Du har ikke tillatelse til å redigere denne siden av følgende grunner:
For å endre denne siden, vennligst svar på spørsmålet som vises under (mer informasjon):
Hva blir 10 + 5
Fritekst:
Extraordn. Assessor, Byretsassessor Stenersen: Angaaende nærværende Sags Sammenhæng henviser jeg til Præmisserne til den af Kristiania Overret under 20 August 1894 afsagte Dom og den Del af Underretsdommen, hvortil der i samme er henvist. Af Underretsdommen indtages: Ved en under Sagen fremlagt Erklæring afødt xx.xx.1887 erkjender Indst. Overretssagfører A. Bomhoff at have modtaget af Enkefru Kaja Hauge til Inkassation en hende tilhørende Obligation stor Kr. 18.000.00 med Pant i Storgaden No. 31 i Laurvik, udstedt af Agent C. A. Henriksen. Efter hvad der er paa det Rene mellem Parterne eiede Fru Hauge tidligere sammen med sin Søster Frøken Wilhelmine Wagel den pantsatte Gaard, der blev folgt til Agent Henriksen i 1880 for Kjøbesum Kr. 22.000.00 mod at Kjøberen bl. A. udstedte en Pantobligation for Kr. 18.000.00 til Sælgerne. I 1887, da Indst. overtog denne Obligation til Inddrivelse, var Enkefru Hauge, efter hvad her er oplyst, den eneste berettigede til samme. Hun var da tilflyttet Kristiania og boede hos Indst.s Fader, Grosserer Bomhoff. Foranledningen til, at Obligationen blev overleveret Indst. til Inddrivelse, var den, at Henriksen ikke længer opfyldte sin forpligtelse til at betale Renter. Indst. begyndte Inddrivelsen med den 20 Mai 1887 at toge den pantsatte Gaard til Brugelighed, hvorefter han indtil Vaaren 1888 brugte den for Fru Hauges Regning. Ved det nævnte Tidspunkt blev Eiendommen efter Indst.s Rekvisition slaaet til Auktion, ved hvilken han paa Fru Hauges Vegne blev høistbydende for Kr. 18.000.00 Indst. drev derefter videre Gaarden for Fru Hauges Regning indtil den ved Skjøde afødt xx.xx.1889 blev solgt til Restauratør Otto M. Eriksen for en Kjøbesum af Kr. 13.500.00, der afgjordes paa den Maade, at Kjøberen overtog et i Begyndelsen af 1889 i Pensionsfondet for geiftlige Enker optaget Laan, stort Kr. 8.000.00. betalte kontant Kr. 1.000.00 samt udstedte til Fru Hauge en Obligation stor Kr. 4.500.00. Da imidlertid Eriksen misligholdt sin Forpligtelse ifølge sidstnævnte Side:434 Obligation, maatte Indst. allerede det paafølgende Aar - altsaa i 1890 - overtage Gaarden til brugeligt pant paanyt, og den blev brugt som saadan for Fru Hauges Regning, indtil hendes hele Forhold til den tidtnævnte Gaard mod slutningen af 1890 blev løst ved et Arrangement med Bestod Bryggeri, der da ved Eriksen indbetalte til Indst. som Dækkelse af Fru Hauges Obligation med Renter Kr. 4.448.62. Sammen med hvad der endnu resterende af det i Pensionsfondet optagne Laan stort Kr. 8.000.00, af hvilket Laan bl. A. var dækket en tidligere Pantheftelse i Gaarden Kr. 2.351.11, har det saaledes af Eriksen indbetalte Beløb senere henstaaet hos Indst., der af samme efterhaanden har betalt Fru Hauge mindre Beløb ab Gangen til hendes personlige Udgifter. Fru Hauge afgik ved Døden den 23 Septbr. 1893 og hendes Bo overtages af Cit., hvis Hustru er Fru Hauges eneste Datter. Cit. sagsøger nu Indst. gjæsteretsvis ved Stevning afødt xx.xx.1894 til at levere Opgjør for sin Befatning med Fru Hauges Anliggender. Til Grundlag ved Bedømmelsen af, hvorledes hans Mellemværende med Cit. stiller sig, har Indst. under Sagen fremlagt et specificeret Opgjør omfattende Tidsrummet fra 20 Mai 1887 til 16 Januar d. A. Ifølge dette Opgjør skulde der ved sidstnævnte Tidspunkt i Mellemværendet være en Saldo i Cit.s Favør af Kr. 5.025.67. Ved Rettelser under Sagens Gang er imidlertid denne Saldo efterhaanden af Indst. forandret til Kr. 5.160.56, hvilket Beløb Indst. erklærer sig villig til at afgjøre Ved Udleverelse af en Pantobligation stor Kr. 5.000.00 med Pant i en ham tilhørende Eiendom, Ebbelsgade 7, Kristiania, samt ved at betale i Kontanter Kr. 160.56. I Henhold hertil har Indst. ogsaa formuleret sin Paastand." Af Overretsdommen indtager: "Under 19 Marte 1894 blev af den edsvorne Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Aker Afsagt Dom i Gjæsteretssag: Støber P. Olsen mod Overretssagfører Bomhoff, hvorved saaledes blev kjendt for Ret: "Indst. Overretssagfører Bomhoff bør til Cit. Støber P. Olsen betale 6.211 - sex Tusinde to Hundrede og elleve Kr. - 65 - sexti fem Øre - med 4 - fire - Procent aarlig Rente heraf fra 1 Januar 1894 til Betaling sker, men bør forøvrigt for Cit.s Tiltale i denne Sag fri at være. Derhos betaler Indst. til Cit. i Sagsomkostninger 150 - et Hundrede og femti - Kr. At efterkommes inden 3 - tre - Dage efter denne Doms Forkyndelse under Adfærd efter Loven." Denne Dom er af begge Parter indanket her for Retten, af Overretssagfører Bomhoff som Hovedappell. ved Stevning af 7 April dette Aar, og af Støber Olsen som Kontraappell, ved Stevning af 19 Mai næstefter. Hovedappell.s endelige Paastand her for Retten gaar ud paa, at han frifindes for Olsens Tiltale mod at extradere ham en Pantobligation i Ebbels Gade 7, stor 5.000 Kr., der forrentes med 5 pCt. fra 11 Juni 1894, samt betale kontant Kr. 35.65. Kontraappell, har derimod paastaaet Hovedappell. tilpligtet at betale ham Kr. 7.294.47 med 5 pCt. Rente fra 1 Januar 1894 til Betaling sker, dog at der fra Renterne fradrages de efter Underretsdommens Afsigelse af Hovedappell. betalte 250 Kr. I et senere Indlæg har Kontraappell. oplyst, at Bomhoff udenfor de 250 Kr. yderligere har betalt 50 kr. Efter denne Oplysning har Bomhoff ikke forandret sin Paastand, idet han ikke senere har taget til Gjenmæle i Realiteten. Begge Parter har derhos paastaaet sig tilkjendt Procesomkostninger: for Under og Overretten." Ved Overrettens Dom blev saaledes kjendt for Ret: Hovedappell., Overretssagfører A. Bomhoff, betaler, foruden de under Side:435 11 Mai, 2 Juni og 3 Juli 1894 erlagte 300 Kr. til Kontrappell. Støder P. Olsen Kr. 6.590.91 - sex Tusinde fem Hundrede og niti Kr. niti en - Øre med 5 - fem - Procent Rente fra 3 Juli 1894, indtil Betaling sker, samt i Procesomkostninger for Under- og Overret 320 - tre Hundrede og tyve - kr. Denne Dom er af Overretssagfører Bomhoff ved Hovedappelstevning afødt xx.xx.1894 og af Støber Olsen ved Kontraappelstevning af 17 s. M. indanket til Høiesteret. Hovedappell.s Paastand er saalydende: At jeg frifindes for Kontraappell.s Tiltale i denne Sag mod at betale ham Kr. 740.88 med 4 pCt. Renter fra 17 Januar 1894 til Betaling sker og extradere ham Pantobligation stor 5.000 Kr. med Pant i Ebbelsgade 7 dat. 1 Septbr. 1893 med Renter fra 11 Decbr. 1894 samt tilkjendes Processens Omkostninger for alle Retter hos Kontraappellanten. Kontraappell. har nedlagt saadan Paastand: At Hovedappell. Overretssagfører A. Bomhoff tilpligtes til Kontraappell. Støber T. Olsen at betale: 1. Kr. 7.304.33 med 5 pCt. Renter fra 1 Januar 1894, til Betaling sker, med Fradrag af de Sagfører Bomhoff efter Rettens Skjøn tilkommende Salarier og videre med Fradrag af de under Processens Gang af Sagfører Bomhoff betalte Kr. 480.00 med 5 pCt. Renter: af Kr. 150.00 fra 11 Mai 1894af Kr. 100.00 fra 2 Juni 1894af Kr. 50.00 fra 3 Juli 1894af Kr. 10.00 fra 18 Oktbr. 1894af Kr. 50.00 fra 10 Decbr. 1894af Kr. 20.00 fra 22 Decbr. 1894af Kr. 50.00 fra 17 Januar 1895af Kr. 50.00 fra 20 Februar 1895 2. Procesomkostninger for alle Retter. Hovedappell. har under 26 Febr. 1895 faaet Bevilling til at føre nye Vidner og fremlægge nye Dokumenter, og Kontraappell, har under 16 Januar d. A. erhvervet Antecipationsbevilling. Efter Proceduren for Høiesteret er det paa det Rene, at der til det Beløb, som Hovedappell. skylder efter det af ham selv fremlagte Opgjør, hvilket udviser en Saldo i Olsens Favør af Kr. 5.025.67, yderligere bliver at lægge følgende Beløb: 1. Udeglemt for indbetalt Husleie i 1888 Kr. 241.50 2. Feilsummering ved Udgangen afødt xx.xx.200.00 3. Opført, men senere frafaldt Godtgjørelse for 3 Reiser til Laurvik Kr 94.50 4. For meget opført som Godtgjørelse til den antagne Underbestyrer af Gaarden i Laurvik Kr 16.00 5. For endel opførte Retsomkostninger i Anledning af en i 1889 stedfunden Husleieinddrivelse hos Fru Hauge Kr 40.00 Tilsammen Kr. 592.00 Heri fragaar, efter hvad der ligeledes er paa det Rene, for udlagt Brandkontingent for Gaarden i Laurvik Kr. 31.11, der af i Hovedappell. er forglemt at opføres i Opgjøret, saaledes at Restbeløbet Kr. 560.89 altsaa bliver at tillægge Opgjørets ovennævnte Saldo, hvorved fremkommer som Grundbeløb, hvis Rigtigehed er erkjendt fra begge Sider, Kr. 5.586.56. Forinden jeg indgaar paa de for Høiesteret omstridte Poster i Regnnskabet, skal jeg først omhandle Hovedtvistepunktet i Sagen, der dreier sig om Følgende: Side:436 Under 1 Septbr. 1893 udstedte Hovedappell. til Fru Hauge en Pantobligation for 5000 Kr. "med Prioritet efter foranstaaende Heftelser, tilsammen 54.400 Kr. og uden Optrinsret" i den ham tilhørende Eiendom M.-No. 7 i Ebbels Gade. I Obligationen, der først er thinglæst 22 Febr. 1894, er derhos anført, at Kapitalen tilbagebetales 10 Aar fra Udstedelsedagen og imidlertid forrentes med 5 pCt. aarlig, Hovedappell. fordrer nu, at Kontraappell. skal modtage denne Obligation som valuta for dens fulde paalydende Beløb; herimod protesterer Kontraappell, paa det Bestemteste, idet han paastaar Hovedappell. tilpligtet kontant at afgjøre sit Ansvar. Jeg er med de underordnede Retter enig i, at Kontraappell, her maa gives Medhold. Hvad Hovedappell. gjør gjældende, gaar væsentlig ud paa, at han i den omhandlede Pantobligation har anbragt de Fru Hauge tilhørende Penge, som han havde til Forvaltning, og at dette er skeet med hendes Samtykke saavel efter en generel Bemyndigelse i en af ham fremlagt Erklæring afødt xx.xx.1890 til paa Hendes Vegne at træffe "de Dispositioner, som han finder hensigtsmæssigst over de Hende tilhørende Midler, der til enhver Tid indestaar hos barn til Forvaltning", som efter et specielt Samtykke, meddelt i en af ham ligeledes fremlagt Erklæring fra Fru Hauge afødt xx.xx.1893, hvori hun udtrykkelig vedtager, at hendes Tilgodehavende hos Hovedappell., "der nu udgjør ca. 5.000 Kr.", anbringes i den nævnte Gaard "med Prioritet efter foranstaaende Heftelser" og forøvrigt paa Betingelser, der stemmer med, hvad Obligationen indeholder. Jeg antager imidlertid ikke, at man ligeoverfor den fra Kontraappell.s Side fremsatte Betingelse kan gaa ud fra, at Fru Hauge, da hun underskrev denne sidstnævnte Erklæring af 1893, har havt ordentlig Rede paa sammes Indhold. Hovedappell, indrømmer selv, at Fru Hauge var ukyndig i Forretningssager, og at hun havde "blind Tillid" til ham. Dertil kommer yderligere, at Erklæringens Udstedelsesdato falder ikke fuldt 1 Maaned før Fru Hauges Dødsdag, som var den 23 Septbr. 1893, og at det er oplyst og fuldt paa det Rene, at Fru Hauge dengang var saagodtsom blind, næsten ikke kunde læse, og derhos var svagelig. Naar en Sagfører under saadanne Omstændigheder lader sin Klient udstede en Erklæring som den heromhandlede, uden at der engang er Vitterlighedsvidner tilstede, og Erklæringen i den Grad er i Udstederskens Disfavør, som Tilfældet her er, finder jeg det utvivlsomt, at Underskriften ikke kan tillægges forpligtende Kraft, naar det ikke paa anden Maade godtgjøres, at Udstedersken har havt ordentlig Rede paa, hvad hun derved indgik paa. Som allerede anført, var Obligationen uden Optrinsret med Prioritet efter Heftelser til Beløb 54.400 Kr. Den pantsatte Eiendoms Skattetaxt den 26 Juni 1893 var, efter hvad der er oplyft, 55.000 Kr., dens Brandtaxt 51.300 Kr. Heraf forekommer det mig tilstrækkelig at fremgaa, at Kontraappell, har Ret i, at Obligationen omtrent maatte ansees som værdiløs; i hvert fald er det klart, at den ikke kunde have virkelig gangbar Værdi efter sit Paalydende eller ovehovedet betragtes som et for Kapitalanbringelse tjenligt, salgbart Værdipapir. Det er her for Høiesteret oplyst, at der nu skal være afbetalt saameget paa en af de foranstaaende Heftelser, at der i det ovennævnte samlede Heftelsesbeløb fragaar 2.500 Kr., og Hovedappell. har efter Sagsanlægget erklæret sig villig til at lade Obligationen saa Optrinsret. Men hertil mener jeg, at der i hvert Fald ikke kan tages noget Hensyn ved Bedømmelsen af det, hvorpaa det her kommer an. Den førstnævnte Erklæring afødt xx.xx.1890 og den deri indeholdte generelle Bemyndigelse til at disponere over Fru Hauges Midler, skal jeg ikke opholde mig nærmere ved, idet det siger sig selv, at Erklæringen under ingen Omstændighed kunde give Hovedappell. retlig Besøielse til en Disposition saa uforsvarlig som den her paagjældende klart viser sig at være. Side:437 Med Hensyn til selve Regnskabs-Mellemværendet er der for Høiesteret kun Tvist om følgende tre Hovedposter: I. I sit Opgjør har Hovedappell. for Befatning med Fru Hauges Affærer beregnet sig: a) 2 pCt. Inkassation af den oprindelige Obligation, stor 18.000 Kr., - 360 Kr. b) Bestyrerhonorar for 1887-1893, 7 Aar a 100 Kr., - 700 Kr. c) Omsætningssalar, 2 pCt. af et i Pensionsfondet for Geistliges Enker optaget Laan, stort 8.000 Kr., paa Gaarden i Laurvik, - 166 Kr., og d) 1 pCt. Salgshonorar ved Gaardens Salg - 135 Kr., tilsammen 1.355 Kroner. Med Hensyn til denne Salarberegning er der protesteret fra Kontraappellantens Side og begge Parter ere enige om i Lighed med, hvad der er skeet ved Underinstantserne, at overlade Salarernes Ansættelse til Rettens Skjøn. For Høiesteret har Hovedappell. fremlagt en efter hans Foranledning af Advokat- og Sagførerforeningen i Kristiania afgivet Erklæring angaaende Salarberegningen, hvori med Hensyn til det her paagjældende Inkassationssalar anføres, at der ikke kan være Tale om procentvis Beregning, naar Kreditor, som Tilfældet her var, selv har maattet kjøbe sit Pant, hvorimod Salaret antages at maatte ansættes under rimeligt Hensyn, dels til Arbeidets Størrelse og det opnaaede Resultat, dels ogsaa til Beløbets Størrelse, og Foreningen har i Henhold hertil antaget, at et Salar af 150 Kr. maatte være, passende. Jeg finder at kunne holde mig til denne Ansættelse, der ogsaa forekommer mig rimelig. Bestyrerhonorar har Overretten fundet Hovedappell. berettiget til at oppebære med det af ham opførte Beløb, 100 Kr. pt. Aar for Aarene 1887 og 1888, idet han virkelig havde Bestyrelsen af Gaarden i ca. to Aar. For de øvrige fem Aar, i hvilke Hovedappell.s Bryderi for Fru Hauge væsentlig, ialfald efterat Gaarden i 1890 var endelig solgt, har indskrænket sig til Udbetaling af hendes Husleie etc. af det Beløb, som han sad inde med for hende, og som, efter hvad der fremgaar, har udgjort mellem 4.300 og 7.700 Kr. - har Overretten fundet en Godtgjørelse af 100 Kr. ialt passende. Denne Ansættelse forekommer mig efter Forholdene at være rimelig, og jeg tiltræder altsaa den. For Hovedappell.s Befatning med det omhandlede Laan i Enkepensionsfondet har Sagførerforeningen i den ovennævnte Erklæring antaget et Salar afødt xx.xx.80 str. at være passende, idet den har udtalt, at Hovedappell. maatte være berettiget til at beregne sig en passende særskilt Godtgjørelse for dette Laans Optagelse, da det ikke kunde siges at indgaa under hans Arbeide som Bestyrer af Gaarden. Jeg antager efter dette, at man nogenlunde vil træffe det rette ved at sætte Godtgjørelse til 50 Kr. At der ikke kan tilkomme Hovedappell. noget Honorar for Gaardsalget udenfor den af Kjøberen erlagte sædvanlige Godtgjørelse af 2 pCt., finder jeg med Underinstantserne klart. Efter det Anførte vil den Godtgjørelse, som jeg finder, at Hovedappell. tilkommer, udgjøre 500 Kr. Naar dette Beløb fradrages de af ham beregnede Salarer, tilkommen Kr. 1.355, udkommer altsaa Kr. 855.00. der som for meget opført i Opgjøret maa blive at tillægge det Beløb, Hovedappell. faar at tilsvare. II. Det er paa det Rene, at Fru Hauge i længere Tid har boet tilleie i en Gaard, der tilhørte Hovedappell.s Fader, den senere afdøde Grosserer Bomhoff. I denne Anledning har Hovedappell., som udlagt Husleie for hende til hans Fader i Opgjøret anført forskjellige Poster, hvoriblandt: under 30 Januar 1890 til Husleie (1 Juli - 1 Oktbr. 1889) Kr. 87.50 og under 16 Oktbr. 1890 til Husleie Kr. 87.80. Kontraappell, har protesteret Side:438 mod Rigtigheden af den sidsnævnte, under 16 Oktbr. 1890 opførte Post Kr. 87.80, og har paastaaet Hovedappell, tilpligtet at tilsvare dette Beløb, da der for samme ikke er skaffet nogen Kvittering eller anden Legitimation. Hovedappell. har imidertid ikke blot fastholdt Postens Rigtighed, men har derhos yderligere anført, at han bagefter havde fundet, at det af hans Faders Bøger Fremgik, at der paa Fru Hauges Husleie resterende som uafgjort et Beløb af Kr. 150.00, hvilket han under Fremlæggelse af Transport paa samme til sig fra sin i uskiftet Bo hensiddende Moder har gjort Paastand paa under nærværende Sag at saa sig godtgjort. Herimod er fra Kontraappell.s Side protesteret under Benegtelse af, at Fru Hauge skylder Noget paa Husleien. Jeg finder i begge disse Tvistepunkter ligesom Overretten at maatte give Kontraappell. Medhold, og jeg kan i alt væsentligt henholde mig til, hvad der af Overretten til Begrundelse heraf er anført. Jeg lægger navnlig afgjørende Vægt paa, at der foreligger en af Hovedappell.s Fader udstedt Kvittering for at have modtaget Husleie for Tidsrummet fra 1 Juli - 1 Oktbr. 1889, medens det er paa det Rene, at Fru Hauge fraflyttede Leiligheden den 15 Oktbr. 1889, idet det forekommer mig ganske uantageligt, at Grasserer Bomhoff skulde have meddelt den nævnte Kvittering, som jo altsaa efter dens udtrykkelige Lydende angaar Husleieu for den sidste Tid, da Fru Hauge boede hos ham, saafremt han dengang endnu fra tidligere Tid havde Beløb Tilgode for Husleie. Som af Overretten fremhævet, maa man gaa ud fra, at Kvitteringen gjælder Tiden lige til Fru Hauges Flytning den 15 Oktbr., idet Kvitteringsbeløbet Kr. 87.50 netop udgjør Leie for Tiden 1 Juli - 15 Oktbr. 1889 efter en Aarsleie af 300 Kr., som var den Husleie, hun svarede. For de 150 Kroners Vedkommende maa det desuden i hvert fald være afgjørende, at Hovedappell., uagtet dertil udtrykkelig provoceret af Kontraappell., ikke har forevist i Retten sin Faders Bøger, ligesaalidt som han paa anden Maade har legitimeret eller gjort antageligt, at Bøgerne udviser, hvad han paastaar, skjønt dette er udtrykkelig benegtet af Kontraappellanten. Efter det Resultat, hvortil jeg kommer i denne Post, vil altsaa til Ansvar for Hovedappell. yderligere komme Kr. 87.80. III. I denne Post, der angaar Renteberegningen i Opgjøret, kan jeg i det Hele ganske slutte mig til Overretten, og jeg finder det derfor tilstrækkeligt at henvise til dens Begrundelse og Udregning, Overensstemmende med hvilken der før Renter tilkommer i Hovedappell.s Ansvar et samlet Beløb af Kr. 216.75. Som det vil sees, er der vistnok, forsaavidt min Ansættelse af de ovenfor under Post I omhandlede Salarer angaar, en liden Afvigelse fro det Beløb, hvortil Overretten er kommet, idet dette sidste Beløb udgjør 525 Kr., medens jeg faar 500 Kr. Denne Forskjel er imidlertid for Renteberegningens Resultat af saa forsvindende Betydning, at jeg har ment her at kunne sætte den ganske ud af Betragtning, saameget mere som Parterne for Høiesteret er enige om at overlade Opgjøret i denne Post til Rettens Skjøn. I Henhold til det Ovenanførte, vil der til det af Hovedappell, erkjendte Ansvarsbeløb. Kr. 5.586.56blive at lægge: efter Post I Kr. 855.00efter Post II Kr. 87.80efter Post III. Kr. 216.75og det samlede Ansvarsbeløb bliver følgelig Kr. 6.746.11. hvoraf Hovedappell. vil have at svare Renter fra 1 Januar 1894, til hvilken Tid der er beregnet Renter i Kontokuranten. I Opgjøret er opført 5 pCt. Rente, men Hovedappell. har paastaaet, Side:439 at han ialfald fra Sagsanlægget ikke skulde pligte at svare mere end 4 pCt. Heri kan jeg imidlertid ligesaalidt som Overretten give ham Medhold. Jeg mener, at han ved Renteberegningen i Opgjøret maa ansees at have vedtaget 5 pCt. som den Rente, der skulde komme til Anvendelse i Forholdet mellem ham og Fru Hauge. Herpaa tyder ogsaa, at i den ovenfor omtalte, af ham udstedte Pantobligation, Renten er sat til 5 pCt. Det er paa det Rene, at Hovedappell, under Processens Gang, dels efterat Underretsdommen var faldt og dels efter Overretsdommens Afsigelse, efterhaanden har betalt som Adgang paa sin Gjæld de i hans ovenresererede Paastand for Høiesteret specificerede Summer til et samlet Beløb af 480 Kr. Kontraappell, har anført, at dette Beløb ikke kan fratrækkes Kapitalen, men bliver at fradrage Renterne, og Hovedappell. har, saavidt jeg har opfattet ham, her i Skranken erklæret at kunne gaa ind paa, at Beløbet kommer til samlet Afdrag uden Beregning af Renter. Efter dette antager jeg, at Fradraget rimelig kan foregaa paa den Maade, som jeg vil foreslaa i min Konklusion. Efter Sagens Beskaffenhed finder jeg, at Overretssagfører Bomhoff maa tilsvare sin Modpart Processens omkostninger for alle Retter med et samlet Beløb af 1.000 Kroner. Konklusion: Hovedappell., Overretssagfører A. Bomhoff, bør til Kontraappell., Støber T. Olsen, betale 6.746 - sex Tusinde syv Hundrede og firti sex Kroner - 11 - elleve - Øre med Renter heraf 5 - fem - pCt. aarlig fra 1 Januar 1894 til Betaling sker, - dog at i det herved fremkommende Beløb fragaar 480 - fire Hundrede og otteti - Kroner. I procesomkostninger for alle Retter betaler Hovedappell. til Kontraappellanten 1.000 - et Tusinde - Kroner. Extraordn. Assessor, Statsadvokat Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Assessorerne Reimers, Roll og Ph. Hansteen, extraordn. Assessor, Professor Morgenstierne og Justitiarius Lambrechts: Ligesaa. Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion. Sagfører Bomhofs til den norske Advokat og Sagførerforenings Bestyrelse rettede Forespørgsel var saalydende: Den 16 April 1887 blev jeg af Fru K. Hauge overdraget at inkassere en hende tilhørende Obligation stor Kr. 18.000.00 med Pant i Storgaden No. 50 i Laurvig, og har jeg siden bestyret hendes Midler indtil hendes Død i Septbr. 1893. Den 20 Mai 1887 blev jeg nødt til at tage Storgaden 50 til brugeligt Pant og bestyrede Eiendommen med Hjemmet heraf for Fru Hauge. Vaaren 1888 blev Eiendommen sat til Auktion og Fru Hauge fik den 14 April 1888 Tilslaget for 13.000.00 Kr. Jeg bestyrede ogsaa derefter Eiendommen for Fru Hauge. For at faa en Del Kontanter, hvormed dels de af mig gjorte Udlæg kunde dækkes dels for at kunne møde fremtidige Udgifter, blev der den 5 Januar 1889 hævet et Laan i Kirkedepartementet, stort Kr. 8.000.00, med pant i Storgaden 50. Af dette Laan blev en 1ste Prioritets Obl. i Storg. 50 til Reynoldsen stor Kr 2.300.00 dækket. Kfr. Regnskab, indt. i Overretsakten. Den 25 April 1889 blev Eiendommen solgt ved undertegnede til Restauratør O. Eriksen for Kr 13.500.00, idet Kjøberen overtog Pantegjælden paa Eiendommen - Kr. 8.000.00 og for Resten af Kjøbesummen udstedte Obligation stor Kr. 4.500.00. Da Kjøberen misligholdt Obligationen, blev jeg i Mai 1890 nødt til at tage Eiendommen til brugeligt Pant og bestyrede Eiendommen indtil Septbr. 1890, da Bestfold Bryggeri overtog Eiendommen. Otto Eriksens Obligation blev indfriet den 29 Decbr. 1890. Saagodtsom den hele Tid, jeg bestyrede Side:440 Storgd. 50, havde jeg en Mand, Hr. J. Johannesen i Laurvig, til at føre Tilsyn med den og inkassere Husleien mod en Godtgjørelse af Kr. 8.00 pr. Md. Efterat de Midler, som Fru Hauge havde havt indestaaende i Storgaden 50, var bleven indbetalt til mig, ca. 7-8.000.00 Kr. var jeg Fru Hauges Forretningssører indtil hendes Død Høsten 1893 paa den Maade, at Fru Hauge hos mig erholdt sig udbetalt, hvad hun mente at tiltrænge, eller ønskede sig selv udbetalt, ligsom jeg gjorde Udlæg for hende til Husleie og andre Regninger. Fru Hauge brugte mellem 800 og 1.000 Kr. pr. Aar, og strakte derfor Renterne af hendes Kapital ikke til, men maatte jeg følgelig stedse holde et Beløb dieponibelt til at møde de Udlæg, der oversteg Rentebeløbet. Jeg besørgede videre at gjøre hendes Midler frugtbringende, idet jeg som af Kontokuranten sees endog har beregnet hende 5 pCt. af de Midler, som hun kunde siges at have indestaaende hos mig - en Rentefod, hvortil jeg dog ikke vil være bunden, forsaavidt ikke min Kontokurant forøvrigt bliver godkjendt af Fru Hauges Bo. For denne min Bestyrelse har jeg beregnet 100 Kr. pr. Aar, idet jeg i Anledning disse Salarer skal have bemærket, at Bestyrelsen af Fru Hauges Affærer i de tre første Aar medførte meget Arbeide og Tidsspilde ved Reiser og Korrespondence; ifølge Besigtigelsesforretning afholdt den 23 Aug. 1888 over Skorgaden 50 var Taxten Kr. 14.000.00, og paaregnelig Husleie Kr. 1.100.00 pr. Aar. Da jeg overtog at ordne Fru Hauges Affærer var Alt hulter til bulter med hendes Pant Skorgaden 50. Skatter og Renter var ikke betalt paa længere Tid, og da Fru Hauge intet eiede uden sin Pantobligation i Storgaden 50, maatte jeg gjøre de nødvendige Udlæg for endel af egen Kasse. Jeg var nødt til at foretage 9 Reiser til Laurvig, der medtog 1 2 Dage pr. Reise. For disse Reiser har jeg kun beregnet mine havte kontante Udlæg med Kr. 186.65. idet jeg endog under UR.-Sagen har frafaldt Udlæg for 3 Reiser med et Beløb af Kr. 81.10 paa Grund af, at disse Reiser vare foretagne i den Tid, jeg havde Eiendommen til brugeligt Pant af Eriksen. Videre har jeg beregnet 2 pCt. Inkasso af 18.000.00 Kr. med Kr. 360.00, idet jeg formoder, at jeg maa være berettiget til at beregne dette Beløb, uanseet at den Sum, hvorfor Fru Hauge ved Auktion afødt xx.xx.1888 fik Tilslaget var Kr. 13.000.00. Fru Hauge blev jo derved Eier af Pantet, og hendes hele Obligation stor Kr. 18.000.00 maatte derved ansees for at være bleven betalt eller reddet for hende. Vil man ikke betragte Sagen paa den Maade, mener jeg, at man maa ansætte Godtgjørelsen efter et Skjøn, og mener jeg da, at 2 pCt. af 18.000.00 Kr. ikke kan ansees for at være for høi Beregning, naar tages i Betragtning det Arbeide og Tidsspilde, der var forbundet med Inkassationen og de lave Salarer, jeg forøvrigt har beregnet for Bestyrelsen af Fru Hauges Affærer. Endelig har jeg i Anledning Omsætningen af Laanet i Kirkedepartementet under 5 Januar 1889 beregnet 2 pCt., Kr. 160.00, idet jeg formener mig berettiget til Omsætningsgebyr, uanseet Laanet er forskaffet i en offentlig Indretning, saameget mer som Rentefoden her er 4 1/2 pCt. Det bemærkes, at Debitor for Pantobligationen stor Kr. 18.000.00 i Storgaden 50 intet eiede. Videre at Parterne under Proceduren ere blevne enige om at lade Retten ansætte Salarerne. Overretten har ved disse mine Salarer gjort følgende Beregninger: 1. For de 7 Bestyrelsesaar har den tilkjendt mig Kr. 300, - idet den har fastsat Kr. 200, - idet den har fastsat Kr. 200, - for de to første Aar og 100 Kr. for de følgende 5 Aar. 2. For Inkasso af Obl. stor Kr. 18.000, - har den tilkjendt mig Kr. 225.00 3. For Omsætningen af 8.000, - til Kirkedepartementet vil den ikke tilstaa mig noget Salar, idet den siger at det Bestyrelseshonorar jeg havde pr. Aar var tilstrækkeligt, Kfr. Akt. S. 72-74. I Anledning disse Side:441 Salarberegninger tillader jeg mig herved at udbede mig den ærede Forenings Udtalelse." Herpaa afgav Bestyrelsen følgende Svar (jfr. ogsaa Besvarelse indtaget i [[Rt-1895-209]]): "Idet Bestyrelsen forudskikker den Bemærkning, at man med Hensyn til de forelagte Spørgsmaal faktiske Sammenhæng er gaaet ud fra den Fremstilling, der er givet i Sagfører Bomhoffs Skrivelse af 4 Marts d. A., sammenholdt med den i Overretsakten S. 72- 74 indtagne Del af Overrettens Dom og de i samme Akts S. 16-30 indtagne Kontokuranter, antager man, at de omhandlede Salarer bør beregner saaledes: 1. Det af Sagfører Bomhoff beregnede Bestyrersalar for Aarene 1887- 93 synes, gjennemsnitlig seet, at være rimeligt. 2. For Inkassationen af Pantobligationen paa Kr. 18.000.00 bliver der efter Bestyrelsens Mening ikke Tale om procentvis Beregning, naar Kreditor selv maa kjøbe sit Pant, hvorimod Salaret her maa ansættes under rimeligt Hensyn til Arbeidets Størrelse og de opnaaede Resultater, tildels ogsaa til Beløbets Størrelse. Man skulde antage, at et Salar af Kr. 150 her maatte være passende. 3. For at skaffe Laan i Kirkedepartementet antages sagfører Bomhoff berettiget til at beregne sig en passende Godgjørelse, da dette ikke kan siges at indgaa under hans Arbeide som Bestyrer. Et Salar af Kr. 50 til 80 efter Arbeider Størrelse vilde formentlig her være passende. 4. For Gaardens Salg til Eriksen kan han ikke ansees berettiget til at beregne noget Salar af sin Mandant." [[Kategori:Høyesterett]]
Lagre siden Forhåndsvisning Vis endringer Avbryt
