HR-1815-44
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-10-05 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 94 side 4 |
| Stikkord: | Avtalerett, Erstatning |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-44, Ordens No. 48, Løbe No. 44/1815 |
| Parter: | Fuldmægtig Engebrethsen mot Snedkermester Hansen |
| Forfatter: | Lange, Collett, Omsen, Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Kiønig, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Citanten har ved Stevning af 12te Januar d. A. til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring indanket en Dom, afsagt af Aggershuus Stiftsoverret den 19de September 1814 i en Sag, angaaende en af Indstevnede paa Citanten formeret Regning over Snedkerarbeide m. v. Bemeldte Dom lyder saaledes:
Bytingsdommen bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten ophæves. At udredes o. s. v.
Ved den af forrige Byfoged i Christiania, Capitain Christopher Weidemann under 12te Januar s. A. afsagte Underretsdom er saaledes kjendt for Ret:
Contra-Citanten, Fuldmægtig Engebrethsen bør til Hoved-Citanten, Snedker Hansen, betale de paastevnede 75 Daler 4 Skilling Rbp. N. V., med lovlige Renter fra 12te Juni 1813, til Betaling skeer, samt denne Processes Omkostninger med 20 Rbd. S. V. Snedkermester Hansen bør for Contra-Citantens Tiltale i denne Sag fri at være. Det Idømte o. s. v.
Anno 1815, Torsdagen den 5te Octbr. blev i Sagen Fuldmægtig Engebrethsen contra Snedkermester Hansen voteret saaledes:
1. Lange: Ved Højesterets Stævning af 12 Jan. 1815 har Fuldmægtig Engebrethsen indanket til aldeles Underkiendelse, Tilsidesættelse og Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 19 Sept. 1814 afsagt Dom i en Sag mellem ham og Snedker Hansen betræffende en af denne produceret Regning for Snedkerarbejde m. v. Ved Stiftsrettens Dom stadfæstedes Byetingsdommen samt Processens Omkostninger for førstnævnte Ret ophæved, og ved Byetingsdommen af 13 Janv. 1814 blev Fuldmægtig Engebrethsen tilpligtet til Snedker Hansen at betale de paastævne 75 Rbd. 64 s. N. V. med lovlige Renter fra 1 July 1813 til Betaling skeer samt Processens Omkostninger med 10 Rbd. SV. Hansen blev derimod friefunden for Citantens Tiltale. Engebrethsens Sagfører for Højesteret har paastaaet de ergangne Domme tilsidesatte og Hansen tilpligtet at betale til Hoved Citanten 200 rbd. S. V. saa og i Erstatning fordi det omhandlede Snedkerarbejde blev for silde forfærdiget og har foranlediget større Udgivter paa Sadel og Maler Arbejde i Engebrethsens Gaard end der ellers vilde have fundet Sted, saa meget som gode Mænd ansætte Skaden til efter lovlig Omgang, hvorfra dog afgaaer de Hansen for Snedkerarbejde tilkommende 75 rbd. 64 s. NV. Endelig har han paastaaet indstævnte tilpligtet at betale Omkostninger for alle Retter med 150 Rb. RS. Hansens Sagfører har paastaaet enten at Sagen afviises og at Indstævnte tillægges 100 Rbd. RS i Kost og Tæring eller in subsidium at de ergangne Domme stadfæstes og Appellanten tilpligtes at betale Hansen 100 Rb. RS i Proces Omkost. og at bøde for unødig Trætte. Hvad Sagens Afviisning angaaer da formener jeg at samme ej kan tages til følge da Provis. Anord. for Højesteret ej existerede ved Stævningens Udtagelse og den i Sagen formerede Contraprætension overgaaer
summa appellabelis; hvorfor Sagen bør endelig paakiendes. Hansens Fordring paa Fuldmægtig Engebrethsen grunder sig paa en Deel af ham for denne forfærdiget Snedkerarbejde som beløb sig til 454 rd. 4 s. DC, som omskrevne til Rb. NV udgiør 75 rb. 64 s. NV. Engebrethsen har derimod formeret Contraprætensioner paa Snedker Hansen til Erstatning fordi Arbejdet ikke blev ham leveret i betimelig Tiid, da den tilbørlig Hurtighed ej er anvendt af Hansen; og at Prisen i den Tiid, som han paastaaet har været 2 Aar, Hansen saaledes har været in mora i Henseende til Leveransen af Snedkerarbejdet, er betydelig steget; ligesaa har Engebrethsen formeent at komme tilgode Erstatning paa Grund af at han ved at Hansen har præsteret Arbejdet saa silde, er paalagt større Udgifter for Sadelmager og Maler Arbejde end ellers. I den afholdte Taxations Forretning er det godtgiort at naar ingen overordentlige Hindringer havde mødt maatte det besigtede Arbejde været færdiggiort i et Aar i hvilken Bestemmelse man tillige synes at have taget i Betragtning at Hansen paa samme Tiid har havt andet Arbejde. Derimod have Synsmændene anseet Betalingen for moderat og Arbejdet i Almindelighed forsvarlig giort. Det Tab, Fuldmægtig Engebrethsen kan ansees at have lidt formedelst leverancens Udeblivelse at kunne have bortlejet sine Værelser, have de anslaaet til 800 rd. DC. Hansen har ej ved dem mellem Parterne indgaaede mundtlige Foreening forpligtet sig til at levere Arbejdet til nogen vis Tiid, og Engebrethsen har saavidt under Sagen er beviist, flere Gange paamindet Hansen om at skynde sig og derved erkiendt sig villig til at vedblive Løn
uanseet Arbejdet efter hans Formeening ej var leveret i rette Tiid med tilbørlig Hurtighed. Engebrethsen maa og ved at have modtaget Arbejdet og giøre Afbetaling for Regningen over Hansens Tilgodekommende uden nogen Reservation af Indsigelser, antages at have frafaldet Paastand om erstatning. Engebrethsen formener jeg i Øvrigt har godtgiort lovlig at have være forhindret fra at møde ved Forligelses Commissionen; thi concl:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
2. Collett: Angaaende den præliminære Exception, kunde der vel være Grund til at afviise Sagen; men da Engebrehtsen ej derved vilde faae Erstatning, maa Sagen antages. Det er evident at Engebrethsen er mishandlet. Godtgiort er det at en Deel af Arbejdet var uforsvarligt fordi Materialierne, som Hansen havde tillagt, vare raae. Imidlertid er Sagen mislig behandlet, saa at Retten, da Contracten har været mundtlig og ej er beviist, ej kan tage dette til Følge. Der er ej heller beviist naar Hansen skulde begyndte sit Arbejde og naar han endte det. Engebrehtsens Undskyldning at han ej kom i Forligelses Commissioner fordi han var i Fadder, kan ej antages, da han efter Fadderskabet kunde have indfundet sig. Jeg concluderer derfor som Assessor Lange dog med den Forandring at Omkostningerne kun ophæves for Højeste Ret.
3. Omsen: 1-4-5 viiser tydelig nok at Citantens Stævning til Højesteret er lovstridig da end ikke hans Contra prætensioner ere opgivne i samme, men da Indstævntes Sagfører ej har fremsat nogen Indsigelse i saa Maade, saa kan Stævningen efter 1-4-5 ej afviises.
Hvad Indstævntes Indsigelse angaaer, da viiser 1-6-16 at Contraprætensionerne udgiøre meer end summa appellabilis, og saaledes kan Sagen ej heller af denne Grund afviises. Betræffende den Deel af Hovedsagen nem. de 75 rbd. 64 s. NV som Hansen fordrer for SnedkerArbejde, maa bemærkes at Citantens Sagfører for HøjesteRet har frafaldet enhver Indsigelse eller Udsættelse mod bemeldte Hansens Regning af 1 Aug. 1812, og følgelig bliver der intet med Hensyn til denne Regning at paakiende. Med Hensyn til Contrasøgsmaalet da har Citantens egen Sagfører anseet det for HovedSpørgsmaal hvorvidt en Haandværksmand, naar skriftlig Contrakt ej existerer, kan til med Arbejdet, og Citantens Paastand om Erstatning grunded sig hovedsaglig derpaa at Hansen havde biet længer end passeligt og rimeligt var. Men hvo der betinger sig Arbejde af en Haandværksmand uden at bestemme Tiden til Arbejdets Leverelse, underkaster sig derved dennes vilkaarlige Behandling, maa altsaa finde sig i at bie indtil denne leverer Arbejdet fordi han ej betingede sig bedre Vilkaar. Hansen kan saaledes ej siges at have været in mora al den Stund Embrethsen hverken har foregivet eller beviist at Arbejdet var betinget til en vis Tiid. Citanten vil vel at en passende Tiid skal være Maalestokken men om saadan Maalestok kan der disputeres til Evig Tiid. For øvrigt tiltræder jeg Langes Votum og Conclusion med den af Collett foreslaaede Forandring.
4. Mandix: ligeledes Langes Votum og Colletts Forandring.
5. Berg: Endskiøndt jeg troer at Appellanten var beføjet til at erholde Erstatning for det for silde leverede Arbejde, saa kan samme dog ej tilkiendes ham, da man ingen terminus a quo har, hvorfra det Aar, Skiønsmændene have bestemt, skal begynde. Jeg henholder mig derfor til Langes Votum i eet og alt, eftersom den fremlagte Attest er tilstrækkelig til at godtgiøre Engebrethsens Forfald.
6. Kiønig: ligeledes.
7. Justitiarius: Da Engebrethsen dog skrev til Forligelses Commissionen, kan han ej ansees for aldeles udebleven. Jeg henholder mig derfor til Langes Conclusion.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.