Rt-1927-1018

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1927-12-15
Publisert:	Rt-1927-1018
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 160/2 s.a.
Parter:	Apoteker M. Onsager, eller nu hans dødsbo (advokat G. Mellbye) mot Ingeniør L. Paulsrud (advokat Le Kvam).
Forfatter:	Berg, Hazeland, Broch, Christiansen, Jensen, Reinholdt, Justitiarius Scheel
Lovhenvisninger:

Assessor Berg: Sorenskriveren i Søndre Jarlsberg har ved dom av 9 december 1921 kjendt for ret: «Indstevnte ingeniør L. Paulsrud bør til citanten apoteker M. Onsager betale kr. 8.489,85 med 7 1/2 pct. aarlig rente derav fra 1 juli 1920 til betaling sker, samt i saksomkostninger kr. 600.

Bergens overret har ved dom av 28 april 1924 frifundet ingeniør L. Paulsrud for apoteker M. Onsagers tiltale med ophævelse av sakens omkostninger for underret og overret. Et av overrettens medlemmer har votert for stadfæstelse av underretsdommen med ophævelse av omkostningerne for begge retter.

Appellanten for Høiesteret, apoteker M. Onsager eller nu hans dødsbo, har nedlagt saadan paastand: «At ingeniør L. Paulsrud til apoteker M. Onsager eller nu hans dødsbo betaler kr. 8489.85 med 7 1/2 pct. aarlig rente fra 1 juli 1920 til betaling sker samt sakens omkostninger for alle retter.»

Indstevnte for Høiesteret, ingeniør L. Paulsrud, har paastaat. overrettens dom stadfæstet og appellanten eller nu hans dødsbo tilpligtet at betale sakens omkostninger for Høiesteret.

Hvad saken gjælder, fremgaar av de underordnede retters domsgrunde. Saken foreligger for Høiesteret i væsentlig uforandret skikkelse.

Jeg er kommet til samme resultat som overrettens flertal og kan i det væsentlige henholde mig til, hvad det har anført. Jeg er saaledes enig med flertallet i, at det maa ansees godtgjort, at den oversigt av 16 september 1918, som Onsager forela for Paulsrud under deres reise fra Moss til Oslo, paa væsentlige punkter har været misvisende. Jeg maa efter det som foreligger anse det som overveiende sandsynlig at selskapet dengang ikke hadde overskud, men tvertom underbalance.

Det er mulig, at de oplysninger, som Onsager forela for. Paulsrud, ikke har spilt nogen avgjørende rolle for ham, og det er mulig, at den væsentlige grund til, at han gik med som interessent og garantist, har været sangvinske og overdrevne forestillinger om selskapets fremtidsmuligheter. Men noget sikkert i saa henseende har man ikke at bygge paa, og jeg kan derfor ikke uten videre gaa ut fra, at saa har været tilfælde. Derimot maa det ansees paa det rene, at Onsager har været opmerksom paa, at en redegjørelse for selskapets stilling var det nødvendig at gi Paulsrud, før han traf sin bestemmelse, og naar Onsager skaffet sig denne redegjørelse fra selskapets kontor og forela den for Paulsrud, maa det ha været for at bruke den til at paavirke ham under hans overveielser om, hvorvidt han skulde gaa med som

Side:1019

interessent og garantist eller ikke. Og er det saa, mener jeg det maa være appellantens sak at godtgjøre, at disse oplysninger under den foreliggende situation ingen avgjørende rolle har spillet for Paulsrud. Noget bevis herfor foreligger ikke. Som saken ligger an, mener jeg derfor man maa gaa ut fra, at det overslag, som blev fremlagt, har hat sin betydning for Paulsruds beslutning om at træde ind som interessent og garantist.

I hvilken utstrækning Onsager har været paa det rene med, hvorvidt overslaget var korrekt eller ikke, finder jeg det ikke nødvendig at gaa nærmere ind paa. Jeg er enig med overrettens flertal i, at Onsager maa bebreides ialfald en viss uagtsomhet. Men under enhver omstændighet staar det for mig saa, at naar Onsager fremlægger dette overslag, for at det skal danne et motiverende grundlag for den anden parts løfte om at træde ind, bør i ethvert fald ikke Onsager kunne paaberope sig dette løfte som forpligtende overfor ham, naar det viser sig at Onsagers oplysninger er misvisende og at grundlaget for løftet saaledes svigter.

I henhold til det anførte vil jeg votere for stadfæstelse av overrettens dom. Jeg antar at appellanten bør bære sakens omkostninger for Høiesteret.

Konklusion.

Overrettens dom bør ved magt at stande. I saksomkostninger for overretten betaler apoteker M. Onsager eller nu hans dødsbo til ingeniør L. Paulsrud kr. 800.

Assessor Hazeland: Jeg har fundet saken tvilsom, men er blit staaende ved at slutte mig til overrettens dissenterende medlem, hvis resultat jeg tiltræder likesom i væsentlige dele ogsaa hans. begrundelse.

Den opstilling av 16 september 1918, hvorom der tvistes kan ganske vist kritiseres i enkelte poster. Jeg sigter til: 1) Lager av Kieselgur kr. 13.000 opført med bokført kostende, uagtet markedsprisen synes at ha været adskillig lavere, 2) Færdige plater kr. 13.500 opført med utsalgspris, mens det rette, uten tvil, i en saadan opstilling hadde været fabrikationspris, 3) Beregnet fortjeneste paa ordres kr. 10.000, hvori er medtat ikke blot indgaaede, men ogsaa forventede ordres, hvorved dog er at bemerke, at disse sidste virkelig ogsaa gik ind. Ved disse feil er opstillingen blit gunstigere end den skulde været efter en rigtig status, men jeg finder dog ikke feilene at være av den betydning at de kan frita Paulsrud for hans ansvar efter garantierklæringen ogsaa overfor medgarantisten Onsager. Opstillingen fremtræder som et omtrentlig overslag uten nærmere oplysning om, hvorledes den er istandbragt, uten forsaavidt som det er paa det rene, at den av Onsager er betegnet som utdrag av bøkerne. Det forekommer mig, at det hadde været grund for Paulsrud, hvis han hadde lagt den vegt paa et nøiagtig og kritisk sigtet opgjør, som han nu paaberoper, da at la anstille nærmere undersøkelser. Jeg finder det efter sakens oplysninger forøvrig heller ikke sandsynlig, at de nævnte feil har hat nogen avgjørende betydning for hans beslutning. om at

Side:1020

indtræde i affæren. Utenfor de nævnte feil finder jeg paa den anden side efter sakens bevisligheter ikke at kunne gaa ut fra, at der har været noget væsentlig at bemerke ved opstillingen. Jeg bemerker sluttelig, at Paulsrud i sin skrivelse av 21 oktober 1918 efter at ha sat sig nærmere ind i selskapets affærer overfor Onsager har protestert mot at ville være medansvarlig efter sin garantierklæring, men det kan ikke sees, at han har forlangt at træde ut av affæren. Tvertimot synes det som om han endnu i mars aaret efter har anseet sig interessert i et fordelagtig salg. Efter det anførte voterer jeg for, at underrettens dom stadfæstes og omkostningerne ophæves for alle retter.

Ekstraordinær assessor Broch: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med andenvoterende hr. assessor Hazeland.

Assessor Christiansen: I det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.

Fhv. byretsjustitiarius Jensen: Likesaa.

Sorenskriver Reinholdt: Jeg er enig med andenvoterende.

Justitiarius Scheel: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende. Det er vel saa, at bevisbyrden for, at den omhandlede status av 16 september 1918 hadde væsentlige feil, paaligger Paulsrud, men paa den anden side mener jeg ogsaa, at den omstændighet, at bøkerne ved forretningen har været i en saa slett forfatning, at det har været vanskelig eller umulig paa grundlag av disse at tilveiebringe nogenlunde sikre data til belysning av spørsmaalet, og at Onsager som lønnet formand i styret maatte dele ansvaret herfor, gjør, at noget synderlig strengt bevis ikke kan kræves. Og jeg finder det bragt til overveiende sandsynlighet, at det er rigtig, hvad vidnet Hermansen har forklart, at der paa den omhandlede tid virkelig var underbalance eller ialfald ikke noget kapitaloverskud, og likeledes, at Onsager ialfald i hovedsaken burde forstaat dette.

Av underrettens dom:

Ved erklæring av 23 september 1918 stillet ingeniør L. Paulsrud, sammen med apoteker M. Onsager og isolatør J. Chr. Hermansen sig som garantist for et til fordel for A/S Jelø Fabriker optat laan i Moss Privatbank, stort indtil kr. 50.000. Apoteker Onsager har maattet indfri hvad der gjenstod paa dette laan nemlig pr. 1 juli 1920 kr. 16.979,70 og har, da Hermansen er konkurs, opfordret ingeniør L. Paulsrud til at refundere ham halvdelen. - - - Ingeniør Paulsrud - - - anser sig ubunden ved den nævnte erklæring som avgiven under forutsætninger, der ikke har holdt stik. Han oplyser, at han sommeren 1918 fik forespørsel av Hermansen - som han tidligere hadde truffet -, om han vilde være med som aktionær i en allerede startet isolationsforretning. Der maatte skaffes en ny mand, da selskapet kun bestod av 3 aktionærer: Hermansen, Onsager og en tredje som nu var traadt ut. Hermansen nævnte ved en senere leilighet, at selskapet skyldte Moss Privatbank kr. 40.000, hvorfor han og Onsager stod som garantister, og spurte indstevnte, om han ogsaa vilde gaa med som medgarantist. Indstevnte var i og for sig ikke uvillig til at gaa med, da han var av den opfatning, at en isolationsforretning (kjeleisolation) maatte ha fremtid for sig, men han svarte, at han først maatte ha en oversigt over

Side:1021

selskapets stilling. Hermansen, der skulde reise til Kjøbenhavn, henviste til citanten Onsager, og det blev da ordnet saa, at indstevnte traf citanten en dag paa Moss for at drøfte stillingen og gjennemgaa en av Hermansens søn - Thv. Hermansen - prokurist i forretningen - samme dag den 16 september 1918 utarbeidet status. Denne blev indstevnte forelagt av citanten og gjennemgaat med denne paa jernbanerelse fra Moss til Kristiania. Indstevnte uttalte, at den var summarisk, men citanten svarte, at den var utdrag av bøkerne pr. idag, og at selskapets stilling var som her anført.

Paa basis av denne status blev de saa enige om, at indstevnte skulde indgaa som styremedlem og garantist. 8 dage derefter, den 23 september 1918, avholdtes et møte i Kristiania av citanten, indstevnte, Hermansen og sønnen Thv. Hermansen. Møtet angav sig som konstituerende generalforsamling i A/S Jelø Fabrikker og protokollertes som avholdt i Moss den 23 juli 1918, likesom et samme dag avholdt bestyrelsesmøte, i hvilket indstevnte underskrev garantierklæringen, datertes den 24 juli 1918 - som det under saken er anført antagelig fordi selskapet var startet allerede i juli. Aktiekapitalen blev sat til 80.000 kr. fordelt paa 80 fuldt indbetalte aktier à kr. 1000, hvorav citanten overtok 34 og indstevnte 2. Ved nærvær paa Moss kort tid efter generalforsamlingen gjennemgik indstevnte selskapets bøker og fandt da, at det ikke forholdt sig som det - efter hvad han paastaar - blev oplyst paa møtet og av citanten paa indstevntes uttrykkelige forespørsel bekræftet, at aktiekapitalen var fuldt indbetalt og ifølge status utarbeidet pr. 19 oktober 1918, efter en av indstevnte og den sakfører der skulde besørge selskapets registrering, foretat revisjon, utgjorde selskapets aktiva kr. 66.700 og passiva kr. 91.200, mot henholdsvis kr. 86.800 og kr. 61.500, efter status av 16 september 1918 - med andre ord der var et underskud paa kr. 24.500 istedetfor overskud paa 25.300. Indstevnte meddelte straks citanten dette og fremholdt, at der var meddelt ham feilagtige oplysninger, hvorfor han tok sine reservationer. Citanten, som opholdt sig i utlandet, svarte, at han ikke kunde gi nogen oplysning, da han intet materiale hadde forhaanden. Saavidt han forstod, var der tilkommet ny gjæld. Indstevnte tilskrev paany citanten den 3 november 1918 og forlangte aktiekapitalen helt indbetalt samt erklærte sin garanti uforbindende, men fik likesaalidt svar herpaa som paa et brev 20 mars 1919 i anledning av, at banken krævet selskapets gjæld ordnet. - - -

Retten skal bemerke: Naar indstevnte vil fragaa sin pligt til at dele garantiansvaret med citanten, fordi han av gav sin garantierklæring under falske forutsætninger med hensyn til selskapets stilling, maa det først og frem forlanges, at han gjør rede for, hvilke forestillinger han hadde dannet sig herom og paa hvilket grundlag dette skedde. Han paaberoper sig i saa maate i første række den oversigt over stillingen, som citanten forela ham, og gjør saavidt forstaaes gjældende, at han opfattet denne som utvisende et driftsoverskud for selskapet stort kr. 25.300. Oversigten angir sig selv som lagerliste pr. 16 september 1918, med specifikation av beholdning og materialer og færdige produkter (varelager), hvorefter der gives en opstilling av aktiva - indeholdende som første post varelagret og derefter maskiner og inventar samt «beregnet fortjeneste paa ordres» og diverse «debitorer», og passiva med de to poster «Moss Privatbank» og diverse «kreditorer». Oversigten skulde man saaledes tro maatte opfattes som en formuesoversigt - en utskrift av selskapets balancekonto - og balancen saaledes utgjøre selskapets nettoformue. At indstevnte har opfattet den

Side:1022

som driftsoverskud, synes end mere paafaldende, som forretningen jo netop var startet. Det kan ikke sees at han likeoverfor citanten (eller de andre to interesserte i selskapet - Hermansen sen. og jun.) gav uttryk for sin opfatning av oversigten, og det kan vel ikke ventes, at citanten skulde forstaa, at han saa fuldstændig misforstod denne.

Indstevnte har videre anført at det var bibragt ham urigtige forestillinger med hensyn til aktiekapitalens indbetaling. - - -

Under enhver omstændighet staar det ikke klart for retten, hvilken betydning indstevntes forestillinger med hensyn til aktiekapitalens indbetaling kan ha hat for hans beslutning om at stille sig som garantist. De synes ikke i væsentlig grad at avvike fra det faktiske forhold, og iethvertfald synes - som av citanten paapekt - den endelige ordning, hvorefter citanten indbetalte kontant hele sit aktieansvar kr. 34.000 - der gik direkte til avbetaling paa laanet i Moss Privatbank, hvorved det fælles garantiansvar reduceres til ca. 16.000 kroner - at ha stillet sig vel saa gunstig for indstevnte som den ordning, han hadde tænkt sig. Han hadde saaledes ogsaa forutsat, at av citantens aktieansvar - skulde kr. 9000 dækkes av friaktier.

Efter dette finder retten det ikke godtgjort, at det er paa grundlag av forestillinger bibragt ham gjennem den fremlagte status eller oplysningerne om aktiekapitalen, at indstevnte besluttet sig til at gaa ind i selskapet og paata sig garantien. Indstevnte er, efter hvad der er oplyst, ekspert paa det omraade (kjeleisolation) som forretningen hadde til formaal, og det ligger nær med citanten at anta, at han er gaat med, fordi han antok, at det vilde bli en lønnende forretning. Citanten har ogsaa uimotsagt oplyst, at Hermansen og indstevnte saa sent som omkring begyndelsen av mars 1919 hadde utarbeidet og fremlagt en rentabilitetsberegning, som viste, at et paatænkt aktieselskap til overtagelse av forretningen vilde gi et overskud av 70 pct. av en aktiekapital stor kr. 150.000. Retten kan heller ikke anse det bevist, at citanten har utvist saadan uagtsom het ved meddelelse av oplysninger til indstevnte om selskapets stilling, at dette skulde begrunde erstatningsansvar. Man har ikke fundet det paakrævet at gaa nærnere ind paa de enkelte poster i den forelagte status. Priserne paa materialerne og de færdige plater skulde han som fagmand selv kunne bedømme eller kontrollere. De opgivne mængder er ikke bestridt. Posten «beregnet fortjeneste» maatte han tillægge det værd, som ordene selv tilsier. Og posten «debitorer» og «kreditorer» er det ikke godtgjort er urigtig ansat. - - -

Av overrettens dom:

- - - Ingeniør Paulsrud har, efter sakens paadømmelse for underretten hat utlaant endel regnskaper og regnskapsbilag vedkommende Jeløy Fabriker og har paa grundlag derav gjort en række bemerkninger vedkommende «den fatale status» (av 16 september 1918). Revisor i Hermansens og Jeløy Fabrikers konkursbo har i en av Onsagers advokat fremlagt erklæring av 24 oktober 1922 uttalt, at han ogsaa tidligere har hat til opgave at utarbeide en økonomisk oversigt (status) i A/S Jeløy Fabriker pr. 16 september 1918, men at han da fandt ikke at kunne paata sig dette, fordi det foreliggende materiale var for utilstrækkelig til at kunne komme til et rigtig resultat. Dette har han fastholdt i den nævnte erklæring. Den pr. 16 september 1918 foreliggende status bærer tydelig præg av at være letvindt opstillet. Tallene er avrundet og det synes, som om der delvis er

Side:1023

bygget paa antagelser. Men nu at radbrække denne status og forsøke derpaa at utarbeide en ny og bedre lar sig ikke gjøre. Vedkommende de enkelte poster paa denne status er fremlagt forskjellige regnskapsutdrag, som nedenfor skal bli nærmere omhandlet, forsaavidt de antages av betydning for saken. Det samme gjælder et tingsvidne optat i Moss i februar 1923, hvorved kontorist Hermansen paany er avhørt.

Førstvoterende skal bemerke, at bevisbyrden maa paahvile Paulsrud, naar han vil paastaa, at status av 16 september 1918 er urigtig og at han av den grund kan fritages for den forpligtelse, han i fællesskap med de andre interesser har paadraget sig. Det maa, ved bedømmelsen av denne med kort varsel tilveiebragte status av 16 september 1918 erindres, hvad Hermansen jr. uttaler under tingsvidne, at det skulde være en foreløbig status og at der senere skulde tilveiebringes en nøiagtigere status efter bøkerne. Det kan ikke antages, at Onsager personlig har hat noget kjendskap til varebeholdning og bokførsel. - - -

Den opgave, som 16 september 1918 forelagdes Paulsrud under reisen fra Moss til Kristiania «i jernbanekupeen, hvor der var fuldt av andre passagerer», angaves som utarbeidet efter bøkerne. Paulsrud maatte forstaa, at der ingen vareoptælling var optat. De avrundede summer for flere poster maatte gi ham forstaaelse av, at flere av disse avgjørelser var resultatet av skjøn, og at opgaven derfor ikke kunde betragtes som i detaljerne rigtig. Jeg kan ikke forstaa andet, end at kravet paa at se status har været tillagt mindre betydning, naar Paulsrud har tat tiltakke med det fremlagte dokument, som han synes straks at ha levert fra sig. Han har undladt personlig at undersøke forholdene paa Moss og den der stedfundne bokførsel, før han bandt sig. Naar han kun tegnede 2 aktier og allikevel overtok personlig bankgaranti for et saa stort beløp som 50.000 kroner, maa det ha været andre ting, som har interesseret ham for affæren end utsigten til utbyttet av de 2 aktier. De forutsætninger, hvori han er blit skuffet, synes at ha været tilliden til en isolationsforretnings lønsomhet og til Hermansens dygtighet som leder av driften, kfr. konkursindberetningens uttalelser herom. Ved nærmere eksamination av den unge Hermansen, som hadde skrevet oversigten, maatte han kunne ha faat oplysninger om de enkelte poster; det tok ogsaa 8 dage før han bandt sig til affæren. - - -

Jeg kommer saaledes til samme resultat som underretten. - - -

E. Holtan.

Jeg er kommet til et andet resultat end førstvoterende. Det er vistnok saa, at det ikke var Onsager, som fra først av foranlediget, at Paulsrud kom med i affæren, men oplysningerne viser dog, at Onsager medvirket i første række ved de anledninger, som førte til Paulsruds indtræden i A/S Jeløy Fabriker. Ifølge vidneforklaringen 9 november 1920 er det paa det rene, at Hermansen sen., før sin avrelse til Kjøbenhavn, i midten av september 1918 anmodet Onsager, som var styrets formand, om at gjennemgaa bøkerne og passe forretningen, hvad Onsager gik ind paa. Det var ogsaa Onsager, som 16 september 1918 anmodet Hermansen jun. om at utarbeide en lagerliste og opgaven over aktiva og passiva i Jeløy Fabriker, og Onsager meddelte, at oplysningerne skulde forelægges Paulsrud. Hermansen jun. har forklart at Onsager under arbeidet hermed var med at gjennemgaa bøkerne og fakturaerne, men ikke foretok nogen undersøkelse om, hvorvidt de opgivne mængder virkelig forefandtes. Onsager hadde bedt om, at opgaven maatte bli gjort saa fordelagtig som mulig og vidnet har

Side:1024

erklært, at hovedhensigten var at faa hele opstillingen saa gunstig som mulig. Det var ogsaa Onsager, som gjennemgik oversigten med Paulsrud under deres jernbanereise fra Moss til Kristiania. Underdommeren har lagt vegt paa, at Paulsrud misopfattet oversigten, idet han opfattet den som utvisende et driftsoverskud for selskapet stort kr. 25.300, mens den rigtig maatte opfattes som en formuesoversigt, hvor balancen utgjorde selskapets nettoformue. Jeg finder ogsaa, at det var en uforsigtighet av Paulsrud, som var ukyndig i regnskapsførsel, at indlate sig paa affæren alene efter denne oversigt, særlig naar det gjaldt at paata sig en garantiforpligtelse, som var betydelig i forhold til Paulsruds interesse som aktionær i selskapet. Det ligger imidlertid ogsaa nær at anta, at Onsager maatte forstaa, at det var Paulsruds forutsætning for hans indtræden, at stillingen var god. Men jeg finder at maatte gi appellanten medhold i, at den Paulsrud forelagte oversigt var misvisende. Appellanten har i sin deduktion for overretten opstillet en beregning, hvorefter den, istedetfor det overskud av kr. 25.320 som oversigten av 16 september 1918 utviste, rettelig var et underskud paa kr. 38.723,33. Det er mulig eller helst sandsynlig, at de tal, han opstillet, ikke stemmer nøiagtig med de virkelige tal. Men det maa dog, efter min mening ansees godtgjort, at oversigten av 16 september 1918 paa væsentlige punkter var saa misvisende, at Paulsrud ikke kan være bundet. Det maa saaledes antages, at varebeholdningen baade med hensyn til mængde og pris var urigtig opført. Hvad angaar aktivaposten «beregnet fortjeneste», kan jeg ikke frita Onsager ut fra underdommerens betragtning, at den maatte tillægges det værd ordene selv tilsier. Som den var opført, maatte det antages, at den gjaldt virkelige ordre, hvis indtægt var sikker og hvor det kun var et tidsspørsmaal, naar de vilde indgaa. Imidlertid har andet tingsvidne provet, at det gjaldt forventede ordres, hvorom der heller ikke findes noget i bøkerne. Dette er direkte vildledende. Endelig anser jeg det paa det rene, at posterne kreditorer og debitorer i virkeligheten stillede sig overordentlig meget ugunstigere end i oversigten anført. Dette forhold maa sees i sammenhæng med, at Onsager som nævnt hadde paatat sig at sætte Paulsrud ind i selskapets stilling. Onsager hadde været med allerede fra stiftelsen av det første selskap A/S Record, hadde deltat i rekonstruktionen ved stiftelsen av Jelø Fabriker. Han visste vel, at det første selskap ikke hadde kunnet klare sig, og kunde vel heller ikke være uten kundskap om, at det nye selskap heller ikke arbeidet godt. Der foreligger forøvrig meget knappe oplysninger om likvidationen av A/S Record, hvorledes dette selskaps gjæld er ordnet og om Jelø Fabriker startedes uten at trækkes med forpligtelser fra det gamle selskap. At det allerede 16 september 1918 maatte være klart for de gamle interessenter, at affæren gik med tap, synes at maatte sluttes av, at driften, ifølge indberetningen i J Chr. Hermansens konkursbo, allerede 30 november 1918 viste et underskud paa kr. 54.196,42. Jeg mener efter det anførte, at Paulsrud gav sin garanti under den forlutsætning, at den ham forelagte oversigt over selskapets stilling var korrekt, hvad imidlertid ikke holdt stik. Jeg mener ogsaa at Onsager herunder gjorde sig skyldig i en uagtsomhet, som maatte medføre erstatningsansvar. Jeg maa efter dette votere for, at Paulsrud frifindes - - -

Enevold Borch.

Enig med andenvoterende i det væsentlige og i resultatet.

Kr. Fleischer.