Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva heter hovedstaden i Norge
Fritekst:
Efter forgjeves skeet Forelæg blev Angj. Ole Andreas Iversen, Bryggearbeider og omtrent 52 Aar gl., af Politimesteren i Trondhjem under 1 August 1885 sat under Tiltale ved Politiret for ikke at have efterkommet et ham af Sundhedskommissionen givet Paalæg af 26 Januar s. A. om i den ham tilhørende Gaard No. 38 i Sandgaden at indrette «ordentlig Binge saavel til Privet som til Grisehus». - Ved den af Trondhjems Politiret under 9 Novbr. s. A. afsagte Dom blev han tilpligtet under en Mulkt til Trondhjems Fattigkasse af 2 Kr. for hver Dag, Dommen siddes overhørig, inden 4 Maaneder efter dens Forkyndelse «at have indrettet Vandhus» i bemeldte Gaard «overensstemmende med §13», i de gjældende Sundhedsforskrifter for Trondhjem, medens han forøvrigt nemlig forsaavidt Aktors Paastand ogsaa omfattede Grisehuset og tillige gik ud paa Mulkt for den allerede stedfundne Undladelse blev frifunden. Denne Dom er paaanket alene efter Tilt.s Forlangende, og for Høiesteret foreligger saaledes alene til Afgjørelse Spørgsmaalet om Tilt.s Forpligtelse til at træffe den omhandlede Forføining med Hensyn til Privetet. Uagtet det saaledes ikke længere handles om nogen Straf, antages der i Overensstemmelse med tidligere Afgjørelser ikke at være noget til Hinder for, at Sagen er indbragt og behandlet i kriminel Form, se [[Rt-1870-316]] og [[Rt-1872-270]]. Ved Politiretten var forøvrigt under samme Sag tiltalt - i lignende Anledning - og blev dømt ogsaa Eieren af Nabogaarden No. 36 i Sandgaden, men for dennes Vedkommende sees Dommen at være vedtagen. Tilt.s Gaard bestaar af et til Sandgaden beliggende Vaaningshus og en mod Søen (Kanalhavnen) vendende Søbod (Brygge) adskilte ved en omtrent 6 Meter paa hver Kant stor Gaardsplads. Søboden og tildels ogsaa Gaardsrummet, som er belagt med Bordgulv, er bygget paa Pælerader i Fjæren Side:711 medens Vaaningshuset og Resten af Gaardspladsen hviler paa fast Grund, idet det mod Søen stærkt heldende Terræn er opfyldt i Niveau med Gaden. Privetet er anbragt i Søboden, og da der hverken er anbragt Binge, Tønde eller anden Beholder under, falde Ekskrementerne lige ned i Fjæren, hvorfra de bortføres af Vandet ved hver indtrædende Flod. Tidligere laa Stranden, efter hvad Politiretten har oplyst, aaben mod Fjorden, men efter det nye Jernbaneanlæg gaar der nu langs hele Stranden en Molo, mellem hvilken- og det faste Land der anbragt en i Fjæren omtrent lige ud for heromhandlede Gaard under en Jernbanebro udmundende Kanal, jfr. hermed det Sagen vedlagte Rids. Tiltalte. Som erkjender ikke at have efterkommet det ham givne Paalæg, har inden Retten erklæret sig uvillig dertil, saalænge Havnevæsenet ikke sørger for, at der blev opfyldt i Søen udenfor hans Hus; her har da nemlig været foretaget Mudring med den Følge, efter hvad Tiltalte paastaar, at Grunden hvorpaa Huset hviler, er sunket ca. 2 Alen i Løbet af et par Aar. Og saaledes som Forholdet nu er, vilde det efter hans Mening være til ingen Nytte at indrette Binge, da denne vilde komme til tages ud af Søen. Da de Steder, hvor Affaldet fra Gaarden henlægges eller flyder hen, to Gange dalglig skylles rent af Tidevandet, kan han heller ikke tro, at der egentlig behøver at indsættes nogen Binge i Gaarden som nu i omtrent 100 Aar har været uden saadan. Heller ikke er der efter Tilt.s Forklaring Adgang til at anbringe Kasser eller Tønder under Privetet, da sadanne vilde blive bortskyllede af Floden. Derimod er han villig til at anbringe en saakaldet «Lyre» under Privetet med Aabning under Søen. Af Statsingeniøren i Trondhjem er det imidlertid oplyst, at Tilt.s Bygning mod Søen omtrent har været lige faldefærdig siden længe før der foretoges Mudring. Og at Forholdet saaledes ikke i nogen væsentlig Grad er forandret i den senere Tid. Mudringen foretoges desuden i betydelig Afstand fra Bygningen, og Grunde bestaar af sort Grus og Sand. Videre oplyser Stadsingeniøren, efter at have undersøgt de stedlige Forholde, at det lader sig gjøre at anbringe saavel Kasser eller Tønder som Binge i Gaarden. Sundhedskommissionen har i Erklæring af 19 Oktbr. sidstl. Udtalt, at den under de mislige sanitære Forholde i Kanalhavnen antager det utilstedligt, at Vandhuse, beliggende ved denne Havn, ere saaledes indrettede eller benyttede, at faste Ekskrementer komme ned i Havnen eller Fjæren, og at den derfor finder det nuværende Privet i heromhandlede gaard skadeligt for Sundheden. Sundhedskommissionen tillægger derhos, at det følger af sig selv, at en saakaldt Lyre eller egentlig et Nedfaldsrør ikke vilde afhjælpe Misligheden. Efter det foreliggende er det ikke tvivlsomt, at det nuværende Vandhus i Tilt.s Gaard ikke opfylder der Fordringer til Vandhuses Indretning, der opstilles i §13 af de gjældende Forskrifter med Hensyn til Sundhedsvæsenet inden Trondhjems By approberede ved kongl. Resl. Afødt xx.xx.1884 og indtagne i Lovtidenden for s. A. § foreskriver saaledes bl.a., at Vandhuse skulle være forsynede med tætte Binger eller med flytbare Kasser eller Tønder osv. §en gjælder vistnok for Tiden kun herefter opførendes Vandhuse og bliver efter §14 første Passus først 5 Aar efter Forskrifternes Ikrafttræden anvendelig ogsaa paa Vandhuse i ældre Bygninger. Men efter sidstnævnte §'s sidste Passus kan Sundhedskommissionen «forsaavidt ældre Vandhuse befindes at være saaledes indrettede og benyttede, at de medføre betænkelige Følger for Sundheden, paalægge Vedkommende straks at træffe Foranstaltning til at faa Ulemperne Hævede». Og da nu Sundhedskommissionen som anført har fundet det nuværende Vandhus i Tilt.s Gaard «skadeligt for Sundheden», har Politiretten i Medhold heraf fundet §13 anvendlig paa Tilfældet og afgivet Dom i Overensstemmelse dermed. Men herved er det overseet fra Politirettens Side, at hverken Sundhedskommissionens Paalæg eller Forelægget gaar ud paa, at Tiltale skal Side:712 som det lyder i Dommen, «indrette Vandhus i sin Gaard overensstemmende med §13,» men alene paa, at han skal sørge for (indrette) «ordentlige Binger saavel til Privet som til Grisehus efter nævnte §13». Og overensstemmende hermed er ogsaa Tiltaleordren afsattet. Man er derfor formentlig bunden til ved Sagens Paakjendelse alene at afgjøre, hvorvidt Tiltalte er forpligtet til at foretage den enkelt Forføining vedkommende Privet - hvorom der jo her alene handles - til hvilken Forelægget og Tiltalen overensstemmende med Sundhedskommissionens Paalæg har indskrænket sig, nemlig Anbringelse af Binge, indrettet i Overensstemmelse med bemeldte §13. Og saaledes som jeg forstaar Paalægget, Forelægget og Tiltalen refererer denne Forføining sig alen til det Privet, som Tiltalte allerede har i sin Gaard. Men som det vil sees gaar Dommen langt videre, idet den ikke alene henviser til §13 i den Almindelighed og derved altsaa paalægger Tiltalte at iagttage ogsaa de forskjellige andre Bestemmelser, der, foruden den om Binges Indredning, indeholdes i §en, men derhos ligefrem gjøre det til Pligt for Tiltalte i Tilfælde endog at indrede helt nyt Vandhus, jfr. den i Præmisserne hermed stemmende Anførsel fra Politiretten om at Ridset viser, at Gaardsrummet afgiver tilstrækkelig Plads til dersteds at anbringe fornødent Privet. Politiretsdommen antages derfor at maatte blive at underkjende. Jeg antager, at efter Indholdet af Sundhedskommissionens ovenanførte Erklæring afødt xx.xx.1885 er der Adgang til i Henhold til den foran gjengivne Passus i de gjældende Vedtægters §14 at paalægge Tiltalte at efterkomme Sundhedskommissionens Bestemmelse om Anbringelse af Binge til hans nuværende Vandhus overensstemmende med oftnævnte §13. Men herved frembyder der sig en anden Tvivl, nemlig om, hvorvidt de stedlige Forholde overhovedet gjør en saadan Foranstaltning iværksættelig. Tiltalte benægter dette, eller rettere sagt, han benægter ikke egentlig, at Binge overhovedet kan indrettes, men paastaar, at den i Tilfælde ikke vil være til nogen Nytte, da den ikke vil kunne holde sig imod Søen. De foreliggende Oplysninger om, hvorledes det i Virkeligheden hermed forholder sig, ere noget ufuldstændige og synes snarest at gaa i den Retning, at det ialfald vil være en vanskelig og bekostelig Sag at anbringe forsvarlig Binge under Vandhuset. Dette er, som før anført, anbragt i Søboden - nærmere er dets Sted ikke oplyst, og Bingen maatte altsaa anbringes under Søboden, men denne er bygget paa Pæle i selve Fjæren og det er oplyst, at Søen ved hver indtrædende Flod overskyller Fjæren og da gaar et Stykke op paa en flere Alen høi Stenmur, som er anbragt langs efter Fjæren og her begrændser Gaardsrummet, se Politirettens Præmiser. Nu har vistnok Statsingeniøren, som foran hidsat, erklæret, at det lader sig gjøre at anbringe Binge i heromhandlede «Gaard», men denne Udtalelse forekommer mig temmelig svævende og ubestemt, jfr. hermed den foran gjengiven Anførsel fra Politiretten om Plads i Gaardsrummet for Privet. Thi hvad der spørges om er, for at gjentage det, om det lader sig gjøre at anbringe Binge under det nuværende Privet. Hvorledes det imidlertid end i her berørte Henseende forholder sig, antager jeg, at det ikke er Domstolenes Sag at træffe nogen Afgjørelse med Hensyn til, hvorvidt den af Sundhedskommissionen paabudne Foranstaltning i Virkeligheden er gjennemførbar eller er det med større eller mindre Nytte. Dette er nemlig en faktisk Afgjørelse, som er overladt til Sundhedskommissionens Bestemmelse, og naar Sundhedskommissionen, som jo maa antages at være bekjendt med Lokaliteterne, har fundet at burde paabyde Anbringelse af Binge, faar det blive dens Sag, om den maatte have taget feil i de faktiske Forudsætninger, der ligger til Grund for dens Beslutning. Den Udvei, som Loven for saadant Tilfældet foreskriver for at faa en Sundhedskommissions Beslutning forandret eller ophævet er som bekjendt at indbringe Side:713 den for vedkommende Departementet eller for Kongen; og jeg antager at denne Udvei i Tilfælde fremdeles vil staa Tiltalte aaben selv efterat Høiesteretsdom er falden. Jeg henviser forøvrigt angaaende det her omhandlede Søgsmaal nærmere til Voteringen i den i [[Rt-1877-177]] og følg. indtagne Høiesteretssag. Jeg har allerede fremhævet den Feil, hvoraf Politiretsdommen lider derved, at den har substitueret noget andet end det, hvorpaa Sundhedskommissionens Paalæg, Forelægget og Tiltalen gik ud. Denne Feil har hverken Aktor eller Defensor ved Høiesteret været opmærksom paa. Forøvrigt bemærkes med Hensyn til Processualia, at Sagen fra først af ved Politiretten kun forelaa lidet fuldstændigt oplyst fra Politiaktors Side, hvorfor den ogsaa af Politiretten blev reassumeret; heller ikke, da den efter Reassumtionen atter optoges til Doms var den, hvad de stedlige Forholde angaar, saaledes belyst som ønskeligt kunde have været, hvorfor man ogsaa ser at Politiretten senere har taget Aastedet i Øiesyn og efter de Iagttagelser, den herved har gjort, har suppleret Beskrivelsen af Lokaliterne; selv saaledes som Sagen nu foreligger kunde jeg som foran leilighedsvis antydet have ønsket bestemtere eller nærmere Oplysninger i et Par Punkter. Konklusion: Ole Andreas Iversen bør under en daglig Mulkt af 2 - to - Kroner til Trondhjems Bykasse inden 4 - fire Maaneder fra nærværende Doms Afsigelse efterkomme Trondhjems Sundhedskommissions Paalæg afødt xx.xx.1885 om, at han til Privetet i sin Gaard No. 38 i Sandgaden har at indrette Binge i Overensstemmelse med §13 i de gjældende Sundhedsforskrifter for Trondhjem. Tiltalte erstatter derhos Statskassen det Aktor for Høiesteret, Advokat C. M. Hansen, tilkommende Salarium, der bestemmes til 50 - femti - Kroner. V.Scheel. Det maa vistnok erkjendes, at Politirettens Konklusion ikke er holdt strengt indenfor den Ramme, som Aktionens Ordlydelse frembyder. Jeg finder det dog alligevel tvivlsomt, om man ikke kan lade Domskonklusionen passere som den er. Maa man ikke indrømme, at denne i Virkeligheden rammer Sundhedskommissionens Tanke? Det offentlige har jo ingen Interesse i just at opretholde det gamle Vandhus. Naar Forholdet ordnes paa en for Sundhedsvæsenet tilfredsstillende Maade, maa det jo være ligegyldigt, hvor Lokaliteten lægges. Dertil kommer, at Tiltalte formentlig er bedre tjent med Politirettens end med Førstvoterendes Konklusion. Efter den første har han Valg af Sted, efter den sidste ikke. Jeg finder visselig ikke Grund til Tvivl om at Binge kan anbringes, hvor den gamle Indretninge er, men det forekommer mig sandsynligt, at dette vil være forbundet med større Omkostninger og Ulemper end om Anbringelsen sker paa ander Sted. Efter Førstvoterende vil Tiltalte være nødt til at gribe til den sandsynlig kostbarere og ubekvemmere Udvei. Om end Sundhedskommissionen ikke kunde have noget imod, at Dommen ei strengt overholdtes, naar blot dens Hensigt opfyldtes, saa er det at mærke, at man har Exempel paa, at en Fattigkommission har paastaaet sig tilkjendt paaløbne Dagmulkter, hvor en Dom, ei er efterkommet efter dens Ordlyd. Da jeg ialfald ei kan skjønne, at nogen Skade eller Uret kan flyde af at befølge Politirettens Dom voterer jeg for dens Stadfæstelse, forsavidt paaanket er, saaledes at Fristen regnes fra Høiesterets Doms Afsigelse (eller Forkyndelse). Forøvrigt er jeg enig med Førstvoterende. E. Saxlund. Enig med Hr. Assessor Saxlund. G. Gram. Jeg støtter mig ogsaa til Assessor Saxlunds Resultat. M. Lambrechts. Ligeledes enig med Hr. Assessor Saxlund, maa jeg dog indrømme, at Politiretsdommens Konklusion, forsaavidt den uden Forbehold henviser til samtlige Side:714 i Sundhedsvedtægternes §13 indeholdte Bestemmelser, efter Bogstaven kan synes at gaa videre, end Sundhedskommissionens Paalæg og Politimesterens Tiltalebeslutning, der blot har Hensyn til de om Bingens Indretning givne Forskrifter. Men, ligesom dette formentlig er uden praktisk Betydning og en Domskonklusion desuden synes at maatte forstaaes i Overensstemmelse med Saggivelsen, saaledes skulde i fornødent Fald enhver Tvetydighed kunne afskjæres ved at indskyde i Politiretsdommens Konklusion en Henvisning til Sundhedskommissionens Paalæg. O. A. Bachke. Jeg er ligeledes enig med Hr. Assessor Saxlund, men skulde dog anse det hensigtsmæssigt, at Konklusionen gives en saadan Tilføielse, som af Hr. Assessor Bachke antydet. H. Foss. Reimers. Jeg er enig med de foregaaende Voterende i, at Tiltalte maa dømmes til at efterkomme Sundhedskommissionens Paalæg, men anser det med Førstvoterende rettest, at der gives ny Konklusion, om hvis Form imidlertid Konference forbeholdes. J. C. Thomle. Pluraliteten vedtog følgende. Konklusion: Ole Andreas Iversen bør inden 4 - fire - Maaneder fra Høiesterets Doms Afsigelse under en Mulkt til Trondhjems Bykasse af 2 - to - Kr. for hver Dag, han derefter sidder Dommen overhørig efter komme Sundhedskommissionens Paalæg afødt xx.xx.1884, forsaavidt angaar Privetet i hans eiende Gaard No. 38 i Sandgaden. Derhos erstatter han Statskassen det Aktor for Høiesteret Advokat C. M. Hansen, tilkommende Salarium, der bestemmes til 50 - femti - Kr. J. C. Thomle. Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med denne Konklusion. [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
