Rt-1906-316: Forskjell mellom sideversjoner

Linje 1:

{{Høyesterett

|Instans=

Høyesterett - Dom

|Dato=

Linje 10:

Linje 7:

Rt-1906-316

|Sammendrag=

Saken gjaldt spørsmål om fravær fra arbeid ved svangerskap var gyldig grunnlag for oppsigelse.

I 1896 ble lærerinnen Nilia Sæverås oppsagt av Stavanger kommune fordi hun var gravid. Sæverås kontaktet Stavanger Kvinnesaksforening og ba om hjelp. Men selv om formannen i den lokale kvinnesaksforeningen, Anna Gjøstein, kunne vise til at det i Danmark var «mange kommunalt ansatte gifte Lærerinder med adskillige Børn...», gjorde ikke dette nok inntrykk på Stavanger byrett. Byretten støttet kommunen, men da saken kom opp i Høyesterett i 1906, fikk Sæverås medhold.

Høyesterett slo fast at fravær på grunn av svangerskap ikke var grunnlag for oppsigelse, og kommunen ble dømt til å betale henne to og et halvt års lønn. Bare fem dager etter at dommen var kunngjort, var hun tilbake som fast ansatt lærerinne i folkeskolen.

Men alle vansker var ikke ryddet av veien. I 1928 vedtok Oslo kommune et forbud mot å ansette gifte kvinner. Først i 1939 ble det slått fast i lovs form at kvinner ikke kunne avskjediges dersom de inngikk ekteskap.

|Stikkord=

(Lærerinnedommen, Lærerinnesaken), Arbeidsrett, Oppsigelse, Svangerskap

|Saksgang=

L.nr. 19 1 ~~s. A~~

Høyesterett L.nr. 19/1 1906

|Parter=

Fru Nilia Sæveraas (~~Adv.~~ Harald Nørregaard befalet Sagfører) mod Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre (~~Adv.~~ Robert Jacobsen befalet Sagfører).

Fru Nilia Sæveraas (advokat Harald Nørregaard, befalet Sagfører) mod Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre (advokat Robert Jacobsen, befalet Sagfører)

|Forfatter=

Blom, Urbye, Roll, Birkeland, H. Scheel, Gjelsvik, ~~Justitiarius~~ Løchen

Blom, Urbye, Roll, Birkeland, H Scheel, Gjelsvik, Løchen

|Lovhenvisninger=

~~[https://lovdata.no/lov/~~1889~~-06-26/§34 LOV-1889-06-26-~~§34], ~~[https://lovdata.no/lov/1889-06-26/§63 LOV-1889-06-26-~~§63], [https://lovdata.no/lov/1902-05-22-11/§10 Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §10]

Folkeskoleloven av 1889 §34, §63, [https://lovdata.no/lov/1902-05-22-11/§10 Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §10]

}}

Assessor Blom: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de af Byfogden i Stavanger den 2 Oktober 1900 og af Bergens Overret den 25 August 1902 afsagte Domme.

Assessor Blom: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de af Byfogden i Stavanger den 2 Oktober 1900 og af Bergens Overret den 25 August 1902 afsagte Domme.

Ved den førstnævnte Dom blev Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre frifundne for Nilia Sæveraas's Tiltale i Sagen, medens Sagens Omkostninger ophævedes.

Linje 31:

Linje 33:

Overrettens Dom er af Nilia Sæveraas ved Stevning afødt xx.xx.1903 indanket for Høiesteret, hvor den for hende beskikkede Sagfører Advokat Nørregaard har nedlagt saadan Paastand:

"1) at de ergangne Domme underkjendes,

"1) at de ergangne Domme underkjendes,

2) at Stavanger Skolestyres Beslutning om Nilia Sæveraas' Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig,

2) at Stavanger Skolestyres Beslutning om Nilia Sæveraas' Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig,

3) at Fru Sæveraas kjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post bestemte Løn med Alderstillæg,

3) at Fru Sæveraas kjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post bestemte Løn med Alderstillæg,

4) at Stavanger Kommune under Exekutionstvang tilpligtes at betale hende hendes fra 1 Decbr. 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn Kr. 1.436,91 med Renter,

4) at Stavanger Kommune under Exekutionstvang tilpligtes at betale hende hendes fra 1 Decbr. 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn Kr. 1.436,91 med Renter,

5) at Stavanger Kommune tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.

5) at Stavanger Kommune tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.

6) at der tilkjendes Undertegnede Salær af Statskassen for Sagens Udførelse".

6) at der tilkjendes Undertegnede Salær af Statskassen for Sagens Udførelse".

Stavanger Kommune,og Skolestyre, der ligeledes har erholdt fri Sagførsel, har ved den for dem beskikkede Sagfører paastaaet:

1. At de paaankede Domme stadfæstes.

1. At de paaankede Domme stadfæstes.

2. At Appellantinden, Fru Nilia Sæveraas, tilpligtes at betale til Statskassen Sagens Omkostninger for Høiesteret, som om Sagen ikke havde været beneficeret.

2. At Appellantinden, Fru Nilia Sæveraas, tilpligtes at betale til Statskassen Sagens Omkostninger for Høiesteret, som om Sagen ikke havde været beneficeret.

3. At den beskikkede Sagfører tilkjendes Salær.

3. At den beskikkede Sagfører tilkjendes Salær.

Side:317

Linje 85:

Linje 87:

forelaa dengang da Skolestyret fattede sin Beslutning om hendes Afskedigelse. Det er da her, mener jeg, kun Spørgsmaal om midlertidige Afbrydelser i hendes Lærerindevirksomhed. De har været langvarige og hyppige, men det kan ikke siges, at disse Afbrydelser er en Følge af en Sygelighed eller en vedvarende Tilstand hos hende, der har havt eller kan tænkes at have Indflydelse paa hendes Evne til at udføre sit Arbeide som Lærerinde. Der foreligger jo heller ingen Vished for, at Afbrudelser af lignenbe Art, som de, der har fundet Sted, vilde finde Sted i Fremtiden, om der end kunde vare en vis Sandsynelighed for, at ialfald noget lignende Afbrydelser kunde indtræffe senere. Under disse Omstændigheder finder jeg Spørgsmaalet om hun derved kan siges at være uskikket til at være Lærerinde, for at være overordentlig tvivlsomt. Jeg mener, at der er meget, som taler for de tidligere Retters Resultat; men jeg maa paa den anden Side erkjende, at Appell.'s nævnte Fravær fra Skolen, om de end er en ikke ringe Ulempe for denne, dog neppe kan sylde Maalet til at erklære hende uskikket til at være Lærerinde. Ulemper ved Fravær, og det er kun disse, hvorom der her er Spørgsmal, kan jo hænde og hænder tidt og ofte med Lærere og Lærerinder, og jeg tror ikke, at man bør, og at heller ikke Skolens Interesse vil være tjent med, af denne Grund alene at erklære en Lærerinde uskikket som saadan. Jeg vil i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden paa §10 i Loven om den nye Straffelovs Ikrafttræden, den lyder saaledes:

"I alle Tilfælde, hvor en Embeds- eller Bestillingsmand vedvarende viser sig ude af Stand til forsvarlig at røgte sin Tjeneste, eller hvor ellers nogen af de for Tjenestens Indehavelse nødvendige eller gyldig foreskrevne Betingelser ikke findes at være tilstede, kan Afskedigelse ved Dom finde Sted".

"I alle Tilfælde, hvor en Embeds- eller Bestillingsmand vedvarende viser sig ude af Stand til forsvarlig at røgte sin Tjeneste, eller hvor ellers nogen af de for Tjenestens Indehavelse nødvendige eller gyldig foreskrevne Betingelser ikke findes at være tilstede, kan Afskedigelse ved Dom finde Sted".

I Motiverne til den Bestemmelse (§11) i Udkast til Lov om civile og geistlige Embeds- og Bestillingsmænds Disciplinærforseelser og Afskedigelse, som svarer til den nævnte Bestemmelse, som er optaget i Ikrafttrædelsesloven, heder det Side 19: "Med Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af denne Paragraf, vil det falde i Øinene, at de efter sin Affattelse maa siges at være noget snevrere, end de i Folkeskolelovene opstillede, hvortil ogsaa den kongelige Proposition om de høiere Almenskoler af 1896 i det væsentlige havde sluttet sig. Disse forlanger nemlig efter sine Ord alene, at Læreren skal have vist "Uduelighed" eller vist sig "uskikket til at røgte sin Gjerning forsvarlig". Imidlertid falder vistnog denne Bestemmelse i sin virkelige Tanke sammen med Udkastets §11, da det visselig maatte ansees som et Misbrug, om man vilde skride til Afskedigelse af faste Lærere paa Grund af Sygdom eller andre Forhold, der ikke "vedvarende" gjorde dem ubrugbare, eller paa Grund af en Uduelighed, der dog ikke kan betegnes som en Uskikkerhed til Overhovedet forsvarlig at røgte Gjerningen". Jeg mener, at denne Udtalelse maa siges at støtte min Opfatning af Sagen.

Linje 99:

Linje 101:

Sagens Omkostninger for alle Retter vil jeg efter Omstændighederne foreslaa ophævet. Den befalede Sagførsel har været forsvarlig.

Konklusion:

Konklusion:

Stavanger Skolestyres Beslutning om Fru Nilia Sæveraas's Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig. Stavanger Kommune bør til Fru Sæveraas betale hendes fra 1 December 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn 1.436 - fjorten Hundrede treti og sex - Kroner 91 - niti og en - Øre med 4 - fire - procent aarlig Rente deraf fra 8 April 1899, til Betaling sker.

Linje 105:

Linje 107:

Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. Salarierne til de for Høiesteret befalede Sagførere, Advokaterne Nørregaard og Robert Jacobsen, ansættes for førstnævnte til 250 - to Hundrede og. femti - kroner og for sidstnævnte til 200 - to Hundrede - Kroner, hvilke Beløb tilligemed de de befalede Sagførere ved de underordnede Instanser tilkommende Salærer udredes af Statskassen.

Extraordn. Assessor, Statsadvokat Urbye: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Extraordn. Assessor, Statsadvokat Urbye: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Roll: Jeg kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter. Jeg antager, selvfølgelig kan jeg sige, at der, naar Loven har gjort en Tjenestemands Afskedigelse afhængig af visse bestemte Betingelser, maa være Adgang for den afskedigede Tjenestemand til at faa Afskedigelsen prøvet af Domstolene. Men jeg antager ikke, at Domstolenes Stilling, deres Raadighed over Sagen i et saadant Tilfælde, er den samme, som hvor Domstolene paakaldes i det Tilfælde, at en Tjenestemand kun kan fjernes efter Lovmaal og Dom. Naar Loven ikke har bestemt, at Tjenestemanden alene kan fjernes efter Dom, men har overladt Spørgsmaalet om hans Fjernelse til overordnet administrativ Autoritet, maa den, selv om den har omgjærdet Afskedigelseretten med visse kauteler, have villet, at den administrative Autoritet ialfald inden en vis Grændse med endelig bindende Virkning skal afgjøre Spørgsmaalet. Jeg tror, at Grændsen mellem hvad der ligger og hvad der ikke ligger under Domstolene tilnærmelsevis kan sættes saaledes: Har Administrationen aabenbart gaaet udenfor eller tilsidesat Lovens Betingelser, saaledes som disse rettelig er at forstaa, da maa Domstolene kunne kassere Afgjørelsen. Hvis der derimod alene kan reises Tvivl om, Hvorvidt de foreliggende faktiske Forhold fylder Maalet for Betingelsen, da kan Domstolene ikke rokke ved Afskedigelsen; eller med andre Ord: Domstolene har intet med det rent skjønsmæssige at gjøre, forsaavidt der i det foreliggende Tilfælde er rimelig Plads for Skjøn. Jeg mener, at jeg i denne

Assessor Roll: Jeg kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter. Jeg antager, selvfølgelig kan jeg sige, at der, naar Loven har gjort en Tjenestemands Afskedigelse afhængig af visse bestemte Betingelser, maa være Adgang for den afskedigede Tjenestemand til at faa Afskedigelsen prøvet af Domstolene. Men jeg antager ikke, at Domstolenes Stilling, deres Raadighed over Sagen i et saadant Tilfælde, er den samme, som hvor Domstolene paakaldes i det Tilfælde, at en Tjenestemand kun kan fjernes efter Lovmaal og Dom. Naar Loven ikke har bestemt, at Tjenestemanden alene kan fjernes efter Dom, men har overladt Spørgsmaalet om hans Fjernelse til overordnet administrativ Autoritet, maa den, selv om den har omgjærdet Afskedigelseretten med visse kauteler, have villet, at den administrative Autoritet ialfald inden en vis Grændse med endelig bindende Virkning skal afgjøre Spørgsmaalet. Jeg tror, at Grændsen mellem hvad der ligger og hvad der ikke ligger under Domstolene tilnærmelsevis kan sættes saaledes: Har Administrationen aabenbart gaaet udenfor eller tilsidesat Lovens Betingelser, saaledes som disse rettelig er at forstaa, da maa Domstolene kunne kassere Afgjørelsen. Hvis der derimod alene kan reises Tvivl om, Hvorvidt de foreliggende faktiske Forhold fylder Maalet for Betingelsen, da kan Domstolene ikke rokke ved Afskedigelsen; eller med andre Ord: Domstolene har intet med det rent skjønsmæssige at gjøre, forsaavidt der i det foreliggende Tilfælde er rimelig Plads for Skjøn. Jeg mener, at jeg i denne

Side:322

Linje 127:

Linje 129:

Medens jeg saaledes voterer for Stadfæstelse af de ergangne Domme, slutter jeg mig med Hensyn til Salæransættelsen til Førstvoterende.

Assessor Birkeland: Jeg betragter Spørgsmaalet om Adgang til ved Domstolene at se prøvet og omgjort Skolemyndighedernes Skjøn, der er afgivet indenfor den i Skolelovens §34 optrukne Ramme, for at være i første Haand et Principspørgsmaal, og tiltræder i det Væsentlige Hr. Assessor Rolls Anførte om Afgjørelsen med Hensyn til dette Spørgsmaal. I og for sig synes det mig videre lidet rimeligt, at Vedkommende under enhver Forudsætning, altsaa ogsaa med Hensyn til det Skjønsmæssige i Afgjørelsen skulde kunne returrere til Domstolene, der saaledes skulde sætte sig I Skolemyndighedernes Sted. Det synes rimeligt, og jeg er ogsaa i denne Henseenbe enig med Hr. Assessor Roll, at der med Føie kommer I Betragtning Omstændigheder, der dels er lidet skikket til at udredes for en Domstol og dels er af nærmest lokal og personlig Art.

Assessor Birkeland: Jeg betragter Spørgsmaalet om Adgang til ved Domstolene at se prøvet og omgjort Skolemyndighedernes Skjøn, der er afgivet indenfor den i Skolelovens §34 optrukne Ramme, for at være i første Haand et Principspørgsmaal, og tiltræder i det Væsentlige Hr. Assessor Rolls Anførte om Afgjørelsen med Hensyn til dette Spørgsmaal. I og for sig synes det mig videre lidet rimeligt, at Vedkommende under enhver Forudsætning, altsaa ogsaa med Hensyn til det Skjønsmæssige i Afgjørelsen skulde kunne returrere til Domstolene, der saaledes skulde sætte sig I Skolemyndighedernes Sted. Det synes rimeligt, og jeg er ogsaa i denne Henseenbe enig med Hr. Assessor Roll, at der med Føie kommer I Betragtning Omstændigheder, der dels er lidet skikket til at udredes for en Domstol og dels er af nærmest lokal og personlig Art.

I Henseende til Salarierne er jeg enig med de tidligere Voterende.

Extraordn. Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Jeg kommer til samme Resultat som Hr. Assessor Roll. Spørgsmaalet om Adgangen til at indbringe til Domstolenes Prøvelse Skolemyndighedernes Afgjørelse, ogsaa forsaavidt det rent skjønsmæssige angaar, staar for mig som ganske tvivlsomt, men under denne Tvivl finder jeg ikke at kunne frakjende Domstolene en saadan Kompetence.

Extraordn. Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Jeg kommer til samme Resultat som Hr. Assessor Roll. Spørgsmaalet om Adgangen til at indbringe til Domstolenes Prøvelse Skolemyndighedernes Afgjørelse, ogsaa forsaavidt det rent skjønsmæssige angaar, staar for mig som ganske tvivlsomt, men under denne Tvivl finder jeg ikke at kunne frakjende Domstolene en saadan Kompetence.

Hvad Raliteten angaar, kan jeg derimod i alt Væsentligt slutte mig til det af Hr. Assessor Roll Anførte.

Extraordn. Assessor, Docent Gjelsvik: Jeg er i Resultatet enig med Førstvoterende og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse særlig med Hensyn til det præliminære Spørgsmaal, om Domstolene i enhver Henseende kan prøve en af Skolestyre og Overtilsyn i Henhold til Byskolelovens (og Landskolelovens) §34 foretagen Afskedigelse.

Extraordn. Assessor, Docent Gjelsvik: Jeg er i Resultatet enig med Førstvoterende og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse særlig med Hensyn til det præliminære Spørgsmaal, om Domstolene i enhver Henseende kan prøve en af Skolestyre og Overtilsyn i Henhold til Byskolelovens (og Landskolelovens) §34 foretagen Afskedigelse.

Med Hensyn til det Spørgsmaal, hvorvidt den i nærværende Sag foretagne Afskedigelse er begrundet efter Loven, skal jeg bemærke: At en Lærerinde gifter sig, er efter Loven ingen Afskedigelsegrund i og for sig. Heller ikke er det i og for sig nogen Afskedigelsegrund, at en gift Lærerinde faar Børn i sit Ægteskab. Dermed er det efter min Mening afgjort, at det Fravær fra Skolen, der regelmæssig er en Følge af Barnefødsel, ikke kan være Afskedigelsegrund. Skulde da den foretagne Afskedigelse opretholdes, maatte der foreligge særlige Omstændigheder i dette Tilfælde, og saadanne særlige Omstændigheder har jeg ikke været istand til at finde. Jeg har derfor ikke anseet det synderlig tvivlsomt, at den stedfundne Afskedigelse bør underkjendes.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil dog tilføie, at jeg saavel med

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil dog tilføie, at jeg saavel med

Side:324

Linje 147:

Linje 149:

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Underrettens Dom er saalydende:

Underrettens Dom er saalydende:

Fru Niliia Sæveraas ansattes i 1891 som fast Lærerinde ved Buøens Folkeskole i Stavanger. Hun indgik i 1893 Egteskab med Lærer Sæveraas, fik et Barn i 1894, ligesaa i 1896 og blev ved det nye Skoleaars Indtræden i 1896 afskediget af Skolestyret og Overtilsynet i Henhold til Skolelovens §34, idet Skolestyret "har fundet, at det ikke er stemmende med skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab og Barselseng i længere Tid - 4 Maaneder - er hindret fra at varetage sin Gjerning".

Linje 153:

Linje 156:

Fru Sæveraas, som formener sig uberettiget afskediget, anlagde herefter efter erhvervet Benificium til fri Sagsører og Fritagelse for Retsgebyr nærværende Sag mod Stavanger Kommune og har nedlagt saadan Paastand:

1. At Statvanger Skolestyres Beslutning om hendes Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig.

1. At Statvanger Skolestyres Beslutning om hendes Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig.

2. At hun tjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post med Alderstillæg bestemte Løn.

2. At hun tjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post med Alderstillæg bestemte Løn.

3. At Instevnte under Exekusionstvang tilpligtes at betale hende hendes nu forfaldne Løn fra 1 Decbr. 1896-31 Marts 1899 Kr. 1.758,34 med lovlige Renter og

3. At Instevnte under Exekusionstvang tilpligtes at betale hende hendes nu forfaldne Løn fra 1 Decbr. 1896-31 Marts 1899 Kr. 1.758,34 med lovlige Renter og

4. At Indst. tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger. Citantindens Sagfører har i ethvert Fald paastaaet sig Salær tilkjendt af det Offentlige.

4. At Indst. tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger. Citantindens Sagfører har i ethvert Fald paastaaet sig Salær tilkjendt af det Offentlige.

Citantinden har efter Foranledning af Indst. under Sagen nedsat sin Paastand i Post 1 med 1 pCt. af det paastaaede Beløb Kr. 17,58 og Kr. 145,60, til sammen Kr. 163,18. Citantinden har til Støtte for sin Paastand anført, at Skolelovens §34 ikke hjemler Skølestyret og Overtilsynet Berettigelse til at afskedige hende, da hun af alle sine Foresatte har Vidnesbyrd om, at hun er en dygtig og samvittighedsfuld Lærerinde, der med Nidkjærhed har udført sin Skolegjerning, og den Om- stændighed, at hun er gift og faar Børn, er efter hendes Formening efter Loven ikke tilstrærkklig Hjemmel til at afskedige hende.

Linje 209:

Linje 212:

Side:327

Af Overrettens Dom hidsættes:

Af Overrettens Dom hidsættes:

- - - Det kan antagelig ikke ligge udenfor Domstolenes Ressort at kjende en under Paaberaab af Skolelovens §34, 2 Passus, besluttet Afskedigelse ugyldig, saavel naar Beslutningen ikke maatte være foretaget i de af Loven foreskrevne Former (Udtalelse fra Vedkommende og Overtilsynets Enighed), som naar der ikke maatte foreligge det af Loven krævede reelle Grundlag for Afskedigelsen, nemlig at vedkommende Forhold gjør dem uskikket til "forsvarlig at røgte sin Lærergjerning". De af Indstevnte citerede Høiesteretsdomme ([[Rt-1893-316]] og [[Rt-1899-624]]) kan herimod ikke komme i Betragtning, da det ved disse Domme kun blev afgjort, at en i lovlige Former og af de lovlige Autoriteter foretaget Skolekredsinddeling maa respekteres, indtil den ad administrativ Vei forandres, og at Kredsens Opsiddere derfor pligter at sende sine Børn til Skolen, selvom de finder Inddelingen uforsvarlig.

Linje 227:

Linje 231:

Efter det saaledes anførte kommer jeg til samme Resultat som Underretten, og da det derhos billiges, at Sagsomkostningerne er ophævede, dit Dommen blive at stadfæste.

Konst. Assessor Nergaard: Jeg er kommet til samme Resultat som Førstvoterende, men begrunder det noget anderledes.

Konst. Assessor Nergaard: Jeg er kommet til samme Resultat som Førstvoterende, men begrunder det noget anderledes.

Hvad for det første angaar Spørgsmaalet om Appellantindens Adgang til at lade sin Sag prøve af Domstolene, synes det ikke tvivlsomt, at hun dertil maa have Ret. I Byskolelovens §34 er de fast ansatte Lærere og Lærerinders Afskedigelse bunden til bestemte Tilfælde, udenfor hvilke de er uafsættelige. Afskedigelsen vil da ikke nogensinde kunne ske efter Skolestyrets Godtykke, men maa bero paa, om vedkommende Lærer i Virketigheden er kommet i noget af Lobens Tilfælde. Bedømmelsen heraf kan vistnok blive af mere eller mindre skjønsmæssig Natur, saaledes f. Ex. naar der spørges om, hvorvidt Udueligheden er lagt for Dagen, men den kan ikke antages at være saaledes helt overladt Skolens Myndigheder, at vedkommende Lærer ikke skulde have Adgang at rekurrere til Domstolene, naar han finder hines Afgjørelse lovstridig.

Linje 257:

Linje 261:

I henhold til det Anførte, og idet jeg er enig i, at Sagens Omkostninger hæves, og i Ansættelsen af Salæret til den befalede Sagfører, tiltræder jeg førstvoterendes Konklusion.

Konst. Assessor O. P. Olsen: Enig, idet jeg i det Væsentligste tilltræder Andenvoterendes Bemerkninger.

Konst. Assessor O. P. Olsen: Enig, idet jeg i det Væsentligste tilltræder Andenvoterendes Bemerkninger.

[[Kategori:Høyesterett]]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{Høyesterett
 |Instans=
 Høyesterett - Dom
 |Dato=
@@ Linje 10: / Linje 7: @@
 Rt-1906-316
 |Sammendrag=
+Saken gjaldt spørsmål om fravær fra arbeid ved svangerskap var gyldig grunnlag for oppsigelse.
+I 1896 ble lærerinnen Nilia Sæverås oppsagt av Stavanger kommune fordi hun var gravid. Sæverås kontaktet Stavanger Kvinnesaksforening og ba om hjelp. Men selv om formannen i den lokale kvinnesaksforeningen, Anna Gjøstein, kunne vise til at det i Danmark var «mange kommunalt ansatte gifte Lærerinder med adskillige Børn...», gjorde ikke dette nok inntrykk på Stavanger byrett. Byretten støttet kommunen, men da saken kom opp i Høyesterett i 1906, fikk Sæverås medhold.
+Høyesterett slo fast at fravær på grunn av svangerskap ikke var grunnlag for oppsigelse, og kommunen ble dømt til å betale henne to og et halvt års lønn. Bare fem dager etter at dommen var kunngjort, var hun tilbake som fast ansatt lærerinne i folkeskolen.
+Men alle vansker var ikke ryddet av veien. I 1928 vedtok Oslo kommune et forbud mot å ansette gifte kvinner. Først i 1939 ble det slått fast i lovs form at kvinner ikke kunne avskjediges dersom de inngikk ekteskap.
 |Stikkord=
+(Lærerinnedommen, Lærerinnesaken), Arbeidsrett, Oppsigelse, Svangerskap
 |Saksgang=
-L.nr. 19 1 s. A
+Høyesterett L.nr. 19/1 1906
 |Parter=
-Fru Nilia Sæveraas (Adv. Harald Nørregaard befalet Sagfører) mod Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre (Adv. Robert Jacobsen befalet Sagfører).
+Fru Nilia Sæveraas (advokat Harald Nørregaard, befalet Sagfører) mod Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre (advokat Robert Jacobsen, befalet Sagfører)
 |Forfatter=
-Blom, Urbye, Roll, Birkeland, H. Scheel, Gjelsvik, Justitiarius Løchen
+Blom, Urbye, Roll, Birkeland, H Scheel, Gjelsvik, Løchen
 |Lovhenvisninger=
-[https://lovdata.no/lov/1889-06-26/§34 LOV-1889-06-26-§34], [https://lovdata.no/lov/1889-06-26/§63 LOV-1889-06-26-§63], [https://lovdata.no/lov/1902-05-22-11/§10  Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §10]
+Folkeskoleloven av 1889 §34, §63, [https://lovdata.no/lov/1902-05-22-11/§10 Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §10]
 }}
+Assessor <b>Blom</b>: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de af Byfogden i Stavanger den 2 Oktober 1900 og af Bergens Overret den 25 August 1902 afsagte Domme.
-Assessor Blom: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de af Byfogden i Stavanger den 2 Oktober 1900 og af Bergens Overret den 25 August 1902 afsagte Domme.
 Ved den førstnævnte Dom blev Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre frifundne for Nilia Sæveraas's Tiltale i Sagen, medens Sagens Omkostninger ophævedes.
@@ Linje 31: / Linje 33: @@
 Overrettens Dom er af Nilia Sæveraas ved Stevning afødt xx.xx.1903 indanket for Høiesteret, hvor den for hende beskikkede Sagfører Advokat Nørregaard har nedlagt saadan Paastand:
-"1) at de ergangne Domme underkjendes,
+<span id="rp-innrykk">"1) at de ergangne Domme underkjendes,</span>
-) at Stavanger Skolestyres Beslutning om Nilia Sæveraas' Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig,
+<span id="rp-innrykk">2) at Stavanger Skolestyres Beslutning om Nilia Sæveraas' Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig,</span>
-) at Fru Sæveraas kjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post bestemte Løn med Alderstillæg,
+<span id="rp-innrykk">3) at Fru Sæveraas kjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post bestemte Løn med Alderstillæg,</span>
-) at Stavanger Kommune under Exekutionstvang tilpligtes at betale hende hendes fra 1 Decbr. 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn Kr. 1.436,91 med Renter,
+<span id="rp-innrykk">4) at Stavanger Kommune under Exekutionstvang tilpligtes at betale hende hendes fra 1 Decbr. 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn Kr. 1.436,91 med Renter,</span>
-) at Stavanger Kommune tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.
+<span id="rp-innrykk">5) at Stavanger Kommune tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.</span>
-) at der tilkjendes Undertegnede Salær af Statskassen for Sagens Udførelse".
+<span id="rp-innrykk">6) at der tilkjendes Undertegnede Salær af Statskassen for Sagens Udførelse".</span>
 Stavanger Kommune,og Skolestyre, der ligeledes har erholdt fri Sagførsel, har ved den for dem beskikkede Sagfører paastaaet:
-. At de paaankede Domme stadfæstes.
+<span id="rp-innrykk">1. At de paaankede Domme stadfæstes.</span>
-. At Appellantinden, Fru Nilia Sæveraas, tilpligtes at betale til Statskassen Sagens Omkostninger for Høiesteret, som om Sagen ikke havde været beneficeret.
+<span id="rp-innrykk">2. At Appellantinden, Fru Nilia Sæveraas, tilpligtes at betale til Statskassen Sagens Omkostninger for Høiesteret, som om Sagen ikke havde været beneficeret.</span>
-. At den beskikkede Sagfører tilkjendes Salær.
+<span id="rp-innrykk">3. At den beskikkede Sagfører tilkjendes Salær.</span>
 Side:317
@@ Linje 85: / Linje 87: @@
 forelaa dengang da Skolestyret fattede sin Beslutning om hendes Afskedigelse. Det er da her, mener jeg, kun Spørgsmaal om midlertidige Afbrydelser i hendes Lærerindevirksomhed. De har været langvarige og hyppige, men det kan ikke siges, at disse Afbrydelser er en Følge af en Sygelighed eller en vedvarende Tilstand hos hende, der har havt eller kan tænkes at have Indflydelse paa hendes Evne til at udføre sit Arbeide som Lærerinde. Der foreligger jo heller ingen Vished for, at Afbrudelser af lignenbe Art, som de, der har fundet Sted, vilde finde Sted i Fremtiden, om der end kunde vare en vis Sandsynelighed for, at ialfald noget lignende Afbrydelser kunde indtræffe senere. Under disse Omstændigheder finder jeg Spørgsmaalet om hun derved kan siges at være uskikket til at være Lærerinde, for at være overordentlig tvivlsomt. Jeg mener, at der er meget, som taler for de tidligere Retters Resultat; men jeg maa paa den anden Side erkjende, at Appell.'s nævnte Fravær fra Skolen, om de end er en ikke ringe Ulempe for denne, dog neppe kan sylde Maalet til at erklære hende uskikket til at være Lærerinde. Ulemper ved Fravær, og det er kun disse, hvorom der her er Spørgsmal, kan jo hænde og hænder tidt og ofte med Lærere og Lærerinder, og jeg tror ikke, at man bør, og at heller ikke Skolens Interesse vil være tjent med, af denne Grund alene at erklære en Lærerinde uskikket som saadan. Jeg vil i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden paa §10 i Loven om den nye Straffelovs Ikrafttræden, den lyder saaledes:
-"I alle Tilfælde, hvor en Embeds- eller Bestillingsmand vedvarende viser sig ude af Stand til forsvarlig at røgte sin Tjeneste, eller hvor ellers nogen af de for Tjenestens Indehavelse nødvendige eller gyldig foreskrevne Betingelser ikke findes at være tilstede, kan Afskedigelse ved Dom finde Sted".
+<span id="rp-sitat">"I alle Tilfælde, hvor en Embeds- eller Bestillingsmand vedvarende viser sig ude af Stand til forsvarlig at røgte sin Tjeneste, eller hvor ellers nogen af de for Tjenestens Indehavelse nødvendige eller gyldig foreskrevne Betingelser ikke findes at være tilstede, kan Afskedigelse ved Dom finde Sted".</span>
 I Motiverne til den Bestemmelse (§11) i Udkast til Lov om civile og geistlige Embeds- og Bestillingsmænds Disciplinærforseelser og Afskedigelse, som svarer til den nævnte Bestemmelse, som er optaget i Ikrafttrædelsesloven, heder det Side 19: "Med Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af denne Paragraf, vil det falde i Øinene, at de efter sin Affattelse maa siges at være noget snevrere, end de i Folkeskolelovene opstillede, hvortil ogsaa den kongelige Proposition om de høiere Almenskoler af 1896 i det væsentlige havde sluttet sig. Disse forlanger nemlig efter sine Ord alene, at Læreren skal have vist "Uduelighed" eller vist sig "uskikket til at røgte sin Gjerning forsvarlig". Imidlertid falder vistnog denne Bestemmelse i sin virkelige Tanke sammen med Udkastets §11, da det visselig maatte ansees som et Misbrug, om man vilde skride til Afskedigelse af faste Lærere paa Grund af Sygdom eller andre Forhold, der ikke "vedvarende" gjorde dem ubrugbare, eller paa Grund af en Uduelighed, der dog ikke kan betegnes som en Uskikkerhed til Overhovedet forsvarlig at røgte Gjerningen". Jeg mener, at denne Udtalelse maa siges at støtte min Opfatning af Sagen.
@@ Linje 99: / Linje 101: @@
 Sagens Omkostninger for alle Retter vil jeg efter Omstændighederne foreslaa ophævet. Den befalede Sagførsel har været forsvarlig.
-Konklusion:
+<b>Konklusion:</b>
 Stavanger Skolestyres Beslutning om Fru Nilia Sæveraas's Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig. Stavanger Kommune bør til Fru Sæveraas betale hendes fra 1 December 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn 1.436 - fjorten Hundrede treti og sex - Kroner 91 - niti og en - Øre med 4 - fire - procent aarlig Rente deraf fra 8 April 1899, til Betaling sker.
@@ Linje 105: / Linje 107: @@
 Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. Salarierne til de for Høiesteret befalede Sagførere, Advokaterne Nørregaard og Robert Jacobsen, ansættes for førstnævnte til 250 - to Hundrede og. femti - kroner og for sidstnævnte til 200 - to Hundrede - Kroner, hvilke Beløb tilligemed de de befalede Sagførere ved de underordnede Instanser tilkommende Salærer udredes af Statskassen.
-Extraordn. Assessor, Statsadvokat Urbye: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
+Extraordn. Assessor, Statsadvokat <b>Urbye</b>: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
-Assessor Roll: Jeg kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter. Jeg antager, selvfølgelig kan jeg sige, at der, naar Loven har gjort en Tjenestemands Afskedigelse afhængig af visse bestemte Betingelser, maa være Adgang for den afskedigede Tjenestemand til at faa Afskedigelsen prøvet af Domstolene. Men jeg antager ikke, at Domstolenes Stilling, deres Raadighed over Sagen i et saadant Tilfælde, er den samme, som hvor Domstolene paakaldes i det Tilfælde, at en Tjenestemand kun kan fjernes efter Lovmaal og Dom. Naar Loven ikke har bestemt, at Tjenestemanden alene kan fjernes efter Dom, men har overladt Spørgsmaalet om hans Fjernelse til overordnet administrativ Autoritet, maa den, selv om den har omgjærdet Afskedigelseretten med visse kauteler, have villet, at den administrative Autoritet ialfald inden en vis Grændse med endelig bindende Virkning skal afgjøre Spørgsmaalet. Jeg tror, at Grændsen mellem hvad der ligger og hvad der ikke ligger under Domstolene tilnærmelsevis kan sættes saaledes: Har Administrationen aabenbart gaaet udenfor eller tilsidesat Lovens Betingelser, saaledes som disse rettelig er at forstaa, da maa Domstolene kunne kassere Afgjørelsen. Hvis der derimod alene kan reises Tvivl om, Hvorvidt de foreliggende faktiske Forhold fylder Maalet for Betingelsen, da kan Domstolene ikke rokke ved Afskedigelsen; eller med andre Ord: Domstolene har intet med det rent skjønsmæssige at gjøre, forsaavidt der i det foreliggende Tilfælde er rimelig Plads for Skjøn. Jeg mener, at jeg i denne
+Assessor <b>Roll</b>: Jeg kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter. Jeg antager, selvfølgelig kan jeg sige, at der, naar Loven har gjort en Tjenestemands Afskedigelse afhængig af visse bestemte Betingelser, maa være Adgang for den afskedigede Tjenestemand til at faa Afskedigelsen prøvet af Domstolene. Men jeg antager ikke, at Domstolenes Stilling, deres Raadighed over Sagen i et saadant Tilfælde, er den samme, som hvor Domstolene paakaldes i det Tilfælde, at en Tjenestemand kun kan fjernes efter Lovmaal og Dom. Naar Loven ikke har bestemt, at Tjenestemanden alene kan fjernes efter Dom, men har overladt Spørgsmaalet om hans Fjernelse til overordnet administrativ Autoritet, maa den, selv om den har omgjærdet Afskedigelseretten med visse kauteler, have villet, at den administrative Autoritet ialfald inden en vis Grændse med endelig bindende Virkning skal afgjøre Spørgsmaalet. Jeg tror, at Grændsen mellem hvad der ligger og hvad der ikke ligger under Domstolene tilnærmelsevis kan sættes saaledes: Har Administrationen aabenbart gaaet udenfor eller tilsidesat Lovens Betingelser, saaledes som disse rettelig er at forstaa, da maa Domstolene kunne kassere Afgjørelsen. Hvis der derimod alene kan reises Tvivl om, Hvorvidt de foreliggende faktiske Forhold fylder Maalet for Betingelsen, da kan Domstolene ikke rokke ved Afskedigelsen; eller med andre Ord: Domstolene har intet med det rent skjønsmæssige at gjøre, forsaavidt der i det foreliggende Tilfælde er rimelig Plads for Skjøn. Jeg mener, at jeg i denne
 Side:322
@@ Linje 127: / Linje 129: @@
 Medens jeg saaledes voterer for Stadfæstelse af de ergangne Domme, slutter jeg mig med Hensyn til Salæransættelsen til Førstvoterende.
-Assessor Birkeland: Jeg betragter Spørgsmaalet om Adgang til ved Domstolene at se prøvet og omgjort Skolemyndighedernes Skjøn, der er afgivet indenfor den i Skolelovens §34 optrukne Ramme, for at være i første Haand et Principspørgsmaal, og tiltræder i det Væsentlige Hr. Assessor Rolls Anførte om Afgjørelsen med Hensyn til dette Spørgsmaal. I og for sig synes det mig videre lidet rimeligt, at Vedkommende under enhver Forudsætning, altsaa ogsaa med Hensyn til det Skjønsmæssige i Afgjørelsen skulde kunne returrere til Domstolene, der saaledes skulde sætte sig I Skolemyndighedernes Sted. Det synes rimeligt, og jeg er ogsaa i denne Henseenbe enig med Hr. Assessor Roll, at der med Føie kommer I Betragtning Omstændigheder, der dels er lidet skikket til at udredes for en Domstol og dels er af nærmest lokal og personlig Art.
+Assessor <b>Birkeland</b>: Jeg betragter Spørgsmaalet om Adgang til ved Domstolene at se prøvet og omgjort Skolemyndighedernes Skjøn, der er afgivet indenfor den i Skolelovens §34 optrukne Ramme, for at være i første Haand et Principspørgsmaal, og tiltræder i det Væsentlige Hr. Assessor Rolls Anførte om Afgjørelsen med Hensyn til dette Spørgsmaal. I og for sig synes det mig videre lidet rimeligt, at Vedkommende under enhver Forudsætning, altsaa ogsaa med Hensyn til det Skjønsmæssige i Afgjørelsen skulde kunne returrere til Domstolene, der saaledes skulde sætte sig I Skolemyndighedernes Sted. Det synes rimeligt, og jeg er ogsaa i denne Henseenbe enig med Hr. Assessor Roll, at der med Føie kommer I Betragtning Omstændigheder, der dels er lidet skikket til at udredes for en Domstol og dels er af nærmest lokal og personlig Art.
 I Henseende til Salarierne er jeg enig med de tidligere Voterende.
-Extraordn. Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Jeg kommer til samme Resultat som Hr. Assessor Roll. Spørgsmaalet om Adgangen til at indbringe til Domstolenes Prøvelse Skolemyndighedernes Afgjørelse, ogsaa forsaavidt det rent skjønsmæssige angaar, staar for mig som ganske tvivlsomt, men under denne Tvivl finder jeg ikke at kunne frakjende Domstolene en saadan Kompetence.
+Extraordn. Assessor, Byretsassessor Dr. <b>H. Scheel</b>: Jeg kommer til samme Resultat som Hr. Assessor Roll. Spørgsmaalet om Adgangen til at indbringe til Domstolenes Prøvelse Skolemyndighedernes Afgjørelse, ogsaa forsaavidt det rent skjønsmæssige angaar, staar for mig som ganske tvivlsomt, men under denne Tvivl finder jeg ikke at kunne frakjende Domstolene en saadan Kompetence.
 Hvad Raliteten angaar, kan jeg derimod i alt Væsentligt slutte mig til det af Hr. Assessor Roll Anførte.
-Extraordn. Assessor, Docent Gjelsvik: Jeg er i Resultatet enig med Førstvoterende og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse særlig med Hensyn til det præliminære Spørgsmaal, om Domstolene i enhver Henseende kan prøve en af Skolestyre og Overtilsyn i Henhold til Byskolelovens (og Landskolelovens) §34 foretagen Afskedigelse.
+Extraordn. Assessor, Docent <b>Gjelsvik</b>: Jeg er i Resultatet enig med Førstvoterende og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse særlig med Hensyn til det præliminære Spørgsmaal, om Domstolene i enhver Henseende kan prøve en af Skolestyre og Overtilsyn i Henhold til Byskolelovens (og Landskolelovens) §34 foretagen Afskedigelse.
 Med Hensyn til det Spørgsmaal, hvorvidt den i nærværende Sag foretagne Afskedigelse er begrundet efter Loven, skal jeg bemærke: At en Lærerinde gifter sig, er efter Loven ingen Afskedigelsegrund i og for sig. Heller ikke er det i og for sig nogen Afskedigelsegrund, at en gift Lærerinde faar Børn i sit Ægteskab. Dermed er det efter min Mening afgjort, at det Fravær fra Skolen, der regelmæssig er en Følge af Barnefødsel, ikke kan være Afskedigelsegrund. Skulde da den foretagne Afskedigelse opretholdes, maatte der foreligge særlige Omstændigheder i dette Tilfælde, og saadanne særlige Omstændigheder har jeg ikke været istand til at finde. Jeg har derfor ikke anseet det synderlig tvivlsomt, at den stedfundne Afskedigelse bør underkjendes.
-Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil dog tilføie, at jeg saavel med
+Justitiarius <b>Løchen</b>: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil dog tilføie, at jeg saavel med
 Side:324
@@ Linje 147: / Linje 149: @@
 Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.
-Underrettens Dom er saalydende:
+<b>Underrettens Dom er saalydende:</b>
 Fru Niliia Sæveraas ansattes i 1891 som fast Lærerinde ved Buøens Folkeskole i Stavanger. Hun indgik i 1893 Egteskab med Lærer Sæveraas, fik et Barn i 1894, ligesaa i 1896 og blev ved det nye Skoleaars Indtræden i 1896 afskediget af Skolestyret og Overtilsynet i Henhold til Skolelovens §34, idet Skolestyret "har fundet, at det ikke er stemmende med skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab og Barselseng i længere Tid - 4 Maaneder - er hindret fra at varetage sin Gjerning".
@@ Linje 153: / Linje 156: @@
 Fru Sæveraas, som formener sig uberettiget afskediget, anlagde herefter efter erhvervet Benificium til fri Sagsører og Fritagelse for Retsgebyr nærværende Sag mod Stavanger Kommune og har nedlagt saadan Paastand:
-. At Statvanger Skolestyres Beslutning om hendes Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig.
+<span id="rp-innrykk">1. At Statvanger Skolestyres Beslutning om hendes Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig.</span>
-. At hun tjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post med Alderstillæg bestemte Løn.
+<span id="rp-innrykk">2. At hun tjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post med Alderstillæg bestemte Løn.</span>
-. At Instevnte under Exekusionstvang tilpligtes at betale hende hendes nu forfaldne Løn fra 1 Decbr. 1896-31 Marts 1899 Kr. 1.758,34 med lovlige Renter og
+<span id="rp-innrykk">3. At Instevnte under Exekusionstvang tilpligtes at betale hende hendes nu forfaldne Løn fra 1 Decbr. 1896-31 Marts 1899 Kr. 1.758,34 med lovlige Renter og</span>
-. At Indst. tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger. Citantindens Sagfører har i ethvert Fald paastaaet sig Salær tilkjendt af det Offentlige.
+<span id="rp-innrykk">4. At Indst. tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger. Citantindens Sagfører har i ethvert Fald paastaaet sig Salær tilkjendt af det Offentlige.</span>
 Citantinden har efter Foranledning af Indst. under Sagen nedsat sin Paastand i Post 1 med 1 pCt. af det paastaaede Beløb Kr. 17,58 og Kr. 145,60, til sammen Kr. 163,18. Citantinden har til Støtte for sin Paastand anført, at Skolelovens §34 ikke hjemler Skølestyret og Overtilsynet Berettigelse til at afskedige hende, da hun af alle sine Foresatte har Vidnesbyrd om, at hun er en dygtig og samvittighedsfuld Lærerinde, der med Nidkjærhed har udført sin Skolegjerning, og den Om- stændighed, at hun er gift og faar Børn, er efter hendes Formening efter Loven ikke tilstrærkklig Hjemmel til at afskedige hende.
@@ Linje 209: / Linje 212: @@
 Side:327
-Af Overrettens Dom hidsættes:
+<b>Af Overrettens Dom hidsættes:</b>
 - - - Det kan antagelig ikke ligge udenfor Domstolenes Ressort at kjende en under Paaberaab af Skolelovens §34, 2 Passus, besluttet Afskedigelse ugyldig, saavel naar Beslutningen ikke maatte være foretaget i de af Loven foreskrevne Former (Udtalelse fra Vedkommende og Overtilsynets Enighed), som naar der ikke maatte foreligge det af Loven krævede reelle Grundlag for Afskedigelsen, nemlig at vedkommende Forhold gjør dem uskikket til "forsvarlig at røgte sin Lærergjerning". De af Indstevnte citerede Høiesteretsdomme ([[Rt-1893-316]] og [[Rt-1899-624]]) kan herimod ikke komme i Betragtning, da det ved disse Domme kun blev afgjort, at en i lovlige Former og af de lovlige Autoriteter foretaget Skolekredsinddeling maa respekteres, indtil den ad administrativ Vei forandres, og at Kredsens Opsiddere derfor pligter at sende sine Børn til Skolen, selvom de finder Inddelingen uforsvarlig.
@@ Linje 227: / Linje 231: @@
 Efter det saaledes anførte kommer jeg til samme Resultat som Underretten, og da det derhos billiges, at Sagsomkostningerne er ophævede, dit Dommen blive at stadfæste.
-Konst. Assessor Nergaard: Jeg er kommet til samme Resultat som Førstvoterende, men begrunder det noget anderledes.
+Konst. Assessor <b>Nergaard</b>: Jeg er kommet til samme Resultat som Førstvoterende, men begrunder det noget anderledes.
 Hvad for det første angaar Spørgsmaalet om Appellantindens Adgang til at lade sin Sag prøve af Domstolene, synes det ikke tvivlsomt, at hun dertil maa have Ret. I Byskolelovens §34 er de fast ansatte Lærere og Lærerinders Afskedigelse bunden til bestemte Tilfælde, udenfor hvilke de er uafsættelige. Afskedigelsen vil da ikke nogensinde kunne ske efter Skolestyrets Godtykke, men maa bero paa, om vedkommende Lærer i Virketigheden er kommet i noget af Lobens Tilfælde. Bedømmelsen heraf kan vistnok blive af mere eller mindre skjønsmæssig Natur, saaledes f. Ex. naar der spørges om, hvorvidt Udueligheden er lagt for Dagen, men den kan ikke antages at være saaledes helt overladt Skolens Myndigheder, at vedkommende Lærer ikke skulde have Adgang at rekurrere til Domstolene, naar han finder hines Afgjørelse lovstridig.
@@ Linje 257: / Linje 261: @@
 I henhold til det Anførte, og idet jeg er enig i, at Sagens Omkostninger hæves, og i Ansættelsen af Salæret til den befalede Sagfører, tiltræder jeg førstvoterendes Konklusion.
-Konst. Assessor O. P. Olsen: Enig, idet jeg i det Væsentligste tilltræder Andenvoterendes Bemerkninger.
+Konst. Assessor <b>O. P. Olsen</b>: Enig, idet jeg i det Væsentligste tilltræder Andenvoterendes Bemerkninger.
 [[Kategori:Høyesterett]]