Rt-1866-236
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1866-02-15 |
| Publisert: | Rt-1866-236 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 80. |
| Parter: | Advocat Lasson, Actor mod Martinus Dybaas med Flere (9 i det Hele). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Disse 9 tilligemed 1 Anden, for hvis Vedkommende Sagen ikke var indbragt for Høiesteret, tiltaltes for Tyveri i Ofotens Alminding, hvorom det Samme gjælder, som om Statens øvrige Nordlandsalmindinger (se Rt-1855-245-247, og Rt-1859-655-656), og Skovopsynsmanden for Skjødesløshed i sin Bestilling, samt for Bedrageri. Ved Underretten var No. 1 og 7 samt Skovopsynmanden frifundne for videre Tiltale, men de Øvrige af de 9 for Høiesteret var fældte til Tyvsstraf. Ved Overretten blev Nr. 1 og 7 ligeledes fældte til Tyvsstraf, men Opsynsmanden ogsaa der frifunden for videre Tiltale. Hvad de Angjældendes mala fides angik, er at bemærke, at der var ført 4 Vidner, hvis Prov maatte ansees erkjendt af de Angjældende, om, hvad ogsaa Fogdens Erklæring og de meddelte Skovfedler viste, at ikke den omkringboende Almue, ja ei en Gang Rødningsmændene i Almindingen, er berettiget til nogen Hugst i den, ei en Gang til Husbrug - Rødningsmændene nemlig udenfor de udviste Pladses Omraade - uden særskilt Tilladelse mod Betaling, skjønt et Par af Vidnerne tillagde, at det undertiden hændte, at man hug, før man fik Tilladelsen, men at man da «tog Seddel» bagefter. Opsynsmanden, der som saadan havde været ansat i den omhandlede Strækning af Almindingen med 3 Spdlr.s aarlig Løn, uden egentlig Instrux, havde indgivet Anmeldelse om de Angjældendes Tyverier, hvorefter der fremkom en Skrivelse fra Flere af dem, hvori de saa godt som tilstod Sigtelsen, men tillige sigtede ham for Skjødesløshed i sin Bestilling. Under Forhøret og Sagen blev Sigtelsen mod de Angjældende tilstrækkelig bevist. Nr. 1, Bygselmand paa Statens Gaard Dybaas, havde Høsten 1859 uden Tilladelse hugget 1 Tølvt Tømmer. Tilladelsen havde han ikke kunnet erholde, da han ikke kunde betale. Han sagde sig at have senere fortalt det Hele til Opsynsmanden, som havde svaret, at han fik betale
Side:237
Skovleien paa Thinget, men imidlertid var Gjerningen anmeldt. Han var af Overretten for Tyveri ilagt 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samt 1/11 Del af Omkostningerne. Nr. 2, Lodhaver i et Selveie, der grændser til Almindingen, havde samme Høst i denne hugget 7 Stokke, eller, som han senere sagde, 4 Stokke, og kjøbt 3 af en Medtiltalt (Nr. 11 ved Underretten), som er Rødningsmand i Almindingen, og erkjendte, at han uden Tilladelse havde aavirket de 2de og taget den 3die Stok, han solgte til Nr. 2, der paastod, at det havde været hans Hensigt at erhværve Tilladelse, efter at Hugsten var foregaaet, og at han havde talt til Opsynsmanden derom; men denne benegtede, at saadan Samtale havde fundet Sted. Nr. 2 var af Overretten fældt efter Crll.s 19-1 og 6, Nr. 11 efter 19-1, Nr. 2, der forhen var tyvsdømt, til 6 Maaneders Strafarbeide, Nr. 11 til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød, Begge til fælles Ansvar af 2/11 Del af Sagsomkostningerne. Nr. 4, Medbruger af en Rødningsplads i Almindingen, havde der samme Høst aavirket en Tølvt Tømmer uden Tilladelse, og benyttet det til Pladsen Huse. Han paaberaabte sig en almindelig Tilladelse af Opsynsmanden, der benegtede det. Han var fældt efter Crll.s 19-1 til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød og 1/11 af Omkostningerne. Nr. 5, gammel Rødningsmand i Almindingen, havde samme Høst med sin Stedsøn, Nr. 9 ved Underretten, hugget 11 Furustokke til et Kjeldertag, samt 2 Tølvter Tømmer til en Fjøsbygning paa sin Plads. Han paaberaabte sig den almindelige Brug, og sagde endog, at han under en Skyldsætningforretning paa Pladsen af Fogden havde faaet Ros for sin Fremfærd, samt at han maatte kunne bygge saaledes, da han ikke havde faaet udvist bestemte Grændser for sin Plads. Lensmanden, som havde været tilstede, havde imidlertid ingen Ros hørt, men Medtiltalte Nr. 8 havde tvertimod hørt Daddel af Fogden for hans Fremfærd, og Rødningsseddelen angav bestemte Grændser. Nr. 9 tilstod at have indseet det Ulovlige i Gjerningen. Nr. 5 var fældt til 5, Nr. 9 til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød efter
Side:238
Crll.s 19-1, og Begge til fælles Erstatning af 1/11 af Omkostningerne. Nr. 6, Rødningsmand i Almindingen, havde faaet udvist en Strækning, hvorpaa ingen værterlig Skov skal have været, da han kom til Stedet, og havde hugget til Salg baade inden- og udenfor Pladsens Grændser, udenfor 2 Stokke, værdsatte til 24 Skill. Han var af Overretten efter Crll.s 19-1 ilagt 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, med 1/11 af Omkostningerne. Nr. 7, ligeledes Rødningsmand, i 1858 tyvsdømt, havde Vinteren 1860-61 uden Tilladelse aavirket 5-6 Stokke udenfor Pladsens Grændser, og paaberaabte sig først, at han ikke havde fundet fornødent, derom at underrette Opsynsmanden, fordi Stokkene laa umærkede hos ham, og fordi endnu tidligere foretaget lovligt Aavirke heller ikke fuldt ud var mærket. Men senere paaberaabte han sig, at han for 10 Aar siden, da han tilflyttede Pladsen, og skulde bebygge den, fik Skovseddel paa 6 Tølvter, som han ikke havde aavirket, og hvoraf det nu aavirkede Tømmer skulde være Resten. Men dette fandtes aabenbar urigtigt, hvilket bl. A. viste sig af Opsynsmandens Forklaring om, at han altid paalagde dem, der fik Skovseddel, strax at bruge den; og skjønt det efter de fremkomne Oplysninger var tvivlsomt, om Opsynsmanden i saa Henseende havde været aldeles nøieregnende, var der dog ingen Anledning til at antage, at Angjældende havde biet i 8 Aar med at hugge Resten. Han var fældt af Overretten for 2den Gangs Tyveri til 6 Maaneders Strafarbeide og Ansvar af 1/11 af Omkostningerne. Nr. 8, Rødningsmand i Almindingen, havde der gjentagende hugget udenfor sin Plads til Istandsættelse af sine Huse, og flækket Næver til sine Tage. Saaledes havde han i 1859 hugget 3 Tølvter 6 Alens Tømmer, og i 1861 2 Tølvter, Alt til Vanningshuset, og i 1860 og senere flaaet 800 Næver, deraf 300 af Vindfald. Han vilde have fundet sit Aavirke lovligt, naar det kun brugtes til hans Huse. Efter Opsynsmandens Forklaring havde Angjældendes Plads Træfang nok til hans Husbrug. L.s 3-14-35 fandtes her uanvendelig. Overretten havde
Side:239
fældt Angjældende efter Crll.s 19-1 til 5 Dagens Fængsel paa Vand og Brød med Ansvar af 1/11 af Sagsomkostningerne. Høiesteret stadfæstede Overrettens Dom, saa vidt paaanket var.