Rt-1870-136
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1870-01-12 |
| Publisert: | Rt-1870-136 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 14. O.nr. 4. |
| Parter: | Gunerius Aamodt og J. Toveruds Bo (A.V. Heiberg) mod O.A. Bergs Concursbo (Cand. juris Finne til Prøve). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Side:137
Ved en uthinglæst Contract af 6te Septbr. 1860 solgte M. Runden til O. A. Berg Træerne i en nærmere betegnet Strækning af Lundberg Skov, som 6 Alen fra Roden holdt fulde 10 Tommer og derover, for en Kjøbesum af 3 Spd. pr. Tylt; Træerne skulde udblinkes samme Høst og derefter skulde man da beregne Kjøbesummen, for hvilken Kjøberen skulde udstede Panteobligation eller anden antagelig Sikkerhed. I 4de Post hedder det derhos, at Kjøberen skulde have Frihed til at lade Træerne staa uhuggede i Skoven i 10 Aar, at regne fra Contractens Dato. Efterat den omhandlede Udblinkning havde fundet Sted, udstedte Berg den 21de 1861 en Tilstaaelse, hvori han erkjendte at skylde M. Runden for 537 Tylter udblinkede Træer 1.611 Spd., hvoraf han forbandt sig til at betale 323 Spd. inden 24de Juni førstkommende og Resten, 1.288 Spd., inden 6 Aar fra Contractens Dato, hvorhos J. Toverud og G. Aamodt paategnede som Selvskyldnercautionister for Beløbet. Paa Contracten af 6te Septbr. 1860 meddelte Berg imidlertid under 11te Marts 1864 en Paategning, hvorved han «overdrog sin Ret til de nu gjenstaaende Træer til G. Aamodt og J. Toverud», der under s. D. udstedte en Tilstaaelse, hvori de erkjendte «at betale M. Runden paa Bergs Gjæld for Træer i Lundberg Skov, hvorfor vi ere Cautionister, den Summa, som de Træer, der nu ere uhugne i bemeldte Skov, efter Pris, 3 Spd. pr. Tylt udgjør, da vi idag have erholdt Transport paa Contracten angaaende de udblinkede Træer».
Den 29de Marts 1864 gjorde Berg Concurs, og da der paa den Tid stod 1.172 Spd. 60 ss til Rest paa hans Tilstaaelse af 21de Jan. 1861, anmeldte Toverud under 25de Mai s. A. i Concursboet sin Cautionsforpligtelse til M. Runden for dette Beløb, idet han dog bemærkede, «at derfra vil gaa efter 3 Spd. pr. Tylt Træer, som befindes at være igjen af de af O. Berg i Lundberg Skov kjøbte Træer, da jeg og Gunerius Aamodt har kjøbt bemeldte Træer, men som endnu ikke ere optalte».
I den til Fordringernes Prøvelse den 18de Juni 1864 afholdte Skiftesamling erklærede Boets Bestyrelse, at den fandt nærmere at burde undersøge, hvorvidt dena f J. Toverud og G. Aamodt
Side:138
afsluttede Handel om Træer i Lundbergs Skov kunde ansees fordelagtig for Boet, forinden den vilde gjøre Forslag, om Boet burde vedstaa samme eller ikke. Og efterat J. Toverud i en følgende Skiftesamling den 29de April 1865 havde fremlagt Contracten af 6te Septbr. 1860 med paategnet Transport af 11te Marts 1864, «i Henhold hvortil han og G. Aamodt forbeholdt sin Ret», tilførte Boets Curator, Sevaldsen, at han ikke antog, at Overdragelsen af 11te Marts 1864 kunde tages for gyldig som formentlig stridende mod Concursl.s §44. Forligsmægling mellem J. Toverud og Boets Vedkommende blev derpaa forgjæves anstillet, hvorefter J. Toverud begjærede Skiftet udsat for nærmere at deducere og legitimere sin Paastand. Denne fremkom i et i Skiftesamling den 20de Septbr. 1865 fremlagt Indlæg derhen: «at Overdragelsen af 11te Marts 1864 af den paaberaabte Contract af 6te Septbr. 1860 stadfæstes, saaledes at J. Toverud og G. Aamodt i den Anledning intet Ansvar have ligeoverfor O. A. Bergs Bo»; hvorimod der i et senere Indlæg for Boet paastodes: «at Overdragelsen af 11te Marts 1864 af de O. A. Berg tilhørende Træer i Lundbergs Skov kjendes ugyldig at være og at Bergs Bo hos Toverud og Aamodt tilkjendes Processens Omkostninger».
Efterat der endvidere var fremkommet en af M. Runden den 24de Novbr. 1866 udstedt Qvittering for Restgjælden (med Omkostninger til Beløb 1.207 Spd. 18 ss) ifølge Tilstaaelsen af 21de Jan. 1861 med Transport til J. Toverud, afsagdes der af Sorenskriveren i nedre Romerige under 21de Febr. 1868 Decision hvori anføres: - -
«Forsaavidt Parterne have forebragt, at Retten ex officio skulde afvise Sagen, fordi den ikke var af den i Concursl.s §89 anførte Art, saa finder Retten ingen Grund til at gjøre dette, da det er klart, at den ogsaa kan afgjøre andre i et Bo forekomme Tvistemaal end de i det nævnte Lovsted anførte, naar Parterne selv ønske at udprocedere sin Sag for Skifteretten og der faa den afgjort. -
Hvad Sagens Realitet angaar, saa have J. Toverud og G. Aamodt paastaaet, at de man blive at frifinde i Henhold til Concursl. §49, fordi Boet ikke i rette Tid er optraadt med Søgsmaal, medens Boets Curator ikke formener, at denne Lovbestemmelse paa denne Sag kan blive anvendelig, dels fordi Træerne ikke ere overleverede til Transporthaverne, dels fordi disses Fordring først blev fremsat og prøvet i Skiftesamling den 29de April 1965, og Processen
Side:139
i denne Skiftesamling strax begyndte, idet Forligsmægling blev anstillet og J. Toverud forlangte Anstand for at imødegaa det der Anførte. Det er ogsaa saa, at Opbyderen kun ved en Paategning paa den med M. Runden indgaaede Contract har overdraget til sine Medcontrahenter sin Ret efter samme til de gjenstaaende Træer, der vare udblinkede og derved betegnede som ham tilhørende, uden at der af nogen af Parterne er anført, at nogen formelig Overdragelse til Transporthaveren ved Mærkning eller ny Blinkning har fundet Sted, og Retten antager med Curator, at en saadan Overdragelse er fornøden for at overføre Besiddelsen og fuldbyrde Transporten, men ialfald er det ikke Boet, som har at optræde handlende eller sagsøgende for at faa Transporten omstyrtet, men det er Transporthaverne, som har at optræde mod Boet for at faa Contracten fuldbyrdet, og under saadanne Omstændigheder er det klart, at der ikke for Boets Vedkommende kan være Tale om nogen Præscription af dets Ret ved at oversidde de i Concursl.s §49 bestemte Tidsgrændser, der kun ere satte for det Tilfælde, at Boet er i den Stilling at maatte optræde sagsøgende. Videre er det in confesso, at Overdragelsen er skeet inden den i Concursl.s §44 anførte Tid før Concursens Aabning; det er ligeledes in confesso, at J. Toverud og G. Aamodt have stillet sig som Cautionister for Bergs Gjæld til M. Runden i Anledning af Skovhandelen, og at den ved Overdragelsen af Contracten stipulerede Betaling skulde ske til M. Runden og gaa til Afdrag paa den Sum, for hvilken de havde cautioneret; paa Grund heraf finder Retten det klart, at Transactionen maa gaa ind under Bestemmelsen i Concursl.s §44.
Det er nemlig klart, at Overdragelsen af Contracten skede i den Hensigt at holde Transporthaverne skadesløse iallefald for en Del af det Ansvar, de maatte kommei for Opbyderen som Cautionister til Runden, hvilket bliver saameget klarere, naar man bemærker, at Overdragelsen skede kun 17 Dage, førend Berg opgav sit Bo; og at Concursl.s §44, naar det er Tale om ikke forfalden Gjæld, ikke ogsaa skulde have ment muligt Cautionsansvar, der vistnok ikke er en virkelig exiterende, men en eventuel, og - naar den Person, for hvem der er cautioneret, er saa nær ved Undergang, som det anførte Lovsted forudsætter ham at være paa Betalingstiden, - ufeilbarligen opstaaende Gjæld, er en Umulighed. Cautionisternes mulige Ansvar maa efter det Anførte ansees som et Gjældsforhold mellem disse og Skyldneren, og da bliver
Side:140
Convursl.s §44 ligefrem anvendelig paa Tilfældet. - Overdragelsen, som er skeet i den Hensigt, at Transporthaverne skulde kunne liqvidere Kjøbesummen i det Cautionsansvar, hvori de maatte komme for Concursmanden, maa nemlig ansees som Betaling af Gjæld. Det er desuden erkjendt, at Cautionisterne ikke havde betalt Rundens Fordring, der ikke engang er forfalden i sin Helhed; følgelig er Cautionisternes Fordring heller ikke forfalden Gjæld, og Forholdet gaar saaledes ind under §ens Litr. b og maa som Følge heraf omstyrtes, og endelig finder Retten, at Tømmer paa Roden maa ansees som usædvanligt Betalingsmiddel imellen Gaardbrugere, ifær da Transporthaverne selv bruge at sælge sine Skove til Udhugst.
Transactionen maa følgelig ogsaa omstyrtes paa Grund af Lovbestemmelsens Litr. a. Procesomkostninger blive ikke at tilkjende.
Thi decideres:
«Overdragelsen af 11te Marts 1864 af de O. A. Berg tilhørende Træer i Lundberg Skov kjendes uforbindende for O. A. Bergs Concursbo. Sagens Omkostninger ophæves».
Christiania Stiftsoverrets 1ste Afdeling kom i Dom af 22de Febr. 1869 til sanne Resultat, men gav ny Conclusion, idet Rettens Pluralitet (medens et Medlem voterede for, at Appellanterne, efter Concursl.s §40 og §43 eller deres Analogi, skulde kjendes berettigede til forlods at afkorte de kjøbte Træers Værdi i deres Fordring), anførte: - -
«Indstevnte har blandt Andet fremsat den Indsigelse, at Overdragelsen fra O. A. Berg til Appellanten ikke er fuldbyrdet paa den for tinglige Rettigheders Erhvervelse fornødne Maade.
Retten skal i denne Anledning bemærke, at medens her ikke er Spørgsmaal om nogen Mangle ved Eiendomsoverdragelsen i sin Tid fra Skovens Eier til Berg, hvilken Overdragelse foregik ved Træernes Udblinkning og paafølgende Besiddelsestagelse fra Bergs Side, maa det ansees in confesso, at der intet Andet er foregaaet mellem Berg og Appellanterne, end at hin har overleveret dem Hugstcontracten, forsynet med Overdragelsespaategning, altsaa paa samme Maade, som man transporterer et almindeligt Gjældsbrev.
Men dette, uden engang at være ledsaget af Besiddelsestagelse, kan Overretten ikke anse tilstrækkeligt til at have bevirket nogen Overgang af Eiendomsretten til Appellanterne, og da man saaledes paa denne Grund maa kjende Overdragelsen ugyldig, bliver det overflødigt at undersøge Appellanternes øvrige Indsigelser.
Side:141
Sagens Omkostninger ved Overretten blive at ophæve».
Høiesteretsdom: «Skiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves».
En Minoritet af 2 St., der voterede for, at Overdragelsen af 11te Marts 1864 skulde kjendes forbindende for Concursboet, gik ud fra, at Transporten fra Berg til Appellanterne maatte ansees som en ligesaa fuldstændig Overdragelse som Salget til Berg. I 1860 var det blot foregaaet Udblinkning og Optælling af Træerne, til Efterretning for Sælger og Kjøber, ikke Mærkning med Kjøberens Mærke, og da ligesaavel som i 1864 var det egentlig kun Retten til gjennem Hugst at tilegne sig Træerne, som var overdraget, en Ret, som ifølge Hstd. 13de Marts 1868, i Retst. S. 353, kunde transporteres med Virkning ligeoverfor Concurs (om end ikke ligeoverfor Trediemand, medmindre Thinglæsning af Contracten havde fundet Sted). Men naar Gjenstanden saaledes ved Afhændelse var gaaet ud af Boets Besiddelse, var det Boet, som skulde optræde med Søgsmaal, og da var det igjen af Concursl.s §49 en Følge, at den fra §44 og §45 hentede Indsigelse var forspildt. Da Fordringernes Prøvelse foregik den 18de Juni 1864, havde man altsaa kun Tiden til 16de Juli at betænke sig, og at Toverud ikke i Samlingen den 29de April 1865, da Indsigelsen fremkom, fremsatte nogen Protest, men begjærede Anstand for at deducere og legitimere sin Paastand, kunde saameget mindre lægges ham til Last, som han maatte have Tid til at consulere en Sagfører. Endelig syntes det ogsaa ubilligt, at Boet skulde beholde Træerne, medens Cautionisterne, der havde betalt Kjøbesummen, henvistes til en tarvelig Dividende.
Pluraliteten (5 St.) antog derimod med Overretten, at der ved den i 1860 stedfundne Udblinkning, Optælling og Besigtigelse, i Forbindelse med den senere fleraarige Disposition over Gjenstanden og den i Contracten betingede Ret til at lade Træerne staa uhuggede i Skoven, var foregaaet en Besiddelsestagelse, der var tilstrækkelig til at overføre Eiendomsretten til selve Træerne, ialfald forsaavidt Spørgsmaalet ikke var om Forholdet til Trediemand, men at dette derimod ikke var Tilfældet med Overdragelsen af 11te Marts 1864, der ikke bestod i Andet, end at Berg havde forsynet Contracten af 1860 med en Paategning, hvorved han overdrog sin Ret til de nu gjenstaaende Træer, uden at disse bleve optalte eller nærmere betegnede, og uden at det endog blot saaes, at Appellanterne havde nogen Kundskab om den tidligere
Side:142
Udblinkning og dennes Beskaffenhed m. V. Tilfældet var altsaa væsentlig forskjelligt fra den i Hstd. 13de Marts 1868 omhandlede Sag, hvor der kun var Spørgsmaal om en obligatorisk Rettighed, ikke om bestemte Træer, og Udfaldet af denne Sag kunde saaledes ikke her paaberaabes. Men naar Overdragelsen af 11te Marts 1864 ikke havde bevirket nogen Overgang af Eiendomsretten og altsaa paa denne Grund maatte kjendes ugyldig, blev der - som af Overretten bemærket - ikke Spørgsmaal om efter Anvendelsen af Concursl.s §49, der forøvrigt ogsaa efter den Maade, hvorpaa Sagen var anlagt, maatte ansees nanvendelig, idet det ikke var Boet, der var optraadt eller efter Sagens Stilling havde at optræde med Tilbagesøgsmaal af nogen afhændet Gjenstand.
Forsaavidt Spørgsmaalet havde været om Anvendelsen af Concursl.s §40 og §43 eller deres Analogi, bemærkedes det, at Træer paa Roden, der i 4 Aar havde været i Kjøberens Besiddelse, ikke kunde betragtes som Varer, der vare solgte og afsendte men endnu ikke indtagne paa Kjøberens Varelager eller andet Opbevaringssted.