Rt-1923-199

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1922-11-15
Publisert:	Rt-1923-199
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 68/2 s.a.
Parter:	Enke Martha Bakke (advokat Nørregaard beskikket) mot chauffør Ommund Røisland (advokat Dagfinn Dahl).
Forfatter:	Rolfsen, Bade, Schie, Rivertz, Backer, Andersen, justitiarius Scheel
Lovhenvisninger:	Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §25, §21

Ved Stavanger byrets dom av 30 juni 1920 blev saaledes kjendt for ret: «Chauffør Ommund Røisland bør for chauffør Svend Bakkes enke Martha Bakkes tiltale i denne sak fri at være. Sakens omkostninger ophæves.»

Denne dom har enke Martha Bakke, efterat hun likesom ved byretten var forundt fri sakførsel paaanket til Høiesteret, hvor den for hende beskikkede sakfører har nedlagt saadan paastand: «At byrettens dom underkjendes, at Ommund Røisland tilpligtes at betale til fru Martha Bakke en av retten ansat erstatning for det tap hun har lidt ved at miste sin forsørger, med renter derav fra forliksklagen, og at Røisland tilpligtes at betale det offentlige erstatning for sakens omkostninger ved byretten og Høiesteret, derunder salær til mig i Høiesteret, hvilket i ethvert tilfælde forventes tilkjendt av Statskassen.»

Side:200

Indstevnte Ommund Røisland har nedlagt paastand om, at byrettens dom stadfestes og at appellanten tilpligtes at betale processomkostninger ved Høiesteret.

Angaaende sakens gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til byrettens domsgrunder.

Høiesteret er kommet til samme resultat som byretten og kan i det væsentlige henvise til den av byretten herfor givne begrundelse.

Den for appellanten beskikkede sakfører har forsvarlig utført sit hverv. Sakens omkostninger for Høiesteret antages appellanten at burde tilsvare.

Dom:

Byrettens dom bør ved magt at stande. I processomkostninger for Høiesteret betaler enke Martha Bakke til chauffør Ommund Røisland kr. 400. Salæret til den for enke Martha Bakke beskikkede sakfører høiesteretsadvokat Harald Nørregaard fastsættes til kr. 400.

Av byrettens dom:

Den 11 mai 1917 kl. 11 fm. indfandt chaufførerne Ommund Røisland, Svend Bakke og Henrik Haarr sig i chauffør Kristian Hansens hjem i Stavanger for at hilse paa ham. De traf ham hjemme og blev sittende der ialfald et par timers tid. Herunder serverte chauffør Hansen og frue portvin. De tilstedeværende med undtagelse av chauffør Haarr, der gik hjem kl. 1 em., blev enige om at ta en biltur ut over Jæderen med Ommund Røislands bil. Paa turen, der paabegyndtes mellem kl. 2 og 3 em., sat Ommund Røisland ved rattet, og i bilen befandt sig desuten Røislands kone. svigerinde og barn, chauffør Hansen med kone og 3 barn samt chauffør Bakke. Turen gjaldt Bore bro. Underveis stansedes ved Rønneberg, hvor der ogsaa blev drukket portvin, av hvilken chauffør Hansen hadde medtat 2 flasker. Derefter fortsattes turen, indtil bilen i Joabakken gik ut av veien, der her gjør en krap sving, og støtte mot fjeldet med den følge, at chauffør Bakke og chauffør Hansens søn Raimond Hansen blev dræpt paa stedet.

Ved Stavanger lagmandsrets dom av 1 oktober 19l7 blev Ommund Røisland som skyldig i ved uagtsomhet at ha forvoldt chauffør Bakkes og Raimond Hansens død ved ovenomhandlede anledning dømt til 90 dages fængsel samt tilpligtet at betale chauffør Bakkes enke Martha Bakke kr. 3000 i erstatning efter ikrafttrædelseslovens §21 1ste led. Denne lagmandsretsdom blev efter anke fra domfældtes side ophævet ved høiesteretsdom av 20 mars 1919, forsaavidt erstatningen til Martha Bakke angik, fordi der ikke senest samtidig med stevningen var meddelt domfældte angivelse av erstatningspaastand og av de beviser, hvorpaa den støttedes og domfældte ikke hadde samtykket i paastandens fremsættelse eller hat tilstrækkelig leilighet til at forberede sit forsvar.

Martha Bakke har saksøkt Ommund Røisland og paastaat ham tilpligtet at betale til sig en av retten ansat erstatning for det tap, hun har lidt ved tapet av sin forsørger. - - - Citantinden har i det væsentlige anført, at indstevntes skyld fremgaar av den foran nævnte lagmandsretsdom, at det ved lagrettens svar er avgjort, at der ikke forelaa formildende omstændigheter, og at lagmandsretten har fundet, at der ikke er anvendelse for ikrafttrædelseslovens §25. Angaaende dette sidste spørsmaal anfører citantinden videre, at betingelsen for, at nævnte §25 skal kunne anvendes, er, at Bakke ved uagtsomhet har medvirket til skaden, og at indstevnte har den fulde bevisbyrde herfor, men intet saadant bevis har ført Citantinden

Side:201

mener, at det ikke influerer paa spørsmaalet om anvendelse av §25, hvorvidt Bakke burde ha forstaat, at Røisland var beruset og derfor ikke burde ha deltat i turen, ti, sier citantinden, §25 omhandler kun medvirkning til skaden. - - -

Indstevnte har paastaat sig frifundet og tilkjendt sakens omkostninger. Til begrundelse herav har indstevnte anført, at Bakke ved grov uagtsomhet har medvirket til ulykken, idet turen besluttedes under og foretokes umiddelbart efter et drikkelag, hvori Bakke og indstevnte deltok, at baade Bakke og indstevnte var berusede og at Bakke maatte forstaa, at indstevnte da var beruset, hvad der ogsaa maatte være indlysende av den fart, der blev sat paa bilen. Da derfor bilen stansede ved Rønneberg, kunde, efter indstevntes mening, ingen være i tvil om, at indstevnte var beruset. Indstevnte mener, at Bakke ved at indlate sig paa en tur som den foretagne har medvirket til ulykken.

Indstevnte har benegtet at tjene kr. 4000 aarlig og hævdet, at det ingen betydning for saken kan ba, at indstevnte var ansvarsforsikret, idet denne omstændighet ikke kan gi skadelidte større krav end hun ellers vilde ha.

Jeg skal bemerke, at det efter procedyren er paa det rene, at indstevnte ved uagtsomhet har forvoldt chauffør Bakkes død. Imidlertid finder jeg, at citantindens mand, chauffør Bakke, maa sies baade ved uagtsomhet at ha medvirket til skaden og ved eget mislig forhold at ha foranlediget den skadegjørende handling.

Av det av citantinden fremlagte uttog i forannævnte høiesteretssak og det i nærværende sak forøvrige oplyste fremgaar det, at ulykken skyldes indstevntes beruselse. Det er paa det rene, at indstevnte sammen med chaufførerne Hansen, Bakke og Haarr om formiddagen hos Hansen drak flere flasker portvin, og at der under stansen ved Rønneberg ogsaa blev drukket portvin av indstevnte. Under forhøret den 29 august 1917 har 1ste, 4de og 6te 7de vidne, der samtlige saa indstevnte like efter ulykken var hændt forklaret dels at indstevnte var beruset, dels at han forekom dem at være beruset, hvad der ogsaa bestyrkes ved, at indstevnte kjørte med en uvittig fart allerede før opholdet ved Rønneberg. Herom har under forannævnte forhør 2det vidne forklaret, at bilen hadde en svær fart før den stansede ved Rønneberg, 4de vidne, at ved Grannæs (altsaa før bilen var kommet til Rønneberg), var dens fart «svimlende» og hurtigere end vidnet nogensinde har seet farten paa nogen motorvogn. Bilen kjørte tæt ind paa vidnets kjøretøi, og det var helst et under, at vidnet ikke blev paakjørt. 5te vidne ved samme forhør har forklaret, at han ogsaa møtte bilen ved Grannes. Dens fart var uforsvarlig, og den kjørte klods indpaa vidnets kjøretøi. Vidnet gjorde tegn til indstevnte om at stanse. Men hertil blev intet hensyn tat, og bilen fortsatte med samme fart. Vidnet kjørte, for at undgaa sammenstøt, sin hest i grøften og antar, at der ellers hadde skeet en ulykke.

Det maa karakteriseres baade som en uagtsomhet og som mislig forhold fra en chaufførs side, at han overhodet indlater sig paa at delta i en kjøretur med bil, efterat der var drukket saapas meget som ved anledningen, men meget strengere maa hans forhold bedømmes, naar han efter en kjøring som den av vidnerne omprovede ikke gjør sit til at avbryte kjøringen eller ikke avslutter sin deltagelse i turen under opholdet ved Rønneberg. men tvertimot er med at drikke mere (jfr. 12te og 13de vidnes forklaring herom under forhøret den 15 september 1917) og fortsætter turen efterat ogsaa

Side:202

indstevnte hadde drukket mere. Nogen undskyldning for chauffør Bakke gives der ikke for dette forhold bortset fra den undskyldning, som ogsaa indstevnte kan siges at ha, at de var berusede.

Jeg forstaar ikrafttrædelseslovens §25 saaledes, at om erstatningskrav gjøres gjældende av nogen anden end den mot hvem den skadegjørende handling umiddelbart har været rettet, blir spørsmaalet om der skal tilkjendes erstatning og om dennes størrelse at avgjøre uten at retten har adgang til ved avgjørelsen at ta hensyn til en omstændighet som den, at den erstatningssøkende ikke har gjort nogen feil eller i nogen henseende kan bebreides noget. Under hensyn hertil og det fra Bakkes side ved anledningen utviste forhold finder jeg, at citantinden ikke kan tilkjendes nogen erstatning. Det er selvfølgelig, at indstevnte med styringen overtok et særlig ansvar. Men Bakke, der selv er chauffør, burde som saadan være særlig opmerksom paa, hvor nødvendig det er for en bilstyrer at være absolut ædru under arbeidet. Ved at Bakke allikevel deltar i turen med indstevnte ved rattet i tilslutning til drikkelaget hos chauffør Hansen, har han allerede derved tat en ikke liten del i ansvaret over paa sig, og naar han, efterat indstevnte ved sin rasende kjøring før ankomsten til Rønneberg hadde vist klart og tydelig, i hvilken tilstand han, indstevnte, befandt sig, og hvad man kunde vente av ham, ikke avstod fra videre deltagelse, finder jeg, at Bakke maa siges at ha handlet fuldstændig paa eget eventyr og selv maa bære følgerne herav. - - -

Lauritz Bernhardt.

I det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende.

C. Johannesen. N Meyer.