Rt-1928-371

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1928-03-27
Publisert:	Rt-1928-371
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 98/1 s.a.
Parter:	Brødrene Andreas Klepp og Otto Klepp (selv) mot Tveit kommune (uteblit).
Forfatter:	Rivertz, Bang, Hazeland, Broch, Næss, Bade, Backer
Lovhenvisninger:	Skatteloven (1911) §42, Skatteloven (1911)

Angaaende nærværende saks gjenstand og nærmere omstændigheter henvises til præmisserne for Bergens overrets dom av 23 august 1926, hvorved saaledes blev kjendt for ret: «Den paaankede utpantningsforretning stadfæstes. Sakens omkostninger

Side:372

ophæves.» Dommen er avsagt under dissens, idet en av de voterende stemte for saadan konklusion: «Den paaankede utpantningsforretning stadfæstes for formuesskattens vedkommende, men underkjendes forøvrig. For appellanterne Andreas Klepps og Otto Klepps indtægtsskat for aaret 1924/25 blir ny ligning at foreta hvorunder den Andreas Klepp tilstaatte eftergivelse av en gjæld stor kr. 19.095 blir at sætte ut av betragtning ved indtægtens beregning. I saksomkostninger for overretten betaler indstevnte Tveit kommune til appellanterne kr. 250.»

Brødrene Andreas og Otto Klepp, som har erholdt appelbevilling, har indanket overrettens dom for Høiesteret med saadan paastand: «1. At overrettens dom ophæves. 2. At den av lensmanden i Tveit under 31 januar 1925 avholdte utpantningsforretning hos appellanterne for herredsskat til Tveit kommune underkjendes. 3. At den av Tveit ligningsnævnd for skatteaaret 1924/25 foretatte ligning underkjendes, forsaavidt indtægtsansættelsen angaar. 4. a) Principalt: At appellanterne for omhandlede aar blir at ligne efter en indtægt av kr. 550, idet de kr. 19.000 som blev eftergit av Andreas Klepps gjæld til S. J. Tveiten ikke blir at medregne som indtægt. b) Subsidiært: At ny ligning blir at foreta for appellanterne for omhandlede aar og da disse lignet hver for sig. 5. At indstevnte tilpligtes at betale til appellanterne sakens omkostninger for overretten og Høiesteret.»

Indstevnte Tveit kommune har ikke avgit møte. Varsel og dokumentation er iorden.

Høiesteret er med det dissenterende medlem av overretten enig i, at de kr. 19.000, som Andreas Klepp har faat eftergit av sin gjæld til S. J. Tveiten ikke kan beskattes som indtægt for ham. Man tiltrær i det væsentlige den begrundelse som dette medlem av overretten har git. Den paaankede utpantning vil derfor bli at ophæve for det skattebeløp, der svarer til den saaledes for høit ansatte indtægt.

For overretten har Tveit kommune anført, at appellanternes selvangivelse for 1924/25 ikke var fyldestgjørende med hensyn til de øvrige indtægtsposter og derfor ikke blev lagt til grund ved ansættelsen av disse, som ligningsnævnden foretok skjønsmæssig og meget lempelig under hensyn til det store indtægtsbeløp paa vel 19.000 kroner. Som følge herav gjør kommunen subsidiært gjældende, at ligningsnævnden ved den nye skatteligning, som maa foretas, hvis dette beløp ikke medregnes som indtægt, maa staa frit ved den skjønsmæssige ansættelse av appellanternes øvrige indtægter. Man skal hertil bemerke, at der i nærværende tilfælde ikke vil være adgang til forhøielse av den foretatte ansættelse av appellanternes øvrige indtægter paa anden maate end ved efterligning, om betingelserne for en saadan maatte være tilstede.

Sakens omkostninger findes Tveit kommune at maatte tilsvare appellanterne for begge retter.

Dom:

Den paaankede utpantning stadfæstes for det beløp som fremkommer efter ny utregning, hvorunder der ved ansættelsen av

Side:373

Andreas Klepps og Otto Klepps indtægt for 1924/25 ikke blir at medta de kr. 19.000 som Andreas Klepp har faat eftergit av sin gjæld til S. J. Tveiten. Forøvrig ophæves utpantningen. I saksomkostninger for overretten og Høiesteret betaler Tveit kommune til Andreas og Otto Klepp kr. 900.

Av overrettens dom:

Brødrene Andreas Klepp og Otto Klepp, som i fællesskap driver gaarden Klepp, gnr 24, bnr 1 i Tveit tinglag, indsendte en fælles selvangivelse til ligningsnævnden i Tveit over deres samlede formue og indtægt i 1923 utvisende en netto formue av kr. 28.170 og en indtægt av kr. 570. De blev i fællesskap ilignet skat til Tveit kommune for 1924/25 av en antat formue paa kr. 31.000 og indtægt kr. 19.550, idet ligningsnævnden til de i selvangivelsen opførte indtægtsposter føiet en indtægtspost: andre indtægter kr. 19.000. - - -

Jeg antar at man efter bevisbyrdens fordeling maa regne med - overensstemmende med appellanternes fremstilling - at der er blit avsluttet forlik mellem dem og S. J. Tveiten saaledes som det av Tveiten undertegnede dokument av 15 december 1922 viser. - - - Der foreligger ikke beviser som klart og bestemt viser, hvad der har været Tveitens hensigt med at eftergi Andreas Klepp de kr. 19.095. Av hvad der er dokumentert antar jeg dog at man med sikkerhet maa slutte, at tanken ikke har været at yde ham nogen gave, - - - som ifølge landsskattelovens §42 andet led ikke blir at henregne til indtægt ved skatteligningen. Da henvisningen til denne lovbestemmelse er det eneste hvorpaa appellanten grunder sin paastand om underkjendelse av ligningen, vil da denne paastand bli at forkaste. - - - Eftergivelsen av de kr. 19.095 repræsenterer da en godkjendelse til Andreas Klepp for hans istandbringelse av denne ordning. At eftergivelsen har været en ren vinding for ham er paa det rene. Og at den ogsaa i skattemæssig henseende blir en indtægt følger av landsskattelovens §42 som sier, at «til indtægt henregnes ... enhver fordel som er vundet ved ... arbeide eller virksomhet». Likesaalidt som Andreas Klepps vinding ved eftergivelsen av denne gjældspost gaar ind under skattelovens undtagelse av gaver gaar den ind under nogen av de øvrige i skatteloven angitte undtagelser fra indtægtsbegrepet. Og indtægtsbeskatningen har saaledes været lovlig. - - - M. Coucheron, kst. Olaf Erdal.

Jeg er kommet til et andet resultat end de tidligere voterende. Jeg er med dem enig i, at Andreas Klepp ikke har erholdt heromhandlede beløp som gave i vanlig forstand. Han har opnaadd eftergivelse av en gjæld paa ca. 19.000 kr. At Tveiten efter at forlovelsen gik overstyr, betragtet dette beløp som et tilgodehavende hos Andreas Klepp, kan vel ikke være tvilsomt. Den hele ordning forekommer mig at vise, at Andreas Klepp har opnaadd en akkord hos Tveiten. Den fordel en mand erhverver ved at faa sin gjæld eftergit, hvadenten eftergivelsen er en almindelig gave, eller som her en i forretningsmæssige hensyn grundet akkord, kan imidlertid ikke ansees «vundet ved eiendom, kapital, arbeide eller virksomhet». Det har da heller aldrig, saavidt vites, tidligere hændt, at en saadan fordel er beskattet som indtægt. Det er mulig at den trufne ordning har medført, at Andreas Klepp har faat gaarden billigere end han ellers vilde ha faat den. Men om beskatning av denne fordel kan der ikke bli tale før gaarden sælges. - - -

Karl Iversen.

Side:374

Naar den gjældseftergivelse som finder sted ved akkord, ikke kommer i betragtning som indtægt ved skatteligningen, saa er det vel fordi den overhodet ikke antages at medføre nogen berikelse for debitor, som derved alene blir kvit den del av sin gjæld som han formodes ihvertfald ikke at ville kunne dække.

Appellanterne har nu ikke paaberopt sig at den i saken omhandlede gjældseftergivelse hadde karakteren av en saadan akkord. De har ikke benegtet at de (eller kanske bare Andreas Klepp) er blit beriket ved eftergivelsen, men - tvertimot - uttrykkelig erkjendt at de det er blit, idet de hævder, at eftergivelsen repræsenterer en formuesforøkelse ved gave (jfr. f.eks. dok. 1 side 4). 0gsaa den omstændighet at appellanterne - som den i denne henseende upaaklagede skatteligning viser - hadde en nettoformue paa kr. 31.200, taler imot at anse den stedfundne eftergivelse som eftergivelse av en gjæld, som allikevel ikke kunde betales. Dette staar ikke i strid med at S. J. Tveiten kan ha ment, at hans dækningsadgang - og endnu mere utsigterne til at faa tilbake det bortgitte gjældsbevis - var problematisk eller kunde bli forspildt, hvis han ikke ved et forlik med appellanterne sikret sig deres velvillige medvirkning.

Jeg vedblir saaledes mit votum. M. Coucheron, kst.