HR-1815-5: Forskjell mellom sideversjoner

FredrikL (diskusjon | bidrag)
Ingen redigeringsforklaring
 
FredrikL (diskusjon | bidrag)
mIngen redigeringsforklaring
 
(4 mellomliggende sideversjoner av samme bruker vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
{{Høyesterett
{{Høyesterett
|Instans=Høyesterett - Dom
|Instans=
|Dato=1815-07-13
Høyesterett - Dom
|Publisert=HR-1815-5
|Dato=
|Sammendrag=Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
1815-07-13
|Saksgang=Solør og Odalen sorenskriverembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-5, Ordens No. 17, Løbe No. 5/1815
|Publisert=
|Parter=Peder Andersen Toverud mot Administrationen for det Ankerske Fideicommis
Den Norske Rigstidende 1815 No. 70 side 3
|Forfatter=Krigsassessor Brochman, Motzfeldt, Kiønig, Collett, Omsen, Mandix, Bull
|Sammendrag=
Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende.
|Stikkord=
Seterrett, Beiterett, Hevd
|Saksgang=
Solør og Odalen sorenskriverembete - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-5, Ordens No. 17, Løbe No. 5/1815
|Parter=
Peder Andersen Toverud mot Administrationen for det Ankerske Fideicommis
|Forfatter=
Krigsassessor Brochmann, Motzfeldt, Kiønig, Collett, Omsen, Mandix, Bull
|Lovhenvisninger=
 
}}
}}
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 18de November f. A. paaanker Hoved-Appellanten til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stifts-Overret under 18de Juli s. A. afsagt Dom i en Sag, angaaende hans formeentlige Ret til Sæterliggen og Havning i Contra-Appellantens Skovstrækning Tydskebjerget. Derom er ved bemeldte Dom saaledes kjendt for Ret:
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 18de November f. A. paaanker Hoved-Appellanten til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stifts-Overret under 18de Juli s. A. afsagt Dom i en Sag, angaaende hans formeentlige Ret til Sæterliggen og Havning i Contra-Appellantens Skovstrækning Tydskebjerget. Derom er ved bemeldte Dom saaledes kjendt for Ret: