HR-1815-5
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-07-13 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 70 side 3 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-5, Ordens No. 17, Løbe No. 5/1815 |
| Parter: | Peder Andersen Toverud mot Administrationen for det Ankerske Fideicommis |
| Forfatter: | Krigsassessor Brochmann, Motzfeldt, Kiønig, Collett, Omsen, Mandix, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 18de November f. A. paaanker Hoved-Appellanten til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stifts-Overret under 18de Juli s. A. afsagt Dom i en Sag, angaaende hans formeentlige Ret til Sæterliggen og Havning i Contra-Appellantens Skovstrækning Tydskebjerget. Derom er ved bemeldte Dom saaledes kjendt for Ret:
Indstevnte Peder Andersen Toverud bør, som uberettiget til for Fremtiden at ligge udi Sæter og have Havn i Tydskebjerget, for Citanten, det Bernt Ankerske Fideicommis, under Udkastelses Tvang til Lovens første Faredag, 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse, at ryddeliggjøre hans hidtil havte Sæter i Tydskebjerget. Processens Omkostninger ophæves for begge Retter.
Ved den af Sorenskriveren i Soløer og Oudalen, nu afdøde Justitsraad Hans Henrich Scheel, under 19de Februar 1813 afsagde Hjemtingsdom var kjendt saaledes:
Contra-Citanten Peder Andersen Toverud bør for sin eiede Part i Gaarden Toverud være berettiget til fremdeles Sæterliggen i Skovstrækningen Tydskebjerget, imod til Sammes Eier at svare saadan Afgift, som forhen er betalt; følgelig bør han ogsaa for det Bernt-Ankerske Fideicommisses Tiltale under Sagen fri at være. Processens Omkostninger ophæves.
Administrationen for det Ankerske Fideicommis har ved Contra-Stevning af 10de Januar d. A. indanket ovenanførte Stiftsoverrets-Dom til Stadfæstelse.
Aar 1815 den 13 July blev udi Sagen Peder Andersen Toverud contra Administrationen for det Ankerske Fidei Commis voteret saaledes:
1. Brochman: Sagen angaaer Citantens Ret til Sæterligning og Havning i Contra Citanternes Skov
Tydskebierget i Hoffs Præstegiæld. Denne sin Ret grunder Citanten paa mangeaarig Hævd og har med flere Vidner godtgiort at have udøvet det paastaaede Brug i umindelige Tider. Men naar man paa den anden Side betragter at der under Sagen er beviist at Citanten stedse har været forbunden til for saadan Brug at svare en aarlig Afgift, saa kan det ej anderledes ansees end at han har havt samme i Forlehning, hvoraf følger at han ej kan fange Hævd paa samme, men at Ejeren af Tydskebierget maa kunne være berettiget til at udsige ham fra bemeldte Brug; Jeg skulle derfor Conkludere saaledes:
StiftsOver Rettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
2. Motzfeldt: Bygselseddelen af 18 Juni 1793 giælder kun paa 3 Aar, og kan ej giælde mod Contra Citanten. HovedSpørgsmaalet er om den bestemte Afgift kan ansees at have ophævet Hævden. 5-5-3 og 4 lægger ej Hindring for at fange Hævd fordi jeg betaler en Afgift, da dette ej kan kaldes Forlehning. Vidnerne have desuden godtgiort at de have havt Hævd i over 50 Aar, hvortil kommer at Skiødet af 26 Juni 1782 ej overdrager Ankers Familie Skover med anden Rettigheder, end der havdes; thi concl:
Den under 19 Febr. 1813 afsagte HiemtingsDom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
3. Kiønig: Ved de under Sagen indhentede Vidneforklaringer erfarer man at Citanten for hans paaboende Gaardepart har benyttet Sæter udi den Indstævnte tilhørende Skovstrækning Tydskebierget fra meget lang Tiid tilbage, hvoraf det kunde synes at denne Rettighed for ham ved Hævd var erhvervet; men naar man erfarer at der for dette Brug har været erlagt en vis aarlig Afgivt, saa troer jeg ikke at Hævd in casu kan finde Sted; skiøndt jeg ikke antager at der ved den udgivne Fæsteseddel af 1793 kunde være tilintetgiort, ifald den havde fundet Sted. Jeg er derfor af den Formeening at: StiftsOverrettens Dom ved Magt kiendes; thi conc:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
4. Collett: Fuldkommen eenig er jeg med Motzfeldt angaaende Sagens egentlige Qvæstion hvorvidt Fæsteseddelen af 1793 kan have interrumperet Hævden. Efter at have giennemgransket Vidnesbyrdene forekommer det at Strækningen har været Alminding, som man har benyttet sig af mod en aarlig kiendelse. Jeg troer ikke at den har hævet Hævden. Den til Vidnerne fremsatte 2den Qvæstion bestyrker mig i min Mening, da man ej kan troe de saa længe skulde have nydt saa betydelige Rettigheder for saa ubetydelig en Afgift. Ved Skiødet fik heller ej Ankers Familie større Ret end der forhen hvilede paa Skoven. Jeg konkluderer saaledes for det første som Motzfeldt.
5. Omsen: Hvor Betaling, leje, Afgift, Rekognition finder Sted, der erkiendes en andens Ejendom, og hvor saadan Erkiendelse haves, der kan ej Hævd finde Sted. Denne Sætning, anvendt paa Sagen, viser at StiftsOverrettens Dom bliver lovbundet, og derfor iøvrigt refererer jeg mig til Kiønigs Votum samt concluderer:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
6. Mandix: af samme Meening.
7. Justitiarius: er ligeledes af denne Mening. Foruden 5-5-3, som viser at man ej kan faae Hævd paa Forlehning, gives der et andet Lovsted, som udtrykkelig siger der ej haver Hævd naar Tingen har været til Leje.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.