HR-1815-17

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1815-07-28
Publisert:	Den Norske Rigstidende 1815 No. 75 side 3
Stikkord:	Pengekravsrett, Omsetningsgjeldsbrev
Sammendrag:	Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
Saksgang:	Larvik byfogd - Laurvigs Grevskabs Overbirkeret - Høyesterett HR-1815-17, Ordens No. 112, Løbe No. 17/1815
Parter:	Niels Wahl mot Mathias Berg
Forfatter:	Debes, Omsen, Motzfeldt, Collett, Kiønig, Mandix, Bull
Lovhenvisninger:

Ved Høiesterets Stevning af 3die Decbr. f. A. har Citanten til at kjendes uefterrettelig og til Hjemviisning paa Vedkommendes Bekostning til ny og lovlig endelig Paakjendelse, eller til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse, Forandring samt endelig Paakjendelse ved Høiesteret (hvortil er meddeelt Kongelig Bevilling under 11te Juli d. A.) indanker en af Laurvigs Grevskabs Overbirkeret under 26de Juni f. A. afsagt Dom i en Sag, angaaende Appellantens hos Indstevnede formeentligen tilgodehavende 714 Fl. 5 Styver Hollandsk Courant m. v. Overbirkerettens Dom lyder saaledes:

Denne Sag hjemvises til ny Behandling og Paakjendelse ved Underretten efter ny Indstevning, og saaledes tilsidesættes den ergangne Dom. Processens Omkostninger ophæves for begge Retter.

Ved den af daværende Byfoged i Laurvig, Statsraad Christian Adolph Diriks, under 9de August 1813 afsagde Underretsdom, var saaledes kjendt for Ret:

Indstevnede bør for Citantens Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger ophæves.

Side:52

Aar 1815 Fredagen den 28 July, blev i Sagen: Niels Wahl contra Mathias Berg og Overbirkedommer, OverAuditeur Niels Bendz voteret saaledes:

1. Debes: D. 1 Novb. 1806 var Skipper Berg i Amsterdam, hvor han udstædte sin Forskrivning til Vilkens paa 1058 hollandske Gylden, som han forbandt sig at betale 3 Maaneder fra Dato; hvis ikke skulde han erlægge Renter. Den 1 Febr. 1807 kom, men ingen Betaling. Af et Brev under 5 Decb. 1807 kan man see at Vilkens har krævet ham. Under 29 Sept. 1808 skrev han atter til Vilkens og lovede Betaling, og forbinder sig til Renter. Saaledes stod det hen. Vilkens kom da til Christiansand, hvor han transporterer sin Fordring til Niels Wahl under 25 May 1811, hvori han tilstaaer 1810 at have faaet 100 rd. DC og 12 May 1811 1000 rd. DC, beregnet efter kours 800 pC, i holl. Cour. 343 Gild. 15 Styver, saaledes at Obligationen med transport lød paa 714 Gyld. 5 Styver. 31 May 1811 skrev Vahl til Berg og fordrede Betaling eller Obligation. Dette besvaredes under 14 Juni 1811 af Berg, hvori han beklager Vahl da han selv havde været i Amsterdam og villet betale men traf ej Vilkens. Overalt troede han nu ej at kunne betale efter den engang satte Cours. Vahl gav da Amtsforvalter Falch i Commission at indkalde Berg til Forliig, som ej blev opnaaet, hvorfor Sagen til Retten gik. Vahls Prokurator Hoppe fremlagde Obligationen paa hollandsk hvorfor Sagen ved Dom af 9 Aug. 1813 blev afgivet til Indstævntes Fordeel. Sagen gik da til OverBirketinget. Vahl fik da Kongl. Bevilling af 11 July 1813 at fremlægge nye dokumenter, og

Side:53

en notarial Oversættelse af Obligationen blev da fremlagt. Men Overbirketings dommen af 26 July 1814 hiemviiste Sagen, fordi han ej troede et Dokument, der paa en Maade var fremlagt ved UnderRetten, nu kunde fremlægges i anden Form. Vahl indstævnte da Sagen til Højesteret og fik Kongl. Bevilling af 11 July 1815 at faae Sagen endelig paakiendt af Højesteret, saafremt denne fandt at Overbirketinget ej burde have afviist Sagen. Efter min Formeening var denne Afviisning ej grundet; da det tilkom Sagsøgeren at oplyse Sagen. Imidlertid havde Hoppe paa en Maade været Aarsag dertil, da han i sin Stævning havde alternativ forlangt Sagen hiemviist. Højesteret bør derfor endelig paakiende Sagen, overeensstemmende med Bevillingen, som man ej kan sige strider mod Grundloven, efter alle FortolkningsGrunde, hvilket Indstævnte har paastaaet. Indstævnte har end videre paastaaet at Berg allerede har betalt hele Fordringen ved de afbetalte Penge, da han sætter en Gylden til 22 s. DC. Men dette kan ej antages; thi en Gylden er dobbelt saa meget, og 1000 rd. DC i 1811 blev omskreven med 45 pC. Overalt kommer det ej Vahl ved, da han har faaet den saaledes transporteret, og i sit Brev til Vahl taler Berg heller ikke om at Fordringen alt var betalt. Forsaavidt er Citantens Paastand grundet at de 714 Gyl. 5 Styv. bør betales. Dog kan der opstaae nogen Tvivl om de i 1810 betalte 100 rd. DC, da de ere beregnede efter Cons. 14 May 1811, som paa den Tiid var højere. Men Forskiællen bliver dog meget ubetydelig. Angaaende Renter, da har Berg forbundet sig til at betale dem.

Side:54

Vel indvendes at Forskrivningen ej er skrevet paa rigtigt Papiir; men det er da en altfor en uvæsentlig Omstændighed. Om det end var Revers, er det dog forskielligt fra andre, da det ej stipulerer Renter fra Forfaldelsens Dato. 6 pC bør da betales, som Coutume mellem Handelsmænd, fra 1 Febr. 1807 indtil Betaling skeer. De 714 fl. 5 Styv. er i Transporten forklaret med 2285 rd. 57 s. DC. Da nu begge Personer ere Norske, troer jeg at Summen bør betales i Norske Penge med omtalte Sum omskreven efter Fdg. 5 Jan. 1813, med Hensyn til Transportens Dato 25 May 1811. Processens Omkostninger bør hæves for Retterne, for Underretten fordi han (Citanten) fremlagde et hollandsk dokument, og ved Overbirketingsretten fordi Citantens Prokurator Hoppe begik Fejl i sin Stævning. For Højesteret bør de derimod tillægges Citanten; thi concluderes:

OverbirketingsDommen tilsidesættes, og bør Indstævnte Mathias Berg indfrie sit under 1 Nov. 1806 til Rollof Wilken udstædte og af sidstnævnte til Citanten Kmbd. Niels Wahl transporterede Giældsbeviis stor 1058 holl. Güld, samt til Citanten eller hans Mandatarius Amtsforvalter Falch betale den paa bemeldte Giældsbeviis resterende Summa 2285 rd. 57 s. DC, omskrevne efter Fdg. 5 Jan. 1813 Tabel A. til Rbpenge S. V. fra Transportens Dato 25 May 1811 med 35 Rbdr. S. V. for hver 100 rd. DC. med Renter 6 pC fra 1 Febr.

Side:55

1807 til Betaling skeer. Processens Omkostninger for Højesteret betaler indstævnte Math. Berg til Citanten Niels Wahl med 100 Rbd. R. S.

2. Omsen: Den Citanten under 11 Jan. d. A. forundte naadigste Bevilling bemyndiger H.R. at paakiende Sagen, naar den finder at OverBirkeretten endelig burde have paakiendt den. Mod denne Bevillings Antagelse og Sagens endelige Paakiendelse har Indstævntes Sagfører protesteret under det dristige Foregivende at Bevillingen skulde stride mod Constitutionen og Lovene; men som denne Protest er aldeles grundløs, kan den ej heller tages tilfølge. Ved Laarvigs Byetings Dom af 9 Aug. 1813 var Sagen paakiendt; det havde altsaa været OverDommerens Pligt at kiende fra eller til, eller endelig at paakiende Sagen, om endog Appellations Stævning af 31 Aug. 1813 og Prokur. Hoppes derpaa grundede Paastand af 30 Decb. s. A. i saa Maade var tvetydig; thi UnderRets Dommeren maatte ej fornærmes ved Hiemviisningsdom, om end saadant blev paastaaet; thi voteres. Sagen bliver endelig at paakiende. Med Hensyn til Sagen selv eller de paastævnte 714 Gyld. 5 st. hol. C. da er denne Fordring fuldkommen beviist med Bergs Obligation af 1 Novb. 1806, transport under 25 May 1811 til Citanten med Hensyn til bemeldte 714 fl. 5 st. Indstævntes Indvendinger at han 1807 rejste til Amsterdam for at betale Giælden, at Fordringen

Side:56

er afgiort og betalt, ere deels ubeviiste deels ugrundede, og overalt Citanten som Cessionarius aldeles uvedkommende. Naar Afdragene tilsammen 1100 rd. DC der er anslaaede til 343 Gül. 15 st. ej var rigtig beregnede og anslaaede, saa havde det været let for Indstævnte ved Mægler Attester at oplyse den formeentlige Urigtighed, hvorfor heller ikke Indstævnte efter sin subsidiære Paastand under Proceduren kan tilkiendes nogen Regres til Vilkens. Med Hensyn til Renterne 6 pC da kan samme neppe blive at tilstaae af at Giælds beviis højere end med 4 pC, især da Citanten ej har beviist at der i Holland svares Renter af Obligationer med 6 pC; men da Indstævntes Procedure i alle Indstantser viser en Erkiendelse at Giælden har sin Oprindelse fra crediterede Varer, saa formenes at Renterne af den paastævnte Capital bliver at tilsvare med 6 pC, en Rente som almindelig finder Sted blandt Handlende, og som uden tvivl maa tilstaaes Fremmidt til Fordeel for vare Handlende. Angaaende Omkostninger, maa bemærkes, at det var uvist om denne Sag var kommen ind for HøjesteRet, naar Sagrejseren i 1te Instants

Side:57

havde fremlagt den notariale Overættelse af den Obligation, hvorpaa han grundede sit Søgsmaal og naar ej Overbirkedommeren [over hvem Citanten har frafaldt al Paastand naar Sagen blev endelig paakiendt] havde hiemviist Sagen, men disse Omstændigheder kunne ej tilregnes Indstævnte, hvorfor disse for HøjR. blive at hæve. Tilsidst bemærkes at om Capitalens Omskrivning har ingen Procedure eller Paastand for HøjesteRet fundet Sted, hvorfor intet i saa Maade kan blive at paakiende. thi concluderes:

Overbirkerettens Dom tilsidesættes; hvorimod indstævnte Mathias Berg tilpligtes at betale til Citanten Niels Vahl de paastævnte 714 Guld. 5 Styv. Holl. Cour. med Renter 6 pC fra 1 Febr. 1807 til Betaling skeer, og efter den Cours som giælder naar Betaling skeer. Processens Omkostninger for HøjesteRet ophæves.

3. Motzfeldt: Angaaende Overbirketingsdommen er jeg eenig med de foregaaende. Jeg troer at Betalingen bør fastsættes i hollandsk Cour. og Renten bestemmes fra Transportens Dato 25 May 1811, overeensst. med Fdg. 9 Febr. 1798; thi concluderes:

OverbirketingsRettens Dom tilsidesættes; og bør indstævnte Mathias Berg til Citanten Niels Wahl eller hans Mandatarius betale de paastævnte 714 fl. 5 st. Holl. C. med Renter 5 pC fra 25 May 1811 indtil Betaling skeer og efter den da giældende Cours. Processens Omkostninger for HøjesteRet betaler Indstævnte til Citanten med 100 Rbd. RS.

Side:58

4. Collett: Jeg er og eenig deri at Sagen burde have været paakiendt af OverbirketingsRetten. Alt hvad Berg har indvendt, er blotte Udflugter; at Debet skulde være aldeles afbetalt, strider mod Sagens Data, hvilket sees af Bergs eget Brev under 14 Juni 1811, hvor han siger ej at ville betale førend han faar højer dom derfor. Som Cassionarius var det og Vahl uvedkommende hvad tilforn var skeet. Betræffende hollandske Gylden eller DC, da kunde vel Conclusionen tyde paa hvad det skulde være, men for at følge Paastanden, er det første det rigtigste. Sagens Natur og Data viser at Renter med 6 pC bør erlægges fra Forfalds Datoen. Jeg er derfor eenig med Assessor Omsens Conclusion, dog saaledes at Indstævnte Berg betaler Citanten Processens Omkostninger for HøjesteRet med 100 Rbd. R. S.

5. Kiønig: I henseende til Realiteten er jeg eenig med Hr. Assessor Omsen.

6. Mandix: ligeledes af Omsens Meening.

7. Justitiarius: tiltræder og Omsens Votum, kun troer jeg at man ej burde nævne Overbirketings Dommen. Samtlige Assessorer vedtoge dette Forslag, at OverbirketingsDommen ej burde nævnes i Conclusionen.

D O M :

Indstevnede Mathias Berg bør til Citanten Niels Wahl at betale de paastevnede 714 Fl. 5 St. Hollandsk Courant med Renter 6 pCt. fra 1ste Febr. 1807 indtil Betaling skeer, og efter den Cours, som gjælder ved Betalingstiden. Processens Omkostninger ophæves.