Hopp til innhold

Rt-1890-585

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1890-06-20
Publisert: Rt-1890-585
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 230/1 1890
Parter: Enkefru Blom (T. E. B. Heiberg) mod Moss Kommune (Bonnevie ved Seip).
Forfatter: Norbye, Scheel, Birkeland, C. Hansteen, Andersen, Alsing, Saxlund
Lovhenvisninger:


Extraordn. Assessor, konst. Byretsassessor Norbye: Ved Stævning afødt xx.xx.1887 har Enkefru Blom til Høiesteret indanket nærværende Sag, der angaar den Skat, hun for Aaret 1884 som bosiddende i Moss er bleven ilignet til denne Kommune af Formue og Indtægt, til Beløb Kr. 5227.38. Sagen, som af Kommunen er anlagt efter forgjæves Paaklage til Forligelseskommissionen, er paadømt i Underretten den 10 August 1886 af Sorenskriver Holmboe som Sættedommer, da den ordinære Dommer var en Slægtning af Appell.inden, samt i Kristiania Stiftsoverrets 1 Afdeling dewn 7 Juni 1887. I begge Instanser er Appell.inden tilpligtet at betale Beløbet med 5 pCt. aarlig Rente fra 12 August 1884, medens Processens Omkostninger ere ophævede. Sættedommerens Salarium er fastsat til Kr. 120 og paalagt Statskassen. Overretten gav iøvrigt ny Konklusion, da Begrundelsen var noget forskjellig fra Underrettens.

Skatten er lignet efter saadan Ansættelse:

Formue i SkibeKr. 350,000 Indtægt af Skibsrederi efter Skala Kr. 33,035Fast Eiendom i Moss Kr. 20,000 Indtægt deraf Kr. 1,000 Anden Formue (heri ikke iberegnet faste Eiendomme udenfor Byen) Kr.430,000 Indtægt deraf Kr. 20,965Tilsammen Formue Kr. 800,000 Indt. Kr. 55,000

Appell. inden har modsat sig at betale efter denne Ligning, idet hun formener, at hun efter Bestemmelsen i Byskatteloven afødt xx.xx.1882 §9 Litr. f paa Grund af Kontor udenfor Byen, nemlig paa Jeløen i Moss Landsogn, alene kunde lignes i Byen af Formue i og Indtægt af den derværende faste Eiendom, men iøvrigt var skattepligtig i Landsognet, hvor det ogsaa er paa det Rene, at hun samtidig er bleven lignet. Hendes Paastand gaar derfor ud paa, at hun frifindes for Kommunens Tiltale mod til Kommunen at betale 60 Kr. med Renter samt at Kommunen tilpligtes at betale hende Sagens Omkostninger for alle Retter. Kommunen derimod, som bestrider, at Tilfældet har Noget at gjøre med den nævnte Kontorbestemmelse, har nedlagt Paastand om, at Stiftsoverrettens Dom stadfæstes, dog saaledes at Renten fra 1 Januar 1889 nedsættes til 4 pCt., samt at der tilkjendes Kommunen Procesomkostninger for Høiesteret.

Den anførte Formue Kr. 350,000 i Skibe repræsenterede dels Skibe, som Appell.inden eiede alene, og dels Skibe, som hun eiede en større eller mindre Part i. Efter en blandt Sagens Dokumenter forekommende Opgave var hun i 1883 Eneeier af 4 Barkskibe og 1 Galeas, tilsammen med en Drægtighed af 2054 Reg. Tons, og Parthaver i 4 Barkskibe, 1 almindeligt Dampskib og 1 «Sælfangerdampskib», tilsammen med en Drægtighed af 2880 Reg. Tons. De 430,000 Kr. i «anden Formue» repræsenterede, hvad Appell.inden eiede i Kapital, som var udlaant eller paa anden liggende Maade anbragt. Appell.inden, har den hele Tid sidenefter ladet sine Affærer bestyre af sin Søn af første Ægteskab, Konsul Peterson, som ogsaa har siddet i betydelig Virksomhed for sig selv som Skibsreder og tillige som korresponderende Reder for Andres Fartøier. Han var i 1883 ogsaa Parthaver i et Par af de Skibe, som Appell.inden havde Part i. For denne Bestyrelse

Side:586

af hendes Affærer, har han altid oppebaaret en fast aarlig Godtgjørelse, hvoraf han som bosat paa Jeløen tidligere har været ilignet Skat til Moss efter Lov afødt xx.xx.1851 §2, og han har udøvet Bestyrelsen fra Kontor, som har befundet sig inde i Byen, lige til i August 1883, da det flyttedes til et Hus ganske kort udenfor Bygrændsen paa Jeløen, og hvorved efter Appell.indens Paastand det Forhold fremkom, at hun ikke i Byen kunde skattelignes som skeet.

Jeg maa imidlertid med Indst. antage, at Ligning i Moss, hvor Appell.inden var bosat, kunde foregaa som skeet, efter Regelen i Skattelovens §8 uden Hensyn efter §9f til det saaledes henlagte Kontor paa Jeløen. Det er vistnok klart, at en saavidt betydelig Økonomi som Appell.indens, navnlig med det deri forekommende Skibsrederi, med Rimelighed kunde foranledige noget Kontorhold for Bogførsel og Expedition, ligesom det heller ikke efter det i Sagen Foreliggende kan være tvivlsomt, at saadant Kontorhold den hele Tid efter Konsul Bloms Død har fundet Sted. Men det er dog ogsaa paa det Rene, at Konsul Peterson tillige har styret med sine egne Affærer fra samme Kontor, Affærer, som derhos synes at have været endog betydeligere end Appell.indens Skibsredervirksomhed, saaledes at hendes Affærer i og for sig synes ikke at have tiltrængt noget fuldstændigt Kontorhold, hvilket ogsaa er rimeligt, da hendes Skibsrederi jo ikke kan siges at i nogen egentlig Laanerørelse. Og denne Omstændighed, at Peterson altsaa tillige har styret for sig selv fra samme Kontor, maa jeg lægge Vægt paa, da jeg ikke kan skjønne rettere, end at naar der handles om en saadan Overdragelse, som her, af Ens hele Økonomi til Bestyrelse af en Anden, saa maa det, naar Spørgsmaalet er om, hvorvidt vedkommende Kontor kan siges at gaa ind under Bestemmelsen i Skattelovens §9 Litr. f, først og fremst være givet, at Kontoret ikke har været til for Andel end for denne Bestyrelse, da det forekommer mig klart, at der ikke kan ansamles paa en Haand Bestyrelse af Fleres almindelige Økonomi med Indflydelse paa Skattepligten der, hvor denne ellers er henlagt. Allerede dette viser efter min Formening, at Kontorholdet i det foreliggende Tilfælde ikke er af det Slags, som §9 Litr. f kan anvendes paa. Denne Bestemmmelse taler derhos om Kontor «for privat Bedrift», og det kan være et Spørgsmaal, om dette Udtryck passer paa en saadan almindelig Økonomiadministration som den, man her har at gjøre med, selv om Hensyn tages til de forefaldende Skibsrederiforretninger. Dette Spørgsmaal tror jeg dog kan lades uafgjort. Det forekommer mig nemlig i ethvert Fald, at Udtrykket idetmindste kræver, at Kontoret, der hvor det befinder sig, dog virkelig er til i Bedriftens Interesse paa en eller anden Maade. Men dette kan man efter min Formening i nærværende Tilfælde ikke gaa ud fra, idet man tvertimod formentlig maa gaa ud fra, at Kontoret her er bleven henlagt til vedkommende Sted alene af Beskatningshensyn, medens alle andre Hensyn vistnok tilsagde dets Forbliven i Byen som tidligere. §9 Litr. f har imidlertid endnu et Vilkaar, nemlig at Kontoret tillige skal «holdes aabent væsentlig i samme Tid som for vedkommende Art af Forretninger sædvanligt», og heller ikke dette Vilkaar kan jeg her finde fyldestgjort. Der kan vistnok ikke være Tvivl om, at det heromhandlede Kontor overhovedet taget har været tilgjængeligt til bestemte Kontortider. Men dermed er ikke afgjort, at dette kan siges at have været Tilfældet for Appell.indens Vedkommende, al den Stund Kontoret benyttedes af Konsul Peterson ogsaa i hans egne Forretninger. Det er oplyst, at Kontorleien er betalt af Appell.inden. Men denne Omstændighed kan jeg ikke tillægge nogen Vægt.

Efter hvad jeg saaledes til Begrundelse af mit Resultat har anført, finder jeg, da jeg i det Store taget har samme Opfatning som Overretten,

Side:587

at dennes Dom kan stadfæstes, med den anførte Nedsættelse af Renten. Processens Omkostninger antager jeg ogsaa bør ophæves for Høiesteret.

Konklusion:

Stiftsoverrettens Dom bør med Magt at stande, dog saaledes at Renten fra 1 Januar 1889 kun bliver at tilsvare med 4 - fire - af Hundrede aarlig. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.

Assessor Scheel: Jeg er enig i Førstvoterendes Resultat og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse.

Extraordn. Assessor, Advokat Birkeland: Ligesaa.

Assessor C. Hansteen: Jeg er ligeledes i Resultat enig med Førstvoterende og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse. Men jeg vil dog ikke undlade at bemærke, at der er en mere almindelig Betragtning, som for mig er afgjørende med Hensyn til Udfaldet af denne Sag. Ifølge første Punktum af §9 i Skatteloven for Byerne skal, forat denne Paragraf kan komme til Anvendelse, den Næringsdrift, hvorom der handles, være af den Beskaffenhed, at Formuen i og Indtægten af vedkommende Næringsdrift kan siges at «knytte sig til» de Eiendomme eller Anlæg, hvorom der i den følgende Del af Paragrafen handles. I nærværende Tilfælde maatte det altsaa, forat Paragrafen skulde kunne komme til Anvendelse, kunne siges, at Fru Bloms Næringsdrift «knytter sig til» det omhandlede Kontor, der i sin Tid er flyttet udenfor Byens Grændse ud i Landdistriktet. Det er navnlig Skibsrederiet, som her kommer i Betragtning, idet jeg anser det ganske klart, at hvis Fru Blom ikke havde havt noget Skibsrederi, vilde der aldrig have været Spørgsmaal om, at hun skulde kunne siges at have nogen Nærigsdrift, der knytter sig til et Kontor. Men ogsaa hvad Skibsrederiet angaar, er jeg af den Mening, at det heller ikke om dette kan siges, at det knytter sig til et Kontor. Jeg tror overhovedet, at det aldrig kan siges om Skibsrederi, at det er en Næringsdrift, som knytter sig til et Kontor. Skibsrederiet er en Næringsdrift, som knytter sig til Skibene, - hvis Vedkommende skiller sig ved Skibene, saa er der ikke længer nogen Indtægt af Skibsrederi, - men man kan ikke sige, at det knytter sig til Kontoret. En Skibsreder kan undlade at have nogetsomhelst Kontor, men ligefuldt vedblive at være Skibsreder, endog i stor Maalestok. Dette sker nemlig, hvis han istedetfor selv at bestyre sine Skibe overlader Bestyrelsen helt til en Anden. Hvis der overhovedet med Hensyn til denne Bedrift er Noget, der knytter sig til Kontor, saa er det Bestyrelsen af Skibene, men ikke Skibsrederiet. Den Indtægt, som en Mand oppebærer i Egenskab af Skibsreder, er ikke betinget af, at han har noget Kontor. Den Indtægt, en Skibsreder har som saadan, er Nettoudbyttet af Skibenes Benyttelse eller af deres Bortfragtning. Om en Skibsreder indretter sig paa den Maade, at han lader sine Skibe bestyre af en Anden, som betales for Bestyrelsen, saa faar han følgelig derved en mindre Indtægt end den Skibsreder, som selv bestyrer sine Skibe. Foruden de almindelige Udgifter, som Skibenes Afkastning har at dække, saasom Udrustning, Proviant, Skibsavgifter, Reparationer, Assurance, Skippers og Mandskabs Løn osv., kommer der endnu en Udgift til, nemlig Bestyrerløn. Men Indtægten som Skibsreder, d. e. den Indtægt, som flyder af Vedkommendes Egenskab af Eier af Skibene, hvilket altsaa er det endelige Nettoudbytte, den har han fremdeles, og denne Indtægt kan altsaa ikke siges at være knyttet til et Kontor. Det er Bestyrelsen af Skibene, som kan gjøre det nødvendigt at holde Kontor, og hvis denne Forretning: at bestyre Skibe, drives i en stor Maalestok, vil jeg ikke benægte, at man muligens om denne vil kunne sige, at den knytter sig til et Kontor i Skattelovens Forstand. Naar en Mand gjør det til sin Næringsvei at bestyre Skibe for Andre, da kan denne Forretning blive af den Beskaffenhed, at den muligens kan sættes i Klasse med de forskjellige

Side:588

Forretningsbrancher, som under Forhandlingerne om Skattelovene i sin Tid bleve nævnte som Exempler paa Forretninger, der ere knyttede til Kontor, saasom Agenturforretninger, Mæglerforretninger, Bankierforretninger, Sagførerforretninger, Assuranceforretninger, Dampskibsexpedition, Pantelaanerforretninger, Auktionsforretninger osv. En Forskjel bliver der dog, og det er: at alle de saaledes exempelvis nævnte Arter af Forretninger dog indtage en nogen anden Stilling til det store Publikum af en noget anden Beskaffenhed, end Tilfældet er med en Forretning, der bestaar i at bestyre et større eller mindre Antal Skibe. Men derpaa skal jeg ikke nærmere indlade mig, da det, efter hvad jeg har anført, er min Mening, at det i nærværende Tilfælde under enhver Omstændighed ikke er Fru Bloms Næringsdrift, men Konsul Petersons Virksomhed som Bestyrer af hendes Skibe, som der kunde være Spørgsmaal om at betragte som en Virksomhed, der er knyttet til et Kontor. Enten man betragter Konsul Peterson som Fru Bloms Kontorchef eller Prokurist, eller man betragter ham paa samme Maade, som man vilde betragte en Skibsmægler eller en Anden, der paatager sig mod Betaling at bestyre Skibe for Andre, er efter min Opfatning ligegyldigt, da det i ethvert Fald er sikkert, at den Indtægt, som Fru Blom har oppebaaret af sit Skibsrederi, og som er taget i Betragtning ved Skatteligningen, kun er den Indtægt, hun har havt i Egenskab av Skibsreder. At Konsul Peterson har havt fuld Godtgjørelse for sit Arbeide med Bestyrelsen, er der ingen Grund til at betvivle. Ligeledes er det efter min Opfatning ganske ligegyldigt, om Kontorleien er betalt af Fru Blom eller af Peterson. Thi det maa jo være klart, at dette kun er en vilkaarlig Overenskomst om en Postering, idet Petersons Godtgjørelse for Bestyrelsen af Skibene selvfølgelig vilde have været sat til et større Beløb, dersom han skulde have betalt Kontorleien.

Jeg er altsaa med de foregaaende Voterende enig i Resultatet, og hvorvel jeg efter min Betragtning af Sagen kunde været tilbøielig til at foreslaa, at der gaves ny Konklusion, vil jeg dog ikke derpaa lægge nogen Vægt.

Assessor Andersen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, ligesom jeg ogsaa tiltræder, hvad Hr. Assessor Hansteen har anført.

Extraordn. Assessor, forhenv. Sorenskriver Alsing: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, idet jeg ligeledes med Hr. Assessor Hansteen kan være enig i, at det Kontor, hvorom der her handles, ikke indeholder Betingelser, der kan tjene til at forandre det egentlige Skattested. Jeg tror nemlig ikke, at en Virksomhed som det heromhandlende Skibsrederi kunde kræve noget egentligt Kontor, som pleier at holdes aabent saaledes, som Skattelovens §9 Litr. udtrykker sig.

Assessor Saxlund: Jeg er enig paa samme Maade som Hr. Assessor Hansteen.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.