HR-1815-21: Forskjell mellom sideversjoner

Christiania byfogd - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-21, Ordens No. 66, Løbe No. 21/1815

Ved Høiesterets-Stevning af 27de Febr. d. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig samt til Sagens Hjemviisning paa Vedkommendes Bekostning til ny og yderligere Paakjendelse, eller og til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stiftsoverret under 30te August 1813 afsagt Dom i en Sag, betræffende 761 Rd. 68 s. D. C. eller 126 Rbd. 91 1/3 N. V., som Indstevnede paastaaer sig tilgode hos Citanten i Anledning af en Bomuldshandel m. m. Bemeldte Dom lyder saaledes:

Appellanten Kjøbmand Daniel Nissen bør til Contra Appellanten, Stadshauptmand Heierdahl at udbetale de paastevnede 761 Rd. 68 s. D. C. med 190 Rbd. 41 s. S. V. med lovlige Renter 4 prCt. fra 20de October 1812, til Betaling skeer. Iøvrigt henvises Appellantens Contrasøgsmaal til Contra-Citantens Værneting. Processens Omkostinger for begge Retter ophæves. At udredes og fuldbyrdes 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

1. <b>Omsen:</b> Stadshauptmand Heyerdahl søger Citanten for Højesteret Kiøbmand Nissen for 761 dr. 68 s. DC, som er en Rest af en Regning for 5 Baller Bomuld, som den sidste har kiøbt og modtaget af den første. Bemeldte Nissen vil derimod efter sit Contrasøgsmaal have Dom over Heyerdahl, at denne under en daglig Mulkt bør levere 25 Baller Bomuld mod bestemt Priis, at give Opretning for Contractens Misligholdelse, hvorimod Heyerdahl har exciperet. Citanten er under 28 July d. A. forundt Bevilling at have Contrasøgsmaalet der ved Overretsdommen af 30 Aug. 1813 er afviist og henviist til Heyerdahls Værneting, endelig paakiendt saafremt Retten finder at Sagen burde have vært paakiendt ved de foregaaende Instantser; præliminariter vil det altsaa blive at afgiøre hvorvidt Contrasøgsmaalet bliver at paakiende. Hovedsøgsmaalet angaaer blot 761 dr. 68 s. DC. Contrasøgsmaalet kan altsaa ej gaae uden for fiints Grændser. Gik dette ud paa en Fordring, som kunde liqvideres i og med Hovedsøgsmaalet, var det og grundet i 5-13-4 og i 1-2-20. Nu derimod, og da Citanten har villet formere et nyt genus causæ eller en nye Sag, et Contrasøgsmaal, som gaaer langt videre og uden for Søgsmaalet, er hans Anlæg stridende mod bemeldte Lover, der begge hiemle forum reconventionis hvorimod forum causæ connexæ hverken i bemeldte eller vor øvrige Love finder nogen hiemmel. Hvad Hovedsøgsmaalet eller dets Størrelse angaaer er intet erindert mod samme af Nissen. StiftsOverrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste,   

2. <b>Kiønig:</b> Sagens af Historie er efter mine Tanker saa nøjagtig opgiven af Omsen, saa at jeg ej behøver at tilføje noget. De faldne Domme ere til denne Ret af Nissen indankede, fornemmelig fordi der ej er taget hensyn til hans under Sagen formerede Contra Prætensioner. At NL-5-13-4 skulde give Nissen Rettighed til in casu at erholde sine ContraPrætensioner paakiendte formener jeg ikke, da dette Lovsted synes at forudsætte at Fordringerne foruden at være eensartede, tillige skulle have samme Oprindelse. De omhandlede Fordringer kunne ej heller siges at være saa nøje connecterede at den ene ej uden den anden kunde afgiøres. I Hensigt til den Transaction mellem Sagens Parter, hvori Aarsagen antages at ligge til Nissens Contraprætensioner, da foregiver han at Heyerdahl skulle have lovet at levere ham 30 istedet for 5 Baller Bomuld, hvilket Foregivende jeg ej finder hiemlet i Heyerdahls under Sagen fremkomne Breve. Disse indeholde ikke at Heyerdahl har forpligtet sig til at levere Nissen noget bestemt Qvantum Bomuld, men vise allene Prisen og Modtagelsen af det af Daniel Nissen kiøbte Bomuld samt hvorledes samme skulle betales. Min Formening er derfor at Stiftsoverrettens Dom stad-  

4. <b>Mandix:</b> Efter 5-13-4 synes mig ei at omtvistet Giæld, som den Nissen har opgivet mod Heyerdahl, kan komme til Liqvidation med en aldeles uomtvistet Heyerdahls Fordring var efter Regning godtgiort, hvilken Regning, Nissen havde vedtaget som rigtig. Han syntes altsaa at maatte betale denne. Stiftsoverretsdommen forekommer mig derfor aldeles gyldig. I Hensyn til Heyerdahls Fordring paa Nissen, da maa denne blive at tilsvare efter Omskrivningsforholdet, saaledes som af Stiftsoverretten er bestemt. Antaget at Fordringerne ej kunne komme til Bedømmelse sammen, saa synes og at Nissen bør erstatte Heyerdahl Sagens Omkostninger for Højesteret, da denne uden dette efter mit Skiøn vilde lide Tab. Min Conclusion bliver altsaa som Omsens.