ogsaa Politimesteren i Tanen-Varanger sees at være underrettet om Kjæremaalet.

Kjæremaalsudvalget finder ikke, at Tilt. er i det Tilfælde, som omhandles i Straffeprocesl.s §469, 2 Led. Om Forstaaelsen af dette Lovsted sees Meningerne at være delte (Cfr. [[Rt-1893-301]]-302)v . Men hvorledes man end forstaar Lovstedet, maa det i nærværende Tilfælde være uanvendeligt, da det, efter hvad der foreligger, ikke kan siges at have Sandsynligheden for sig, at Tilt. i Virkeligheden er uskyldig i den Forbrydelse, for hvilken han var sigtet.

Om at det forholder sig som nu opgivet, at det omhandlede Pigebarn for et Vidne skal have udtalt det Modsatte af, hvad hun har tilstaaet for sine Forældre og for Retten, indeholdes Intet i de foreliggende Udskrifter. Men det vilde i ethvert Fald ikke være afgjørende. Om Erstatning for væsentligt Velfærdstab (§455) findes der ikke at kunne være Spørgsmaal, i hvilken Henseende bemærkes, at Tilt. er en 23 Aar gammel ugift Person, der nærer sig som Fisker. Kjæremaalet findes saaledes at maatte forkastes.

Thi eragtes:

Kjæremaalet forkastes.

[[Kategori:Høyesterett]]

Rt-1894-252 - Sideversjonshistorikk

FredrikL: XML-importering