Rt-1899-139
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1898-12-23 |
| Publisert: | Rt-1899-139 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 595 for s. A. |
| Parter: | |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §310, §135, §308, §331, §374 |
Efter forgjæves Forelæg blev ved Tiltalebeslutninger, udfærdigede af Politimesteren i Vestfinmarken under 18 April 1898, Kjøbmændene George Robertson, Peter Sellæg og Martin Gabrielsen, samtlige af Hammerfest, satte under Tiltale ved Meddomsret inden Altens Sorenskriveri til Fældelse efter Lov afødt xx.xx.1884 §16, jfr. §2, og Altens Herredsstyrelses Beslutning afødt xx.xx.1897 Litra 1 samt Love afødt xx.xx.1893 §2 og 29 Juni 1888 for 2, 3 og 4 Marts 1898 under Bosekop Marked i Alten fra sine Butiker paa Markedspladsen at have drevet Salg af Vin i flaske- og ankervis uden at have vundet Bevilgning paa saadan Næring.
De Tilt. havde samtlige afgivet Erkjendelse af, at de have ladet foretage Vinsalg som anført, men mene sig berettigede hertil med Hjemmel af sit Handelsborgerskab i Hammerfest. Det oplyses derhos, at Sellæg og Gabrielsen (men ikke Robertson) har Bevilgning til Salg af Vin i flaskevis i Hammerfest. Inden Altens Herred - hvor al Handel med Vin og Øl ifølge Herredsstyrelsens Beslutning afødt xx.xx.1897 er gjort til Gjenstand for Bevilgning - har derimod ingen af de Tilt. erhvervet saadan Bevilgning.
Tiltalebeslutningerne blev af Politimesteren under 22 April 1898 oversendte Sorenskriveren i Alten til Berammelse, idet som Tægtetid foresloges første Halvdel af Juni. Sagerne mod Sellæg og Gabrielsen foresloges som ganske ligeartede behandlede under Et og Sagen mod Robertson berammet til Dagen efter. Væsentlig i Overensstemmelse hermed blev derpaa af Sorenskriveren de to førstnævnte Sager berammede til 16 Juni 1898, den sidstnævnte til 17 s. M.
Forinden Meddelse om denne Berammelse endnu var indløbet til Politimesteren i Vestfinmarken, indkom der til denne en Skrivelse af 3 Mai
Side:140
1898 fra Overretssagf. Christian Lund, Hammerfest, hvori meddeltes, at denne af Robertson og Sellæg var anmodet om at møde som Forsvarer i Sagerne mod dem, og udbades til Udtalelse Politimesterens Forslag til Berammelsestid, i hvilken Henseende bemærkedes, at Forsvarerens Tid baade i Mai, hele Juni og Begyndelsen af Juli allerede var stærkt optaget med berammede Foretninger.
Efterat Meddelelse om Berammelsen derpaa var indløbet til Politimesteren og af denne kommuniceret Overretssagf. Lund, tilskrev sidstnævnte under 20 Mai 1898 paany Politimesteren og udbad sig hans Medvirken til Sagernes Omberammelse, idet han nærmere redegjorde for, hvad der hindrede ham i at afgive Møde den 16 og 17 Juni, og meddelte, at hans Tid i Juli (efter 3die) og i August hidtil ikke var optaget undtagen den 17-20 Aug. inkl. Han tilføiede, at han ved personlig Konference med Sorenskriveren i Alten havde forvisset sig om, at der fra dennes Side Intet var til Hinder for, at Sagen kunde tages i August eller muligens i Slutningen af Juli Maaned. Videre forklarede han bl. A., at baade Robertson og Sellæg var lovlig forhindrede fra personlig at kunne afgive Møde ved Sagernes Behandling i Alten, samt at de ønskede Lunds personlige Nærvær og derfor havde engageret ham.
Idet Politimesteren under 27 Mai 1898 oversendte denne Skrivelse til Sorenskriveren i Alten, udtalte han sig imod Sagernes Omberammelse. Det paaberaabtes i saa Henseende, at Stevningerne og Vidnestevningerne allerede var forkyndte, - videre, at Sellæg paa Forhaand havde paa Forespørgssel erklæret, at Berammelsestiden var ham ganske ligegyldig, - endvidere, at saavel Sorenskriverens som Sagf. Lunds og Politikammerets Tid i den nærmeste Fremtid antagelig vilde blive saa optaget med andre Forretninger, at Omberammelse ikke uden under tvingende Omstændigheder burde finde Sted, men at saadanne tvingende Grunde her ikke forelad, idet Sagernes Faktum var paa det Rene, og Forsvareren da kunde varetage de Tilt.s Tarv gjennem Fremsendelse af Forsvarsskrift, hvilket Retten vilde lade oplæse. Politimesteren benegtede, at Sellæg og Robertson havde lovligt Forfald til de berammede Tægtetider og oplyste (under Henvisning til Rt-1894-27-29), at han havde gjort Skridt til at faa de Tilt.s Forklaring indhentet under Retsmøde paa deres Hjemsted.
Væsentlig i Henhold til det saaledes af Politimesteren anførte afgav Sorenskriveren i Alten derpaa under 30 Mai 1898 Bestemmelse om, at Sagerne ikke skulde omberammes.
Forinden Meddelelse om denne Afgjørelse var indløbet til Politimesteren, modtog denne en, den 31 Mai 1898 dateret, Skrivelse fra Tilt., Gabrielsen, der meddelte, at heller ikke han kunde afgive personligt Møde til den berammede Tægtetid og derfor havde anmodet Overretssagf. Lund om ogsaa paa hans Vegne at fremmøde og varetage hans Tarv. Ogsaa denne Sag bades derfor omberammet til i Slutningen af Juli eller i de første Dage af August. I Telegram til Sorenskriveren af 1 Juni fremsatte Lund den samme Begjæring.
Af de samme Grunde, som ved de øvrige Sager anført, udtalte Politimesteren sig ogsaa mod denne Omberammelse, som ligeledes negtedes af Sorenskriveren.
Imidlertid havde Politimesteren - overensstemmende med, hvad han i sin Skrivelse afødt xx.xx.1898 til Sorenskriveren i Alten havde bebudet - samme Dag tilskrevet Sorenskriveren i Hammerfest med Anmodning om, at samtlige tre Tilt.s Forklaringer maatte blive indhentede under Retsmøde paa
Side:141
deres Hjemsted, «forat de kan gives Anledning til at anbringe, hvad de finder fornødent til Sagens Oplysning og til deres Tarv». I Skrivelse afødt xx.xx.1898 meddelte imidlertid den edsvorne Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Hammerfest, at den begjærte Forretning ikke vilde kunne fremmes ved nævnte Jurisdiktion, idet det ikke antages, at der gaves nogensomhelst Hjemmel derfor. Politimesteren fastholdt i Skrivelse af 7 s. M. sit Begjær, idet han formente, at ligesom Retten i Tilfælde kunde beslutte den af ham begjærte Foranstaltning, saaledes kunde ogsaa Paatalemyndigheden paa Forhaand sørge for, at Sagen forelaa fuldt oplyst under Hovedforhandlingen. Ogsaa fra Sorenskriverembedets Side fastholdtes - i Paategningskrivelse af 8 s. M. - det modsatte Standpunkt under Tilføielse af, at saafremt Kjendelse begjæredes afsagt, maatte Sagens Dokumenter tilstilles samme. Med Begjæring om Kjendelse indsendte derpaa Politimesteren under 9 s. M. Dokumenterne til Sorenskriveren.
Den begjærte Kjendelse blev derpaa af den edsvorne Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Hammerfest afsagt i Forhørsretssession den 11 Juni 1898. I Kjendelsens Præmisser fremholtes det væsentlig, at nogen Hjemmel for den begjærte Afhørelse ikke antages at foreligge i Straffeprocesl. Specielt antages saadan Hjemmel ikke at kunne søges i nævnte Lovs §331 i. f., idet den Tilt.s Forklaring ikke i Straffeprocesl.s Forstand antages at være Bevis, hvorom nævnte § alene handler. Heller ikke antages den af Politimesteren hævdede Opfatning at kunne ansees hjemlet ved den paaberaabte Høiesteretsdom i Rt-1894,-27-29, hvad derpaa nærmere begrundedes . Under enhver Omstændighed forelaa her ingen Beslutning fra Altens Meddomsret om Indhentelse af de Tilt.s Forklaringer ved Retsmøde paa deres Hjemsted, - en Omstændighed, som i og for sig antages afgjørende for, at Forretningen maatte negtes Fremme. Sluttelig fremholdtes det, at da Forsvareren ikke vilde kunne fremmøde til Sagernes berammede Tægtetid, maatte det efter Analogi af Straffeprocesl.s §308, andet Led, antages, at Sagerne da overhovedet ikke vilde kunne fremmes, i hvilken Henseende det ogsaa fremholdtes, at der var Grund til at antage, at to af de Tilt. havde lovligt Forfald, ligesom den Tredie havde meldt Politimesteren, at han ikke kunde møde til Tægtetiden. Paa disse Præmisser afsagdes saadan
Eragtning:
«Det af Politimesteren i Vestfinmarken under 27 Mai 1898 begjærede Retsmøde til Afhørelse af de Tilt. i Politisager mod Kjøbmændene i Hammerfest Robertson, Sellæg og Gabrielsen bliver ikke at fremme».
I en umiddelbart efter Kjendelsens Afsigelse skeet Protokoltilførsel fremholdt Retsmødets Administrator videre det formentlig ubetimelige i Politimesterens Begjæring og oplyste sluttelig, at Sorenskriveren i Hammerfest var bekjendt saavel men Kjendelsen som med Protokoltilførslen.
Politimesteren i Vestfinmarken, som ikke havde været nærværende ved Kjendelsens Afsigelse og først den 15 Juli 1898 havde faaet sig den tilstillet i beskrevet Stand (i hvilken Henseende der senere paa Foranledning er afgivet fornøden Forklaring fra Sorenskriverembedet), har derpaa under 18de f. M. paakjæret Kjendelsen som stridende mod Straffeprocesl.s §135 første Led. I Kjæremaalserklæringen oplyses det forøvrigt bl. A., at Hovedforhandlingen i Politisagerne nu var omberammet til 8, 9 og 10 August. Af en fra Politimesteren under 29 Juli 1898 udfærdiget Skrivelse til Kjæremaalsudvalget fremgaar det videre, at Sagerne heller ikke fremmedes til denne Tægtetid, idet Politimesteren, da Sagerne af Hammerfest Sorenskriver ikke endnu var indsendte til Kjæremaalsudvalget, under nævnte Dato
Side:142
begjærede de berammede Sessioner indstillede, indtil Udvalgets Afgjørelse forelaa. Kjæremaalserklæringen blev af den edsvorne Fuldmægtig ved Hammerfest Sorenskriverembede den 19 Juli 1898 tilstillet Sorenskriveren (som da opholdt sig ved Lagmandsretten i Bardø) til Afgivelse af mulig Udtalelse og blev af Sorenskriveren paa derom fremsat Begjæring den 28 s. M. oversendt Overretssagfører Lund i samme Øiemed.
I en længere Erklæring afødt xx.xx.1898 har derpaa Lund udtalt sin Tilslutning til den afsagte Kjendelse.
Endelig har Sorenskriveren under 28 Novbr. 1898 indsendt Sagen til Kjæremaalsudvalget og ledsaget den en udførlig Fremstilling af det efter hans Mening ubetimelige i Politimesterens ved Kjendelsen forkastede Begjæring.
Saavel Overretssagfører Lund som Sorenskriveren har redegjort for de Omstændigheder, der har forsinket Sagens Expedition fra deres Side.
Det er af den edsvorne Fuldmægtig i hans ovennævnte Oversendelsesskrivelse afødt xx.xx.1898 fremholdt, at Kjæremaalet neppe er betimelig erklæret, i hvilken Henseende det oplyses, at Politimesteren allerede den 11 Juni ved Gjennemlæsning af Retsbogen og den 15 Juni gjennem Udlaan af en ubekræftet Udskrift af samme var bleven bekjendt med Kjendelsen.
Kjæremaalsudvalget finder dog ikke, at der er tilstrækkelig Føie til i det foreliggende Tilfælde at anse Fristen som løbende fra et tidligere Tidspunkt end den 15 Juli 1898.
Derimod finder man Kjæremaalet i Realiteten ubeføiet.
Naar Politimesteren i Vestfinmarken har begjært de Tiltalte afhørte under Retsmøde paa deres Hjemsted, skede dette, som det af den oven givne Fremstilling vil sees, for at muliggjøre Sagernes Fremme til den fra først af fastsatte Tægtetid.
De Tilt. ønskede den derimod omberammet, fordi hverken den selv eller deres Forsvarer saa sig istand til at møde til Tægtetiden. To af de Tilt. angav at være «lovlig forhindrede» fra at møde, den Tredie forklarede, at han «umulig» kunde afgive Møde. For Samtliges Vedkommende maatte dette forstaaes som en Paastand om at have lovligt Forfald. Men var denne Paastand rigtig, saa kunde Politimesteren ikke opnaa det Øiemed, han tilsigtede ved Afhørelsen i Hammerfest. Thi da samtlige de Tilt. havde begjæret Hovedsagerne omberammede, kunde Sagsbehandlingen, naar de udeblev, efter Straffeprocesl.s §374, jfr. §310, kun fremmes, saafremt der ikke var Grund til at antage, at de havde lovligt Forfald. Til uden videre at forkaste de Tilt.s Paastand herom kunde der imidlertid ikke være Føie. Og nogen nærmere Oplysning om Forholdets Beskaffenhed havde Politimesteren ikke erhvervet. For Robertsons og Sellægs Vedkommende havde han vistnok overfor Sorenskriveren i Alten bestridt Forfaldets Lovlighed, men alene paa Basis af den generelle Antagelse, at de Tilt.s Forretninger paa den Aarstid skulde være dem mindst hinderlige, - en Anførsel, om hvis Rigtighed og Betydning for Spørgsmaalet de Tilt. ikke havde faaet Anledning til at udtale sig; og for Gabrielsens Vedkommende havde Politimesteren indskrænket sig til at referere (Skr. til Sorenskriveren i Hammerfest afødt xx.xx.1898), at «han har meddelt, at han ikke kan møde», uden saavidt sees at bestride Rigtigheden af denne Anførsel.
Allerede denne Betragtning er efter Kjæremaalsudvalgets Opfatning tilstrækkelig til at opretholde den paakjærede Eragtning, uden at man behøver at indgaa paa en Prøvelse af, hvad der iøvrigt er anført til Støtte for denne.
Udvalget skal dog tilføie, at naar Hovedsagerne nu saa alligevel har maattet omberammes til et Tidspunkt, til hvilket fra de Tilt.s og deres
Side:143
Forsvarers Side ikke er gjort nogen Indvending mod at møde, har det ved Eragtningen afgjorte Spørgsmaal mistet sin reelle Interesse, - en Omstændighed, som efter tidligere Afgjørelser af Udvalget (jfr. Rt-1894-489) i og for sig vil medføre Kjæremaalets Forkastelse. Naar Sagerne ikke engang er blevne foretagne til Omberammelsestiden, foranlediger dette kun den Bemærkning, at det synes vanskeligt at forstaa, at Paatalemyndigheden overhovedet kan have havt nogen synderlig reel Interesse i at hindre, at de Tilts. Ønske om en Omberammelse blev imødekommet.
I Henhold til det afsiges saadan
Kjendelse:
Kjæremaalet forkastes.