HR-1815-22
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-08-09 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 78 side 3 |
| Stikkord: | Strafferett, Tjenesteforsømmelse |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-22, Justits Sag No. 3. Løbe No. 22/1815 |
| Parter: | Advocat Aars, som befalet Actor mot Stiftsoverrets Procurator Hansson |
| Forfatter: | Kiønig, Mandix, Collett, Arntzen, Debes, Omsen, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Høiesterets-Stevning af 7de Aug. d. A. indanker Actor til Skærpelse og yderligere Paakjendelse en af den combinerede Commission af falske Assignater tiltalte Gunder Hovoug under 10de Juni d. A. afsagt Dom i en Sag, anlagt af Justitien mod Indstevnede for formeentlig Forsømmelse i, som befalet Actor, betimeligen at paastevne Sagen mod Gunder Hovoug. Ved bemeldte Commissionsdom er saaledes kjendt for Ret:
Stiftsoverrets-Procurator Hansson bør at betale til Christianiæ Byes Fattig-Casse 50 Rbd. S. V., samt at betale de paa Arrestanten Gunder Hovoug Varetægt og Forpleining medgaaede Omkostninger fra 23de October 1814 til 4de Jan. 1815. At efterkommes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning.
Aar 1815. Onsdagen den 9 August, blev i Sagen: Advocat Aars som Actor contra Procurator Hansen, voteret saaledes:
1. Kiønig: Under nærværende Sag tiltales Stiftsoverrets Prok. Hansen ifølge Statsraadets Befaling for formeentlig Forsømmelse under en ham mod Gunder Mortensen Haavoug befalet Justits-Sag. Den hertil Hansen meddeelte Ordre findes daterit 9 Septbr. f. A. og har han derefter først den 5 Januar sidstleden udtaget Stevning til den combinerede Committee, hvorfor Sagen efter Commissorial Befaling skulde behandles; hvorved altsaa er forløbet et Tidsrum af henved 4 Maaneder. For dette Ophold har tiltalte Prokurator Hansen anbragt forskiellig Grunde der dog alle med Undtagelse af den, at han har havt en Mængde andet, nem. 36 befalede Sager, nesten alle ligge uden for ham, men da det maatte være Tiltaltes Pligt i Tilfælde han ej samtidig kunde have iagttaget alle de ham paalagte Sager, derom til vedkommende Authoriteter at have afgivet Indberetning, og at have anholdt om Entledigelse fra de Sagers Udfør, hvortil ej hans Tiid maatte være tilstrækkelig, saa formener jeg at han hen forgiæves søger Aarsag for det ved ham skeede Ophold, ligesom jeg ej heller troer, at den Tiid, der for Hansen vilde være nødvendig til at giænnemgaae Dokumenterne til Stevninges Udtagelse, kunde optage den fra Orderes Mod-
tagelse til Stevningens Udfærdigelse medgaaede Tiid. Vel synes det som Fdg. 3 Juni 1796 almindelig forudsætter at Sagføreres Forhold i befalede Sager, under eet med Hovedsagen skulde bedømmes og paakiendes, men man kan vel ej antage at dette just er nødvendig eller den eneste Maade, hvorpaa Sagførerers Forhold kunne komme under Paakiendelse; da det vel maatte vere OverØvrighederne tilladt med særskildt Paatale at erhverve Dom over de Skyldige. Det kan ej nægtes at tiltalte Prokurator Hansen ved den ham paalagte Suspension i nærværende Tilfælde kommer til at lide mere, end Sagføreren, der have giort sig skyldigt i Ophold ved befalede Sager, i almindelighed ere udsatte for, men da dette er en Følge af en Resolution, der ej efter min Formening er Gienstand for Domstolenes Omdømme., saa troer jeg at han herfor paa anden Maade end giennem Rettergang maa søge Regres, hvis han dertil skulde troe sig berettiget. Dog skulde jeg med hensyn til den lange Tiid, Hansen har vært udsat fra sit Levebrød, være af den Formeening at den mindste Mulkt der er foreskrevet for udviist Forsømmelse fra Sagføerres Side kunde passelig finde sted, og med Hensyn paa foranførte saaledes concludere:
Procurator Hansen bør til Christiania Byes Fattigcasse udrede en Mulkt af 10 Rbd. S. V. og at den paaankede Commissions Dom iØvrigt ved Magt kiendes.
2. Mandix: At Hansen har viist Forsømmelse i at behandle den omhandlede Sag maa vel antages, og at han altsaa, da han paa en anden Maade end sædvanlig er sat under Tiltale, maa overeensstemmende med Fdg. 3 Juny 1796 § 35 blive at idømme Mulkt i Henseende til dennes Bestemmelse; da er jeg eenig med Assessor Kiønig, hvis Votum jeg aldeles tiltræder. Forsaavidt Hansen har paastaaet at Suspensationen skal hæves, da formener jeg at ligesaavel som om han havde Ordrer om Suspensation havde været befalet tiltalt til Embeds Forbrydelse det da og maatte have været bestemt ej allene om han skulde dømmes paa Embede, men endog om Suspensionen skulde hæves, saa formener jeg at den ved denne Rets Dom bør hæves; thi concluderes:
Den Prokurator Hansen paalagte Suspension bør at være ophævet, iøvrigt bør han for udviist Forsømmelse i den ham overdragne Sag, at erlægge til Christiania Byes FattigCasse en Mulkt af 10 Rb. S. V. og i det øvrige stadfæstes Commissions Dommen.
3. Collett: Hansen har fornemmelig anført 6 forskiellige Forsvarsgrunde. Den første er Sagens Vidtløftighed. Den anden den ham paalagte Udførelse af 36 forskiellige Justitssager i dette Mellemrum, 3 og 4, at Dokumenterne have været udlaante til Defensor Morgenstierne, 5, at de befalede Commissarier da vare occuperede og ønskede Udsættelse, 6, at Arresterede intet har Lidt ved Sagens Ophold, hvortil endnu kommer,
at Sagens Dokumenter saadanne som de vare sendte Hansen, ej vare i den Forfatning, at han efter disse kunde udtage Stevning.
1. Vel er Sagen ej af de mindre, men da Akten er paa 72 Sider, maatte han i kortere Tiid kunnet giennemgaae den.
2. Vel har han havt mange Sager, men var han virkelig saa overlæsset, da burde han have meldt vedkommende Øvrighed, og søgt Entledigelse.
3. og 4. Dette er Hansen aldeles uvedkommende, og desuden af ham aldeles ubeviist.
5. og 6. Det er oplyst at Haavoug har længe været arresteret, og hans Friehed været meget indskrænket; hvorfor han maa ansees at have lidt ved Sagens Henstand.
Stiftsoverretsdommen kan snarere anvendes mod Defensor angaaende Forførernes Ugyldighed, da han førend dette ved Dom blev stadfæstet, burde udtage Stævning. Jeg troer Commissionen passende har fastsat Mulkten til 50 rbd. S. V. Hvad Erstatning og Suspension angaaer, da troer jeg ikke saa meget mindre gaaer an, som det er upaaanket a prima instantia; thi concluderes:
Commissariernes Dom bør ved Magt at stande.
4. Arntzen: Hansen er sat under Tiltale for formeentlig Forsømmelse som Actor mod Gunder Haavoug. Der er nesten gaaet 4 Maaneder hen førend han udtog Stevning. Sagens Vidtløftighed og de mange andre befalede Sager giør at Straffen ej bliver større end Commissionen
har bestemt. Jeg troer at Suspensionen, som aabenbar lovstridig, in terminis bør ophæves og især acteviseres som lovstridig. Angaaende Commissariernes Forhold, da er Defensor uberettiget til at paastaae noget over dem, fordi de ej havde Forhøret, da Dommen blev afsagt; thi concl:
Commissariernes Dom bør ved Magt at stande, hvorhos den Procurator Hansen af Statsraadet ulovligen paalagte Suspension bør være ophævet.
5. Debes: Sagens Vidtløftighed, de mange andre betalede Sager, at han hen forfattet Extrakt, giør at 6 Uger maatte tilstaaes ham til Sagens Anlæg. Commissariernes Mulkt maa, da Statsraadet mod Grundloven har suspenderet Hansen, anseer at være vel stor, hvorfor jeg skulde være tilbøjelig til at friefinde ham, Det er saa meget mere lovstridigt af Statsraadet, som det ej er skeet efter højeste Befaling. Imidlertid troer jeg dog at dette ej er under Rettens Paakiendelse. Mulkten bør da nedsættes, for at overtyde enhver om hvad man har taget hensyn til. Det vilde være overflødig at tilkiendegive Hansen Erstatning, og Statsraadet maa vel selv tilbageholde Suspensionen; thi concluderes:
Commissariernes Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at den Hansen idømte Mulkt nedsættes til 10 Rbd. S. V.
6. Omsen: Det kan ej nægtes at Hansen er straffet nok, ja for meget ved Suspension men naar Defensor foregiver at samme er formaliter og realiter ulovlig, at Suspensionens Gyldighed skal paakiendes og afgiøres her med hans videre Paastand, saa maa jeg giøre følgende Bemærkninger:
1. at Defensors Paastand her for Retten gaaer langt videre end Hansens for Commissionen.
2. at Statsraadet ej er stævnt eller vil kunde stævnes enten til Commissionen eller til Højesteret, hvoraf tillige følger at dens Actus, hvorvd Hansen er suspenderet, ej kan blive paakiendt. Med Hensyn til Sagens Recit henholder jeg mig til Kiønig Votum, og anmærker blot at Hansens Brøde ej bestaaer i Forsømmelse i en allerede paabegyndt Sag, men deri at han har ladet 4 Maaneder gaae hen førend han udtog Stevning. Fdg. 3 Juni 1796, § 35 taler om den første Art Forsømmelse som den almindeligste, hvorimod Hansens Brøde er langt større og sværere. Her var en anden og extraordinær Forsømmelse, altsaa kunde Hansen ej drages til ansvar efter den almindelige, som forudsættes i Fdg. 3 Juni 1796. Men da Commissionen
i dens Dom allerede har angivet en passende Maalestok, hvorefter Hansens Forsømmelse bør bedømmes, saa vil samme og blive at stadfæste i Defensors Imputation mod Commissionen, at den end ikke skulde have havt Forhøret og Sagens dokumenter for at bedømme dens Vidtløftighed finder jeg aldeles ugrundet, hvorfor der ej paa denne kan reflekteres; thi concluderes:
Commissionens Dom bør ved Magt at stande.
7. Justitiarius:Da det Tab, Hansen har liidt ved Suspensionen, er siden end den højeste Mulkt, troer jeg ej man kan komme ham nærmere, da det vilde være at straffe ham anden Gang. Det er en almindelig Regel, at en Delieqvent, som har lidt lang Arrest, faaer derfor Formildelse i Straf, hvoraf synes at kunne hentes Analog; thi concl:
Procurator Hansen bør for Actors videre Tiltale i denne Sag frie at være, og igien indsættes i sit Embede som Sagfører.
Assessor Mandix tiltraadte deres Mening, som voterede paa at Commissions Dommen burde stadfæstes.
Commissariernes Dom bør ved Magt at stande.