FredrikL: XML-importering

2018-10-21T10:52:10Z

XML-importering

Ny side

{{Høyesterett
|Instans=

Høyesterett - Dom
|Dato=
1928-11-27
|Publisert=
Rt-1928-1135
|Sammendrag=

|Stikkord=

|Saksgang=
L.nr. 124/2 s.a.
|Parter=
Jens Bing (advokat Arne Magnus) mot Oslo kommune (advokat Gustav Heiberg).
|Forfatter=
Lie, Paulsen, Hazeland, Berg, Hanssen, Næss, justitiarius Scheel
|Lovhenvisninger=
[https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§42 Byskatteloven (1911) §42], [https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§116 §116], [https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§40 §40], [https://lovdata.no/lov/1911-08-18-9/§75 §75]
}}

Ved Oslo byrets dom av 23 oktober 1926 blev kjendt for ret: «Den hos appellanten skibsreder Jens Bing den 17 april 1925 avholdte utpantningsforretning og den til grund for samme liggende skatteligning stadfæstes. Sakens omkostninger ophæves».

Jens Bing har paaanket dommen til Høiesteret, hvor han har nedlagt saadan paastand: «At den under 17 april 1925 avholdte utpantningsforretning samt ligningen underkjendes og ophæves, og at Oslo kommune tilpligtes at betale skibsreder Jens Bing saksomkostninger for byretten og Høiesteret».

Indstevnte Oslo kommune har nedlagt saadan paastand: «Principalt: at den paaankede byretsdom stadfæstes. Subsidiært: at utpantningsforretningen stadfæstes for det skattebeløp som fremkommer ved saadan ligning som av Høiesteret maatte bestemmes. Iethvertfald: at Oslo kommune hos appellanten tilkjendes saksomkostninger for Høiesteret».

Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til byrettens domsgrunde. Den i disse nævnte «lille regnskapsbok» er bortkommet mens saken har staat for Høiesteret. Av nyt fremlagt for Høiesteret skal nævnes en skrivelse fra revisor Aug. Andersen til advokat Magnus av 21 december 1927.

Høiesteret kommer til et andet resultat end byretten. Bing og hans kompagnon kjøpte de tre automobiler for at sælge dem, og kjøpet fandt sted i forbindelse med overtagelsen av et agentur paa forhandling av saadanne automobiler, men man maa gaa ut fra at det allerede paa et tidlig tidspunkt viste sig, at automobiler av denne slags ikke kunde bli gjenstand for lønsom omsætning,

Side:1136

og at en fortsættelse av den paabegyndte virksomhet utover en realisation av hvad der allerede var indkjøpt maatte ansees utelukket. Det er omtvistet om virksomheten under disse omstændigheter skal opfattes som en næring eller blot som et enkeltstaaende forretningsforetagende. Man finder imidlertid at maatte gi Bing medhold i kravet paa, at hans samlede tap paa automobilerne kommer til fradrag i indtægten for det aar, hvori realisationen fandt sted, selv om tapet bedømmes som et tap i næring. Naar fortsættelsen av virksomheten efter den foreliggende beskjedne begyndelse indskrænket sig til den bedst mulige realisation av de anskaffede ganske faa ukurante saker, som det desuten maatte være overmande usikkert at værdsætte før realisationen var skedd, anser man det naturlig at Bing har oppebiet realisationen før han regnskapsmæssig har git uttryk for tapet og opført det til fradrag ved indtægtsligningen.

Bestemelsen i byskattelovens §40, 2det led, litr. a, om at der ved beregning av utbytte av næring, hvorfor bokførsel ved lov er foreskrevet, skal tages hensyn til den forandring i værdi som den skattepilgtiges beholdning av raastoffer, færdige produkter, varer og utestaaende fordringer ved aarets slutning viser i forhold til hans ved aarets begyndelse forhaandenværende beholdninger, kan ikke opfattes som en ubetinget forskrift, men maa sees paa bakgrund av og som en anvendelse av det ledende syns punkt som er angit i begyndelsen av paragrafens andet led, nemlig at der til grund for ansættelsen av utbyttet for det enkelte aar lægges den skattepligtiges aarsregnskap, forsaavidt dette er opgjort overensstemmende med de grundsætninger der gjælder for en ordentlig forretningsførsel. Forholdenes natur kan saaledes efter omstændigheterne tilsi et visst spillerum ved den skattepligtiges behandling av tapet i den foreliggende henseende. Man henviser til Høiesterets avgjørelse av et beslegtet tilfælde i [[Rt-1928-358]], hvor det under de omstændigheter som dengang forelaa blev tillagt avgjørende betydning, at den skattepligtige ikke hadde krævet eller faat noget fradrag i et tidligere indtægtsaar for nogen del av det samlede tap han nu opførte til fradrag.

Hvad størrelsen av Bings tap angaar, finder man at fastsættelsen derav maa bli at henvise til ny ligning.

Saksomkostninger for byretten og Høiesteret findes kommunen at burde tilsvare.

Dom:

Utpantningsforretningen stadfæstes for det beløp som fremkommer ved ny ligning naar Jens Bings samlede tap paa automobilerne fradrages ved indtægtsansættelsen. Forøvrig ophæves utpantningen. I saksomkostninger for byretten og Høiesteret betaler Oslo kommune til Jens Bing kr. 900.

Av byrettens dom:

Skibsreder Jens Bing opgav i sin selvangivelse for skatteaaret 1924/25 til beskatning en nettoindtægt av kr. 11.589,18, idet der i bruttoindtægten kr. 51.431,78 var opført til fradrag kr. 39.842,60. I det sidstnævnte beløp

Side:1137

var indbefattet et beløp av kr. 35.586 som i selvangivelsen var betegnet saaledes: «1/2 tap av kr. 71.177 paa Couple Gear Freight Wheel Co. (3 elektriske biler hjemført for salg) overtat av A/S «Magneto» for gjæld». Ligningsraadet fandt ikke uten nærmere oplysninger at kunne godkjende det opførte tap kr. 35.586 til fradrag i indtægten. Raadet utbad sig i skrivelse til Bing av 20 juni 1924 fuldstændige forklaringer og specifikationer, ledsaget av kjøpe- og salgskontrakt og legitimationer for større utbetalinger vedrørende kjøpet. Videre bad raadet oplyst grunden til, at der i tidligere selvangivelser intet var nævnt om at skatyderen drev automobilforretning. Bing svarte i skrivelse av 25 juni 1924 saaledes: «Deres ærede av 20 ds. mottat. Jeg skal i den anledning henvise til konferance av igaar med herr sekretær Jonas Boye, og indsender vedlagt forskjellige papirer og regninger vedrørende kjøp av omhandlede 3 lastebiler. Jeg vedlægger ogsaa en liten regnskapsbok hvor alle utgifter er indført. Av vedlagte breve, telegrammer og regninger vil sees at jeg fik eneagenturet for Norge, Sverige og Danmark for disse biler, der blev betalt med USD 7.969.37. Da jeg overtok agenturet var der alle utsigter til at det kunde bli en god forretning, men paa grund av for sen levering, nedgangstiden og ved at autoriteterne fandt bilerne for brede for vore veier, blev hele affæren kun tap. Jeg stiller forøvrig alle papirer jeg har til Deres disposition ....» Ligningsraadet godkjendte ikke det paastaatte tap kr. 35.586 til fradrag i indtægten og opførte Bing i skatteligningen med en skatbar indtægt kr. 47.175. I sin begrundelse anfører raadet: «Det anførte salgstap vedrørende automobiler kan ikke godkjendes, idet der ikke foreligger regnskaper, og der som følge herav ikke kan fastsættes hvad der blev solgt til A/S Magneto i 1923 og hvilket tap fremkom ved dette salg. Utgifter og renter fra tiden før 1 januar 1923 vedkommer ikke salgstapet ....» Efterat ligningsraadet efter klage hadde fastholdt ligningsansættelsen, paaklaget Bing denne til overligningsnævnden, som imidlertid fastholdt ligningen, idet den henviste til den av ligningsraadet givne begrundelse. - - -

Appellanten har anført, at han høsten 1918 sammen med skibsreder Folkestad sluttet kontrakt med The Couple Gear Freight Wheel Company i New York om overtagelse av agentur for Norge, Sverige og Danmark vedkommende en egen model av elektriske automobiler. Kontrakten blev formidlet gjennem et amerikansk firma New York Forwarding Co. Appellanten fik i anledning av overtagelsen av agenturet i 1918 og 1919 oversendt fra Amerika hjul og batterier m.v. til 3 automobiler. Disse skulde monteres i Norge. Alle automobildele blev oversendt til A/S Magneto, som efter appellanten anmodning monterte 1 automobil for demonstration. Utgifterne derved androg til ca. kr. 12.000. I aarene 1919-1923 søkte appellanten forgjæves at faa automobilerne solgt. Han maatte i 1923 overlate den monterte automobil, som ikke var blit tat i bruk, og de forskjellige batterier og andre automobildeler til A/S Magneto for sin restgjæld kr. 250 til dette firma. Appellanten og Folkestad hadde bare utgifter paa forretningen. De samlede utgifter androg til kr. 71.177,08, hvorav halvdelen kr. 35.586 faldt paa appellanten. Appellanten er berettiget til ved skatteligningen for 1924/25 at kræve dette sit tap fratrukket i sin indtægt i 1923. Tapet er i sin helhet indtraadt og konstatert i 1923, da den monterte automobil blev realisert. Det gjælder ikke her en forretning som kunde gjøres op hvert aar. Det var ikke mulig i aarene forut for 1923 at ansætte den monterte automobil og automobildelene til en bestemt markedsværdi.

Side:1138

Appellanten har sendt alle papirer og regnskaper vedkommende forretningen til ligningsraadet og git dette alle oplysninger det har bedt om. Han har ogsaa forklart saken for ligningsraadets sekretær.

Indstevnte har anført, at - - - der mangler legitimation for, at de opførte utbetalinger er foretat i anledning av automobilforretningen. Under ingen omstændighet kan det tap, appellanten maatte ha lidt i sin helhet komme til fradrag i indtægten for 1924/25. Tapet er i tilfælde opstaat løpet av flere aar og ikke paa langt nær i sin helhet i 1923. Appellanten skulde hvert aar ha opgjort forretningens gevinst- og tapskonto og derunder ha værdsat automobilerne m.v. Tapet skulde for at komme til fradrag i indtægten ved skatteligningen ha været legitimert for ligningsraadet. Hvorvidt dette fandt tapet legitimert er et skjønsspørsmaal som er unddraget domstolenes prøvelse. Der er ikke adgang til at legitimere tapet for domstolene. - - -

Jeg antar at appellanten maa gives medhold i, at hans tap skulde komme til fradrag i hans skatbare indtægt i 1923, da tapet ved det ner omhandlede agentur blev konstatert. Det antages imidlertid, at det intet er at si paa at ligningsraadet av det fra appellanten oversendte regnskap med bilage ikke kunde finde ut hvorvidt appellanten hadde lidt noget tap som paastaat. Der mangler kvittering for betalingen av flere av de utgiftsposter som er opført. - - - Likesaalidt som ligningsraadet efter det oversendte regnskap med sikkerhet kunde konstatere størrelsen av appellantens tap, likesaalidt findes det at retten paa grundlag av dette regnskap kan fastslaa tapets størrelse. Der kan saaledes ikke av retten overensstemmende med byskattelovens §116 gives anvisning paa, hvorledes ligningen burde ha været utført. Utpantningsforretningen og den til grund for denne liggende ligning antages efter det anførte at maatte stadfæstes. - -

F. Jebe.

Da skatyderen paa foreskreven maate har været anmodet om at avgi nærmere oplysninger med legitimationer og ikke tilfredsstillende har efterkommet denne anmodning, maa ligningsmyndigheterne antages at ha været berettiget til at anvende skjønsmæssig ligning overensstemmende med byskattelovens §75. Et saadant skjøn kan imidlertid ikke forandres av domstolene medmindre skjønnet fremstiller sig som aapenbart urigtig eller hvilende paa feilagtige forutsætninger. Jeg kan ikke find at skjønnet har lidt av nogen av disse mangler, og kommer saaledes til det resultat, at skjønn et og den derpaa grundede ligning maa bli at opretholde. Med disse bemerkninger tiltrær jeg førstvoterendes konklusion. Andreas Mohr.

Jeg er enig med førstvoterende paa samme maate som andenvoterende.

W. G. Winsnes.

[[Kategori:Høyesterett]]

Rt-1928-1135 - Sideversjonshistorikk

FredrikL: XML-importering