Rediger Høyesterett: Rt-1836-511

Fritekst:

Da Handelshuset Pelly & Comp., som Eier af Rommedals Alminding paa Hedemarken, havde erfaret, at Eieren af Gaarden Brætten, Lars Ingvaldsen, i Vinteren 1830-31 havde ladet hugge i bemeldte Alminding 3 Tylter, 4 Stkr. Furu-Tømmer af 10 1/4 til 14 3/4 Tommes Top, hvilket antoges at være større end det, Almuen efter Lovens 3-12-6 er berettiget til at tage i Almindingen, og han paa en ham præsenteret Beskikkelse havde svaret, at han ikke havde øvet andet Aavirke end det, hvortil han som Gaardbruger i Rommedals Præstegjæld ansaae sig at have Ret til, lod det Lars Ingvaldsen sagsøge til at lide Dom for ulovligt Aavirke, betale Erstatning for Skade og Fornærmelse, udrede Landnam og andre Bøder samt erstatte Sagens Omkostninger. Indstævnte erkjendte at have forøvet den paatalte Hugst, men henskjød sig under 3-12-6 og godtgjorde ved Vidner, at Rommedals Almue i Almindelighed, og Eierne af Gaarden Brætten i Særdeleshed, langt over Hævds Tid havde hugget i Almindingen hvad Tømmer de behøvede, uden Hensyn til dettes Størrelse. Ved den under 6te Juli 1833 af sorenskriveren over Søndre Hedemarken afsagte Hjemthingsdom blev Lars Ingvaldsen imidlertid frifunden for Citantens Tiltale og Side:512 Processens Omkostninger ophævede. I Præmisserne til denne Dom hedder det blandt andet: Det er uimodsagt og desuden med Vidner beviist, at Contracitanten har hugget det her omhandlede Tømmer, og følgelig bliver kun Spørgsmaalet under nærværende Sag, om han kan ansees at have været berettiget dertil? Af Christian den 5tes norske Lov 3die B. 12te C. 1ste til 6te Art. incl. sammenholdt med de ældre Love (Hagen Adelsteens Gulathings-Lov, Thing Bud Balcken Cap. 15, Magnus Lagabøters Gulathings-Lov, Landleje Balcken Cap. 62, Hagen Hagensens Frostethings-Lov Cap. 33 og Christian den 4des norske Lov, Landsleje Balcken Cap. 58 og 59) erfares, at Almindingerne stedse ere anseede at være Staten eller Kongen tilhørende; men Brugen og Rytten overlodt Bygdelager, dog nu med Indskrænkning i Henseende til Skoven, at Almuen deraf maa hugge saavidt, som behøves til Brændefang, nødig Bygningstømmer og Gaards Brug. At det her omtvistede Tømmer er anvendt til Contracitantens Gaards Brug har han paastaaet, og er af Hovedcitanterne ei bleven modsagt. Men uagtet den paaklagede Handling maatte ansees hjemlet i ovennævnte Lovsted, have dog Hovedcitanterne formeent, at det efter senere Bestemmelser, i Særdeleshed Rescriptet af 16de April 1734 og Rentekammerskrivelse af 28de September 1754 maa ansees utilladeligt, at Contracitanten har hugget Saugtømmer, tjenlig til Kjøbmandslast eller Udskibning, da saadant Tømmer formenes at være forbeholdt Kongen eller nu Almindingseierne. I denne Henseende maa det bemærkes, at efter Bestemmelsen i Rescriptet af 6te Septb. 1688 §8, efr. Resc. af 25de Octbr. 1726, var det Bønderne tilladt af Almindingerne at sælge Tømmer imod at betale Afgift til Fogden, hvorimod det ved Rescr. af 9de Novbr. 1726 blev Befalet, at Bønderne ei maatte hngge Saugtømmer i Almindingerne og til Particulaire at sælge, hvilket og stemmer med Rescr af 16de April 1734, som ligeledes Side:513 indskrænker Bøndernes Hugst i Almindingerne til deres Gaards Fornødenheder. Af Loven og ovennævnte Rescripter kan følgelig ikke udledes, at Bønderne ei maae hugge Saugtømmer i Almindingerne til deres Gaardes Fornødenheder, men kun at de ikke maae fælde saadant Tømmer til Udsalg. Rentekammerskrivelse af 28de Septb. 1754 angaaer ikke Almuens Ret til Hugst i Almindingerne, men er foranlediget ved et andet Tilfælde, og kan desuden ikke komme i Betragtning, naar den ei finder Medhold i Lovene. De Indsigelser, Hovedcitanterne have fremsat mod de under nærværende Sag af Contracitanten førte Vidner, ansees ubeføiede, og med disse Vidner, saavelsom Hovedvidnernes Forklaring, er det oplyst, at Rommedals Jordeiere stedse uden Paatale og uden Udviisning have hugget og fremdrevet Saugtømmer til deres Huusfornødenheder, samt at det i Almindelighed ansees at være til større Skade for Skoven at hugge Tømmer under end over 10 Tommers Top. Foruden at det med vidnerne er beviist, at Eiere af Gaarden Brætten forhen stedse have hentet Skovfornødeder fra Rommedals Alminding, er det ei heller fra Hovedcitanternes Side godtgjort, at bemeldte Gaard er forsynet med saadan Skov, at den her paaklagede Hugst i Almindingen kan ansees unødvendig for Contracitanten, hvorfor den fremførte Anke mod ham, at han, som selv har Skov, uden Fornødenhed har ladet hugge i Almindingen, maa ansees ugrundet. Saavel den paaberaabte Cancellieskrivelse af 17de Septb. 1791, som og en lige Skrivelse af 21de Septbr. 1799 vise, at Almindingseierne ikke kan nægte nogen Bonde af den tilgrændsende Bygd at hugge i Almindingen, saalænge han Intet deraf sælger, men anvender Alt til sin Gaards Behov. Ved Agershuus Stiftsoverret og Høiesteret fik Sagen samme udfald efter Domme af 30te Novb. 1835 og 8de Juni 1836. - Pelly & Comp. lagde fornemmelig Vægt paa den Omstændighed, at Lovene gjøre Forskjel paa Bygningstømmer og Saugtømmer eller Udskibningslast (Trælast, Side:514 cfr. 3-14-34), og at 3-12-6, ved at bruge Udtrykket "nødigt" Bygningstømmer, skulde have tilkjendegivet, at man ikke i Almindingen maatte hugge det saakaldte Maalstømmer, naar man til sit Byggerie kunde være tjent med mindre Dimensioner. At Domstolene imidlertid ikke bifaldt Denne Argumentation, synes at være fuldkommen i sin Orden. Efterat 3-12-6 nemlig ligefrem har tilladt den tilgrændsende Almue af hugge i Almindingen nødig Bygningstømmer, hvorved vel ikke kan forstaaes andet end det Tømmer, man behøver til sine Bygninger, følgelig ogsaa Saugtømmer til Planker og Bord, tilføies der: "Hvo, som fælder mere Skov end osv." Dette beviser formeentligen, at Almuen blot er indskrænket med Hensyn til Qvantiteten, derimod ikke hvad Qvaliteten angaaer. Man har ingen Lovbestemmelse for, at Aavirket alene maa indbefatte saadant Tømmer, der ei er skikket til handelslast, og det vilde altsaa være vilkaarligt at etablere et saadant Forbud. Det høieste Almindingens Eier kan forlange er, at man til de forskjellige Øiemed - Brændefang - Bygningstømmer - Gaardsbrug - ikke anvender større Træer end saadanne, der efter deres Beskaffenhed kunne lede til Hensigten, og at man følgeltg ikke fælder Bygningstømmer for deraf at skaffe sig Brændefang, osv. At 3-14-34 bruger Udtrykket "Tømmer eller Trælast" om det Aavirke, Leilændingen kan foretage sig til Salg, medens det, han selv forbruger, kaldes "Bygningstømmer," beviser Intet; thi Grunden til disse forskjellige Benævelser maa ene søges i den forskjellige Anvendelse, Leilændingen gjær af det Hugne, ikke i nogen legal Distinktion mellem disse to Slags Tømmer. Forresten paaberaabte Citanten sig ogsaa, at al Hugst i Almindingerne forhen skulde skee efter foregaaende Udviisning, og at dette vel var gaaet af Brug, men at Almuens Ret derfor ikke kunde være bleven større end forhen. Imidlertid havde man intet andet Beviis for saadan Udviisnings Nødvendighed, end Canc. Skr. 16de Sept. 1798, der dog angaaer et ganske andet Tilfælde og tillige vil have, at den paa ethvert Sted brugelige Praxis med Hensyn Side:515 til Leilændinger fremdeles skal befølges. Naar der lægge Vægt paa Rentekammerskrivelsen af 28de September 1754 overseer man ganske, at den alene har til Hensigt at bestemme Grændserne for den Hugst, der tilkommer Kjøberen af det i Almindingerne opryddede kongelige Jordegods, angaaende hvilken Rettighed det naturligviis stod til Sælgeren at fastsætte saadanne Betingelser, som han fandt for godt. Hvor lidet de Danske Collegier ellers havde Indsigt i det Norske Landboe- og Skov-Væsen, og hvor meget mere urimeligt det altsaa vilde være at bygge noget paa deres Resolutioner, naar disse ere udenfor Loven, derpaa giver in specie Canc. Prom. af 17de Sept. 1791 et frappant Exempel, da dens Præmisser og Conclusion betræffende Spørgsmaalet, om den Gaardeier, der selv har Skov, er berettiget til at hugge i Almindingen, staae i en fuldkommen directe Strid med hinanden. Sluttelig bemærkes, at Indstævnte, efter hvad der med Vidner var beviist, endog blot paa Grund af Hævd, havde Ret til den af ham forøvede Hugst, om denne end i sig selv havde været udenfor hvad 3-12-6 hjemler. [[Kategori:Høyesterett]]

Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt