Hopp til innhold

HR-1815-4: Forskjell mellom sideversjoner

Fra Rettspraksis
FredrikL (diskusjon | bidrag)
mIngen redigeringsforklaring
FredrikL (diskusjon | bidrag)
XML-importering
Linje 1: Linje 1:
{{Høyesterett
{{Høyesterett
|Instans=Høyesterett - Dom
|Instans=
|Dato=1815-07-13
 
|Publisert=Den Norske Rigstidende 1815 No. 70 side 3
Høyesterett - Dom
|Sammendrag=Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
|Dato=
|Saksgang=Solør og Odalen sorenskriverembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-5, Ordens No. 17, Løbe No. 5/1815
1815-07-12
|Parter=Peder Andersen Toverud mot Administrationen for det Ankerske Fideicommis
|Publisert=
|Forfatter=Krigsassessor Brochman, Motzfeldt, Kiønig, Collett, Omsen, Mandix, Bull
Den Norske Rigstidende 1815 No. 69 side 3
|Sammendrag=
Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
|Stikkord=
 
|Saksgang=
Høyesterett HR-1815-4, Ordens No. 1, Løbe No. 4/1815
|Parter=
Ole Engebrethsen Tytodden mot Asle Oppen og Foged Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrogen
|Forfatter=
Mandix, Collett, Debes, Motzfeldt, Kiønig, Omsen, Bull
|Lovhenvisninger=
 
}}
}}
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 18de November f. A. paaanker Hoved-Appellanten til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stifts-Overret under 18de Juli s. A. afsagt Dom i en Sag, angaaende hans formeentlige Ret til Sæterliggen og Havning i Contra-Appellantens Skovstrækning Tydskebjerget. Derom er ved bemeldte Dom saaledes kjendt for Ret:
Ved Høiesterets-Stevning af 31te Oct. 1814 indanker Citanten som Rettens Fornegtelse, og enten til at kjendes uefterrettelig og til Hjemviisning paa Vedkommendes Bekostning, eller og til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse, Forandring og bedre Rets Nydelse, en af Fogden over Ringerige og Hallingdalen, J. T. Thams under 3die Mai 1814 paabegynde Udkastelses-Forretning og derunder samme Dag afgivne Eragtning, betræffende det Spørgsmaal:
 
om og hvorvidt, samt i al Fald for hvilken Løsnings-Sum Appellanten kan ansees berettiget til, ifølge Høiesterets Dom af 7de Juni 1809, at løse paa sin Hustrues Vegne Gaarden Nordre- og Halve-Semmen fra Asle Oppen m. v.
 
Bemeldte Eragtning lyder saaledes:
 
Thi afvises den reqvirerede Udkastelses-Forretning. Enhvers Ret reserveres.
 
[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294011 Forts. side:19]
 
Aar 1815 den 12te July blev udi Sagen: Ole Engebrethsen Tytodden contra Foged Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrog, og Asle Oppen. voteret saaledes:
 
1. Mandix: Sagen angaaer en af Foged Thams under 4 May 1814 Eragtning om Udkastelse af Halvparten af Gaarden Nordre Semmen, hvor Ole Tytodden var kiendt berettiget til ved Højesteretsdom af 7 Juni 1809. Marie Christensdatter, Tytoddens kone er den odelsberettigede. Hendes Formynder Erik Kihle blev ved Aggershus Stifts OverRets Dom kiendt berettiget til at løse omtalte Gaard fra Asle Oppen, hvilken Dom blev stadfæstet ved omtalte Højesterets Dom. Maries Værge Ole Tvedten reqvirede da Udkastelse under 28 Apr. 1810. Den Exception Oppen fremlagde biefaldes af den konstituerede Foged Gram, at nemlig en Deelings forretning var nødvendig. Ole Tvedten udtog da d. 23 May 1810 en Stevning til denne Deling. Oppen exiperede at


Indstevnte Peder Andersen Toverud bør, som uberettiget til for Fremtiden at ligge udi Sæter og have Havn i Tydskebjerget, for Citanten, det Bernt Ankerske Fideicommis, under Udkastelses Tvang til Lovens første Faredag, 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse, at ryddeliggjøre hans hidtil havte Sæter i Tydskebjerget. Processens Omkostninger ophæves for begge Retter.
[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294012 Side:20]


Ved den af Sorenskriveren i Soløer og Oudalen, nu afdøde Justitsraad Hans Henrich Scheel, under 19de Februar 1813 afsagde Hjemtingsdom var kjendt saaledes:
et Situasjonskart var nødvendigt. En Kartforretning blev da foretaget af Oberstlieutenant Meisner. Da denne var færdig udtog Tytodden, som nu var gift med Marie, Stevning til delingsforretningen 22 Sept. 1810. Da der Berammelsestiden var svar paa Marken blev der opsat til 15 Juni 1811, Den blev atter opsat til nærmere Bestemmelse af Sorenskriveren paa vedkommendes Reqvisition. Tytodden reqvirede da under 30 April 1812 en Udkastelses Forretning, som blev berammet til 5 May. Under 11 s. M. eragtede Fogden at Højesterets Dommen var forældet. Under 14 Octo. 1812 continueredes med Delingsforretningen. 10 Nov. 1812 blev Retten atter sat til Delingsforretningen. Dom blev afsagt 18 Decb. s. A. hvorved Forliget blev stadfæstet. StiftsOverrets Dom af 26 April 1813 stadfæstede denne Dom. 27 April 1813 kontinueredes med Forretningen af 30 Apr. 1812, som blev berammet at foretages 29 April 1813 kl. 8. Ved hvilken Lejlighed Citanten udeblev 5 Timer. Administrators Forretning 4 Maj 1813, eragtede at han forbeholdt sin Ret i Anledning af sit Møde. Under 3 May 1814 blev efter Reqvis. af 22 April 1814 Udkastelses Forretning foretaget, men Fogden eragtede at den ej kunde foretages. Denne er det nu som er under Paakiendelse. Den fornemste Indvending er at Højesterets Dom skulde være præskriberet. Men det er den ikke, da der er giort alt for at komme i Gaardens Besiddelse. 5 Aar var ikke forløben fra 7 Juni 1809 førend 1814, og da var allerede meget skeet. At Tytodden ej mødte i rette Tiid synes ej at gjøre noget til Sagen. Han kunde ej heller strax stævne paa nye, førend til Faredag. Højesterets Dom maa ej heller forandres. hvad Indløsningssummen angaar. Taxations Forretningen af 25 July 1812 maa og lægges til grund, saaledes at halvparten eller 815 rd. betales omskrevne overeensstemmende med Fdg. 5 Jan. 1813. Omkostninger og Erstatning var falde væk, da Tytodden tildeels har været in mora; thi concluderes:


Contra-Citanten Peder Andersen Toverud bør for sin eiede Part i Gaarden Toverud være berettiget til fremdeles Sæterliggen i Skovstrækningen Tydskebjerget, imod til Sammes Eier at svare saadan Afgift, som forhen er betalt; følgelig bør han ogsaa for det Bernt-Ankerske Fideicommisses Tiltale under Sagen fri at være. Processens Omkostninger ophæves.
Den paaankede Eragtning af 3 May 1814 underkiendes; hvorimod Foged Jacob Tullin Thams’s


Administrationen for det Ankerske Fideicommis har ved Contra-Stevning af 10de Januar d. A. indanket ovenanførte Stiftsoverrets-Dom til Stadfæstelse.
[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294012 Side:21]


<span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294013 Forts. side:23]</span>
Ridder af Dannebrog tilpligtes under en daglig Mulkt af 10 rbd. rede Sølv til Præstegieldets Fattigcasse for hver dag han sidder Dommen overhørig, strax efter denne Højesterets Doms lovlige Forkyndelse for Citanten O. E. Tytodden paa nye at foretage den under 22 April 1814 reqvirerede Udkastelse hos Asle Oppen af halve Gaarden Nordre Semmen og at fremme samme efter bemeldte Reqvisition imod at O. E. Tytodden erlægger til Asle Oppen den ved Højesterets Dom af 7 Juni 1809 bestemte Løsningssum 2288 rd. 17 ½ s. DC efter det i Fdg. 5 Jan. 1813 dens medfølgende Tabel lit. A. bestemte Indløsnings Forhold med 60 rbdr. S. V. for 100 rd. DC, samt ligeledes de efter bestemte Taxations forretningen af 25 July 1812 for Forbedringer bestemte Værdie 815 rd. DC ligeledes efter Indløsningsforholdet i formeldte Fd. 5 Jan. 1813 i dens medfulgte Tabel lit. A. med 25 rbd. S. V. for 100 rd. DC. Processens Omkostninger for Højesteret ophæves.


<b>Aar 1815 den 13 July blev udi Sagen Peder Andersen Toverud contra Administrationen for det Ankerske Fidei Commis voteret saaledes:</b>
2. Collett: Den af Hielms giorte Indstilling om Sagen kunde foretages, uagtet Fogden ey var stævnet for Rettens Fornægtelse, er ugrundet. Sagens historie viser at Tytodden fuldkommen har opfyldt sin Pligt; derimod har Vederparten traineret Sagen saa meget som mueligt. Hvad Summen angaaer, da troer jeg at efterdi Højesterets Dommen stadfester Aggershus Stifts Overrets Dom af 1807, maa den omskrives Daler for Daler, da det er den sidste Dom der har fastsat Summen til 2288 rd. 17 ½ s. Den af Hielm nedlagte Subsidielle Paastand, da er den ej hjemlet ved nogen Contrastævning, ej heller kan Fdg. 5 Apr. 1811 gives tilbagevirkende kraft. Paa disse Grunde, og da jeg er eenig med Mandix, varierer jeg kun fra ham at de 2288 rd. 17 ½ s. bestemmes efter Omskrivningsforholdet Daler for Daler.


1. <b>Brochman:</b> Sagen angaaer Citantens Ret til Sæterligning og Havning i Contra Citanternes Skov
3. Debes: Eenig med Collett; dog troer han at Tytoddens Ret forbeholdes ham, forsaavidt Godset maatte være forringet.


<span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294014 Side:24]</span>
4. Motzfeldt: eenig med Mandix; kun troer han at Forringelserne i Gaarden siden Taxationen bør forbeholdes.


Tydskebierget i Hoffs Præstegiæld. Denne sin Ret grunder Citanten paa mangeaarig Hævd og har med flere Vidner godtgiort at have udøvet det paastaaede Brug i umindelige Tider. Men naar man paa den anden Side betragter at der under Sagen er beviist at Citanten stedse har været forbunden til for saadan Brug at svare en aarlig Afgift, saa kan det ej anderledes ansees end at han har havt samme i Forlehning, hvoraf følger at han ej kan fange Hævd paa samme, men at Ejeren af Tydskebierget maa kunne være berettiget til at udsige ham fra bemeldte Brug; Jeg skulle derfor Conkludere saaledes:
5. Kiønig: eenig med Collett.


<span id="rp-innrykk">StiftsOver Rettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.</span>
6. Omsen: Præliminariter anmærkes et genus cavsæ


2. <b>Motzfeldt:</b> Bygselseddelen af 18 Juni 1793 giælder kun paa 3 Aar, og kan ej giælde mod Contra Citanten. HovedSpørgsmaalet er om den bestemte Afgift kan ansees at have ophævet Hævden. 5-5-3 og 4 lægger ej Hindring for at fange Hævd fordi jeg betaler en Afgift, da dette ej kan kaldes Forlehning. Vidnerne have desuden godtgiort at de have havt Hævd i over 50 Aar, hvortil kommer at Skiødet af 26 Juni 1782 ej overdrager Ankers Familie Skover med anden Rettigheder, end der havdes; thi concl:
[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294013 Side:22]


<span id="rp-innrykk">Den under 19 Febr. 1813 afsagte HiemtingsDom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.</span>
angaaer Rettens Fornægtelse. Altsaa maa Sagen blive at paakiende. Men da Fogden Thams ej er stævnt til at modtage Dom, saa formenes at han ej kan dømmes til under Mulkt at foretage nogen Exekutions Forretning eller at han paa anden Maade kan blive at dømme. Nærværende Sags Spørgsmaal ere:


3. <b>Kiønig:</b> Ved de under Sagen indhentede Vidneforklaringer erfarer man at Citanten for hans paaboende Gaardepart har benyttet Sæter udi den Indstævnte tilhørende Skovstrækning Tydskebierget fra meget lang Tiid tilbage, hvoraf det kunde synes at denne Rettighed for ham ved Hævd var erhvervet; men naar man erfarer at der for dette Brug har været erlagt en vis aarlig Afgivt, saa troer jeg ikke at Hævd in casu kan finde Sted; skiøndt jeg ikke antager at der ved den udgivne Fæsteseddel af 1793 kunde være tilintetgiort, ifald den havde fundet Sted. Jeg er derfor af den Formeening at: StiftsOverrettens Dom ved Magt kiendes; thi conc:
1. om Prætendentens Ret er præskriberet. Dette kan ej antages deels paa den Grund at der ej er forløben fulde 5 Aar mellem Højesterets Dommen af 7 Juni 1809 og Reqvisit. af 30 April 1814, deels og fornemmelig fordi Fdg. 5 April 1811 ej er anvendelig paa Sagen. 


<span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294014 Side:25]</span>
2. om Løsningssummen skall omskrives, og i saa fald efter hvilket Forhold og i al Fald om Citanten har Ret at paastaae at den bør henstaae til 2 Aar efter Freden. Som Grund for at Løsningssummen ej skulde omskrives har Citanten anbragt at han i 1812 har tilbudet Løsningssummen; men foruden at dette Tilbud ej kan siges at være fuldkommen godtgiort med Vidnerne førte 12 Aug. 1813, saa kan ikke formeentlige Tilbud ej tillægges nogen videre Virkning, da Citanten selv beholdt Pengene. Løsningssummen 2288 rd. 20 s. maa altsaa gaa over til lig Sum, Rbd. S. V. ligesom det er klart at naar Citanten vil have Ejendommen bør han og udrede Løsningssummen mod Ejendommens Overleverelse.  


<span id="rp-innrykk">StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.</span>
3. om Citanten tilkommer nogen Opretning etc. Da deels Sagens Omstændigheder, deels Citantens egen Forhold og Fremgangsmaade ere Aarsag i at han endnu ej er kommen i Besiddelse af det omhandlede Gods, saa kan han ej heller tilkomme nogen Opretning; thi concl:


4. <b>Collett:</b> Fuldkommen eenig er jeg med Motzfeldt angaaende Sagens egentlige Qvæstion hvorvidt Fæsteseddelen af 1793 kan have interrumperet Hævden. Efter at have giennemgransket Vidnesbyrdene forekommer det at Strækningen har været Alminding, som man har benyttet sig af mod en aarlig kiendelse. Jeg troer ikke at den har hævet Hævden. Den til Vidnerne fremsatte 2den Qvæstion bestyrker mig i min Mening, da man ej kan troe de saa længe skulde have nydt saa betydelige Rettigheder for saa ubetydelig en Afgift. Ved Skiødet fik heller ej Ankers Familie større Ret end der forhen hvilede paa Skoven. Jeg konkluderer saaledes for det første som Motzfeldt.  
Ole Engebrethsen Tytodden forbeholdes Ret at lade Højesterets Dommen af 7 Juny 1809 exeqvere mod at erlægge Løsningssummen for Gaarden Nordre Semmen med 2288 rbd. 20 s. S. V. og mod i Overeenstemmelse med Taxationsforretningen


5. <b>Omsen:</b> Hvor Betaling, leje, Afgift, Rekognition finder Sted, der erkiendes en andens Ejendom, og hvor saadan Erkiendelse haves, der kan ej Hævd finde Sted. Denne Sætning, anvendt paa Sagen, viser at StiftsOverrettens Dom bliver lovbundet, og derfor iøvrigt refererer jeg mig til Kiønigs Votum samt concluderer:
[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294013 Side:23]


<span id="rp-innrykk">StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.</span>
af 25 July 1812 at erlægge ham Erstatning for Forbedringer 815 rdr., der efter Fdg. 5 Jan. 1813 bliver at beregne til 25 rbd. S.V. for 100 dr. DC. For øvrigt friefindes Indstævnte fra Citantens Tiltale i denne Sag. Processens Omkostninger ophæves.


6. <b>Mandix:</b> af samme Meening.
7. Justitiarius: Højesterets Dom kan ej være forældet, da Citanten i betimelig Tiid stævnede til Udkastning, hvorfra han ved Indstævntes Exceptioner ene er bleven forhindret. Ligesaalidet kan OdelsRetten være forspildt. Løsningssummen 2288 rdr. 17 ½ s. DC bør bestemmes til S. V. Daler for Daler, for Resten eenig med Collett. Samtlige Tilforordnede vedtog Conclusionen saaledes, undtagen Assessor Omsen, der henholdt sig til sit Votum:


7. <b>Justitiarius:</b> er ligeledes af denne Mening. Foruden 5-5-3, som viser at man ej kan faae Hævd paa Forlehning, gives der et andet Lovsted, som udtrykkelig siger der ej haver Hævd naar Tingen har været til Leje.
Den paaankede Eragtning af 3 May 1814 underkiendes, hvorimod Fogden Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrog, bør under en Mulkt af 10 rbdr. rede Sølv til Præstegiældets Fattigcasse for hver Dag han sidder Dommen overhørig strax efter denne Højesterets Doms lovlige Forkyndelse paa nye foretage den under 22 April 1814 reqvirerede Udkastelse af halve Gaarden Nordre Semmen, og at fremme samme efter bemeldte Reqvisition imod at Ole Engebrethsen Tytodden erlægger til Asle Oppen den ved HøjesteRets Dom af 7 Juny 1809 bestemte Løsningssum 2288 rdr. 17 ½ s. DC i Rigsbankpenge Sølv Værdie Daler for Daler, samt ligeledes de efter Taxationsforretningen af 25 July 1812 for Forbedringer bestemte 815 rd. DC efter OmskrivningsForholdet: 25 Rbdaler S. V. for hver 100 rdr. DC. Processens Omkostninger for Højesteret ophæves.


<span id="slutning"><center><b>D O M :</b></center></span>
D O M :


Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.  
Den paaankede Eragtning af 3die Mai 1814 underkjendes. hvorimod Foged Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrogen, bør, under Mulct af 10 Rbdlr. rede Sølv til Præstegjeldets Fattig-Casse, for hver Dag, han sidder Dommen overhørig, strax efter denne Høiesterets Doms lovlige Forkyndelse, paany foretage den under 22de April 1814 reqvirerede Udkastelse af halve Gaarden Nordre-Semmen, og at fremme Samme efter bemeldte Reqvisition, imod at Ole Engebrethsen Tytodden erlægger til Asle Oppen den ved Høiesterets Dom af 7de Juni 1809 bestemte Løsnings-Sum 2288 Rd. 17 ½ s. D. C. i Rbpenge Sølvværdie, Daler for Daler, samt ligeledes de efter Taxations-Forretningen af 25de Juli 1812 før Forbedringer bestemte 815 Rd. D. C. efter Omskrivnings-Forholdet med 25 Rbd. Sølvværdie for hvert 100 Rd. D. C. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.


[[Kategori:Høyesterett]]
[[Kategori:Høyesterett]]

Sideversjonen fra 15. jun. 2020 kl. 17:36


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1815-07-12
Publisert: Den Norske Rigstidende 1815 No. 69 side 3
Stikkord:
Sammendrag: Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
Saksgang: Høyesterett HR-1815-4, Ordens No. 1, Løbe No. 4/1815
Parter: Ole Engebrethsen Tytodden mot Asle Oppen og Foged Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrogen
Forfatter: Mandix, Collett, Debes, Motzfeldt, Kiønig, Omsen, Bull
Lovhenvisninger:


Ved Høiesterets-Stevning af 31te Oct. 1814 indanker Citanten som Rettens Fornegtelse, og enten til at kjendes uefterrettelig og til Hjemviisning paa Vedkommendes Bekostning, eller og til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse, Forandring og bedre Rets Nydelse, en af Fogden over Ringerige og Hallingdalen, J. T. Thams under 3die Mai 1814 paabegynde Udkastelses-Forretning og derunder samme Dag afgivne Eragtning, betræffende det Spørgsmaal:

om og hvorvidt, samt i al Fald for hvilken Løsnings-Sum Appellanten kan ansees berettiget til, ifølge Høiesterets Dom af 7de Juni 1809, at løse paa sin Hustrues Vegne Gaarden Nordre- og Halve-Semmen fra Asle Oppen m. v.

Bemeldte Eragtning lyder saaledes:

Thi afvises den reqvirerede Udkastelses-Forretning. Enhvers Ret reserveres.

Forts. side:19

Aar 1815 den 12te July blev udi Sagen: Ole Engebrethsen Tytodden contra Foged Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrog, og Asle Oppen. voteret saaledes:

1. Mandix: Sagen angaaer en af Foged Thams under 4 May 1814 Eragtning om Udkastelse af Halvparten af Gaarden Nordre Semmen, hvor Ole Tytodden var kiendt berettiget til ved Højesteretsdom af 7 Juni 1809. Marie Christensdatter, Tytoddens kone er den odelsberettigede. Hendes Formynder Erik Kihle blev ved Aggershus Stifts OverRets Dom kiendt berettiget til at løse omtalte Gaard fra Asle Oppen, hvilken Dom blev stadfæstet ved omtalte Højesterets Dom. Maries Værge Ole Tvedten reqvirede da Udkastelse under 28 Apr. 1810. Den Exception Oppen fremlagde biefaldes af den konstituerede Foged Gram, at nemlig en Deelings forretning var nødvendig. Ole Tvedten udtog da d. 23 May 1810 en Stevning til denne Deling. Oppen exiperede at

Side:20

et Situasjonskart var nødvendigt. En Kartforretning blev da foretaget af Oberstlieutenant Meisner. Da denne var færdig udtog Tytodden, som nu var gift med Marie, Stevning til delingsforretningen 22 Sept. 1810. Da der Berammelsestiden var svar paa Marken blev der opsat til 15 Juni 1811, Den blev atter opsat til nærmere Bestemmelse af Sorenskriveren paa vedkommendes Reqvisition. Tytodden reqvirede da under 30 April 1812 en Udkastelses Forretning, som blev berammet til 5 May. Under 11 s. M. eragtede Fogden at Højesterets Dommen var forældet. Under 14 Octo. 1812 continueredes med Delingsforretningen. 10 Nov. 1812 blev Retten atter sat til Delingsforretningen. Dom blev afsagt 18 Decb. s. A. hvorved Forliget blev stadfæstet. StiftsOverrets Dom af 26 April 1813 stadfæstede denne Dom. 27 April 1813 kontinueredes med Forretningen af 30 Apr. 1812, som blev berammet at foretages 29 April 1813 kl. 8. Ved hvilken Lejlighed Citanten udeblev 5 Timer. Administrators Forretning 4 Maj 1813, eragtede at han forbeholdt sin Ret i Anledning af sit Møde. Under 3 May 1814 blev efter Reqvis. af 22 April 1814 Udkastelses Forretning foretaget, men Fogden eragtede at den ej kunde foretages. Denne er det nu som er under Paakiendelse. Den fornemste Indvending er at Højesterets Dom skulde være præskriberet. Men det er den ikke, da der er giort alt for at komme i Gaardens Besiddelse. 5 Aar var ikke forløben fra 7 Juni 1809 førend 1814, og da var allerede meget skeet. At Tytodden ej mødte i rette Tiid synes ej at gjøre noget til Sagen. Han kunde ej heller strax stævne paa nye, førend til Faredag. Højesterets Dom maa ej heller forandres. hvad Indløsningssummen angaar. Taxations Forretningen af 25 July 1812 maa og lægges til grund, saaledes at halvparten eller 815 rd. betales omskrevne overeensstemmende med Fdg. 5 Jan. 1813. Omkostninger og Erstatning var falde væk, da Tytodden tildeels har været in mora; thi concluderes:

Den paaankede Eragtning af 3 May 1814 underkiendes; hvorimod Foged Jacob Tullin Thams’s

Side:21

Ridder af Dannebrog tilpligtes under en daglig Mulkt af 10 rbd. rede Sølv til Præstegieldets Fattigcasse for hver dag han sidder Dommen overhørig, strax efter denne Højesterets Doms lovlige Forkyndelse for Citanten O. E. Tytodden paa nye at foretage den under 22 April 1814 reqvirerede Udkastelse hos Asle Oppen af halve Gaarden Nordre Semmen og at fremme samme efter bemeldte Reqvisition imod at O. E. Tytodden erlægger til Asle Oppen den ved Højesterets Dom af 7 Juni 1809 bestemte Løsningssum 2288 rd. 17 ½ s. DC efter det i Fdg. 5 Jan. 1813 dens medfølgende Tabel lit. A. bestemte Indløsnings Forhold med 60 rbdr. S. V. for 100 rd. DC, samt ligeledes de efter bestemte Taxations forretningen af 25 July 1812 for Forbedringer bestemte Værdie 815 rd. DC ligeledes efter Indløsningsforholdet i formeldte Fd. 5 Jan. 1813 i dens medfulgte Tabel lit. A. med 25 rbd. S. V. for 100 rd. DC. Processens Omkostninger for Højesteret ophæves.

2. Collett: Den af Hielms giorte Indstilling om Sagen kunde foretages, uagtet Fogden ey var stævnet for Rettens Fornægtelse, er ugrundet. Sagens historie viser at Tytodden fuldkommen har opfyldt sin Pligt; derimod har Vederparten traineret Sagen saa meget som mueligt. Hvad Summen angaaer, da troer jeg at efterdi Højesterets Dommen stadfester Aggershus Stifts Overrets Dom af 1807, maa den omskrives Daler for Daler, da det er den sidste Dom der har fastsat Summen til 2288 rd. 17 ½ s. Den af Hielm nedlagte Subsidielle Paastand, da er den ej hjemlet ved nogen Contrastævning, ej heller kan Fdg. 5 Apr. 1811 gives tilbagevirkende kraft. Paa disse Grunde, og da jeg er eenig med Mandix, varierer jeg kun fra ham at de 2288 rd. 17 ½ s. bestemmes efter Omskrivningsforholdet Daler for Daler.

3. Debes: Eenig med Collett; dog troer han at Tytoddens Ret forbeholdes ham, forsaavidt Godset maatte være forringet.

4. Motzfeldt: eenig med Mandix; kun troer han at Forringelserne i Gaarden siden Taxationen bør forbeholdes.

5. Kiønig: eenig med Collett.

6. Omsen: Præliminariter anmærkes et genus cavsæ

Side:22

angaaer Rettens Fornægtelse. Altsaa maa Sagen blive at paakiende. Men da Fogden Thams ej er stævnt til at modtage Dom, saa formenes at han ej kan dømmes til under Mulkt at foretage nogen Exekutions Forretning eller at han paa anden Maade kan blive at dømme. Nærværende Sags Spørgsmaal ere:

1. om Prætendentens Ret er præskriberet. Dette kan ej antages deels paa den Grund at der ej er forløben fulde 5 Aar mellem Højesterets Dommen af 7 Juni 1809 og Reqvisit. af 30 April 1814, deels og fornemmelig fordi Fdg. 5 April 1811 ej er anvendelig paa Sagen.

2. om Løsningssummen skall omskrives, og i saa fald efter hvilket Forhold og i al Fald om Citanten har Ret at paastaae at den bør henstaae til 2 Aar efter Freden. Som Grund for at Løsningssummen ej skulde omskrives har Citanten anbragt at han i 1812 har tilbudet Løsningssummen; men foruden at dette Tilbud ej kan siges at være fuldkommen godtgiort med Vidnerne førte 12 Aug. 1813, saa kan ikke formeentlige Tilbud ej tillægges nogen videre Virkning, da Citanten selv beholdt Pengene. Løsningssummen 2288 rd. 20 s. maa altsaa gaa over til lig Sum, Rbd. S. V. ligesom det er klart at naar Citanten vil have Ejendommen bør han og udrede Løsningssummen mod Ejendommens Overleverelse.

3. om Citanten tilkommer nogen Opretning etc. Da deels Sagens Omstændigheder, deels Citantens egen Forhold og Fremgangsmaade ere Aarsag i at han endnu ej er kommen i Besiddelse af det omhandlede Gods, saa kan han ej heller tilkomme nogen Opretning; thi concl:

Ole Engebrethsen Tytodden forbeholdes Ret at lade Højesterets Dommen af 7 Juny 1809 exeqvere mod at erlægge Løsningssummen for Gaarden Nordre Semmen med 2288 rbd. 20 s. S. V. og mod i Overeenstemmelse med Taxationsforretningen

Side:23

af 25 July 1812 at erlægge ham Erstatning for Forbedringer 815 rdr., der efter Fdg. 5 Jan. 1813 bliver at beregne til 25 rbd. S.V. for 100 dr. DC. For øvrigt friefindes Indstævnte fra Citantens Tiltale i denne Sag. Processens Omkostninger ophæves.

7. Justitiarius: Højesterets Dom kan ej være forældet, da Citanten i betimelig Tiid stævnede til Udkastning, hvorfra han ved Indstævntes Exceptioner ene er bleven forhindret. Ligesaalidet kan OdelsRetten være forspildt. Løsningssummen 2288 rdr. 17 ½ s. DC bør bestemmes til S. V. Daler for Daler, for Resten eenig med Collett. Samtlige Tilforordnede vedtog Conclusionen saaledes, undtagen Assessor Omsen, der henholdt sig til sit Votum:

Den paaankede Eragtning af 3 May 1814 underkiendes, hvorimod Fogden Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrog, bør under en Mulkt af 10 rbdr. rede Sølv til Præstegiældets Fattigcasse for hver Dag han sidder Dommen overhørig strax efter denne Højesterets Doms lovlige Forkyndelse paa nye foretage den under 22 April 1814 reqvirerede Udkastelse af halve Gaarden Nordre Semmen, og at fremme samme efter bemeldte Reqvisition imod at Ole Engebrethsen Tytodden erlægger til Asle Oppen den ved HøjesteRets Dom af 7 Juny 1809 bestemte Løsningssum 2288 rdr. 17 ½ s. DC i Rigsbankpenge Sølv Værdie Daler for Daler, samt ligeledes de efter Taxationsforretningen af 25 July 1812 for Forbedringer bestemte 815 rd. DC efter OmskrivningsForholdet: 25 Rbdaler S. V. for hver 100 rdr. DC. Processens Omkostninger for Højesteret ophæves.

D O M :

Den paaankede Eragtning af 3die Mai 1814 underkjendes. hvorimod Foged Jacob Tullin Thams, Ridder af Dannebrogen, bør, under Mulct af 10 Rbdlr. rede Sølv til Præstegjeldets Fattig-Casse, for hver Dag, han sidder Dommen overhørig, strax efter denne Høiesterets Doms lovlige Forkyndelse, paany foretage den under 22de April 1814 reqvirerede Udkastelse af halve Gaarden Nordre-Semmen, og at fremme Samme efter bemeldte Reqvisition, imod at Ole Engebrethsen Tytodden erlægger til Asle Oppen den ved Høiesterets Dom af 7de Juni 1809 bestemte Løsnings-Sum 2288 Rd. 17 ½ s. D. C. i Rbpenge Sølvværdie, Daler for Daler, samt ligeledes de efter Taxations-Forretningen af 25de Juli 1812 før Forbedringer bestemte 815 Rd. D. C. efter Omskrivnings-Forholdet med 25 Rbd. Sølvværdie for hvert 100 Rd. D. C. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.