Rt-1911-527
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1911-05-01 |
| Publisert: | Rt-1911-527 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 176. |
| Parter: | |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §85, Løsgjengerloven (1900) §17, Straffeloven (1902) §228, §350 |
En af Ole Hansen Revhaug og Aimar Iversen Revhaug mod 1 Martin Pettersen Storengen, og 2 Anders Antonsen Elvestad og 3 Petter Antonsen Elvestad ved meddomsret inden Moss sorenskriveri anlagt straffesag blev ved denne rets kjendelse afødt xx.xx.1911 afvist.
Med hensyn til sagens nærmere omstændigheder henvises til kjendelsens præmisser.
Som det sees, var de angjældende, efterat de fornærmede under 24 oktober 1910 havde anmeldt dem for overfald og forlangt tiltale, og efterat udenretslig efterforskning derefter var foretaget, af fogden i Moss fogderi med samtykke af statsadvokaten under 21 december 1910 blevet forelagt, nr. 1 at bøde 10 kroner for forseelse mod straffelovens §350 og nr. 2 og 3 at bøde hver 20 kroner for forseelse mod løsgjængerlovens §17. Forøvrig havde paatalemyndigheden ikke fundet at burde paatale sagen, uden at dette kan antages at være skeet med hjemmel i straffeproceslovens §85 nr. 2. Herom blev de fornærmede først den 21 februar 1911 underrettet ved mundtlig tilkjendegivende fra lensmanden. Samtlige angjældende vedtog forelæggene og har senere betalt de forelagte bøder.
Ved stevning afødt xx.xx.1911 anlagde derefter de fornærmede, Ole Hansen Revhaug og Aimar Iversen Revhaug, søgsmaal ved Moss sorenskriveris meddomsret mod de angjældende til fældelse efter straffelovens §228 for legemefornærmelse, hvilket søgsmaal imidlertid, som sagt, blev afvist ved kjendelse af 7 april næstefter.
De fornærmede erklærede paa stedet kjæremaal.
Til begrundelse af sit resultat har meddomsretten i det væsentlige anført, at et og samme faktum ikke kan gjøres til gjenstand for 2 forskjellige
Side:528
søgsmaal med hver sin strafferetslige bedømmelse, hvorimod forholdet ved forelæggenes vedtagelse maa ansees i sin helhed retskraftig afgjort.
Udvalget finder, at kjæremaalet maa gives medhold. Naar en handling baade er en politiforseelse og en strafbar fornærmelse mod en person, og paatalemyndigheden kun finder føie til at paatale den som politiforseelse, maa den fornærmede have adgang til selv at paatale den som fornærmelse mod ham.
I henhold hertil afsiges saadan
kjendelse:
Sagen bliver at tillægge fremme.