Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
Ved Hovedstevning af 19de December f. A. have Citanterne, Enhver for sit Vedkommende, deels til uefterrettelig at være, deels til Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse paaanket en af Aggershuus Stiftsoverret den 9de Mai s. A. afsagt Dom i en Sag, hvorunder Procurator Sommerfeldt tiltaler Ole Klaape for verbale Injurier, og hvorunder Sidstnævnte for Stiftsoverretten har indstevnet Sorenskriver Møinichen for Rettens Fornegtelse. Ved bemeldte Stiftsoverrets-Dom er saaledes kjendt for Ret: Den paaankede Eragtning af 29de Marts 1813 og Dom af 23de April s. A. bør uefterrettelige at være, og bør Indstevnede Sorenskriver Møinichen paa egen Bekostning forfriske Sagen, og under Samme give Citanten Ole Klaape en passende Anstand. Udi Kost og Tæring til Citanten betaler Sorenskriver Møiniken 60 Rbd. S. V., men iøvrigt ophæves Processens Omkostninger for Stiftsoverretten. Sluttelig bør Sorenskriver Møinichen, have forbrudt 60 Lod Sølv. Hjemtingsdommen, afsagt af Sorenskriver Møiniken under 23de April lyder saaledes: De af Ole Klaape mod Procurator Sommerfeldt paa Gaarden Raquam i Gusdal ved sidste Vaarting brugte og ved denne Sag paatalte Udladelser bør døde og magtesløse at være, og ikke komme bemeldte Procurator Sommerfeldt til Forkleinelse paa Ære, Embede, gode Navn og Rygte. Og bør Ole Klaape for disse sine Udladelser at bøde til Gusdals Præstegjelds Fattig-Casse 30 Rbd., og erstatte Procurator Sommerfeldt denne Sags Omkostninger med 12 Rbd., samt betale til JustitsCassen for unødig Trette saameget, som Dom og Segl koster, nemlig 1 Rbd. 15 s. At efterkommes o. s. v. Ved den under 29de Marts 1813 afsagte Eragtning var saaledes besluttet: Sagen optages til Dom. Ved Contrastevning af 19de October d. A. har Indstevnede indanket foranførte Stiftsoverrets-Dom enten til at kjendes uefterrettelig at være, eller deels til Stadfæstelse deels til Forandring og bedre Rets Nydelse. <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294127 Forts. side:251]</span> <b>Aar 1815 Onsdagen den 1 November blev i Sagen Procurator Sommerfelt og Sorenskriver Møinichen contra Ole Klaape voteret saaledes:</b> 1. <b>Lange:</b> Udi en af Prokurator Sommerfelt mod Ole Klaape anlagt Injurie-Sag forlangte sidstnævnte paa Grund af Sygdomsforfald Sagen udsat, men hvilken Begiæring blev nægtede uagtet, Dommeren Sorenskriver Møinichen optog Sagen til Doms. De formeentlige ærerørige Beskyldninger hvorfor Sommerfelt anlagde ovennmeldte Sag mod Ole Klaape, bestod i at denne til hiin yttrede at maatte erholde. Udskrift af et Forhør, da han, som han sagde, ej vilde at Sommerfelt, og en 3die Mand, som Klaape nævnte ved Navn, skulde lyve paa ham. Efterat Moinichen havde afsagt Dom i denne Sag har Klaape indanket Sagen til Stiftsretten og ved samme Ret tiltalt Moinichen for Rettens Fornægtelse under Sagens Behandling for Hiemtinget. For Stiftsretten har Klaape fremsat følgende Erindringer, nem. at Sagen mellem Sommerfelt og ham burde have været foretaget ved Forligelses Commissionen, at Møinichen, da Klaape anmeldte Sygdomsforfald for Retten, ej gav ham Udsættelse i Sagen men optog den til Doms, og at Møinichen ikke selv burde have behandlet og paadømt Sagen. Hvad den første Ankepost angaaer <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294128 Side:252]</span> da siden Sommerfelt havde anlagt Sagen mod Klaape for ærerørige Beskyldninger, qvalificerede denne Sag sig ikke til Foretagelse ved Forligelses Commissionen, men burde, som skeet er, overeensstemmende med Anordningerne om Forligelsesvæsenet, strax giøres avhængig ved Retterne. Desuden vise de nyere Anordninger at Prokuratorer maae ansees som Embedsmænd. I Henseende til den Ankepost at Møinichen ej bevilgede Klaape Anstand, men optog Sagen til Doms, da er det ved Tingsvidnet, begyndt 29 Januar 1814 tilstrækkelig beviist at Klaape har ved at lade fremlægge i Retten Anmeldelse om Sygdomsforfald, begiært Sagen udsat, men at Moinichen desuagtet optog den til Doms. Han har saaledes ved sit lovstridige Forhold nægtet Anstand som forlangtes paa Grund af Sygdomsforfald, hindret Ole Klaape i sin formeentlig Rets Fremme, og han har desuden ved ej at tilføre Protokollen Klaapes Anmældelse om Sygdomsforfald og hans Begiæring paa Grund deraf om Anstand, handlet lovstridig. Betræffende den 3die Indsigelse at han ej har viget sit Sæde, da den af Klaape brugte Udladelse tillige maatte ansees at angaae ham, da formenes at samme ej kan komme i Betragtning, siden Møinichen ej udtrykkelig er nævnt af Klaape og ingen Sag verserede mellem disse to. Mortifikation paa de i den indankede Stiftsoverretsdom mod Møinichen brugte Udtryk formener jeg som en Følge heraf ej kan tilstaaes, da disse Udtryk i Dommen have fuldkommen Hiemmel i det af Sorenskriveren brugte lovstridige Forhold; thi concluderes: <span id="rp-innrykk">Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Processens Omkostninger for Højesteret betaler Sorenskriver Møinichen og Procurator Sommerfelt til Ole Klaape een for begge og begge for een 100 Rbd. RS.</span> <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294128 Side:253]</span> 2. <b>Collet:</b> Sagen rejser sig egentlig fra en Angivelse fra Møinichen. Efter den Stilling, Sagen er indkommen for de 2 sidste Indstantser, er Spørgsmaalet hvorvidt Eragtningen af 29 Martz 1813 og Dommen af 23 Apr. s. A. kan kiendes uefterrettelige. Det er egentlig paa 4 Exceptioner at Contra Citanten har paastaaet dette. 1. fordi der i Akten ej stod Meddomsmænd; men da dette er Rettet af Sorenskriveren, bortfalder den. 2. fordi Sagen ej har været ved Forligelses Commissionen. Uagtet det maaskee kunde antages rigtigt, kommer det ej i Betragtning, da saa mange andre Grunde biefalde Dommens Uefterrettelighed. 3. fordi Moinichen nægtede Anstand. Sorenskriveren har viist et meget lovstridigt Forhold, da han ej modtog Klaapes Brev. Det ved Widner beviist at samme blev ham overleveret. 4. Moinichen paastaaer at Laugrettesmanden og Widnerne have modsagt sig, men intet kan være tydeligere end 4, 5 og 6 Vidnes Svar til 2den Qvæstion da de bestemt sige «at Torger Kraabøl fremlevered det omhandlede Brev i Retten med de Ord: Ole Klaape er syg, og dette sagde han [Kraabøl] ved Tingbordet til Sorenskriveren». Dette tydelige Widnesbyrd kan efter mine Tanker paa ingen Maade ansees svækket ved den vidtløftige Contra Widneførsel, hvorved Moinichen har søgt at vilde dem. Saaledes har han erklæret det for Usandhed at Klaapes Forfald blev ham anmeldt, at han ej læste kopiet igiennem etc; men sees hen til 2de Vidnes Svar til en af Contraqvæstionerne at denne tilbød at belægge det med stemplet Papiir, hvilket han sagde til Sorenskriveren saa vidt han vidste, dvs. saa godt han kunde, maa denne Indvending bortfalde; ligesaa den at Sorenskriveren havde andre Forretninger; thi det var netop denne Sag som efter Berammelse foretages. <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294129 Side:254]</span> Sorenskriveren har derfor giort sig skyldig i Rettens Fornægtelse, og ved at tilføje i Protokollen. at Indstævnte ej mødte efter Paaraab, men ej at han havde begiæret Anstand, giort sig skyldig i Efterladelse af sine Pligter. Da det ej bestemt er angivet at Klaape ved sin Udladelse meente Møinicken, maa denne med Rette ansees at have vedblevet sit Sæde. Thi concluderes som Assessor Lange, dog med det Tillæg: at Sorenskriver Møinichen for at have efterladt at tilføre Protokollen noget om det af Torger Kraabøll for Contra Citanten Ole Klaape anmeldte Sygdomsforfald bør at bøde til Sognets Fattigcasse 100 Rbd. R. S. og ligemeget til JustitsCassen. 3. <b>Mandix:</b> Med de forhen Woterende er jeg eenig betræffende hvad under Sagen er anført, og jeg henholder mig til Langes Conclusion; da jeg formeener anden Mulkt ej behøves end den som efter 1-5-9 har et saadant Tilfælde er bestemt. Derimod troer jeg at Prokurator Sommerfelt og Sorenskriver Møinichen bør tilpligtes at betale til JustitsCassen for unødig Trætte. Conclusionen bliver derfor som Langes, dog saaledes at Sommerfelt og Møinicken bør hver for sig betale til JustitsCassen 20 Rb. R. S. 4. <b>Kiønig:</b> Eenig med Lange. 5. <b>Motzfeldt:</b> Eenig med Mandix, kun at Mulkten til JustitsCassen ene fastsættes for Møinichen. 6. <b>Berg:</b> Efter Vidneførelsen og Møinichens egen Anførsel er der ingen Tvivl om at han har giort sig skyldig i Rettens Fornægtelse. Med Hensyn hertil og det mere under Sagen anførte, henholder jeg mig til Langes Conclusion, kun at Møinichen bør bøde for unødig Trætte 20 Rbd. R. S. Men anden Mulkt synes det ej passende at lægge ham i fordi han ej tilførte <span class="sidenr">[https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294129 Side:255]</span> Protokollen Klaapes Forfald, thi det maa ansees for indbefattet i Rettens Fornægtelse. 7. <b>Justitiarius:</b> eenig med Lange tilligemed Mulkt for unødig Trætte baade for Møinichen og Sommerfelt tilsammen Rbr. RS. 40. Dette antog ogsaa Justitiarius Berg og Assessor Motzfeldt. <span id="slutning"><center><b>D O M :</b></center></span> Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Processens Omkostninger for Høiesteret betale Sorenskriver Møinichen og Prokurator Sommerfeldt, een for begge og begge for een, til Ole Klaape 100 Rdlr. rede Sølv. Saa betale de og paa lige Maade til Høiesterets JustitsCasse for unødig Trette 40 Rbd. rede Sølv. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
