Rediger Høyesterett: HR-1815-2

Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:

Handlingen du prøvde å utføre kan kun utføres av brukere i gruppa Brukere.
Du må bekrefte e-postadressen din før du kan redigere sider. Vennligst oppgi og bekreft e-postadressen din via innstillingene dine.

For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):

Hva blir 10 + 5

Instans:
Dato:
Publisert:
Stikkord:
Sammendrag:	Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
Saksgang:
Parter:
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Fritekst:

Ved Høiesterets-Stevning af 19de Juni d. A. indanker Citanten som Rettens voldsomme Tvang, og enten til at kjendes uefterrettelig eller til Tilsidesættelse en Executions-Forretning, som Byfoged Tobiesen har under 4de Juni 1815 afholdt hos Citanten efter Reqvisition af Indstevnede Herjus Lien. Ved benævnte Executions-Forretning er af Byfoged Tobiesen saaledes eragtet: Da Høiesteret, følgelig Anmeldelsen i Blader Tiden No. 11 f. A. under 27de September f. A., er etableret saaledes, at Appellations-Stevning i denne Sag indtil nu kunde været erholdt, men ikke haves, saa vover Executor ikke, blot paa Carstensens Opgivende, at han under 26de December f. A. ved Advocat Hjelm har begjært Samme, at negte Reqvirenten den Deel af Christiansands Stifts-Overrets Dom af 16te Marts 1814 efterkommet, som han nu kan erholde; under Forbeholdenhed af enhver af Parternes lovlige Ret. [https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294006 Forts. side:8] Aar 1815 den 6te July, blev udi Sagen: Kiøbmand Henrich Carstensen contra Byefoged Otto Munthe Tobiesen og Herjus Gundersen Lien voteret saaledes: 1. I Anledning af 2de af Indstevnte fremsatte Exceptioner [https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294006 Side:9] 1. Mandix: Sagen vedkommer kun Fattigvæsenet incidenter og derfor bør Stevningen ej afvises formedelst den 1te Exception at Stevningen ej er det foreviist. Angaaende 2den Exception, da som det er beviist at Stevning var udtaget og Forretningen fortsat; kan man ej derfor afvise Stevningen; min Conclusion er derfor: Sagen bør nyde sin Fremme efter den udtagne Stevning 2. Motzfeldt: eenig med Mandix. 3. Debes: ligeledes. 4. Collett:ligeledes. 5. Arntzen: 1 Except: at Fattigvæsenet har erholdt Udlæg for Bøder. Dets Ret staaer og falder med Sagen. Den 2den Except: betræffende, da bør der skielnes mellem egentlige Sager og Exekution. I første Fald kan ej, men vel i sidste Fald Rettere Fornægtelse finde Sted. Til den første henhører denne Sag. Min Conclusion er derfor at Stevningen antages. 6. Kiønig: af samme Mening. 9. Justitiarius: tiltræder Mandix’s Meening. 2. I Sagens Realitet 1. Debes: Denne Sag, angaaer en Exekutions forretning mellem Henrich Carstensen og Herjus Gundersen. Under 1 Aug. eragtede Tobiesen at Executionen ej kunde fremmes nu, da Carstensen fremlagde Attest fra Stats Sekretariatet af 16 May 1814. Under 4 Jan. 1815 reqvirerede Herjus atter Exekutions Forretningen, som samme Dag blev foretaget. Carstensen giorde Indsigelser, da han ej var vidende om Højesterets Etablering, førend han fik Svar fra Advokat Hielm. Citanten grunder sin Paastand paa Attesten af 16 May 1814, og at han ej vidste Højesteret var sat i Virksomhed. Indstevnte beraaber [https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294007 Side:10] sig paa Justitssekretærens Bekiendtgiørelse af 18 Octo. 1814. Denne maa antages at have Sekretariatets Attest, der kun var en interimistisk Foranstaltning indtil Stevning kunde faaes. Carstensen var derfor forpligtet derefter at udtage Stevning, naar man kan antage at han kiendte den. Neppe kan man antage at han er forpligtet til at kiende Avertissementer i Christianæ Stifts Aviser. Men da man ej bør comprommittere de offentlige Foranstaltninger, troer jeg det rettest at Exekutionsforretningen stadfæstes, og Processens Omkostninger derimod ophæves. Der er anket paa at der er giort Exekution for 660 rbd. i Stedet for 637 rbd., men da Aarsagen formodes at være Quineernes store Priis, kan derom ingen videre Qvæstion blive. Carstensen har og indvendt at Mulkten er regnet fra 19 July, i Stedet for 1 Aug.; men da den tilfalder en offentlig Indretning, bør ingen Indskrænkning deri finde Sted. Mortifikationeer maa ansees som overflødig. Conclusionen bliver da denne: Den paaankede Executions Forretning bør ved Magt at stande; Proces-Omkostninger ophæves. 2. Collett: Hverken Bladet Tiden eller Bekiendtgiørelseer af 18 Oct. 1814 er nogen Regel for Citanten; den var ej heller juridisk bekiendt for Dommeren, da han ej har paaraabt sig den. Han forlanger desuden ej meer end Udsættelse til han hastigst mueligt kunde faae Stevning fra Christiania. Carstensen bør derfor og have Opretning paa Tort og Kreditspilde; men Mortifikation er overflødig. Proces Omkostninger bør ophæves; thi concluderes. Den under 4 Jan. 1815 afholdte Executions Forretning og den under samme afsagte Eragtning bør uefterrettelige at være; og bør indstævnte Byefoged Otto Munthe Tobiesen og Herjus Gundersen Lien in solidum at erstatte Citanten Kiøbmand Henrich Carstensen det ham herved tilføjede Tab, Tort og Credit- [https://media.digitalarkivet.no/rg10081304294007 Side:11] Spilde efter uvillige Mænds Skiøn. Processens Omkostninger ophæves. 3. Arntzen: Det er meget rimeligt at Appellanten har vidst naar Højesterets Stevning kunde faaes; han bør derfor ej tilstædes nogen Opretning; thi concluderes: Den paaankede Executions Forretning tilligemed den derunder afsagte Eragtning underkiendes, og bør indstævnte Herjus Gundersen tilbagebetale Appellanten Henrik Carstensen 640 rbdr. s. med Renter 6 pCto. fra 4 Januar d. A. indtil Tilbagebetalingen skeer. Processens Omkostninger ophæves. 4. Kiønig: ligesom Debes. 5. Mandix: som Arntzen. 6. Motzfeldt: ligesom Arntzen, dog troer han at Mynterne skulle tilbageleveres og Renten sættes til 5 pCto. 7. Justitiarius: Byefogden burde have forelagt Citanten en vis Tiid, Imidlertid concluderer jeg saaledes: Den under 4 Januar 1815 afholdte Executions Forretning med derunder afsagte Eragtning, underkiendes og bør de Indstevnte Byefoged Otto Munthe Tobiesen og Herjus Gundersen Lien een for begge og begge for een erstatte Appellanten de derunder udexequerede Guld og Sølv Mynter efter uvillige Mænds Skiøn. Processens Omkostninger ophæves. Denne Mening tiltraadte Assessorerne Collett, Mandix, Motzfeldt og Arntzen. <center>D O M :</center> Den under 4de Januar 1815 afholdte Executions Forretning med derunder afsagde Eragtning underkjendes; og bør de Indstevnede, Byfoged Otto Munthe Tobiesen og Herjus Gundersen Lien, een for begge og begge for een, erstatte Appellanten de derunder udexeqverede Guld- og SølvMynter efter uvillige Mænds Skjøn. Processens Omkostninger ophæves. [[Kategori:Høyesterett]]

Redigeringsforklaring:

Dette er en mindre endring

Overvåk denne siden

Avbryt