Rt-1886-506

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1886-04-01
Publisert:	Rt-1886-506
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr 152/1 1886
Parter:	Skrivelærer Johannesen (Mejdell) mod Akters Sparebank (Platou)
Forfatter:	Ottesen, Ph. Hansteen, Reimers, C. Hansteen, Mørch, Birkeland, Saxlund
Lovhenvisninger:

Assessor Ottesen: Ved Kjøbekontrakt afødt xx.xx.1877 folgte N. S. Egeberg til Appell. for Høiesteret, Skrivlærer Johannesen, Gaarden Rommen i Aker. Som Afdrag paa Kjøbesummen udstedte denne samtidig med Skjødets Udfærdigelse under 1 Novbr. s. A. en Pantobligation til Egeberg stor 16.332 Kr:. med Pant i bemeldte Eiendom Rommen. Ved Kjøbekontrakt afødt xx.xx.1878 folgte derefter (skrivelærer Johannesen til Egeberg Gaarden Kr. 12 i Torvbakgaden i Kristiania. I denne Kjøbekontrakts 2 Post heder det: "Resten af Kjøbesummen afgjør Kjøberen derved, at han lader aflæse og overleverer til mig" (nemlig Johannesen)" den af mig til ham udstedte Pantobligation i min Eiendom Rommen i Aker, mod at jeg udsteder en ny Obligation til ham for, hvad han da faar tilgode, nemlig ca. 4.355 Kr. med samme Pant og med prioritet næstefter 24.000 Kr". Angaaende denne Handel opkom der imidlertid Tvist mellem Kjøber og Sælger, idet Kjøberen Egeberg paastod, at der fra Johannesens Side var begaaet

Side:507

forskjellige Misligheder ved Salget. Der opstod heraf en Proces mellem Parterne, der først endte ved Høiesteretsdom afødt xx.xx.1881, ifølge hvilken Egeberg blev forpligtet til at vedstaa den omhandlede Kjøbekontrakt og følgelig da ogsaa til at udlevere den nævnte Pantobligation af l Novbr. 1877, mod at Kjøbekontraktens 2den Post blev opfyldt fra Johannesens Side. Imidlertid havde Johannesen under 14 Septbr. 1878 nedlagt Forbud mod, at Egeberg disponerede over Pantobligationen afødt xx.xx.1877, hvilket Forbud han lod thinglæse, hvorpaa han under 16 Septbr. 1878 i Henhold til Kjøbekontraktens 2 Post udstedte den sammesteds omhandlede mindre Obligation lydende paa 4.316 Kr. Forbudet blev af Johannesen forfulgt for Byretten, hvor Sagen inkamineredes den 1 Oktbr. næstefter. Denne Sag, der henstod i Paavente af den ovenomhandlede Sags Afgjørelse for Høiesteret, paadømtes af Byretten den 6 August 1881 med det Resultat, at Forbudet stadfæstedes, og Egeberg tilpligtedes at udlevere Obligationen afødt xx.xx.1877 mod at faa overleveret Obligationen afødt xx.xx.1878. Imidlertid havde Indst, for Høiesteret, Akers Sparebank, under 24 Oktbr. 1878 hos M. S. Egeberg afholdt 2 Exekutionsforretningerne for Beregningssummer henholdsvis Kr. 831.55 og Kr. 387.55 med Renter, hvorunder Sparebanken paaviste til Udlæg den omhandlede Obligation afødt xx.xx.1877, i hvilken der herefter ogsaa blev givet Udlæg. Exekutionsforretningerne thinglæstes i Aker den 1 Novbr. 1878.

Det er for at komme i Besiddelse af Obligationen afødt xx.xx.1877 i Henhold til den nævnte Byretsdom afødt xx.xx.1881, at Cit. har anlagt nærværende Sag, hvorunder han har nedlagt saadan Paastand: 1) At Akers Sparebank tilpligtes under løbende Mulkt at udlevere til Cit. den i Indst.s Værge Værende Pantobligation i Gaarden Rommen udstedt 1, thinglæst 2 Novbr. 1877 stor 16.332 Kr. 2) At Indst. ligeledes under Tvangsmulkt tilpligtes at afgive Erklæring om, at de i den omhandlede Pantobligation under 24 Oktbr. 1878 af Indst, gjorte 2 Exekutioner kan aflæses. 3) At Cit. hos Indst, tilkjendes Sagens Omkostninger. Indst. har paa sin Side paastaaet sig frifunden for Cit.s Tiltale og hos ham sig tilkjendt Procesomkostninger. Ved Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1882 blev Akers Sparebank for Skrivelærer Johannesens Tiltale kjendt fri at være. Denne Dom er derefter af Johannesen indanket for Høiesteret, hvor han har gjentaget sine for Byretten nedlagte Paastande og paastaaet sig tilkjendt Sagens Omkostninger for begge Retter. Indst, har derimod paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og sig hos Appell. tilkjendt Processens Omkostninger.

Det er her for Retten af Appell. oplyst, at han under 1 Oktbr. 1881 har afholdt Exekution hos Egeberg for en Fordring stor Kr. 1.373.73, ved hvilken Exekution han fik Udlæg bl. A. i den nævnte Obligation afødt xx.xx.1878 stor 4.316 Kr., og at der i Kraft af dette Udlæg er afholdt Auktion over Obligationen, der under 7 Decbr. 1881 blev tilslaaet Høiesteretsadvokat Mejdell.

Til Støtte for sin Paastand har Appel. her for Retten i Særdeleshed gjort gjældende, at der vistnok ved Exekutionsforretningen afødt xx.xx.1878 som eneste Gjenstand er givet Udlæg i den omhandlede Pantobligation afødt xx.xx.1877, men at denne Obligation har tabt sin Gyldighed og er bleven et værdiløst dokument derved, at Johannesen har udstedt Obligationen afødt xx.xx.1878, der ifølge Kjøbekontrakten afødt xx.xx.1878 skulde træde istedetfor den førstnævnte Obligation, Han bemærker i denne Henseende, at Obligationen afødt xx.xx.1878 under den til Forbudsforretningens Stadfæstelse anlagte Proces blev fremlagt i Sessionen den 15 Oktbr. 1881, og at han ved denne Fremlæggelse fra sin Side fuldstændig har opfyldt sin Forpligtelse ifølge Kjøbekontrakten og derved bevirket, at Eiendomsretten til den mindre Obligation er gaaet over til Egeberg, medens derimod denne nu ikke

Side:508

længer havde nogen Eiendomsret eller stod i noget Forhold til større Obligation afødt xx.xx.1877, saasom det hele Gjældsforhold mellem de to Parter udelukkende var støttet paa Obligationen afødt xx.xx.1878. Der var, siger han, ved denne Fremlæggelse af Obligationen indtraadt en Novation i Gjældsforholdet, hvorved altsaa det ældre Forhold var opløst og et nyt traadt i Stedet. Akters Sparebank har saaledes, mener Appell., ved Exekutionen afødt xx.xx.1878 kun faaet Udlæg i en fuldstændig værdiløs Gjenstand, og det er denne værdiløse Gjenstand, som han under nærværende Sag vil vindicere i det Øiemed at faa Dokumentet aflæst som Heftelse paa Gaarden Rommen. Han gjør fremdeles gjældende, at den afholdte Exekution ikke kan tillægge Akers Sparebank en større Ret end den, som Egeberg havde, og han tilføier, at Forordningen afødt xx.xx.1798 heri ikke kan gjøre nogen Forandring, saa meget mere, som der er Sandsynlighed for, at Akers Sparebank, da den i Henhold til Exektionsforretningerne fik sig Obligationen overleveret, ikke kan have været uvidende om, at denne Obligations Realitet var betinget ifølge den nævnte Kjøbekontrakts 2 Post. Han henviser i denne Henseende til en Paategning afødt xx.xx.1878 paa en Erklæring fra Egeberg til Advokat Heiberg, hvorved der gives denne Sikkerhed for et Tilgodehavende hos Egeberg, men med udtrykkeligt Tilkjendegivende om, at der kunde blive Tale om en Ombytning med en mindre Obligation. Jeg maa imidlertid give Indst. Medhold i den Betragtning, at hvad der er afgjørende for Sagen, er Kjøbekontrakten afødt xx.xx.1878 2 Post, hvorefter der blot blev givet Johannesen en obligatorisk Ret til engang i Fremtiden at faa Obligationen aflæst og udleveret paa det der nævnte Vilkaar, at den mindre Obligation samtidig blev Egeberg overleveret. Der blev altsaa ikke dengang givet Johannesen nogen fuldbyrdet Ret eller nogen Eiendomsret til Obligationen. Dette skede heller ikke ved Udstedelsenaf den mindre Obligation afødt xx.xx.1878 og heller ikke derved, at denne Obligation under Forbudssagen blev fremlagt i Retten og paa denne Maade tilbudt Egeberg; thi ved denne Fremlæggelse skede der intet Andet, end at Johannesen fra sin Side opfyldte sin Del af den kontraktmæssige Overenskomst, men nogen Opfyldelse af kontrakten skede ikke derved. Han fik derved vistnok en klageret, men denne Ret til en actio kan ikke forandre selve Retsforholdets Natur, som fremdeles vedblev at være obligatorisk. saalænge den modsvarende Præstation fra Egebergs Side ikke vor bleven opfyldt, Hvad der før den 15 Oktbr. 1878 var et kontraktmæssigt Forhold, Vedblev selvfølgelig ogsaa efter den Tid at være det. Do Akers Sparebank den 24 Oktbr. 1878 afholdt Exekution hos Egeberg, var det altsaa en Eiendel ham tilhørende og fremdeles i hans eller hans Kommissionærs Besiddelse, i hvilken Sparebanken fig Udlæg. Der er med Hensyn til Udlæggets Karakter ingen Forskjel mellem dette og hvilkensomhelst anden Løsøregjenstand, der kunde være gjort til Gjenstand for Udlæg. At under den opstaaede kollision den ved Exekutionen stiftede Panteret maa gaa forud for den angaaende sammes Gjenstand existerende tidligere Overenskomst, kan ikke være tvivlsom. Med Exekutionsforretningerne fulgte nemlig en Besiddelsestagelse af Obligationen, og det var forsaavidt vistnok ganske ligegyldigt, at Exekutionshaveren lod Exekutionerne thinglæse, idet han havde fuld Sikkerhed derigjennem, at han havde faaet sig Obligationen overleveret.

Der er fra Indst.s Side anført en Række Udtalelser i Theorien om, at tinglig Ret i saadanne Tilfælde gaar foran den obligatoriske Ret. Jeg kan imidlertid i denne Henseende indskrænke mig til at anføre Høiesteretsdom afødt xx.xx.1859, indtaget i Rt-1860-89 flg., hvor den Sætning, at en Exekutionsforretning gaar foran en tidligere kontraktmæssig Ret, med fuld Bestemthed er afgjort.

Naar det af Appell. er bemærket, at Akers Sparebank, da den foretog Exekutionsforretningerne, maatte være vidende om, at Obligationen af 1 Novbr.

Side:509

1877 var undergaaet en Novation ved Udstedelsen og Thinglæsningen af Obligationen afødt xx.xx.1878, saa er det fra Aker Sparebank Side ved Underretten uimodsagt anført, at da Obligationen blev den overleveret, havde den ikke nogen Kundskab herom. I ethvert Fald er det imidlertid ved den nævnte Høiesteretsdom at 1859 ligesaa bestemt afgjort, at selv en virkelig bevislig Kundskab om, at der angaaende den udlagte Gjenstand existerede en kontraktmæssig Overenskomst, ikke er til Hinder for, at Exekutionshaveren faar fuldt prioriteret Ret i samme.

Paa Grund af, hvad ovenfor er anført, kommer jeg altsaa til det Resultat, at Indst.s Paastand maa. blive at tage tilfølge, og jeg skal derfor ikke indlade mig paa at undersøge, hvorvidt Akers Sparebank med Rette har paaberaabt sig Forordningen afødt xx.xx.1798, saa meget mindre som der i nærværende Tilfælde egentlig ikke er Anvendelse for denne Forordning, da der her ikke er Tale om nogen Indsigelse mod selve Dokumentet, men alene er fremholdt Omstændigheder, der ligger ganske udenfor dette, og som ikke berøre selve Gjældens Gyldighed, saaledes som denne i Gjældsbrevet er bestemt. Jeg skal heller ikke indlade mig paa den subsidiære Procedure, som ved Byretten og her for Høiesteret er ført mellem Parterne, og som kortelig gaar ud paa, at Obligationen afødt xx.xx.1877 under ingen Omstændigheder kunde forlanges udleveret, med mindre Obligationen afødt xx.xx.1878 overleveredes Akers Sparebank, og at da Appell. havde vægret sig derfor, kunde heller ikke Paastanden om Udleverelse af den større Obligation tages tilfølge. Denne subsidiære Paastand er det, Byretten har lagt til Stund for sin Dom; men da jeg finder den af mig anførte Betragtning afgjørende, skal jeg ikke indlade mig videre paa den subsidiære Paastand eller paa hvorvidt Byretedommens Begrundelse i denne er rigtig, eller ikke. Da imidlertid altsaa de Grunde, hvorpaa jeg bygger mit Resultat, er ganske forskjellige fra dem, hvorpaa Byretsdommen er bygget, kan jeg ikke konkludere med denne Doms Stadfæstelse.

Jeg finder de Grunde, hvorpaa jeg bygger mit Resultat, saa klare og afgjørende, at Appell. ikke kan undgaa at maatte tilsvare Proccssens Omkostninger her for Høiesteret.

Konklusion:

Indst. Akers Sparebank bør for Cit., Skrivelærer Karl Johannesens Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for Byretten ophæves. Derimod Betaler Cit. til Indst. i Procesomkostninger for Høiesteret 260 - To Hundrede og Sexti - Kroner.

Assessor Ph. Hansteen: I det Væsentlige og i Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Reimers: Ligesaa, idet jeg dog - skjønt efter Førstvoterendes Udtalelser vistnok til Overflod - skal tilføie, at jeg ved mit Votum i denne Sag ikke i nogen Maade vil have udtalt mig om det Spørgsmaal, hvorvidt Debitor efter et Gjældsbrev ligeoverfor den, der erhverver Udlæg i samme, med Virkning kan gjøre gjældende en Indsigelse, der helt eller delvis berører selve Gjældens Gyldighed. Om nogen Indsigelse af denne Art er der nemlig, som allerede af Førstvoterende tilstrækkelig udhævet, under nærværende Sag ikke Tale. Den Indsigelse, hvorom der her handles, er hentet fra en udenfor selve Gjældsbrevet og det til samme knyttede Gjældsforhold liggende, om end i Forbindelse med samme staaende Aftale, der ikke afficerede selve Gjældsbrevet som saadant.

Assessor C. Hansteen: Jeg er paa samme Maade enig med Førsvoterende.

Extraordn. Assessor, Byretsassessor Mørch: Ligeledes idet Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, dog saaledes, at Jeg finder, at der

Side:510

efter Omstændighederne er Føie til at ophæve Processens Omkostninger ogsaa for Høiesteret. Efter den faldne Votering skal jeg imidlertid ingen Konklusion forme.

Extraordinær Assessor, Advokat Birkeland: Ligesaa.

Assessor Saxlund: Ligesaa.

Høisteretsdom blev derefter under 1 April 1880 afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.