HR-1815-65
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-12-08 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1816 No. 4 side 4 |
| Stikkord: | Erstatningsrett, Uberettiget sikring, Mortifikasjon |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Bamble sorenskriverembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-65, Ordens No. 29, Løbe No. 65/1815 |
| Parter: | Hans Thoresen Høen paa egne eller Myndlings Søren Amundsens Vegne, mot Hans Eliasen Høen |
| Forfatter: | Arntzen, Collett, Mandix, Motzfeldt, Sorenskriver Koren, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Citanten har ved udtagen Høiesterets-Stevning af 28de December 1814 indanket enten til at kjendes uefterrettelig at være, eller og til Underkjendelse og Forandring en af Aggershuus Stiftsoverret den 18de April 1814 afsagt Dom i en Sag, angaaende Lovligheden af en af Citanten hos Indstevnede effectueret Arrest for de ham i Følge Høiesteretsdom af 2den Februar 1807 tilkommende Erstatninger formedelst Forringelser paa hans som Odelsgods indløste Andeel i Gaarden Høen m. v. Bemeldte Dom lyder saaledes:
Underrettens Dom bør ved Magt at stande, og bør Appellanten Hans Thoresen Høen paa sin Myndling Søren Amundsens Vegne saaledes nu betale til Indstevnede Hans Eliasen Høen, for Spot, Skade og Creditspilde, tilsammen 150 Rbd. S. V., og endvidere i Erstatning for Føderaad 99 Rbd. S. V., de sidste med Renter fra Contra-Stevningens Datum den 28de Juli 1810, indtil Betaling skeer. Desuden bør Appellanten erlægge i Bøder til Bamble Præstegjelds Fattig-Casse 10 Rbd. S. V. Endelig bør Appellanten til Indstevnede betale Processens Omkostninger for begge Retter tilsammen med 100 Rbd. S. V.; ligesom og bøde til Justits-Cassen saameget, som Stiftsoverrettens Dom og Segl koster. At efterkommes o. s. v.
Ved den af Sorenskriveren i Bamble, Justitsraad Hans Holst de Klöcker under 4de Decbr. 1811 afsagte Hjemtingsdom er saaledes kjendt for Ret:
Den af Hans Thoresen paa Myndling Søren Amundsens Vegne hos Hans Eliasen Høen under 30te October 1807 begyndte og paafølgende 11te November sluttet effectueret Arrest underkjendes, hvorimod Hans Thoresen paa Søren Amundsens Vegne bør at betale til Hans Eliasen for Spot, Skade og Creditspilde 500 Rd. efter gode Mænds Vurdering; endvidere bør han at betale til Hans Eliassen Follouget med 330 Rd. med Renter fra Contra-Stevningens Dato, 28de Juli 1810, til Betaling skeer; ligesom og i Bøder til Bamble Sogns Fattig-Casse 10 Rd., og endelig til Hans Eliasen i Processens Omkostninger 250 Rd. 2 Mk.; hvilket Alt efterkommes bør o. s. v.
Aar 1815, Fredagen den 8 Decbr. blev i Sagen Hans Thoresen Høen paa hans Myndling Søren Amundsens Vegne contra Hans Eliasen Høen voteret saaledes:
1. Arntzen: Wed Underretsdom af 26 Aug. 1805 blev indstævnte H. E. Høen tilpligtet for Myndlingen Søren Amundsen med Værge Appellanten Hans Thoresen at ryddiggiøre og fravige 2 Huder, 4 Skind i Gaarden Høen, hvortil Søren Amundsen var odels og løsningsberettiget. Fravigelsen skulde skee mod at H. Eliasen derfor skulde faae 2000 rdr. DC samt det paa Gaarden hvilende Folloug eller Føderaad er
stattet efter uvillige Mænds Skiøn. Denne Dom blev stadfæstet af Aggershuus Stiftsret 24 Feb. 1806 og ved Højesteret d. 2 Febr. 1807 med Tillæg at Parternes Ret til Godtgiørelse for Forbedringen og Forringelser forbeholdes efter uvillige Mænds Skiøn. Hans Thoresen lod derpaa under 3 July og 16 Septbr. 1807 afholde enkelt og dobbelt Taxt over Forringelser og Forbedringer, ved hvilken sidste Forretning Forringelserne bleve ansatte til 2060 rd. DC, fra hvilke dog skulde gaae Forbedringerne 12 rd. og Follouget for 3 Aar med 330 rdr., tilsammen 342 rdr., hvilke fradrages fra Forringelserne, hvis Beløb altsaa er 1718 rdr. Under 18 Octbr. 1807 reqvirerede Hans Thoresen Arrest hos Hans Eliasen og denne blev paabegyndt 30 Octbr. og continuerede 2, 10 og 11 Novbr. s. A. Hans Eliasen protesterede mod Arresten samt foreviiste Stiftsoverretsstævning til Paaanke af Taxationsforretningerne, men efter megen Wentilation frem og tilbage, og efter at Hans Eliasen havde stillet Caution for Løsøret 500 rdr., blev dog Arrest effectueret baade i Gaarden, Løsøret, og de hos Isaach Tollefsen staaende 299 rdr. DC. Denne Arrest forfulgte Hans Thoresen i lovlig Tiid, men Sagen om samme blev fra Tid til anden udsat for Hans Eliasen indtil Taxations forretningerne vare prøvede ved Domstoelene. Endelig faldt Højesterets dommen d. 8 Febr. 1810, hvorved bemeldte Forretninger bleve kiendte uefterrettelige. Hans Eliasen reqvirerede derpaa og Lod afholde under 24 Martz og 3 May 1810 enkelt og dobbelt Taxt over den Skade og Tort, han formeentlig skulde have lidt ved Arrestforretningen, og derefter under 28 Juny s. A. udtage Contrastævning, der blev incamineret 23 Aug. næst efter, hvorved han paastaaer Arrestforretningen kiendt uefterrettelig og sig tillagt Erstat-
ning for Tort og Creditspilde m. v. Den 4. Decbr. 1811 falder der Dom ved Hiemtinget, hvorved Hans Thoresen blev tilpligtet at betale Hans Eliasen 500 rdr. DC i Reparation, 330 rdr. for Føderaadet og 250 rd. 2 s. i Omkostninger, hvorhos han tillige bliver mulkteret paa 10 rdr. til Bamble Sogns Fattigcasse. Denne Dom blev stadfæstet ved Aggershuus Stiftsoverret d. 18 April 1814. Forinden jeg indlader mig i Sagens Realitet, maa jeg først gaae den af Appellanten fremsatte Indsigelse, at han nemlig urettelig skal være nægtet Anstand d. 6 Novb. 1811, i møde. Tager man da i Betragtning at han modtog Udskriftet af det i Sagen Passerede den 30 Septbr. næstforhen, saa har han havt Tiid af fulde 5 Uger til at deducere Sagen, og altsaa kan han aldeles ikke siges at være bleven overilet, hvoraf følger at hans Exception ej kan nyde Biefald, men Sagen maa blive endeligen at paakiende. Den angaaer 1. den Erstatning, som Indstævnte formeentligen skal tilkomme for den hos ham giorte Arrest og 2. Betalingen for det taxerede Folloug.
1. Hvad dette angaaer, da ligger det baade i Tingens Natur og i 1-19-21 at den, der giør Arrest uden dertil at være beføjet, bør erstatte Skaden. Den af Appellanten til sin Fordeel paaberaabte Fdg. 13 Janv. 1792 er ham snarere til Skade end Gavn. De Poster, for hvilke Indstevnte har paastaaet Erstatning bestaar i følgende:
a. Afsavnet af Løsøret.
b. fordi han var betaget Raadigheden af Gaarden og kunde have solgt den.
c. for Afsavnet af Pengene hos Isach Tollefsen.
d. fordi han formeentlig bestandig skal have været nødt til at lade 1500 rd. ligge for sig i Anledning af
Processen og;
e. for Tort og Kreditspilde.
a. Han er vel fremdeles vedblevet Bruget af sit Løsøre, men maatte derfor stille en Caution af 500 rdr. som han deponerede hos sin Cautionist, og hvoraf han vel fik 100 rd. tilbage et halv Aar efter, men de øvrige bleve staaende indtil Højesteretsdom var falden. Han har følgelig lidt Tab ved afsavnet af disse Penge, som han ellers kunde have brugt til sin Gavn.
b. Det er ej allene oplyst at han fuldkommen har havt Raadighed over sin Gaard, men det er tillige ej godtgiort at han, som foregivet, kunde have solgt den.
c. Det er oplyst at Indstævnte har oppebaaret Renterne af den hos Isaach Tollefsen opestaaende Capital, ligesom det ej heller er beviist at han har lidt nogen Skade ved at lade disse Penge henstaae.
d. Denne Post maa med Hensyn til Proceduren ved Stiftsretten og H.Ret ansees som desereret; og
e. er det ved flere Contravidner godtgiort at Hans Eliasen efter Arresten har været anseet for at være ligesaa god som før samme; men naar man læser Widnernes Forklaringer med Opmærksomhed, saa er det klart at dette kun har Hensyn til hans Person, men aldeles ej til hans Credit, der altid maa lide ved Arrest, hvilket og er bestyrket ved flere af Vidnernes Provemaal.
2. Angaaende Føderaadet, da er der i saa Henseende ingen Ueenighed mellem Parterne. Hvad endelig angaaer den Hans Thoresen tilpligtede Mulkt, da troer jeg dog at samme maa kunne bortfalde; thi han ved d. 19 Aug. 1811, da Udsættelse bevilgedes ham, fuldkommen berettiget til at erholde den for
at giennemgaae Sagen, og procedere den til Doms, og at han ej afbenyttede den kunde i al fald kun medføre Tab for ham selv, og man kan ej med Hensyn til Omstændighederne antage at han har havt til Hensigt at udhale Sagen. Stiftsoverrettens Dom vil altsaa blive at stadfæste, med den anførte Undtagelse; Processens Omkostninger ville for denne Ret, ligesom for de foregaaende Retter blive at ophæve, deels fordi at Sagen er problematisk, deels fordi de ergangne Domme ej i det hele bleve stadfæstede;
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at den Hans Thoresen Høen idømte Mulct og Processens Omkostninger bortfalde. Processens Omkostninger for HøjesteRet ophæves.
2. Collett: Da jeg i det væsentlige er eenig med Arntzen vil jeg kun giøre nogle enkelte Anmærkninger:
Hvad det præliminære Spørgsmaal, om Sagen qvalificerer sig til Hiemviisning, angaaer, da er jeg saa meget mer eenig med ham at den ej kan finde Sted, som Appellanten foruden den lange Udsættelse fra 19 Aug. til 6 Novb. 1811. allerede forhen havde nydt adskillige Udsættelseer i Sagen. Betræffende Spørgsmaalet om Erstatning for den ved Arresten lidte Spot og Skade, da vil jeg blot tillægge den Bemærkning, at naar man skulde frietages for samme paa Grund af hvad simple Laugrettesmænd ved forskiellige indviklede og tildeels captieuse Qvæstioner kunde udsige, saa vilde vel siælden eller aldrig saaden Opretning finde Sted. Dersom Appellanten vilde have været føjelig, saa havde Indstævnte tilbudt ham Sikkerhed nok. Begge Parter have været vrangvillige og saa meget meer maa Omkostningerne hæves som Underdommeren ej har, overeensstemmende med
Fdg. 3 Juny 1796, har været Hans Thoresen behiælpelig. Hvad endelig angaaer Hielms Paastand om Mortifikation paa de af Indstævntes Sagfører brugte Udtrykke, da formener jeg at samme er saa meget meer ubeføjet som han i alle Dele selv har tilladt sig ligesaa vanskelige Udtrykke mod Indstævnte. Saaledes refererer jeg mig til Arntzens Conclusion.
3. Mandix: eenig med Arntzen.
4. Motzfeldt: ligeledes.
5. Kiønig: Jeg troer ej at ProcesOmkostninger med Grund kan ophæves, da Hans Eliasen har vundet Sagen ved de foregaaende Retter, og at Hans Thoresen følgelig ej var beføjet til dens Indstævning. Jeg tiltræder derfor Arntzens Votum med det Tillæg at Appellanten betaler Indstævnte Processens Omkostninger for alle Retter med 150 Rb. RS.
6. Koren: Betræffende Sagens Hiemviisning eenig med Arntzen. Derimod finder jeg at da Arresten blev reqvireret, Hans Thoresen da maatte ansees at have Ret til at forlange samme, siden denne Arrest allene skeedte til Sikkerhed for hvad der skulde betales for de da taxerede Forringelser; og siden kiøbesummen for Gaarden allerede var afleveret. Da derimod Hans Thoresens Fremgangsmaade under Arresten deels ved ej at stille Caution da Pengene bleve præsenterede i Retten, og deels ved senere ej at ville stille den af Indstævnte fordrede Mod-Caution, har denne Fremgangsmaade giort at Arresten i den Henseende maa antages at være ulovlig fastsat og effektueret, og Indstævnte
altsaa tilkomme for den derved tilføjede Skade og Tab, Erstatning. Og da man seer af Proceduren for Stiftsretten at Citanten fra 6 April 1812, da Sagen blev incamineret, og uagtet han i Brev af 10 May næstefter tilstod at have modtaget den ansøgte Bevilling, men desuagtet ej udtaget nogen Stævning efter samme Bevilling førend d. 12 Decbr. s. A. saa troer jeg paa Grund af Fdg. 3 Juny 1796 at han ej allene maa blive pligtig til at betale sin Wederpart Processens Omkostninger for denne Ret men endog at udrede Bøder til Bamble Sogns Fattigcasse, hvorimod Sagens Omkostninger for denne Ret ville blive at ophæve. Ieg tiltræder altsaa Arntzens Conclusion med den Forandring: at Hans Thoresen for Sagens lange og ubenyttede Henstand ved Stiftsoverretten bør betale Indstævnte Hans Eliasen Processens Omkostninger for denne Ret med 100 Rbd. S. V. og bøde til Bamble Sogns Fattigcasse 20 rbd. S. V.
7. Justitiarius: At Sagen ej bør afvises, er jeg eenig i. Sagens Hoved Qvæstioner ere:
1. om Arresten er lovlig eller ej, og;
2. i sidste fald, hvad Erstatning deraf flyder.
1. Det er klart at Arresten var aldeles ulovlig, da Stiftsoverretsstævningen suspenderede Forretningernes Gyldighed, ligesom Højesteretsdommen kun forbeholdt Erstatning for Forringelser, ej tildømte dem.
2. Af det anførte følger umiddelbar at Erstatning maa finde Sted, som i saa Henseende passelig er bestemt af Underretten. Naar som følge heraf Hans Eliasen ingen Omkostninger tillægges, synes mig Retten giør sig skyldig i en Inconseqvents. Angaaende den paastaaede
Mortifikation, da seer jeg aldeles ingen Grund til at indvilge den; thi concl:
Stiftsoverrettens Dom, bør ved Magt at stande. I Processens Omkostninger for Højeste Ret betaler Appellanten til Indstævnte 100 Rbd. R. S.
Arntzen gaaer over til Justitiarii Meening angaaende Processens Omkostninger for alle Retter; ligesaa Mandix.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande; dog saaledes, at den Hans Thoresen Høen ved Underretten idømte Mulct til Bamle Sogns Fattig-Casse bortfalder. Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Appellanten Hans Thoresen Høen til Jndstevnede Hans Eliasen med 100 Rbd. rede Sølv.