Rt-1906-316: Forskjell mellom sideversjoner
Ingen redigeringsforklaring |
mIngen redigeringsforklaring |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Denne Dom blev stadfæstet af Overretten med Ophævelse af Processens Omkostninger for nævnte Ret. | Denne Dom blev stadfæstet af Overretten med Ophævelse af Processens Omkostninger for nævnte Ret. | ||
Overrettens Dom er af Nilia Sæveraas ved Stevning | Overrettens Dom er af Nilia Sæveraas ved Stevning af 24 Februar 1903 indanket for Høiesteret, hvor den for hende beskikkede Sagfører Advokat Nørregaard har nedlagt saadan Paastand: | ||
<span id="rp-innrykk">"1) at de ergangne Domme underkjendes,</span> | <span id="rp-innrykk">"1) at de ergangne Domme underkjendes,</span> | ||
| Linje 69: | Linje 69: | ||
Ved Undervisningen i andre Fag maa ikke benyttes Lærebøger, der indeholder noget, som nedbryder Agtelsen for Statens Love eller Kirkens Bekjendelse. Inden Skolestyrets Beslutning om Indførelse af nogen Lærebog iværksættes, skal Overtilsynes være givet Anledning til at udtale sig om Sagen". Saa heder det videre: "Viser det sig fornødent for Overtilsynet at kræve Domstolenes Afgjørelse for at faa en Lærebog afskaffet i Henhold til nærværende Paragrafs Bestemmelser, kan det forbyde dens Brug, indtil endelig Dom er falden". Det viser sig ogsaa her, at det har været Lovens Mening, at ogsaa skjønsmæssige Afgjørelser af Skolestyret kunde undergives Domstolenes Prøvelse, og jeg ser ikke nogen særlig Grund, hvorfor den i nærværende Sag omhandlede Skjønsmæssige Afgjørelse mere skulde være undtaget fra Domstolenes Prøvelse end den Afgjørelse,som omhandles i den nys citerede Paragraf. | Ved Undervisningen i andre Fag maa ikke benyttes Lærebøger, der indeholder noget, som nedbryder Agtelsen for Statens Love eller Kirkens Bekjendelse. Inden Skolestyrets Beslutning om Indførelse af nogen Lærebog iværksættes, skal Overtilsynes være givet Anledning til at udtale sig om Sagen". Saa heder det videre: "Viser det sig fornødent for Overtilsynet at kræve Domstolenes Afgjørelse for at faa en Lærebog afskaffet i Henhold til nærværende Paragrafs Bestemmelser, kan det forbyde dens Brug, indtil endelig Dom er falden". Det viser sig ogsaa her, at det har været Lovens Mening, at ogsaa skjønsmæssige Afgjørelser af Skolestyret kunde undergives Domstolenes Prøvelse, og jeg ser ikke nogen særlig Grund, hvorfor den i nærværende Sag omhandlede Skjønsmæssige Afgjørelse mere skulde være undtaget fra Domstolenes Prøvelse end den Afgjørelse,som omhandles i den nys citerede Paragraf. | ||
Idet jeg altsaa mener, at Domstolene maa tage dette Anliggende under Prøvelse i sin Helhed, bliver der da for det første Spørgsmaal om Forstaaelsen af §34 i Loven om Folkeskolen for Kjøbstæderne | Idet jeg altsaa mener, at Domstolene maa tage dette Anliggende under Prøvelse i sin Helhed, bliver der da for det første Spørgsmaal om Forstaaelsen af §34 i Loven om Folkeskolen for Kjøbstæderne af 26 Juni 1889. Jeg skal i denne Henseende henvise til, hvad der i de tidligere Domme er anført om den før Ikrafttrædelsen af Loven af 1889 gjældende Ret med Hensyn til Lærerinders Afskedigelse. Jeg skal imidlertid i sin Helhed citere §4 i Loven af 22 Mai 1869, idet jeg mener, at det har en vis Intresse at se Paragrafen i sin Helhed; den lyder saaledes: "Fast ansatte Lærerinder have i Almindelighed samme Rettigheder og Forpligtelser som Lærere. Dog kan Lavmaal af Løn og Alderstillæg særskilt ansættes for de kvindelige Lærere ved Skoler paa Landet. En gift Lærerinde kan derhos med 3 Maaneders Varsel opsiges af Skolekommissionen med Samtykke paa Landet af Stiftsdirektionen og i Byerne af Provst og Biskop". Det er om denne Bestemmelse, at den kongelige Kommission i sin før nævnte Indstilling siger, at Kommissionen forstaar §4 saaledes, at en gift Lærerinde kan fjernes, uden at der føres eller kan føres nogen Anke over hendes Forhold og Pligtopfyldelse; men, heder det videre, "Kommissionen anser dette ubillig, men er paa den anden Side enig i, at hendes Stilling som Husmoder m. m. kan være af den Art, at det gjør hende uskikket til at røgte sin Gjerning, om der ikke kan paavises eller overføres hende nogen Forsømmelighed eller Utilbørlighed i hendes Forhold". Det maa efter dette have været Lovoens Mening, at Lærere og Lærerinder skal i sin Stilling ligeoverfor det Spørgsmaal, som her foreligger, være i retslig Henseende ganske ligestillede, saaledes at der i ethvert enkelt Tilfælde maa foretages en Prøvelse af, om vedkommende Lærerindes Forhold i det Hele, altsaa ogsaa hendes Forhold som Husmoder og Moder, gjør hende utskikket som Lærerinde. Det er Rigtigheten af denne Bedømmelse i nærværende Tilfælde, som altsaa bliver Gjenstand for denne Sag. | ||
Det er her paa det Rene, at Appell. er en dygtig Lærerinde, og at hun ogsaa efter sit første Svangerskabs Indtræden har paa fuldt | Det er her paa det Rene, at Appell. er en dygtig Lærerinde, og at hun ogsaa efter sit første Svangerskabs Indtræden har paa fuldt | ||
| Linje 77: | Linje 77: | ||
tilfredsstillende Maade udført sin Lærergjerning til de Tider, da hun ikke ved de Forfald, som begrundede hendes i Sagen omhandlede Fravær fra Skolen, blev hindret fra at fungere som Lærerinde. Spørgsmaalet i Sagen er da dette, om hendes langvarige Fravær fra Skolen i Forbindelse med den Omstændighed, at ialfald en større Del af disse Fravær er foranlediget ved hendes Barnefødsler, kan give Skolestyret tilstrækkelig Grund til at betegne hende som uskikket til at være fast Lærerinde ved Skolen. | tilfredsstillende Maade udført sin Lærergjerning til de Tider, da hun ikke ved de Forfald, som begrundede hendes i Sagen omhandlede Fravær fra Skolen, blev hindret fra at fungere som Lærerinde. Spørgsmaalet i Sagen er da dette, om hendes langvarige Fravær fra Skolen i Forbindelse med den Omstændighed, at ialfald en større Del af disse Fravær er foranlediget ved hendes Barnefødsler, kan give Skolestyret tilstrækkelig Grund til at betegne hende som uskikket til at være fast Lærerinde ved Skolen. | ||
I sit første Svangerskab gjorde hun Tjeneste ved Skolen til Sommerferierne 1894; derefter var hun fraværende fra Skolen til 3 Februar 1895. Der er Spørgsmaal, om hun har været paa Skolen den 13 eller 14 Oktober; men under Hensyn til, at 14 Oktober var en Søndag, finder jeg ingen Grund til ikke at lade det hele Tidsrum løbe i et. Hun gjør gjældende, at hun havde meldt sig til Tjeneste paa Skolen efter sit Svangerskab den 13 Oktober, og at hendes efterfølgende Fravær er begrundet i en Sygdom, som ikke stod i Forbindelse med hendes Barnefødsel eller Svangerskab. Hun har i denne Henseende henvist til en Attest fra Doktor Myller | I sit første Svangerskab gjorde hun Tjeneste ved Skolen til Sommerferierne 1894; derefter var hun fraværende fra Skolen til 3 Februar 1895. Der er Spørgsmaal, om hun har været paa Skolen den 13 eller 14 Oktober; men under Hensyn til, at 14 Oktober var en Søndag, finder jeg ingen Grund til ikke at lade det hele Tidsrum løbe i et. Hun gjør gjældende, at hun havde meldt sig til Tjeneste paa Skolen efter sit Svangerskab den 13 Oktober, og at hendes efterfølgende Fravær er begrundet i en Sygdom, som ikke stod i Forbindelse med hendes Barnefødsel eller Svangerskab. Hun har i denne Henseende henvist til en Attest fra Doktor Myller af 3 Mai 1901, hvori han siger, "at Fru Nilia Sæveraas konsulerede mig 7 Oktober 1894 for en Forkjølelsefeber - - altsaa for en Tilstand, som ingen Forbindelse havde med Graviditet". Andre Oplysninger forefinder der ikke om dette, og der kan jo forsaavidt siges at have været nogen Grund for Skolestyret til at gaa ud fra, at hendes Fravær eller Sygdom har staaet i Forbindelse med hendes første Fødsel. Nogen klarhed er der imidlertid ikke herover, og naar man ser hen til, at Skolestyret har givet hende fri Vikar for hendes Fravær fra 15 Oktober til 3 Februar 1905, hvilket er paa det Rene ikke vilde have fundet Sted, hvis hendes Sygdom var antaget at staa i Forbindelse med Svangerskab eller Barnefødsel, saa tror jeg ikke, at man her fra den Omstændighed, at der ikke fra hendes Side er fremskaffet fyldigere Oplysninger om sin Sygdom, bør slutte noget i Retning af, at Sygdommen staar i Forbindelse med hendes Barnefødsel. | ||
Med Hensyn til hendes næste Fravær i Januar og Februar 1896 forholder det sig saaledes som nævnt i de tidligere Domme. Ogsaa her er der Strid om, tvorvidt denne Fraværelse staar i Forbindelse med hendes Svangerskab, og der foreligger heller ikke her nogen større Klarhed i Oplysningerne; der haves kun en Erklæring | Med Hensyn til hendes næste Fravær i Januar og Februar 1896 forholder det sig saaledes som nævnt i de tidligere Domme. Ogsaa her er der Strid om, tvorvidt denne Fraværelse staar i Forbindelse med hendes Svangerskab, og der foreligger heller ikke her nogen større Klarhed i Oplysningerne; der haves kun en Erklæring af 6 Januar 1900 fra Doktor Wyller, hvori han siger: «Nilia Sæveraas konsulerede mig 24 Januar 1896. Jeg har i min Protokol noteret: Hun har i nogle Dage under Febersymptomer havt Diarrhoe og Brækning. Jeg opfattede dengang ikke Tilstanden som en Folge af Svangerskab, og der er heller ingen Grund til nu at tro, at Svangerskab skulde have været Grunden. Sygdommen begyndte og forløb som en ganske almindelig Kolerine". | ||
Jeg tror heller ikke her, at der med nogen Sikkerhed kan sluttes til det, som jo maatte være af Interesse i denne Sag, nemlig at hendes Svangerskab lettelig foranlediger Sygdom hos hende. Som det vil sees af Dommene, søgte hun i April 1896 Permission i Anledning af sin anden Barnefødsel, men blev saadan Permission negtet hende, og der antoges Vikar. Man ved, at hendes andet Barn blev født xx.xx.1896, men hvorledes hendes Tilstand i denne Tid har været, og hvor længe hun i Anledning af denne Barnefødsel i Tilfælde vilde have været hindret fra at udføre sin Skolegjerning, derom er der ingen Oplysning. Dette er væsentlig det faktiske Forhold, som | Jeg tror heller ikke her, at der med nogen Sikkerhed kan sluttes til det, som jo maatte være af Interesse i denne Sag, nemlig at hendes Svangerskab lettelig foranlediger Sygdom hos hende. Som det vil sees af Dommene, søgte hun i April 1896 Permission i Anledning af sin anden Barnefødsel, men blev saadan Permission negtet hende, og der antoges Vikar. Man ved, at hendes andet Barn blev født xx.xx.1896, men hvorledes hendes Tilstand i denne Tid har været, og hvor længe hun i Anledning af denne Barnefødsel i Tilfælde vilde have været hindret fra at udføre sin Skolegjerning, derom er der ingen Oplysning. Dette er væsentlig det faktiske Forhold, som | ||
| Linje 166: | Linje 166: | ||
Citantinden har efter Foranledning af Indst. under Sagen nedsat sin Paastand i Post 1 med 1 pCt. af det paastaaede Beløb Kr. 17,58 og Kr. 145,60, til sammen Kr. 163,18. Citantinden har til Støtte for sin Paastand anført, at Skolelovens §34 ikke hjemler Skølestyret og Overtilsynet Berettigelse til at afskedige hende, da hun af alle sine Foresatte har Vidnesbyrd om, at hun er en dygtig og samvittighedsfuld Lærerinde, der med Nidkjærhed har udført sin Skolegjerning, og den Om- stændighed, at hun er gift og faar Børn, er efter hendes Formening efter Loven ikke tilstrærkklig Hjemmel til at afskedige hende. | Citantinden har efter Foranledning af Indst. under Sagen nedsat sin Paastand i Post 1 med 1 pCt. af det paastaaede Beløb Kr. 17,58 og Kr. 145,60, til sammen Kr. 163,18. Citantinden har til Støtte for sin Paastand anført, at Skolelovens §34 ikke hjemler Skølestyret og Overtilsynet Berettigelse til at afskedige hende, da hun af alle sine Foresatte har Vidnesbyrd om, at hun er en dygtig og samvittighedsfuld Lærerinde, der med Nidkjærhed har udført sin Skolegjerning, og den Om- stændighed, at hun er gift og faar Børn, er efter hendes Formening efter Loven ikke tilstrærkklig Hjemmel til at afskedige hende. | ||
Hun henviser til, at Skolestyret ikke har kunnet udtale og ikke har udtalt som Grund for Afskedigelsen, at hun er uskikket til forsvarlig at røgte sin Skolegjerning, Skolestyret, paastaar hun, har kun udtalt, at det ikke er stemmende med Skolens Tarv, at hun vedblev som Lærerinde. Hun henviser paa den anden Side til, at Tilsynsudvalget i sin Erklæring | Hun henviser til, at Skolestyret ikke har kunnet udtale og ikke har udtalt som Grund for Afskedigelsen, at hun er uskikket til forsvarlig at røgte sin Skolegjerning, Skolestyret, paastaar hun, har kun udtalt, at det ikke er stemmende med Skolens Tarv, at hun vedblev som Lærerinde. Hun henviser paa den anden Side til, at Tilsynsudvalget i sin Erklæring af 28 Juli 1896 udtaler, at hun er meget skikket for sin Post, og til, at hun efter sin Afskedigelse har vikarieret paa Folkeskolen. | ||
Hun henviser endvidere til Skolekommissionen Indstilling af 1889 og til, hvad der ang. Lovens §34 er udtalt i den kgl. Propositions Forord, som hun formener støtter hendes Paastand om det uderettigede i Afskedigelsen. Indstevnte, der har paastaaet sig frifunden og paastaaet sig tilkjendt Sagsomkostninger, har anført til Støtte for sin Paastand, at Citantinden er afskediget, fordi hendes Stilling som Hustru og Moder til flere Børn og navnlig gjentagne- Barselsenge fandtes at gjøre hende uskikket som Lærerinde og formener, at det fremgaar af Skolestyrets gjentagne Udtatelser og Erklæringer, at dette er Grunden. Indstevnte formener, at det maa have sit Forblivende ved den fattede Beslutning. da den fattede Beslutning som bygget paa et forstandigt Skjøn er uangribelig, Beskyttelse mod Vilkaarlighed ved saadanne Beslutninger ligger i, at Overtilsynet | Hun henviser endvidere til Skolekommissionen Indstilling af 1889 og til, hvad der ang. Lovens §34 er udtalt i den kgl. Propositions Forord, som hun formener støtter hendes Paastand om det uderettigede i Afskedigelsen. Indstevnte, der har paastaaet sig frifunden og paastaaet sig tilkjendt Sagsomkostninger, har anført til Støtte for sin Paastand, at Citantinden er afskediget, fordi hendes Stilling som Hustru og Moder til flere Børn og navnlig gjentagne- Barselsenge fandtes at gjøre hende uskikket som Lærerinde og formener, at det fremgaar af Skolestyrets gjentagne Udtatelser og Erklæringer, at dette er Grunden. Indstevnte formener, at det maa have sit Forblivende ved den fattede Beslutning. da den fattede Beslutning som bygget paa et forstandigt Skjøn er uangribelig, Beskyttelse mod Vilkaarlighed ved saadanne Beslutninger ligger i, at Overtilsynet | ||
| Linje 186: | Linje 186: | ||
Retten kan ikke give Indst. Medhold i sin Paastand om, at Sagen er op- og afgjort alene ved Skolstyrets og Overtilsynets Beslutning om, at Citantinden skulde afskediges, selv om Beslutningen kan ansees begrundet i et forstandigt Skjøn, og at denne Beslutning skulde være uangribelig. Tvertimod maa Citantindens Paastand om, at Beslutningen er Gjenstand for Granskning og af Domstolen kan omstyrtes, naar det viser sig efter foreliggende Oplysninger om, at en Lærers eller Lærerindes Forhold ikke gjør hende uskikket til at røgte sin Lærergjerning, gives Medhold. | Retten kan ikke give Indst. Medhold i sin Paastand om, at Sagen er op- og afgjort alene ved Skolstyrets og Overtilsynets Beslutning om, at Citantinden skulde afskediges, selv om Beslutningen kan ansees begrundet i et forstandigt Skjøn, og at denne Beslutning skulde være uangribelig. Tvertimod maa Citantindens Paastand om, at Beslutningen er Gjenstand for Granskning og af Domstolen kan omstyrtes, naar det viser sig efter foreliggende Oplysninger om, at en Lærers eller Lærerindes Forhold ikke gjør hende uskikket til at røgte sin Lærergjerning, gives Medhold. | ||
At Skolstyret allerede fra først af har fundet, at Citantindens Forhold gjorde hende uskikket til sin Lærergjerning, og at denne Opfatning under hele Correspondancen angaaende hendes Afskedigelse er fastholdt, og at Afskedigelsen har fundet Sted grundet paa denne Antagelse, finder Retten godtgjort ved de forskjellige Udtalelser af Skolestyret i de fremlagte Skrivelser og Erklæringer. Saaledes udtales i Skrivelse | At Skolstyret allerede fra først af har fundet, at Citantindens Forhold gjorde hende uskikket til sin Lærergjerning, og at denne Opfatning under hele Correspondancen angaaende hendes Afskedigelse er fastholdt, og at Afskedigelsen har fundet Sted grundet paa denne Antagelse, finder Retten godtgjort ved de forskjellige Udtalelser af Skolestyret i de fremlagte Skrivelser og Erklæringer. Saaledes udtales i Skrivelse af 15 September 1896 til Skoledirektøren: "flere af Skolestyrets Medlemmer er af den Formening, at Citantinden paa Grund af sin Stilling som Hustru med smaa Børn maa ansees uskikket til forsvarlig at røgte sin Gjerning, og dette blev senere Pluralitetens Standpunkt. | ||
Som Svar paa Citantindens Forespørgsel om, hvorledes Skolestyrets Beslutning at negte hende den ansøgte Permission skulde forstaaes, svarede Skole styret i Skrifvelse | Som Svar paa Citantindens Forespørgsel om, hvorledes Skolestyrets Beslutning at negte hende den ansøgte Permission skulde forstaaes, svarede Skole styret i Skrifvelse af 10 Juli 1896: "Skolestyret finder det ikke stemmende med Skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab og | ||
Side:326 | Side:326 | ||
| Linje 206: | Linje 206: | ||
Retten skal herom kun henvise til den fremlagte Udskrift af Protokol vedkommende Lærerpersonalet ved den Skole, hvor Citantinden var ansat, og hvor hendes Fravær fra Skolen er noteret, og specielt paapege, at hendes første Barn blev født xx.xx.1894, og at hun før og efter den Tid var fraværende fra Skolen fra Skoleaarets Begyndetse - antagelig i Miften af August - og næsten uafbrudt til i Begyndelsen af Februar 1895 og den 1 Mai 1896 blev hun atter borte fra Skolen paa Grund af Svangerskab. | Retten skal herom kun henvise til den fremlagte Udskrift af Protokol vedkommende Lærerpersonalet ved den Skole, hvor Citantinden var ansat, og hvor hendes Fravær fra Skolen er noteret, og specielt paapege, at hendes første Barn blev født xx.xx.1894, og at hun før og efter den Tid var fraværende fra Skolen fra Skoleaarets Begyndetse - antagelig i Miften af August - og næsten uafbrudt til i Begyndelsen af Februar 1895 og den 1 Mai 1896 blev hun atter borte fra Skolen paa Grund af Svangerskab. | ||
TiIsynsudvalget ved Citantindens Skole har ogsaa i sin Erklæring | TiIsynsudvalget ved Citantindens Skole har ogsaa i sin Erklæring af 23 November 1896 udtalt, at "Citantinden som gift Kvinde ikke kan tilfredsstitlende fyldestgjøre fuldt ud de Krav, som Skolen maa stille til en Lærerinde, da hun af let forklarlige Grunde ved Leilighed blir nødt til at forsømme Skolen". Dette, at Tilsynsudvalget og Skolestyret, der begge beklager at maatte give Slip paa en saa dygtig Lærerinde som Citantinden, dog erklærer, at Forholdet med hende ikke er tilfredstillende, synes jo ganske tydelig at vise, at hendes Forhold gjør hende uskikket til sin Post. At hun efter sin Afskedigelse har vikarieret paa Folkeskolen, beviser intet imod, at hendes Stilling som fast Lærerinde ikke er stemmende med Skolens Tarv, eller at hun er skikket til at være Lærerinde i fast Post. | ||
Retten kommer saaledes til det Resultat, at Indstevnte maa blive at frifinde. | Retten kommer saaledes til det Resultat, at Indstevnte maa blive at frifinde. | ||
| Linje 237: | Linje 237: | ||
I nærværende Tilfælde anfører Appellantinden, at hun, som af sine Foresatte er erkjendt for en dygtig Lærerinde, er afskediget alene, fordi hun som gift Kvinde har maattet forsømme Skolen paa Grund af Barnefødsel, uden at den Omstændighed, at hun efter sin Ansættelse som Lærerinde er bleven Hustru og Moder, efter hvad hun paastaar, forøvrigt har gjort hende, som Loven udtrykker det, uskikket til forsvarlig at røgte sin Lærerindegjerning. Efter hendes Mening er hendes Afskedigelse derfor ikke lovmedholdelig. Herom maa hun være berettiget til at æske Domstolenes Afgjrelse. | I nærværende Tilfælde anfører Appellantinden, at hun, som af sine Foresatte er erkjendt for en dygtig Lærerinde, er afskediget alene, fordi hun som gift Kvinde har maattet forsømme Skolen paa Grund af Barnefødsel, uden at den Omstændighed, at hun efter sin Ansættelse som Lærerinde er bleven Hustru og Moder, efter hvad hun paastaar, forøvrigt har gjort hende, som Loven udtrykker det, uskikket til forsvarlig at røgte sin Lærerindegjerning. Efter hendes Mening er hendes Afskedigelse derfor ikke lovmedholdelig. Herom maa hun være berettiget til at æske Domstolenes Afgjrelse. | ||
Appellantindens Afskedigelse er efter Sagena Oplysninger foranlediget ved at hun i SIutningen af April 1896 søgte Permission fra 2 Mai s. A. paa Grund hendes andet Barns forestaaende Fødsel. Skolestyret negtede denne Permission og BegrundeIsen herfor er givet i dets Skivelse | Appellantindens Afskedigelse er efter Sagena Oplysninger foranlediget ved at hun i SIutningen af April 1896 søgte Permission fra 2 Mai s. A. paa Grund hendes andet Barns forestaaende Fødsel. Skolestyret negtede denne Permission og BegrundeIsen herfor er givet i dets Skivelse af 10 Juli 1896 til Appellantinden, hvori det heder: "Skolesturet finder det ikke stemmenbd med Skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab ag Barselseng i længere Tid - 4 Maaneder - er hindret fra at varetage sin Gjerning". Nogen anden og yderligere Begrundelse er heller ikke senere givet, specielt ikke, da Skoestyret, efter i Mellemtiden at have indhentet Appellantindens Erklæring af 30 Juli, hvori hun pointerer, at Grunden til hendes Afskedigelse kun var, at hun havde tiltrængt to Maaneders Permission, under 29 November gjentog sin Beslutning af 16 Juli om hendes Afskedigelse. | ||
Af Indstevntes Sagfører er det saavel for Under- som Overretten anført, at Skolestyrets Beslutning ikke alene har havt Hensyn til den ansøgte Permission; men nogen nærmere Udtatelse fra Skolestyret eller dets daværende Medlemmer om Motiveringen for dets Beslutning er ikke dokumenteret, og det maa siges, at der er ikke ført noget Bevis for, at man har havt nogen Udsættelse mod Appellantindens Opfyldelse af sin Lærerindegjerning, siden hun efter sit første Barns Fødsel atter blev tjenestedygtig. De irettelagte Erklæringer fra saavel Skolens Bestyrer som dens Tilsynsudvalg gaar alene ud paa en Anerkjendelse af Appellantindens Dygtighed som Lærerinde, ogsaa efter at hun var bIeven Moder. | Af Indstevntes Sagfører er det saavel for Under- som Overretten anført, at Skolestyrets Beslutning ikke alene har havt Hensyn til den ansøgte Permission; men nogen nærmere Udtatelse fra Skolestyret eller dets daværende Medlemmer om Motiveringen for dets Beslutning er ikke dokumenteret, og det maa siges, at der er ikke ført noget Bevis for, at man har havt nogen Udsættelse mod Appellantindens Opfyldelse af sin Lærerindegjerning, siden hun efter sit første Barns Fødsel atter blev tjenestedygtig. De irettelagte Erklæringer fra saavel Skolens Bestyrer som dens Tilsynsudvalg gaar alene ud paa en Anerkjendelse af Appellantindens Dygtighed som Lærerinde, ogsaa efter at hun var bIeven Moder. | ||