HR-1815-33
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-09-06 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 89 side 4 |
| Stikkord: | Strafferett, Tyveri |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-33, Justits Sag No. 6, Løbe No. 33/1815 |
| Parter: | Cancellieraad Morgenstierne, Actor mot Skipper Johan Norum |
| Forfatter: | Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Omsen, Debes, Kiønig, Sorenskriver Koren, Collett |
| Lovhenvisninger: |
Ved Høiesterets-Stevning af 14de Aug. d. A. har Actor til Stadfæstelse indanket en af Bergens Stiftsoverret under 24de Juli sidstleden afsagt Dom i den af Justitien mod Tiltalte for begaaet Tyverie anlagte Sag. Denne Dom lyder saaledes:
Bytingsdommen bør ved Magt at stande o. s. v.
Af Byfogd Bull i Bergen er under 5te Mai d. A. saaledes dømt i denne Sag:
Arrestanten Skipper Johan Norum bør hensættes til Arbeide i 6 Maaneder i Bergens Tugt- og Manufactur-huus, samt udrede alle af Actionen mod han lovlig flydende Omkostninger; hvoriblandt Actors, Procurator Christensens Sallarium med 12 Rbd. S. V. og Defensors, Assessor Lassens Sallarium med 10 Rbd. S. V. billiges; saa bør og den Tiltalte udrede samtlige af de under Sagen mod ham optagne Thingsvidner flydende Omkostninger, saasom til Procuratorerne Sehested og Hansson i Christiania i Sallarium den Første 6 Rbd. S. V.; og den Sidste 4 Rbd. S. V., til Procuratorerne Barth og Heiberg i Lyngdahl i Sallarium, Diætpenge og Reise Omkostninger, til den Første 13 Rbd. 57 3/5 s. S. V., 8 Rbd. 81 s. N. V., og til den Sidste 13 Rbd. 57 3/5 s. S. V. og 9 Rbd. 24 s. N. V., samt endeligen for Skrivmaterialer til Cancellieraad Bøckmann 24 s. S. V. Det Jdømte at udredes o. s. v.
Aar 1815 Onsdagen den 6 Septbr. blev i Sagen Cancellieraad Morgenstierne som Actor contra Skipper Johan Norum voteret saaledes:
1. Mandix: Skipper J. Norum tiltales for adskillige begaaede Tyverier deels af en Trosse og en Saug samt 2 Malerkoste deels af en Bordklokke, som han for en 10 til 11 Aar siden skulde have stiaalet, deels af noget Salt, som han skal have stiaalet af Lasten paa et Skib der tilhørte Befragteren af Skibet og som Norum selv førte til Nordlandene; deels ogsaa at han paa denne Rejse skal i en Havn paa Trondhiems Leed have bortaget 6 Tømmerstokke, samt ligeledes under denne Rejse frataget en Bonde en Trantragt af Træe og endvidere paa Rejsen opbrudt et Pakhuus i Nummdahlen og derfra borttaget 2 Vaager Fisk som han har bragt ombord paa sit Skib. Hvad angaaer Trossen og Saugen samt Malerkostene da ere disse funden i hans Skib og Saugen endog forvaret i Kahytten blandt Sengklæderne. Vel har han benægtet at have stiaalet Trossen og Saugen, og derimod sagt at have kiøbt disse Ting, men foruden at han ej har kunnet beviise saadant, saa ere og kosterne funden i hans Skib skiulte og at han først har benægtet ej at have dem, ligesom og den Bestiaalne har vedkiendt sig at tilhøre sig at de ere saa mod Vidende og Villje frakomed, samt med flere Vidner
godtgiort at de i Norums Skib er funden, og i Henseende til Malerkosterne da ere de som ligeledes af Ejermanden ere vedkiendte, fundene i hans Skib. Og foruden at et Vidne har forklaret at han bragte dem fra Skibet som laae tæt ved hans Skib inde i sit eget, saa har han og siden selv tilstaaet dette; men blot erklæret at han da havde været i en beskiænket Tilstand og altsaa ubevidst hvad han giorde. Angaaende Saltet da er det med Vidner godtgiort at han efter at Skibet var Lastet og førend det afrejste har beordret nogle af Folkene til at optage Salt af Lasten som var 2 Skiepper og at han har forbrugt dette uagtet han ej dertil var berettiget. Ligeledes er det med Vidner godtgiort at Norum har borttaget i en Havn 6 Tømmerstokke, hvis Ejer ej er bleven opdaget, og ladet dem hugge itu til Brænde. Men betræffende Trantragten og Fisken, da uagtet der er megen Formodning mod Norum for virkelig at have stiaalet disse Ting, saa er der dog ej tilvejebragt saadant juridiske Beviis, der i saa Henseende maatte kunne fælde ham. Tiltalte maa altsaa unægtelig blive at ansee for de Tyverie efter Loven; men hvilken Straf skal anvendes bliver nærmere at undersøge. Actor for Højesteret har paastaaet ham dømt efter Fdg. 5 Febr. 1751 fordi han som Skipper har borttaget af det Gods, der var givet ham under Bevaring; men da enten Ejeren af Saltet eller i det mindste een paa deres Vegne har som det er oplyst været med paa Skibet, saa skiønner Fdg. ej efter dens Præmisser og den Grund som kan antages for dette Lovbruds Strænghed i denne Sag at kunne blive anvendelig. Som en Følge heraf og da Tiltalte ej forhen har været dømt for noget Tyverie maa Straffen bestemmes efter Fdg. 20 Feb. 1789 § 1 og troer jeg i Henseende til Tiden og efter Sagens Be-
skaffenhed de ergangne Domme kunne blive at tage til følge. Igiæld finder ej Sted, da samme for Saltet er frafalden, ingen Ejer er fremkommen til Stokkene og de andre stiaalne Koster ere Ejeren tilbagekomne. Angaaende den stiaalne Bordklokke anmærkes at da den er funden i Norums Skib, tilhiemlet af Ejeren og 2 Vidner have forklaret at den ligner aldeles den de have seet i Hettes huus, og det ene endog at det troede det var den samme, saa maatte han og derfor som Tyv blive at ansee. Nu staaer tilbage at bedømme hvorvidt Actors Paastand i Henseende til Stiftsoverretten i Bergen for at have havt Sagen til Doms i længere Tiid end det syntes overeensstemmende med Lovene, kan blive at tage i Betragtning eller ikke. Og da troer jeg at siden Sagen dog ikke har været optaget til Doms over den i 1-5-8 befalede Tiid og da paa Akten findes af den constituerede Assessor Klingberg, hos hvem Sagen egentlig er bleven opholdt, at det er skeet formedelst hans andre Embeds Forretninger, saa troer jeg at denne Grund kan antages gyldig, og da han som dog maatte blive den, det egentlig gialdt ej var virkelig Assessor men blot constitueret, formener jeg ej at dertil bør tages videre Hensyn. Betræffende det større Salarium Actor har Prætenderet end det hidtil af Retten antagne, da formenes og at paa Grund af Sagens Vidtløftighed samme kan tilstaaes; thi concluderes:
De ergangne Domme bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor for Højesteret Cancellieraad Morgenstierne betaler Tiltalte Johan Norum 30 rb. R. S.
2. Berg: Jeg er eenig med Mandix angaaende Sagens Beskaffenhed, men i Henseende til Straffegraden troer jeg at da Tiltalte har stiaalet af den ham betroede Ladning maa man med Hensyn til Fdg. 5 Feb. 1751 ansee ham i det aller mindste med 1 Aars Tugthuusarbejde, da de Grunde hvorpaa denne Anordning er bygget maa aggravere Straffen endskiøndt Tilstædeværelsen af Ladningens Ejers Fuldmægtig medfører at bemeldte Fdgs. egentlige Straf ej kan anvendes; thi concl:
Tiltale Skipper Johan Norum bør hensættes til Arbeide i Bergens Tugt og Manufactur huus i 1 Aar samt betale alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger, i hvilken Henseende de ergangne Domme stadfæstes. I Sallarium til Actor for Højesteret betaler Tiltalte 30 rbd. R. S.
3. Omsen: Uagtet i det hele eenig med Mandix giøres dog følgende Anmærkninger:
1. Actors Stævning blot gaaer ud paa Stadfæstelse er anmærket af Defensor, men kan ej tages i Betragtning da det er en Justitssag.
2. Der er intet Beviis for at Tiltalte har stiaalet de 2 Skpr. Salt som han sigtes for; thi man har blot Henrik Keltings, Tobias Tollefsens og Ole Pedersen Egsunds Forklaring, hvoraf den første som den der havde betragtet Norums Skib ey kan ansees som et fuldgyldigt Vidne da han har agerit Vidne og klager paa een og samme Tiid, hvad de 2 sidste angaaer, da maae den betragtes som de der selv have udført Handlingen, som de der have taget Saltet, og altsaa kan deres Vidnesbyrd ej fælde Tiltalte mod hans Benægtelse at have givet dem Ordre til at tage Saltet.
3. At hvad de 2 Vaage Fisk, 6 Tømmerstokke og
Tragten angaaer, skiønnes ej heller at være noget tilstrækkeligt Beviis at Tiltalte har stiaalet disse Ting og det saa meget mindre som ingen TilhiemlingsEed har fundet Sted med Hensyn til disse koster. Tiltalte vil saaledes blive med Hensyn til disse at friefinde.
4. Hvad Trossen, Saugen, Malerkostene og Malmklokken angaaer da er disse koster alle funden i hans Værge og adskillige in facto med 1, 2, 3, 4, 5, 7, og 8d. Vidne oplyste Omstændigheder sammenholdes med Tiltaltes vaklende og modsigende Forklaringer, afgivne Beviis for at han har stiaalet disse Ting, som ere Ejerne restituerede; hvorfor ingen Igjæld in casu kan finde Sted. Defensor har anmærket med hensyn til disse Tyverier at vedkommende Ejere ej skulle have opfyldt Lovens Bydende ved at beviise deres Ejendomsret efter 6-17-10, men da Tiltalte ej har bestridet denne, synes det nok at de have aflagt TilhiemlingsEeden. Med Hensyn til Actors Indstilling mod de Tilforordnede i Bergens Stiftsret, da troer jeg det vilde stride mod Fdg. 3 Juni 1796 og denne Lovgivnings Anord. at antage at 6 Uger skulde kunne lovmedholdelig anvendes til Doms Afsigelse i en Justitssag. Imidlertid og da Assessor Klingberg som har havt Akten omtrent i 3 Uger har paaskudt andre Embeds forretninger, som sandsynlig have fundet Sted, troer jeg det unødvendigt videre at reflektere paa Actors Indstilling; thi tiltræder jeg Mandix’s Conclusion i det hele.
4. Debes: Det er saa meget visser at Tiltalte ej bør straffes efter Fdg. 5 Feb. 1751, som jeg efter det Begreb jeg giør mig om Menneskers handlinger
i Almindelighed ej engang finder at Tiltalte kan betragtes som Tyv med Hensyn til de 2 Skpr. Salt han skal have bemægtiget sig af sit førende Skibs Ladning deels fordi dette Salt ej skal være brugt uden til Skibsfolkets Mad ombord, hvori sandsynlig Kelting selv har taget Deel deels fordi Tiltalte i den Henseende er gaaet frem paa en ganske aabenlys Maade, deels endelig og fordi 2 Skpr. Salt dog udgiør en saa ubetydelig Deel af et Handelspartie at ingen forstandig Mand som raisonnerer over sin egen og andres Adfærd i Livet vilde have fundet det Umagen værd at føre Anke derover, især naar han tog Hensyn til den Stilling, hvori Tiltalte som Skipper stod til det anbetroede Gods. Saaledes ansees sig [?] Opdagelsen af Saltet i og for sig selv kun som en egennyttig ej utilladelig Handling. I Øvrigt er jeg aldeles eenig med Mandix saavel i Præmisserne i det Væsentlige som i hans Resultat; kun synes mig at Actors Salarium for Højesteret efter Omstændighederne ej behøver at være større end 24 rbr. R. S.
5. Kiønig: eenig med Justitiarius Berg saavel i Præmisser som Conclusion.
6. Koren: ligeledes; og kan ej indsee at den Omstændighed at Saltet skulde være forbrugt ombord i nogen Henseende kan formilde Norums Straf, efterdi jeg anseer dette Tyverie fuldkommen beviist. Betræffende Sallarium for Højesteret er jeg eenig med Debes.
7. Collett: I det Væsentlige eenig med Mandix. Blot anmærkes i Henseende til Opholdet ved Stiftsretten, at da de 2 Tilforordnede have været constituerede, og formodentlig havt andre bestemte Forretninger, troer jeg man saa meget mindre kan reflektere derpaa. Angaaende Salarium eenig med Debes.
De ergangne Domme bør ved Magt at stande. J Sallarium til Actor for Høiesteret, Cancellieraad Morgenstierne betaler Tiltalte Skipper Johan Norum 30 Rbd. rede Sølv.