Rt-1929-54

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1929-01-29
Publisert:	Rt-1929-54
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 20/1 s.a.
Parter:	Halvor H. Tveiten (advokat Arne Fliflet) mot Hiterdals kommune (advokat Henrik Noer).
Forfatter:	Bugge, Bang, Bade, Lie, Christiansen, Dahl, Backer
Lovhenvisninger:	Skatteloven (1911) §43, Arveloven (1854) §76

Angaaende denne saks gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmisserne for Bergens overrets dom av 22 november 1926, ved hvilken den paaankede utpantningsforretning og den til grund derfor liggende ligning stadfæstedes under ophævelse av sakens omkostninger. Dommen er avsagt under dissens, idet et medlem av overretten voterte for, at utpantningsforretningen alene stadfæstedes for det skattebeløp som frem kom ved ny ligning, ved hvilken appellanten Halvor H. Tveitens gevinst ved odelsløsning av gnr 51, bnr 2 Nordre Tveiten i Heddal ikke blev at indtægtsbeskatte.

Denne dom er av Halvor H. Tveiten paaanket til Høiesteret med saadan paastand: «1. At den paaankede utpantning og den til grund for samme liggende ligning underkjendes forsaavidt angaar det ilignede indtægtsbeløp vedkommende odelsløsning av eiendommen Nordre Tveiten i Hiterdal. 2. At indstevnte Hiterdals kommune tilpligtes at betale appellanten sakens omkostninger for overretten og Høiesteret».

Indstevnte Hiterdals (Heddals) kommune har paastaat overrettens dom stadfæstet og kommunen hos Halvor H. Tveiten tilkjendt saksomkostninger for Høiesteret.

Appellanten har for Høiesteret ikke fastholdt sin tidligere indsigelse om at gevinst ved odelsløsning ikke kommer ind under de avhændelser, som omhandles i landsskattelovens §43. Han har heller ikke her optat sin indsigelse med hensyn til størrelsen av den omtvistede post i indtægtsligningen.

Hvad angaar det saaledes til avgjørelse gjenstaaende spørsmaal, hvorvidt appellanten hadde erhvervet hele eller bare halvdelen av eiendommen Nordre Tveiten ved arv, kommer Høiesteret til samme resultat som overrettens flertal og tiltrær i det væsentlige den av overrettens andenvoterende givne begrundelse. Man er saaledes med flertallet enig i, at appellanten ved arvefaldet alene hadde erhvervet en ideel halvpart av eiendommen,

Side:55

idet søsteren samtidig var blit eier av den anden halvpart, som hun efterpaa ifølge overenskomst overdrog til og tilskjøtet appellanten. Denne appellantens erhvervelse av søsterens andel findes saaledes ikke retslig at kunne betragtes som arveerhvervelse, hvad i og for sig her blir avgjørende for, at den paagjældende indtægtsligning maa være at opretholde.

Overrettens dom vil saaledes bli at stadfæste. Sakens omkostninger for Høiesteret findes appellanten at burde tilsvare.

Dom:

Overrettens dom stadfæstes. I saksomkostninger for Høiesteret betaler Halvor II. Tveiten til Hiterdals (Heddals) kommune kr. 400.

Av overrettens dom:

Ved stevning av 2 mars 1925 har Halvor H. Tveiten paaanket til overretten en av underfogden i Notodden den 19 februar s.a. avholdt utpantningsforretning, ved hvilket Heddal kommune for den appellanten ilignede herredsskat for 1924/25 kr. 5482.25 plus gebyr kr. 7.50 samt renter og senere paaløpne omkostninger blev git utlæg i appellantens skogparcel i Romestulmarken i Heddal.

Appellanten har paastaat utpantningsforretningen underkjendt, forsaavidt angaar det ilignede indtægtsbeløp vedkommende odelsløsning av eiendommen Nordre Tveiten i Hiterdal, samt sig tilkjendt saksomkostninger.

Indstevnte Hiterdal - Heddal - kommune ved ordføreren, har paastaat den paaankede ligning og utpantningsforretning stadfæstet og sig tilkjendt saksomkostninger.

Det underliggende faktiske forhold er følgende:

I henhold til Gullik H. Tveiten og Anne B. Tveitens testamente av 9 Juli 1912 tilfaldt deres bo - derunder den faste eiendom Nordre Tveiten gnr 21, bnr 2 i Heddal - ved længstlevendes død i 1921 appellanten og hans søster Hanna Halvorsdatter Helgen til like deling, efter fradrag av visse testamentgaver, se testamentet dok. 7. Ved skjøte av 27 juni 1922 dok. 8 «skjøter og overdrager» Hanna Halvorsdatter med mand Gunleik Stenersen Helgen den hende - mig - ifølge testamentet «tilhørende anden halvpart» av nævnte eiendom - skjøtet omfatter ogsaa hendes «halvpart» av en anden, mindre eiendom - til appellanten. Det heter i skjøtet: «Ifølge overenskomst mellem disse - d. v. s. appellanten Og hans søster skal disse eiendommer overtages av Halvor Halvorsen Tveiten som eneeier, idet utløsningssummen for Hanna Halvorsdatter Helgens halvpart ansættes til 20.000 kroner, der avgjøres paa omforenet maate». Paa saketinget for Heddal 12 oktober 1923 blev Nordre Tveiten fratat appellanten ved odelsløsning og takstsummen kr. 81.900 utbetalt ham, se dok. 12.

Ved ansættelsen av appellantens indtægtsskat for 1924/25 har ligningsnevnden medregnet i den skatbare indtægt et beløp av kr. 20.850 som gevinst ved odelsløsningen. Det fremgaar av sakens oplysninger at denne gevinst alene er regnet av halvdelen av den kontante løsningssum, idet nævnden herfra har trukket den i skjøtet fra Hanna Halvorsdatter opgivne utløsningssum kr. 20.000 som den har opfattet som kjøpesum for hendes halvpart av eiendommen, Det er denne indtægtspost processen gjælder.

Side:56

Appellanten bestrider, at her er adgang til gevinstbeskatning efter landsskattelovens §43, idet han gjør gjældende, at hele eiendommen maa ansees tilfaldt ham som arv. - - -

Derimot antar jeg - omend under nogen tvil at appellantens første indsigelse maa bli at godta.

Det er i testamentet bestemt - at boet med de ovennævnte undtagelser - ved længstlevendes død tilfalder appellanten og hans søster til likedeling. Dermed er de ved arvefaldet - længstlevendes død - jfr. arvelovens §76 - indtraadt som eiere av hver sin ideelle halvdel av boet, d. v. s. av dettes enkelte gjenstande, idet testamentet ikke fastsætter nogen fordeling av disse mellem dem. Imidlertid er det paa det rene, at appellanten og hans søster er blit enige om at opgjøre fordelingen ved privat skifte sig imellem. Under de omstændigheter antar jeg de i skatteretslig henseende maa bli at anse som arvinger til de gjenstande de ifølge boopgjøret hver for sig har beholdt, medmindre utløsning for nogen del maatte ha fundet sted med midler som ikke tilhørte boet. Hvor derimot utløsning arvingerne imellem alene har fundet sted paa den maate, at den av dem som har avstaat til den an den sin ideelle halvdel av en formuesgjenstand til gjengjæld har faat sig tillagt en dertil svarende del av boets kontanter, som ellers vilde ha faldt paa den an den arvings part, synes det mig mest rationelt ikke at betragte en saadan fordeling av boets værdier som kjøp i skatteretslig forstand. Appellanten har ikke fremlagt boopgjøret. - - - Hvad han efter dette kan sies at ha overtat som sin del av arven ifølge testamentet, blir jo bl.a. den faste eiendom i dens helhet. Naar loven har undtat arvegjenstande fra gevinstbeskatning, er det under hensyntagen til momenter som ikke kan komme i betragtning i rent juridiske forbindelser. Og det maa i skatteretslig henseende synes mest rationelt at betragte det som arv, som er blit tildelt arvingen som hans lod ved skifteopgjøret. Overfor dette finder jeg ikke at kunne lægge nogen vegt paa de uttryk, som er anvendt i skjøtet, og som jeg ovenfor har citert. Skjøtet maa - mener jeg - være at betragte som et led i boopgjøret mellem arvingerne og som et hjemmelsdokument i henhold til dette og testamentet. - - - Gerhard Jynge.

Jeg kommer til andet resultat end førstvoterende. Appellanten har ikke ved arv erhvervet den under saken omhandlede eiendom, men efter testamentet av 1912 kun en ideel halvdel av den. Den hele eiendom skulde efter testamentet - likesom halvdelen av stykket Bjerkesæter - tilfalde ham til likedeling med Hanna H. Helgen, og efter overenskomst med hende var det, han for 20000 kroner for hendes andel i denne eiendom av skyld mk. 8,31 og, Bjerkesæter av skyld mk. 0,40 erhvervede ogsaa den anden halvdel av eiendommen. Noget bevis, at det var arveladerens og arvingernes forutsætning, at appellanten skulde ha hele Tveiten, har appellanten ikke ført, og for at medeiersken, Hanna Helgen i det hele tat aldrig har hat nogen selvstændig ret til eiendommene og har været avskaaret fra at sælge dem, er der heller ikke ført nogetsomhelst bevis. Hvorfra appellanten tok de 20000 kr., betalingen for Hanna Helgens halvdel i eiendommene, maa komme ut paa ett. Hanna Helgens tidligere andel i eiendommen var det appellanten fik sig overdraget. Om hun hadde erhvervet den ved arv, kan ikke hjælpe appellanten. Hvad han ved odelsløsningen tjente paa affæren maa, som av førstvoterende anført, indtægtsbeskattes, og den skjønsmæssige indtægtsansættelse kan efter

Side:57

appellantens holdning likeoverfor den ikke anfegtes. Ligning og utpantning maa derfor stadfæstes, mens saksomkostningerne ophæves. - - -

O. P. Olsen.

Jeg kommer til det samme resultat som andenvoterende og kan i det væsentlige tiltræ hans begrundelse. - - - B. Nergaard.