HR-1815-18
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-08-02 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 76 side 3 |
| Stikkord: | Avtalerett |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Larvik byfogd - Laurvigs Grevskabs Overbirkeret - Høyesterett HR-1815-18, Ordens No. 113, Løbe No. 18/1815 |
| Parter: | Kjøbmand Christopher Hvidt mod Kjøbmand Peder Bøckmann |
| Forfatter: | Omsen, Collett, Kiønig, Debes, Mandix, Motzfeldt, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 3die Decbr. f. A. har Citanten til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring, paaanket en ved Laurvigs Grevskabs Overbirkeret under 26de October 1812 afsagt Dom i en Sag, betræffende Misligholdelsen af en imellem Parterne afsluttet Contract om Leverance af endeel Tougverk. Ved bemeldte Overbirkeretsdom er kjendt for Ret:
Underdommen i denne Sag underkjendes og tilsidesættes; derimod bør Peder Bøckmann for Christopher Hvidts Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.
Ved Underretten er af den da constituerede Byfoged i Laurvig, Procurator Jens Christian Kjær, under 13de April 1812 saadan Dom afsagt:
Contra-Citanten Peder Bøckmann bør til Hoved-Citanten, Christopher Hvidt, betale i Erstatning for lidte Tab og Skade, ved ikke at levere det contraherede Tougverk i rette Tid til Hoved-Citantens Skib, saa Meget, som uvillige Mænd bestemme, efter lovlig Omgang, ved Taxt. Saa betaler og Contra-Citanten, Peder Bøckmann, til Hoved-Citanten, Christopher Hvidt, Forskjellen i Prisen paa det Tougverk, Peder Bøckmann skulde, have leveret, og det, som Christopher Hvidt i Mangel deraf har kjøbt af Andre, med 2624 Rd. 2 Mk. 6 s. med Renter 5 pCt. deraf fra Regningens Dato, til Betaling skeer; og endeligen denne Sags Omkostninger med 150 Rd., det Alt efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Anno 1815 Onsdagen den 2 Aug., blev i Sagen
Kiøbmand Christopher Hvidt contra Kiøbmand Peder Böckmann voteret saaledes:
1. Omsen: Ved Stævning af 5 July 1811 har Citanten for H.R. C. Hvidt anlagt nærværende Sag, hvorunder han paastaaer indstævnte Bøckman ved Dom tilpligtet at levere alt det Tougværk, som udfordres til hans nye Skibs Tiltakling, og til at erstatte ham alt Tab og Skade efter uvillige Mænds Skiøndt. Senere og under 20 Januar 1812 har Vith istedet for Tougværk paastaaet 2624 rd. 2 - 6 s. som er Differensen mellem den Priis han har maattet betale for Tougværk, og den Priis, Bøckmann skulde have leveret det for. Med hensyn til denne Paastand har Indstævnte for H.R. paastaaet at i denne Deel af Sagen ej er prøvet Forliig; men Sagrejserens for Underretten fremsatte alternative Paastand kan ej blive at ansee for en ny Paastand. Sagen vil saaledes blive at paakiende i det Hele. Citanten Hvidt paastaaer at Bøckman Vinteren 1810 forbandt sig at levere alt udfordrende Tougværk staaende og løbende til et nyt Skib, Hvidt da havde paa Stabel. Videre Paastaaer han at Bøkmann ej har opfyldt denne Foreening, hvorfor denne bør give SkadesErstatning. Sagens HovedQvæstioner ere da disse 2.
1. har Bøckman forpligtet sig at levere alt Tougværk til det berørte Skib, og;
2. kan Hvidt tilkommes nogen Erstatning.
1. Hvidts Skrivelse 24 Novb. 1810 [et nyt dokument mod hver Fremlæggelse ingen Indsigelse er fremsat men meget mere vedtaget af Indstævntes Sagfører for H.R.] viser bestemt at Hvidt den Tiid ej
vilde antage Bøckmans Tilbud at præstere alt Tougværket, thi efter samme Skrivelse vil Hvidt ej bestemme Qvantiten heraf, men lægger endog til at han under visse Omstændigheder kun vil forsyne sig med det højst nødvendige af staaende Takkellage. Herpaa svarer B. under 25 s. M. Tougverket skal som sagt leveres for den opgivne Priis 230 rd. p Skpd. til det nye Skib, enten du bestemmer dig til at modtage Alt eller en Deel deraf. Af dette fra B’s Side gientagne Tilbud findes ingen Antagelse fra Hvidts Side, hvilken sidste først under 25 Martz 1811 ordinerede 2 Partier Tougværk, det ene at afleveres inden Aprils Udgang, det andet medio Maii s. A. kun disse 2 Ordres har B. vedtaget og maa alt foregaaende mellem Parterne ang. Leverance af Tougværk til det nye Skib, ansees som nudi tractatus, der ej kunde forbinde B. da Hvidt ej antog dennes Tilbud; thi ligesom Tilbudet fra B’s Side ej gav han nogen Rettighed mod Hvidt ligesaalidt kunde det paadrage ham nogen Forpligtelse, aldenstund Hvidt ej antog Tilbudet. Hvad Hvidt har ordineret under 25 Martz 1811 er altsaa alt det Tougværk han med Rette kan fordre. Vel har Citantens Sagfører foregivet at Reqvisitionerne til Not. publ. og Forligelses Com. og at selve Stævningen hvorved Sagen blev anlagt, maatte betragtes som Ordinationer, men foruden at
dette er at betragte disse Actus fra en urigtig Synspunkt saa skiønnes ej at der paalaae B nogen Forpligtelse paa Grund af hans blotte Tilbud, naar samme ej af Hvidt blev antaget. Efter det anførte var B. ej forbunden at præstere andet og mere Tougværk end det som Hvidt under 25 Martz 1811 havde ordineret, og det ej paa Grund af den førstes foregaaende Tilbud, men paa grund af hans Skrivelse 4 Apr. 1811 hvorved B. antager Hvidts 2 ommeldte Ordinationer af 25 Mart. s. A. Hertil kan endog med grund lægges at det endog maatte blive umueligt for B. at præstere noget andet eller mere Tougværk, end det, hvortil Dimentionerne var opgivne fra Hvidts Side, og dette har kun fundet Sted med Hensyn til omtalte 2 Ordrer.
2. Afgiort forekommer det mig at enhver Leverandeur bør opfylde sine Forpligtelser; altsaa og erstatte den Skade, som er en Følge enten af den indgangne Foreenings Brud, eller af dens mislige Opfyldelse. Men om det end ej skulde kunne tiæne til Undskyldning for B. at hans Tiærekiedel flere Gange var bliven læk, og at det maatte have sine Vanskeligheder for han at tilvejebringe en nye, saa er det dog klart at Citantens Tab grunder derpaa at der var Mangel paa Tougværk, ligesom det og af Citanten med Vidner er oplyst, at Mangel paa Tougværk standsede Skibets Tiltakling. Men har Hvidt ej ordineret alt det Tougværk, som hans Skib udfordrede, saa er dette hans egen Sag, hvorimod han maa blive uberettiget herfor og for Opholdet at fordre
Erstatning af B. Citanten har vel og anonceret at han ej har erholdt alle de Poster af Tougværket som hans Ordrer af 25 Mart. 1811 indeholdt, og at han har anskaffet dyrere Tougværk i det manglendes Sted. Men han har og speciel opgivet Differrencen i saa Maader, men blot en general Bereining af 20 Jan. 1812, stor 2624 rd. 2 - 6 s. DC, hvoraf ikke kan udstedes alt Manglende i Ordinationerne, eller hvad Differencen mellem dette og det Indkiøbte skulde udgiøre. Indstævnte vil saaledes blive at friefinde for Citantens Tiltale i denne Sag, og Processens Omkostninger efter Omstændighederne at hæve; thi concluderes:
Indstævnte P. Bøckmann bør for Citanten C. Hvids Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
2. Collett: Den egentlige Qvæstion bliver hvorvidt der er passeret saadan Bistilning fra Citantens Side af Tougværket og saadan Vedtagelse fra Indstævntes Side, at der formedelst denne Vedtagelses mislige Opfyldelse kunde statueres resarcitio damni og lucrum cessans, samt hvor stor disse burde være. Der er 3 Indvendinger, Indstævnte har fremsat:
1. at der blot har existeret nudi tractatus om Tougværk;
2. at der var indtruffen casus merus, som forbød Leverancens Præstation, og;
3. at hvad der var indgaaet, af Indstævnte var efterkommet. Denne indbyrdes Modsigelse er indlysende, og
behøver ej at dokumenteres.
1. Jeg er heri eenig med Omsen, at Ordinationen ej kan udstrækkes uden end til Ordrene af 25 Mart. 1811. Disse ere imidlertid langt andet end nudi tractatus, naar man seer paa Ordene at Hvidt beder om skriftlig Tilstaaelse, som B under 4 April meddeelte. Lignelsen om Haandværksmænd passer sig altsaa ej her;
2. Det er indlysende at en Tiærekiedel er en comparabel Ting, som ej kan frietage for Skades Erstatning saameget mere som det er viist at den midlertidig er repareret og brugt som og en mindre kiedel er brugt. Han tilstaaer selv i Brevet 15 May 1811 at have været en Løgner.
3. Correspondancen viser at Tougværket ej er præsteret til rette Tiid, som og Vidnerne have forklaret at Skibet var færdigt før dette kom; og kunde have været færdigt endnu før. Ligesaa er det og godtgiort at Hvidt kunde have faaet fragtet sit Skib til Fecht i Drammen, naar det var kommen i rette Tiid. Regningen af 20 Jan. 1812 om Differencen paa Tougværkspriserne, at han fik 2624 rd. 2 - 6 - DC tilgode, er ej saadan at den kan tages til Følge, uagtet der og er giort speciel Indsigelse mod den, men min Grund er fordi der indeholder meer Tougværk end det bestilte. Denne Deel bør da udgaae af Underretsdommen. Omkostningerne bør ophæves; thi concluderes:
Underrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at den Citanten C. Hvidt tilkiendte Erstatning af 2624 rd 2 Mk. 6 s. DC bortfalder. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
3. Kiønig: At der mellem Parterne Hvidt og Bøckmann har fundet en Foreening Sted hvormed den sidste forbandt sig at levere den første en Deel Tougværk, viser baade Sagens godtgiorte Omstændigheder, og er tillige mellem Parterne in confesso. At P. Bø. ej har opfyldt denne Foreening, derfor er han af Hvidt Saggivet til Erstatnings Erholdelse; men foruden at det efter mine Tanker ej under Sagen er godtgiort hvori det Tougværk, der ej af B. skulde være leveret, og hvortil Hvidt var berettiget, bestaaer, saa forekommer det mig og at Hvidt ved sine til B. afsende Brev selv har renonceret paa en Deel af det Tougværk, som han fra først af synes at have anseet fornødent til hans Skibs Tiltakling, og at han har antaget det af B. tilsendte, derom og tiæner og den senere Correspondance mellem Parterne som Beviis. Jeg troer derfor ikke at han nu af Indstævnte B. kan fordre videre, og derfor er eenig med den af Hr. Assessor Omsen i Sagen givne Conclusion.
4. Debes: Jeg er aldeles eenig med Collett. Hvidt kan saameget mindre fordre de 2624 rd. da han ellers fik det dobbelt betalt, eftersom det er tillatt efter de da giældende Priser. Overalt kunde han jo følge det. Til Conclusionen bør og tilføjes at det udtrykkelig bør indskrænkes til de i Reqvisit. af 25 Mart. 1811 nævnte Tougværk, og ej det reqvierde Tougværk.
5. Mandix: eenig med Omsen og Kiønig.
6. Motzfeldt: Eenig med de Foregaaende at kun maa tages hensyn til Ordrer af 25 Martz 1811. Det er viist at han ej engang har faaet dette Tougværk til rette Tiid, hvorfor B. maa erstatte den skade, Hvidt har lidt ved ej at faae det reqvirered til bestemt Tiid. Hvidt har ej heller renonceret herpaa; thi concluderes:
Naar indstævnte Peder Bøckmann efter uvillige og kyndige Mænds Skiøn erstatter Citanten Kiøbmand Hvidt det lidte beviislige Tab ved ej til rette Tiid at erholde det under 25 Martz 1811 i følge 2de Reqvisitioner forlangte Tougværk, samt erstatter Differencen mellem Den Accorderede og nu gjældende Priis paa det efter benævnte Reqvisitioner manglende Tougværk, bør han for Citantens videre Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
7. Justitiarius: aldeles eenig med Omsen.
Indstevnede Kjøbmand Peder Bøckmann bør for Citantens, Kjøbmand Christopher Hvidts Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.