Rt-1879-785

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1879-07-05
Publisert:	Rt-1879-785
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.Nr. 229/1 1879
Parter:	Kapt. J. Bonnhorst som Fører af Dampskibet «Arion» (Heyerdahl) mod Kapt. M. Knight som Fører af Brig «Isabel» (Ihlen).
Forfatter:	Ottesen, Blich, Løvenskjold, Manthey, Saxlund, Thomle samt Justitiarius Thomle
Lovhenvisninger:

Assessor Ottesen: Den 22 Juli 1876 fandt der om Eftermiddagen Kl. omtrent 2 1/2 i Skagerak et Sammenstød Sted mellem det tydske Dampskib «Arion», Kapt. Bonnhorst, og den engelskte Brig «Isabel», Kapt. Knight. Sammenstøbet havde til Følge, at Briggen fik Styrbords Boug indslaaet og efter en kort Stunds Forløb blev fyldt med Vand. Ogsaa Dampskibet led endel Skade, men kunde dog tage Briggen, hvis Mandskab var kommet ombord i Dampskibet, paa Slæb og bringe den den følgende Dag ind til Arendal. Den 24 Juli blev der optaget Søforklaring dersteds, og den 25 s. M. afholdt Kapt. Knight en Arrestforretning paa "Arion", hvorefter han den 26 anlagde Søretssag mod Kapt. Bonnhorst, hvorunder han paastod Stadfæstelse af Arrestforretninge samt Tilkjendelse af Erstatning stor 2900 Spd. Efter fra sin Side at have udtaget Kontrastevning paastod derimod Kapt. Bonnhorst, at Kapt. Knight skulde tilpligtes at erstatte den "Arion" tilføiede Skade med 6610 Rm$, at Arresten skulde ophæves og at Kapt. Knight skulde tilbliptes at betale Erstatning i Anledning af samme. Ved den derefter i Sagen af Arendals Søret under 18 Oktbr. s. A. afsagte Dom blev saaledes kjendt for Ret: Den under 25 Juli 1876 afholdte Arrestforretning stadfæstes. Konracit., Kapt. Borhorst som Fører af Dampskibet "Arion" bør til Hovedcit., Kapt. M. Knight som Fører af Brig "Isabel", betale 2600 Spd. med 5 pct. aarlig Rente deraf fra 24 Juli 1876 ti Betaling sker, samt i Proces- og Arrest-Omkostninger 100 Spd. Hovedcit. bør for Kontracit.s Tiltale i denne Sag fri at være." Denne Dom er derefter af Kapt. Bonnhorst ved Hovedstevning og af Kapt. Knight ved Kontrastevning indanket for Høiesteret, hvor Hovedappell. har gjentaget sin Paastand for Søretten, medens derimod Konraappell. har paastaaet Sørettens Dom stadfæstet, dog saaledes, at Erstatningsbeløbet fastsættes ti Kr. 11099.13 med Renter og Omkostninger saaledes som i den nævnt. Begge Parter have paastaaet sig tilkjendt Processomkostninger for Høiesteret.

Under den nvnte Søforklaring har «Arions» Kapt. fremlagt et Udtog af sin Journal, hvori det heder, at «Arion» ved det nævnte Klokkeslet faa «en Brig omtrent 2 Streger paa Bagbords Side, som vilde passere foran om os, hvorfor vi, som Følge heraf, holdt af. Efterat vort Skib ("Arion") var falden 3 Streger, faldt Briggen ogsaa pludselig af, uagtet vi vinkede til den og raabre, at den skulde holde Kurs; da vi saa at Kollision var uundgaaelig paa Grund af Briggens urigtige Manøvrer, da Briggen førte særdeles mange Seil og pilsnart skjød ind paa os, lod vi Maskinen af al Kraft bakke." Der tilføies, at "dersom Briggen endny den Gang havde slaaet ind paa sin Kurs igjen, havde sikkerlig Kollisionen været undgaaet." Under en s. D. optaget Søforklaring har derimod Kapt. Knight, som ikke kunde fremlægge sin Journal, da denne paa Grund af Søvand var bleven ubrukerlig, afgivet den Forklaring, at han 22 Juli ved det nævnte Klokkeslet befandt sig for Udgaaende i Kattegat. Vinden var da V. t. S., stærk Kuling og klart Veir, da Kapteinen, som var paa Dækket, bemærkede et Dampskib paa Styrbords Side af Briggen, der gik med Bagbords Halser N.V. 1/2 N. med omtr. 5 Kob og drivende 2 Streger paa Grud af høi Sø. han tog ikke noget mere Hensyn til dette Dampskib, forinden han hørte Udsigsmanden sige, at Dampskibet holdt paa at komme klods op til Briggen. Til denne Ytring bemærkede Kapteinen, at der ingen Fare var for Dampskibet, efterdi "det vilde holde sig klar af os." Men han saa derpaa Dampskibet paa Styrbords

Side:786

Boug i en Distance af omtrent 200 Yards. Han løb da forud, og idet han saa, at Dampskibet kom lige paa Briggen, raabte han til Rorgjængeren at lægge Roret haardt ned for at se at mildne Sammenstødet; «men paa samme Tid støbte Dampskibet paa mit Fartøi paa Styrbords Boug" saaat Briggen 10 Minuter efter blev fuldt af Vand. Kapteinen bemærker udtrykkelig, at han holdt sin Kurs uforandret den hele Tid; først, da han opdagede, at Sammenstød var uundgaaeligt, lagde han, som anført, Roret haardt ned for at se at mildne Sammenstødet.

Det vil sees, at de Bestemmelser, hvoraf Sagen væsentlig afhænger, er Søfartsl.s §78f.B. hvor det heder: «Sker Sammenstøb mellem Seilfartøi og Dampskib, der er i Gang, bør Formodningen være for, at Uagtsomhed har fundet Sted paa Damskibets Side.» kfr. §15 i de ved kgl. Res. 22 Juli 1863 bestemte Styringsregler, hvor det heder: "Naar 2 Fartøier, hvoraf det ene er Silskib, det andet et for Maskinen gaaende Dampfartøi, holde saadan Kurs, at Fare for Sammenstød kan opstaa, skal Dampskibet holde af Veien for Seilfartøiet." Heraf vil det altsaa sees, at Sagens Udfald beror paa, om der fra Briggens Side er begaaet nogen Feil eller vist nogen Uagtsomhed forinden Sammenstødet. Det fremgaar af de nævnte Bestemmelser, at Bevisbyrden for, at saadan Feil eller Uagtsomhed er begaaet, paaligger Dampskibet og da nu Sagens Afgjørelse i denne Henseende især kommer an paa, om det kan lykkes "Arions" Kaptein at føre Bevis for, at "Isabel" har forandret sin Kurs allerede forinden det sidste Øieblik før Sammenstøbet, saa er det i Særdeleshed herom, at der saavel fra "Arions" som fra "Isabels" Side er søgt ført Bevis saavel ved Vidneforklaringer som ved Søretsskjøn og Erklæringer fra søkyndige Mænd.

«Arions» Styrmand, som førte Kommandoen, da Sammenstøbet fandt Sted, har givet sin Fremstilling af Sagen under Søforklaringen og er derunder edfæstet (medens hans Edfæstelse under Sagen blev nægtet ved Fragtning). Dette Vidne har i det Væsentlige henholdt sig til Journalen og navnlig udhævet, at da han forstod, at Briggen vilde komme foran "Arion" lod han "Arion" falde af i en Afstand fra briggen af omtrent 2 Kabellængder, men at da "Arion" var fladt af 3 Streger, faldt ogsaa Briggen pludselig af. Den samme Forklaring er idet Væsentlige ogsaa afgivet af 1 og 2 K.V. i Sessionen 31 Juli, idet disse ogsaa antage, at Fartøierne den Gang, da "Arion faldt af, var omtrent 14-1500 Fod fra hinanden, og at Afstanden den Gang, da "Isabel begyndte at falde af, var omtrent 100 Fod kortere. Appell. har derhos søgt at bevise, at saavel Kaptienen paa "Isabel" som et Par af Mandskabet skulle have udtalt sig saaledes, at de her nævnte Forklaringer derved ere bestykede, idet Rorgjængeren navnlig havde fortalt, at Kapteinen havde befalet ham at holde af, hvilket ogsaa blev efterkommet, og Kapt. Knight havde ytret til "Arions" Styrmand, at der var givet Ordre til at holde af.

Paa den anden Side er der af «Isabel» ført Vidner, der, navlig 1 og 2 H.V. med fuld Bestemihed prove, at «Isabel», der laa klods bidevind, ikke forandrede Kurs, forinden det - som anført -, umiddelbart før Sammenstøbet forsøgte at luffe. Der er vistnok fra Appell.s Side paastaaet, at der paa disse Vidners Forklaring ikke kan lægges nogen afgjørende Vægt, da selve Forklaringen synes at vise, at de ikke kune have opfattet Situationen rigtig, idet de nemlig have udtalt, at "Isabel" først havde "Arion" paa Styrbords Laaring og derefter tvers og endelig i Sammenstøds-Øieblikket omtrent midt paa Bougen. Appell. mener nemlig, at uagtet det ikke er bragt paa det Rene, hvor stor Afstanden var, da Fartøiene første Gang observerede hinanden, og der heller ikke foreligger fuld Karhed om, med hvor stor Fart Arin seilede, idet Angivelserne derom variere fra 1 1/2 til 4 Mil i Vagten, saa er dog saa meget vist, at "Arion" havde meget mindre Fart end "Isabel",

Side:787

medens det efter de anførte Vidneprov vilde være nødvendigt at forutsætte, at «Arion» havde mindst ligesaa stor Fart som «Isabel». Med Hensyn til den Strid, der saaledes er opstaaet mellem Vidnerne fra begge Siger, tror jeg dog, at det maa være tilstrækkeligt at bemærke, at ved det efter Angj.s Foranledning optagne Overskjøn af 5 Aug. s. A. have Overskjønsmændene afgivet det Skjøn, at "ved nøiagtig Agtpaagivenhed ombord i "Arion" vilde en større Kursforandring af Silskibet kunne iagttages, derimod ikke en mindre." Jeg finder det ved dette Skjøn udtalt, at man i Bedømmelsen af det heromhandlede Punkt, nemlig "Isabels" Kursforandring, ikke kan lægge afgjørende Vægt paa, hvad Vidner, der befandt sig paa det Skib, der forandrede Kursen, nemlig Dampskibet, have udtalt, idet en Kursforandring ikke større end de omhandlede 3 Streger ikke med Nøiagtighed kunde observeres, og naar Vidnerne i dette Punkt ere svækkede, maa den Vægt, der tillægges Vidnerne fra "Isabels" Side, blive saameget større, og det selv om 1 og 2 KV. havde udtalt sig med større Bestemthed i dette Punkt, end det efter min Opfatning af deres Prov er Tilfældet, ligesom det efter min Formening ikke er af tinge Vægt, at 2 V. under Søforklaringen har udtalt sig vaklende om et Punkt, der er af stor Betydning, nemlig om, hvilken Fart "Arion" havde forinden Sammenstødet, idet han under Søforklaringen har opgivet Farten til 3 1/2 á 4 Mil, medens han derimod under Sagen har angivet den til kun at have været 1 1/2 Mil, da han Kl. 11 1/2 Form. observerede den. Appell. har endvidere søgt at svække den Vægt, som "Isabels" Vidner maa tillægges, ved at søge at bevise, at nogen Kollision umulig vilde have fundet Sted, hvis "Isabel" ikke havde foretaget Kursforandring, og han har i denne Anledning fremlagt et Rids (Nr. 1), hvorved han har søgt at godtgjøre dette. Men da Indst. for Høiesteret har bestridt Rigtigheden af de Faktorer, hvorfra Appel. er gaaet ud, og denne efter min Opfatning heller ikke har ført Bevis for disses Rigtighed, kan jeg saameget mindre tillægge disse Forsøg fra Appell.s Side nogen afgjørende Vægt, som der savnes et skjøn af søkyndige Mænd til at bedømme Rigtigheden af det Resultat, hvortil Appell. i denne Henseende tror at være kommen. Et saadant Skjøn vilde efter min Mening være aldeles nødvendigt for Retten, hvis den efter Ridset skulde kunne dannne sig nogen bestemt Formening om Sammenhængen. Med Hensyn til de Udtalelser, der, som anført, fra Briggens Side skulde være falden om Kursforandringen, tror jeg heller ikke, at disse kunne tillægges nogen Vægt. At der er fremkommet saadanne Udtalelser, er bestemt benægtet af "Isabels" Vidner, og der haves da ikke Andet end bekræftende Udtalelse mod den benægtende, ligesom det ikke forekommer mig ganske klart, om ikke Vidnernes Udtalelser for nogen Del kunne sigte til den Forandring af Kurs, som belv gjort i sidste Øieblik, da Briggen luffede. Og hvad angaar den omhandlede Forklaring af 1 og 2 KV. med hensyn til Stedet, hvor de efterhaanden bemærkede Dampskibet, da tror jeg heller ikke, at der paa disse, vistnok mindre forklarlige Udsagn kan lægges nogen Vægt; der er nemlig, som heg har anført, ikke bragt fuld Klarhed i de Hoved-Momenter, hvorpaa det kommer an, nemlig Distancen mellem Fartøierne, da man først saa hinanden, og den Fart, hvormed Dampskibet gik.

Idet jeg saaledes maa gaa ud fra, at der fra Appell.s Side ikke er ført det Bevis, der paahviler ham, antager jeg, at der maa lægges en afgjørende Vægt paa det Skjøn, der saavel af Søretten, som ved det nævnte Overskjøn er afgivet. Det er nemlig fuldt oplyst, at Sammenstødet skede ved høilys Dag, i rumt Farvand, og at der for Dampskibet ingen Hindring var for at tage den Kurs, som maatte findes nødvendig for at undgaa Kollision, og Overskjønnet har under disse Omstændigheder afgivet det Skjøn, at "Arion" burde itide have styret af Veien for Seilskibet, og ikke ventet, til den kom saa nær ind paa "Isabel" som 14-1500 Fod, "idet "Arion" maa antages at have havt 3-4 Knobs Fart." Mod dette Skjøn kan efter min Formening

Side:788

de af Appell. fremlagte Erklæringen fra Søkyndige, nemlig Skibsreder Plade Stranger og Dampskigsfører Hiis, ikke komme i nogen væsentlig Betragtning. Det maa antages, at de 4 Mænd, der have afgivet Overskjønnet og som have havt Anledning til at sætte sig nøie ind i Sagen, (og for hvem Erklæringen fra Damskibsfører Hiis har været forelagt) maa have havt afgjørende Grudne mod at tiltræde Erklæringen. Jeg finder saaledes efter det Anførte, at Søretten heromhandlede Henseende er kommen til det rette Resultat.

Forsaavidt derimod Søretten ikke har givet «Isabels» Kaptein Medhold i hans Paastand om Erstatning for det ved Sammenstøbet bevirkede Tab af Dækslast, kan jeg ikke deri være enig. Appell.s Sagfører her for Retten har nemlig erkjendt, at Skipperen under de i nærværende Sag forhaandendværende Omstændigheder er berettiget til paa Ladningseierens Vegne at optræde med saadan Fordring, og jeg maa give Indst. Medhold i, at der under den Taxtforretning, som desangaaende er afholdt, maa være fremskaffet tilstrækkelig Bevis for Antallet af de Stregers og Lathwood, som ved Sammenstødet blev bortrevet af Dækket og hvis Værdi ved Taxtforretningen er ansat til Kr. 699.13. Det er i Anledning af denne Paastand, at Kontrastevningen er udtaget fra Indst.s Side.

At Appell. maa tilsvare Indst. Processens Omkostninger for Høiesteret, er en Følge af det Resultat, hvortil jeg kommer.

Konklusion:

Sørettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes, at Erstatningssummen bestemmes til 11099 Kr. 13 Øre. Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Kapt. I. Bonnhorst til Kapt. M. Knight med 350 Kr.

Assessor Blich: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessorerne Løvenskjold, Manthey, Saxlund og Thomle samt Justitiarius Thomle: Ligesaa.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklision.