Rt-1903-97

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1902-11-08
Publisert:	Rt-1903-97
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 49 for 2den Sessiou s. A.
Parter:	Den norske Diskontobank (Adv. Garup Meidell) mod Grosserer Heinrich Niemöhner og Hustru Nora Niemöhner (Adv. H. S. Dahl).
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Ægtefælleloven (1888) §22d, §6, Ægtefælleloven (1888), §21, §22

Den 7 August 1900 afholdtes af Byfogden i Kristiania Exekutionsforretning hos Grosserer Heinrich Niemöhner efter Rekvisition af Den norske Diskontobank. Den paafølgende Dag afgaves af Byfogden saadan Beslutning: «Den norske Diskontobank ved O.R.Sagf. Smith gives for Beregningssum Kr. 3,408.47 med reserverede Renter hos Heinrich Niemöhner Rettens Udlæg næst bedre Berettigede i 1 Kontorstol, 1 Kopipresse med Skab og 1 Hængelampe, tilsammen værdsat for 22 Kroner og i hans udestaaende Fordringer.»

Denne Beslutning paankedes af Den norske Diskontobank til Kristiania Byret, ved hvis Dom afødt xx.xx.1901 saaledes kjendtes for Ret: «Den paankede Exekutionsforretning og den under samme afgivne Kjendelse afødt xx.xx.1900 stadfæstes. Sagens Omkostninger ophæves.»

Den norske Diskontobank har indbragt Byrettens Dom til Høiesterets Prøvelse Sagen har været undergivet skriftlig Behandling. Appell. har nedlagt saadan Paastand: «At Byretsdommen kjendes, og at Den norske Diskontobank for Kr. 3,408.47 med 6 % Renter p. a. af Kr. 3,341.27 fra 2/4 1900 til Betaling sker, samt paaløbne Omkostninger gives Udlæg foruden i de i Kjendelsen af Byfogden i Kristiania afødt xx.xx.1900 nævnte Gjenstande ogsaa i Fru Nora Niemöhners angivelige Særeie, nemlig Gabels Gade 10, en Pantobligation, stor 15,000 Kroner, i Thv. Meyers Gade 45 samt i det Løsøre, der indbefattes i den under Sagen omhandlede Fortegnelse. Fremdeles paastaaes Diskontobanken tilkjendt Processens Omkostninger i alle Instanser at udrede af de Indst. in solidum.»

De Indst. (Grosserer Heinrich Niemöhner og Hustru) har ladet afgive Møde og nedlagt Paastand om Stadfæstelse af Byrettens Dom og Tilkjendelse af Sagsomkostninger.

Side:98

Med Hensyn til Sagens nærmere Enkeltheder henvises til Præmisserne til Byrettens Dom.

«Ved Høiesteret er dokumenteret et af Sagf. I. J. Bruun, der havde med Ordningen af Sagf. Knuzens og Enkes Fællesbo at gjøre, fremsat Forslag afødt xx.xx.1895 til Udlodning, hvilket Forslag af Enke og Livsarvinger er vedtaget gjennem Paategning. Forslaget er blandt andre undertegnet af Datteren Nora Knuzen, den senere Fru Niemöhner, den ene af de Indst. i nærværende Sag. I det nævnte Forslag, der er stilet til Enken, heder det: Jeg tør henlede Deres Opmærksomhed paa, at det vil være i høi Grad betryggende for Deres Døtres Fremtid, om der i de udstedendes Obligationer indtages den Bestemmelse, at deres Paalydende, med Renter til enhver Tid skal forblive Deres Døtres «Særeie» og saaledes ikke kunne disponeres af eventuelle Mænd.»

Videre er dokumenteret de i Byrettens Dom omhandlede - i Ægtepagten afødt xx.xx.1897 nævnte - Pantobligation, stor 37,500 Kroner i Normannsløkken. Den er dateret Juli 1897 og er thinglæst 9 September s. A. Den er udstedt til Fru Nora Niemöhner, født Knuzen, og den indeholder til Slutning følgende Anførsel: «Det bemærkes, at ifølge Bestemmelse under Skifte skal nærværende Obligation, der udgjør Nora Niemöhners Fadersarv, til enhver Tid forblive hendes Særeie.»

Obligationen bærer Paategning afødt xx.xx.1898, hvorefter den som indfriet kan aflæses. Paategningen er undertegnet af I. J. Bruun paa Fru Nora Niemöhners Vegne i Henhold til en vedheftet Fuldmagt fra hende afødt xx.xx.1898.

Videre er ved Høiesteret dokumenteret Kjøbekontrakt afødt xx.xx.1898, hvorved til Fru Nora Niemöhner er solgt den hende senere tilskjødede Eiendom Gabels Gade No. 10.

Endelig er dokumenteret en Erklæring fra Adv. Sigurd Johannesen, gjennem hvem Fru Nora Niemöhner sees at have indkjøbt den under Sagen omhandlede Pantobligation i Thv. Meyers Gade No. 45, ligesom Kontokurant over hendes indestaaende Midler i Kristiania Bank og Kreditkasse er fremlagt.

Herigjennem maa ansees fuldstændig bragt paa det Rene, at Kjøbet saavel af Eiendommen Gabels Gade 10 som af Pantobligationen i Thv. Meyers Gade 45 er skeet for Fru Niemöhners Regning og af de Midler, hvoraf hun kom i Besiddelse ved, at Pantedebitor indbetalte hendes Tilkommende efter Panteobligationen i Normannsløkken.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om Gyldigheden af den under 5 Oktober 1897 oprettede Ægtepagt er Høiesteret enig med Byretten, til hvis Begrundelse man i væsentlige Henseender finder at kunne henholde sig. Ligesom det ikke kan antages, at enhver Unøiagtighed i en i Henhold til Lov afødt xx.xx.1888 §6 meddelt Opgave nødvendigvis leder til, at Ægtepagten korruerer, saaledes kan det heller ikke antages, at den Omstændighed, at Opgave ganske mangler, ubetinget skal have den nævnte Følge. Øiemedet med Lovens Krav paa, at Opgave skal vedlægges Ægtepagten, angives af Loven selv at være at skaffe Vished for, at hvad den for Fællesbogjælden ansvarlige Ægtefælle har at raade over af Aktiva, er «utvivlsomt tilstrækkeligt

Side:99

til at dække alle Vedkommendes Forpligtelser.» Men i det foreliggende Tilfælde foreligger der ingen som helst Grund til at drage i Tvivl, at det forholder sig som af de Indst. anført, at vel er det ikke udelukket, at der paa Ægtepagtens Tid kan have existeret en eller anden Regningsgjæld, som i Øieblikket var udækket, men at i alle Tilfælde dette var Beløb af en saadan Ubetydelighed i Forhold til Mandens Betalingsevne, at praktisk taget, han ingen Gjæld kan siges at have havt. Er det imidlertid Tilfældet, at ingen nævnværdig Gjeld paahvilede Fællesboet ved Ægtepagtens Oprettelse, synes Loven ikke at kunne forstaaes saaledes, at det skulde være nødvendigt i Ægtepagten at nævnte noget herom eller at opgive Eiendele til Gjældens Dækkelse.

Det næste Spørgsmaal i Sagen er, hvorvidt den under Exekutionsforretningen fremlagte Fortegnelse over Løsøre i Mandens Besiddelse tilfredsstiller Lov afødt xx.xx.1888 §22. Fortegnelsen er udateret; fra Appell.s Side er paastaaet, at den er istandbragt i Anledning af Exekutionen kort Tid før dennes Afholdelse, uden at de Indst. ligeoverfor dette Anbringende har godgjort den virkelige Sammenhæng med Dokumentets Udfærdigelse. Man maa derfor gaa ud fra, at Gjenstandene ikke er optegnede forinden de kom i Mandens Besiddelse. Imidlertid findes det ufornødent nærmere at gaa ind paa Fortolkningen af Lovens §22, sammenholdt med dens §21.

For nærværende Sag er det nemlig afgjørende, at det ikke er godgjort, at de paagjældende Løsøregjenstande er anskaffede for de Penge, der kom ind ved den oprindelige Obligations Indfrielse. Det er vistnok sandsynligt, at en større eller mindre Del af Løsøret er tilveiebragt ved Hjælp af disse Penge, men i hvilken Udstrækning dette er Tilfældet, er ikke legitimeret.

De Løsøregjenstande, som Exekutionsretten har erklæret for Indbo, der af Skyldneren kan undværes, er i Forretningen nærmere specificerede og vurderede og udgjør tilsammen 951 Kroner.

Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret findes at burde ophæves. Om Tilkjendelse af Omkostninger for Exekutionsretten, hvorom Paastand sees nedlagt af Appell. ved Byretten og gjentaget her for Retten, kan der processuelt ikke blive Spørgsmaal.

I Henhold hertil afsiges saadan

Dom:

Den paankede Exekutionsforretning bliver at fremme, foruden i de i Beslutning af Byfogden i Kristiania afødt xx.xx.1900 nevnte Gjenstande tillige i det Løsøre, der under 7 August 1900 er opskrevet og værdsat for tilsammen 951 - ni hundrede og femti en - Kroner.

Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves.

Af Byrettens Dom hidsættes:

Den 7 og 8 August 1900 blev der hos Grosserer Heinrich Niemöhner i Gabels Gade No. 10, hersteds afholdt en Exekutionsforretning, hvorunder der af Byfogden i Kristiania blev afgivet saadan Beslutning.*) - - - -

• ) Beslutningen er indtaget ovenfor S. 97.

Denne Exekutionsforretning har Den norske Diskontobank ved Appelstevning afødt xx.xx.1900 indbragt her for Retten og ved Iretteførelsen den 4 Oktober næstefter nedlagt saadan Paastand:

Side:100

«Den norske Diskontobank gives for Kr. 3,341.27 med Renter og Omkostninger Udlæg i, foruden de allerede ved Kjendelse afødt xx.xx.1900 nævnte Gjenstande, ogsaa i det Fru Niemöhner angivelig tilhørende Særie, samt tilkjendes Procesomkostninger baade ved Exekutionsretten og Byretten hos Hr. og Fru Niemöhner in solidum.»

De Indst. har paastaaet den under Exekutionsforretningen afgivne Kjendelse afødt xx.xx.1900 stadfæstet og sig tilkjendt Sagsomkostninger saavel ved Exekutionsretten som ved Byretten.

Ifølge den fremlagte Aktudskrift af Exekutionsforretningen begjærede Appell.skabet under Exekutionens Afholdelse, at der skulde gives Udlæg i Debitors Indbo, i Matr.-No. 10 i Gabels Gabe, i en i Kristiania Sparebank deponeret, paa 15,000 Kroner lydende Panteobligation, samt i Debitors udestaaende Fordringer. De Indst. gjorde imidlertid gjældende, at baade den nævnte Eiendom og Panteobligation, samt de i de Indst.s fælles Bolig værende Løsøregjenstande, der er specificeret i den som Bilag 3 ad 2 fremlagte Fortegnelse, tilhører Fru Niemöhner som Særeie og fik af Fogedretten, trods Appell.skabets Protest, Medhold heri, saaledes at der kun blev givet Udlæg i Debitors udestaaende Fordringer samt i hans, af den nævnte Fortegnelse ikke omfattede, til en samlet Værdi af 232 Kroner ansatte, Kontorinventarium med Undtagelse af et Jernskab og en Skrivepult, der tilsammen er værdsat for 210 Kroner (232 Kroner 210 Kroner = 22 Kroner).

Der er fremlagt en den 5 Oktober 1897 oprettet Ægtepagt mellem de Indst., som dengang allerede var gifte, hvilken Ægtepagt bestemmer, at den Fru Niemöhner tilfaldende Fædrenearv, bestaaende i en Pantobligation, stor 37,500 Kroner, med Pant i Normannsløkken i Aker m. m., skal være og forblive hendes Særeie.

Der er yderligere fremlagt et den 18 August 1899 udstedt og den 22 August næstefter thinglæst Skjøde, hvorved Kaptein Fr. Jensen overdrager Fru Nora Niemöhner Matr.-No. 10 ved Gabels Gade for en Kjøbesum af 60,000 Kroner, hvoraf 15,000 Kroner sees at være betalt kontant. Den i Ægtepagten omtalte Panteobligations Paalydende, 37,500 Kroner, blev ifølge de Indst.s Udsagn udbetalt Fru Niemöhner straks efter, at Skifteudlægget havde fundet Sted, hvorefter hun af Beløbet har benyttet 15,000 Kroner til Betalning af den kontante Del af Kjøbesummen for Gabels Gabe No. 10, 15,000 Kroner til Indkjøb af den ovenomtalte i Kristiania Sparebank deponerede og paa hendes Navn lydende Panteobligation og 2,500 Kroner til Indkjøb af de i Bilag 3 ad 2 specificerede Løsøregjenstande, medens Resten er medgaaet som Tilskud til Husholdningen, og som Laan til Driften af hendes Mands Agenturforretning.

Appell.skabet hævder, at den fremlagte Ægtepagt er ugyldig, idet saadan Opgave, som omhandles i Lov afødt xx.xx.1888 §6, ikke er forfattet, og benægter i Forbindelse hermed, at de Indst.s Fællesbos Aktiva nogenfinde er bleven værdsat, samt at den Gjæld, som paahvilede Fællesboet, dengang den Fru Niemöhner som Fædrenearv tilfaldende Pantobligationen udsondredes som Særeie, kunde dækkes af de Aktiva, hendes Mand beholdt tilbage og hvis Art og Beskaffenhed ikke er oplyst. Appell.skapet hævder endvidere, at hverken Matr.-No. 10 ved Gabels Gabe eller den omtalte i Kristiania Sparebank deponerede Panteobligation, eller de i de Indst.s Bolig den 7 August 1900 (Exekutionstiden) beroende Løsøregjenstande er erhvervede for Fru Niemöhner Penge. Appell.skabet har derhos fremholdt, at den som Bilag 3 ad 2 fremlagte udstedede Fortegnelse ikke tilfredsstiller Fordringerne i nævnte Lovs §22, og at Exekutionen derfor under enhver Omstændighed maa blive at fremme i samtlige i de Indst.s fælles Leilighed den 7 August 1900 værende Løsøregjenstande.

De Indst. hævder, at den Omstændighed, at der ikke er istandbragt saadan

Side:101

Opgave, som omhandledes i Lov afødt xx.xx.1888 §6, efter deres Mening ikke kan bevirke Æktepagtens Ugyldighed og har i saa Henseende fremholdt, at der ved Ægtepagtens Oprettelse ikke paahvilede Fællesboet nogen Gjæld, ligesom dette sidste heller ikke havde nogen Eiendele af nogensomhelst Betydning at optegne, og at der som Følge heraf ikke tiltrængtes nogen Opgave af den omhandlede Salgs. I Modsætning til Appell.skabet har de Indst. gjort gjældende, at Bilag 3 ad 4 fuldstændig tilfredsstiller de i nævnte Lovs §22d opstillede Fordringer.

Retten skal bemærke, at den fremlagte Ægtepagt er thinglæst den 7 Oktober 1897, samt at Kundgjørelsestidendens No. 232 for 7 Oktober 1897, hvoraf et Exemplar er fremlagt, indeholder Bekjendtgjørelse om, at den er oprettet og vil blive thinglæst den nævnte Dag. Da den Panteopligation paa 37,000 Kroner, der ved Ægtepagten er udsondret som Fru Niemöhners Særeie, imidlertid efter Proceduren maa antages ved hendes Faders Død at være bleven Fællesboets Eiendom, skulde Ægtepagten ifølge Lov afødt xx.xx.1888 §6 tillige være vedlagt en Opgave, som ved nøiagtig specificeret Angivelse af Eiendele og deres Værdi samt Forpligtelser, viste, at den ved Udsondringen formindskede Formuesmasse, tilsammen med, hvad den for Gjælden ansvarlige Ægtefælle, Heinrich Niemöhner, ellers etede eller kunde raade over, ved Ægtepagtens Thinglæsning var utvivlsomt tilstrækkelig til at dække alle hans Forpligtelser, hvilken Opgave ifølge nevnte Lovs §4 skulde have været thinglæst sammen med Ægtepagten, og Spørgsmaalet bliver da, hvilken Betydning den Omstændighed, at saadan Opgave ikke er bleven istandbragt, bør tillægges. I saa Henseende bemærkes, at de nævnte Lovbestemmelser vistnok maa forstaaes saaledes, at Gyldigheden overfor Trediemand af den i Ægtepagt indeholdte Formuesovordragelse fra Fellesboet til den ene Ægtefælles Særeie er betinget af, at den omtalte Opgave er istandbragt, samt tilfredstiller Lovens Forskrifter og thinglæses, og at dette maa antages at gjælde saavel med Hensyn til yngre som ældre Kreditorer (jfr. H. Scheel: om Ægtefællers Formuesforhold efter norsk ret, S. 208). - I Tilfælde af, at der ved Ægtepagtens Thinglæsning overhovedet ikke gives Gjæld, for hvilken den formindskede Formuesmasse hæfter, eller ialfald ikke større Gjæld, end at den fuldt ud kan dekkes af den ansvarlige Ægtefælles Indtægter, og Ægtepagten indeholder Oplysning herom, maa det imidlertid antages, at den i den nævnte Lovs §6 omhandlede Opgave er unødvendig, særlig naar der som in casu, er Spørgsmaal om den ved Ægtepagten stedfundne Formuesoverdragelses Opretholdelse ligeoverfor er yngre Kreditor, hvis Ret i Virkeligheden ikke krænkes ved samme (cfr. H. Scheel: l. c. S. 209). Nu foreligger der vistnok ingen ved den fremlagte Ægtepagts Istandbringelse meddelt Oplysning betræffende de Indst.s Fællesbos økonimiske Stilling paa Ægtepagtens Thinglæsningstid, men da der paa sidstnævnte Tidspunkt ifølge de Indst.s Udsagn under Proceduren for Fogedretten, ikke paahvilede dem nogen Gjældsforpligtelser, udenfor hvad Manden ved sin Fortjeneste eller Indtægt kunde dække, og da det ikke af Appell.skabet er godkjendt eller sandsynliggjort, at der dengang paahvilede dem Gjeld i videre Omfang, maa Retten under Sagens Stilling iøvrigt gaa ud fra, at det forholder sig som af de Indst. anført. I Betragtning heraf, og da man formentlig bør vise den størst mulige Mildhed ved Prøvelsen af, om Lovens formelle Forskrifter er fyldestgjorte, antager Retten, at det ved den fremlagte Ægtepagt etablerede Særeie for Fru Niemöhner bør opretholdes ligeoverfor Appell.skabet tiltrods for, at der ikke er istandbragt saadan Opgave, som Lov af 29de Juni 1888 §6 paabyder.

Da Skjødet paa Gabels Gabe No. 10 lyder paa Fru Niemöhner Navn, og da dette efter Proceduren ligeledes maa antages at være Tilfældet med den i Kristiania Sparebank deponerede Panteobligation, maa Retten gaa ud fra, at disse Eiendele er Gjenstand for Fru Niemöhners Særeie. Med Hensyn til den som

Side:102

Bilag 3 ad 2 fremlagte Fortegnelse antages samme at tilfredsstille Forskriften i Lov af 29 Juni §22d, uden at den Omstændighed, at Dokumentet er udateret i og for sig kan tillægges nogen afgjørende Betydning, og Retten maa derfor gaa ud fra, at de paa Fortegnelsen opførte Løsøregjenstande tilhører Fru Niemöhner som hendes Særeie.

Efter det Anførte maa den paankede Exekutionsforretning og den under samme afgivne Kjendelse afødt xx.xx.1900 blive at stadfæste.

G. Bull.

Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, idet jeg særlig lægger Vægt paa, at Ægtefællerne efter de foreliggende Oplysninger maa antages praktisk taget at have været frie for Gjældsforpligtelser (udenfor de daglig løbende Forpligtelser) paa den Tid, da Ægtepagten oprettedes. Under disse Omstændigheder vilde det formentlig være altfor formelt, om man vilde nægte Ægtepagten Gyldighed af den Grund, at Ægtefællerne ikke har udarbeidet den i Lovens §6 omhandlede Opgave, der maatte fremstille sig som unødvendig. Særlig synes denne Betragtningsmaade at burde tillægges Betydning, naar det som her er Spørgsmaal om Ægtepagtens Gyldighed overfor en Kreditor, hvis Krav maa formodes at være opstaaet flere Aar efter Ægtepagtens Oprettelse.

M. E. Backer, kst.

Jeg finder Sagen tvivlsom, men er dog bleven staaende ved at slutte mig til Førstvoterende paa samme Maade som Andenvoterende.

Jonas Stenersen.