Rt-1927-435
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1927-05-25 |
| Publisert: | Rt-1927-435 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 111/1 s.a. |
| Parter: | Ths. Fearnley sen. (advokat Jens P. Heyerdahl) mot Kristiania kommune (advokat Gustav Heiberg). |
| Forfatter: | Lie, Paulsen, Berg, Boye, Breien, Bade, Backer |
| Lovhenvisninger: | Byskatteloven (1911) §38d, §37, §39 |
Ved Kristiania, nu Oslo, byrets dom av 6 september 1924 blev kjendt for ret: «Kristiania kommune bør for hofjægermester Ths. Fearnleys tiltale i denne sak fri at være. Sakens omkostninger ophæves.» Dommen blev avsagt under dissens, idet et av rettens medlemmer stemte for følgende konklusion: «Kristiania kommune bør til hofjægermester Fearnley & Eger betale kr. 7689 med Kristiania bankers kassakreditrente fra 26 april 1922 til betaling sker. Sakens omkostninger ophæves.»
Hofjægermester Ths. Fearnley har paaanket dommen til Høiesteret og har nedlagt saadan paastand: «At Kristiania kommune tilpligtes at betale til hofjægermester Ths. Fearnley kr. 7689 med kassekreditrente fra 26 april 1922 til betaling sker samt processens omkostninger for byretten og Høiesteret.»
Indstevnte Kristiania, nu Oslo kommune har nedlagt saadan paastand: «At byrettens dom stadfæstes, og at Oslo kommune hos hofjægermester Fearnley tilkjendes sakens omkostninger for høiesteret.»
Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til byrettens domsgrund. Saken foreligger for Høiesteret i væsentlig uforandret skikkelse.
Høiesteret kommer til et noget andet resultat end byretten.
Assessorerne Paulsen, Boye og Breien er enige med byrettens flertall, at der i det foreliggende tilfælde ikke er plads for
Side:436
anvendelse av byskattelovens §38d, og kan til begrundelse herav det væsentlige henholde sig til, hvad byrettens førstvoterende har anført. Heller ikke antages der med hjemmel av byskattelovens §39, jfr. §37, saaledes som denne lød efter tillægsloven av 3 mai 1918, at kunne tilstedes fradrag i indtægtsskatten paa grund av tap paa de laan, som er ydet A/S Organisator. Laanene er direkte ydet til fremme av dette selskaps formaal, og den forbindelse, som disse laan hadde med Fearnley & Egers fragtinteresser, antages at være for partiel og avledet til, at laanene kan ansees ydet i anledning av Fearnley & Egers næring i den forstand, den heromhandlede bestemmelse i byskattelovens §37 maa antages at ha for øie. Hvad derimot angaar de av Fearnley & Eger tegnede aktier i A/S Organisator, hvilke ved dette selskaps likvidation er blit værdiløse, antages det efter den forstaaelse av byskattelovens §39, som er gjort gjældende ved høisteretsdom i Rt-1926-209 (H. S. Maartmann), at appellanten har krav paa, at tapet paa disse aktier fratrækkes i hans indtægt for aaret 1920. Det hele tegnede aktiebeløp utgjorde kr. 50.000, hvorav appellanten kan gjøre fradrag for den paa ham faldende andel. De nævnte voterende stemmer derfor for, at der tilkjendes appellanten et fradrag i skat, svarende til et fradrag i indtægten paa kr. 25.000. Processens omkostninger for Høiesteret findes at burde ophæves.
Assessorerne Lie, Berg og Bade slutter sig til assessorerne Paulsen, Boye og Breien, undtagen forsaavidt angaar tapet paa aktierne i A/S Organisator. Efter vor mening kan heller ikke sidstnævnte tap komme til fradrag i appellantens indtægt for aaret 1920. Vi finder, at der overhodet ikke blir plads for anvendelse i dette tilfælde av den betragtning som dommen i Maartmannsaken bygger paa, nemlig fordi det ikke engang kan antages, at tap ved «avhændelse» er hjemlet ved de foreliggende aktier. Naar erhvervet av aktierne ikke findes at falde indenfor Fearnley & Egers næring, og byskattelovens §38d følgelig ikke blir anvendelig, er fradrag for tap paa aktierne efter samme lovs §39, jfr. §37, betinget av, at aktierne kan ansees erhvervet av appellanten «i anledning av næring eller forretningsforetagende.» Men vi mener ogsaa for aktiernes vedkommende, at den forbindelse, som erhvervet av dem hadde med Fearnley & Egers fragtinteresser, er for partiel og avledet til, at erhvervet kan betragtes som foregaat i anledning av firmaets næring eller noget forretningsforetagende av firmaet. Vi stemmer efter dette for stadfæstelse av byretsdommen med ophævelse av processens omkostninger ogsaa for Høiesteret.
Assessor Backer er kommet til samme resultat som det dissenterende medlem av byretten og tiltræder i det væsentlige den av ham givne begrundelse. Forsaavidt angaar tapet paa aktierne i Organisator, tiltræder jeg, hvad der er anført av assessorerne Paulsen, Boye og Breien. Men for det øvrige taps til kommende kan jeg ikke finde andet, end at de dispositioner, som har foraarsaket tapet, i sin helhet ligger indenfor firmaet Fearnley & Egers næring. Der kan her selvsagt ikke være spørsmaal om en
Side:437
almindelig kapitalanbringelse, foretat utelukkende av hensyn til den indtægt, som derved kunde paaregnes. Hensigten med dispositionerne, som efter min mening maa sees i sin helhet, maa antages at ha været firmaets egne næringsinteresser, - ved den oprindelige fragtkontrakt, ved assuransekontrakter, befragtning etc. Forsaavidt der var tilflydt firmaet nogen fordel ved transaktionerne, f.eks. gevinst ved salg av aktierne i Sydvaranger eller av aktierne i Organisator, vilde firmaet formentlig ha været indtægtsbeskattet herfor. Konsekvensen maa da være, at naar der blir tap, maa indtægtsfradrag indrømmes. Jeg voterer i henhold til det anførte for, at den av appellanten nedlagte paastand gives medhold.
Dom:
Der tilkjendes hofjægermester Ths. Fearnley et fradrag i den ham ilignede skat til Oslo kommune for skatteaaret 1921-1922 svarende til et fradrag i hans for 1920 antagne indtægt stort kr. 25.000. Processens omkostninger for byretten og Høiesteret ophæves.
Av byrettens dom:
I sin selvangivelse til Kristiania kommune for indtægtsaaret 1920 opførte hofjægermester Ths. Fearnley til fradrag i indtægten den paa ham faldne andel av firmaet Fearnley & Egers tap paa aktier og øvrige interesser i A/S Organisator med kr. 155.500, hvilket fradrag imidlertid ikke godkjendtes av ligningsmyndighetene. Under nærværende sak har Fearnley, som har betalt den ilignede skat uavkortet - - - saksøkt Kristiania kommune til at tilbakebetale, hvad han vilde ha betalt for meget, hvis det nævnte fradrag var godkjendt, nemlig kr. 7689 med kassekreditrenter fra 26 april 1922 samt saksomkostninger. - - -
Forholdet er følgende: I 1904 opnaadde skibsrederfirmaet Fearnley & Eger en fragtkontrakt med A/S Sydvaranger angaaende transport av selskapets hele produktion for en længere fremtid mot at skaffe selskapet et laan paa 1 million kroner. Da det senere viste sig, at selskapet hadde vanskelig for at tilbakebetale laanet, blev der truffet en ordning, hvorved der overtokes aktier i selskapet til dækkelse av laanebeløpet. A//S Organisator blev stiftet i 1912 til overtagelse av en væsentlig del av en ny aktiemission i A/S Sydvaranger. I 1920 overtok A/S Organisator endvidere helt en til tegning utlagt preferanceaktiekapital i A/S Sydvaranger. Fearnley & Eger deltok i A/S Organisator dels ved tegning av aktier dels ved ydelse av laan og garanti for laan. I november 1920 blev A/S Organisator opløst og likvidert paa den maate, at dets kreditorer eller aktionærer i forhold til hver enkelts tilgodehavende blev overdraget dets Sydvarangeraktier efter daværende markedskurs. Herved fremkom for Fearnley & Eger et tap av kr. 311.000, hvorav halvparten vedkommer citanten.
I anledning av det foreliggende bemerkes: Forsaavidt citanten begrunder sin paastand ved henvisning til byskattelovens §37, jfr. §39, findes det tilstrækkelig at bemerke, at betingelsen her er, at der er foregaat en avhændelse av den slags værdier, som her er tale om, og at det ved tidligere retsavgjørelser er antat, at likvidation ikke dermed kan likestilles.
Spørsmaalet blir derefter, om der kan gives citanten medhold i, at det paagjældende tap omfattes av byskattelovens §38d, der som poster,
Side:438
der kommer til fradrag i bruttoindtægt, nævner «tap paa utestaaende fordringer i forretningsvirksomhet saavelsom andet tap i næring eller forretningsforetagender.» Besvarelsen av dette spørsmaal beror paa, om firmaet Fearnley & Egers tap ved A/S Organisators likvidation er at anse som et tap i firmaets forretningsvirksomhet. Spørsmaalet kan ikke findes besvaret derved, at det antages, at det laan paa 1 million, som firmaet i 1904 ydet A/S Sydvaranger for at opnaa den ovennævnte fragtkontrakt og som var oprindelsen til den gjennem A/S Organisator fortsatte forbindelse med A/S Sydvaranger, var et led i firmaets forretningsvirksomhet. Ved den ordning, som blev truffet, da firmaet til dækkelse av laanet mottok aktier i A/S Sydvaranger, fandt der et endelig opgjør sted. De forstrækninger, som firmaet senere ydet gjennem A/S Organisator, hadde en anden karakter og et andet øiemed end det oprindelige laan. Dels tilsigtede disse forstrækninger at støtte firmaets interesser som aktionær i A/S Sydvaranger og hadde forsaavidt til øiemed at sikre firmaets formue, hvorav maa følge, at ogsaa det tap, som herved opstod, var tap i formue, ikke i indtægt. Dels tilsigtede de at sikre de interesser, som knyttet sig til firmaets fragtkontrakt med A/S Sydvaranger ved at opretholde og mulig utvide dettes produktion. Forsaavidt kan de sies at ha været et led i firmaets forretningsvirksomhet. Der er imidlertid allikevel en forskjel mellem de heromhandlede forstrækninger og firmaets oprindelige laan til A/S Sydvaranger. Det sidste var i virkeligheten en del av selve fragtkontrakten. De senere forstrækninger tilsigtede alene at opretholde eller tilveiebringe betingelserne for fragtkontraktens effektivitet ved at støtte det selskap, med hvilket kontrakten var indgaat. Men tap ved forstrækninger av denne art antages at ligge utenfor hvad byskattelovens §38d har hat for øie. Naar vedkommende forstrækninger har hat begge de ovenfor omhandlede øiemed, vilde det forøvrig ogsaa være ganske umulig at bestemme, hvor meget av det derved fremkomne tap skulde henføres til formue og hvor meget til næring.
Indstevnte vil derfor bli at frifinde. - - - M. Ebbell.
I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende skal jeg dog bemerke: - - - P. R. Riekeles.
Det skal medgives, at skattelovene (særlig efter de senere tillægslover) nødvendiggjør mange subtile sondringer, og at bl.a. forskrifterne om særskilt ligning for aktieselskaper kan være egnet til at skape knuter, naar aktieindskyterne er særskilt forretningsdrivende interessentskaper (fimaer). Naar et personfirma som in casu bare bestaar av to, saavidt forstaaes «ansvarlige» deltagere, synes det imidlertid indlysende, at vedkommende firmaes forretningsfære blir adskillig mindre bundet av mulig stedfundet firmaanmeldelses angivelse av, hvad forretningsdriften gaar ut paa, og at man ikke uten videre kan betragte som liggende utenfor firmaets forretningsmaate foretagender, som ikke falder inden anmeldelsens ramme. - - - Man kan ikke derfor se bort fra, at et interessentskap med saa betydelig virksomhet som det omhandlede firma ikke sjelden for kortere eller længere tidsrum kan ha i den egentlige forretningsbranche uanvendt kapital, som imidlertid beholdes til disposition for fremtidig anvendelse deri. Ingen vil vel betvile, at om saadaan kapital gjøres midlertidig frugtbringende ved anbringelse som bankindskud, saa ligger dette under firmaets forretningsvirksomhet med derav flytende konsekvenser, om tap lides f.eks. ved, at vedkommende bank ikke kan greie sine forpligtelser overfor indskyterne. Noget væsensforskjel mellem tilfældene indsees ikke at foreligge, om et
Side:439
præsumtivt kapitalsterkt firma som Fearnley & Eger med begge interessenters konsens - bare for at opnaa gunstigere renteutbytte (endel da for at skaffe sig utvidet ordinær fortjeneste) yder (eller garanterer for) laan til utenfor firmaets egentlige virksomhetsomaande liggende industrielle eller andre forretningsforetagender. Selv uten det i parentes nævnte biøiemed kan det derfor efter min opfatning være grund til at betragte den slags operationer som firmaets forretningsvirksomhet. - - - Jeg mener at man maa betragte alle de paagjældende operationer som en helhet. At der realiteter foreligger et tap mindst saa stort som av Fearnley & Eger bokført, er av indstevnte ikke bestridt. Jeg finder efter det foranførte, at saksøkerens paastand bør tages tilfølge. - - - And. Færden.