Rt-1893-509

Instans:	Høyesterett - Kjennelse
Dato:	1893-04-26
Publisert:	Rt-1893-509
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 124/1893.
Parter:	Fra Paatalemyndigheden over Oslo Lagmandsrets Kjendelse af 12 April næstfør, hvorved Straffesag mod Kristian Johansen Huntorp afvistes.
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Straffeprosessloven (1887) §286, §343

Ved Oslo Statsadvokaters Tiltalebeslutning afødt xx.xx.1892 blev Kristian Johansen Huntorp, tidligere Ølkjører ved Ytteborgs Bryggeri, sat under Tiltale til Fældelse efter Straffel.s Kap. 19 §1 for «at have i Løbet at Aarene 1891 og 1892 borttaget fra Ytteborgs Bryggeri endel

Side:510

Bryggeriet tilhørende Tomflasker» og blev som skyldig heri ved Kristiania Meddomsrets Dom afødt xx.xx.1893 ilagt en Straf af 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

Efter Begjæring af Domfældte blev Sagen, efter en i dette Punkt ligelydende Tiltalebeslutning, undergivet fornyet Behandling ved Oslo Lagmandsret, og ved denne Rets Kjendelse af 12 April d. A., efter Paastand fra Tilt. afvist fra Retten.

«Retten fandt, at da Tiltalebeslutningen ikke sigter til enkelte bestemte Bemægtigelser af Tomflasker, men til et ubestemt Antal Bemægtigelser, som angives forøvede i et Tidsrum af hele to Aar, maa Tiltalebeslutningen siges at være affattet med altfor stor Almindelighed, og saaledes, at den ikke tilfredsstiller de Fordringer til Handlingens Individualisering, som opstilles i Straffeprocesl. §286, og dette selv om Tilt.s paatalte Forhold i Tiltalebeslutningen havde været betegnet og skulde kunne betragtes som en fortsat Forbrydelse.

- - - Retten finder nemlig, at hvis de forbryderske Handlinger, for hvilke Tiltale er reist, ikke kan individnaligseres nærmere end i Tiltalebeslutningen skeet, vil Spørgsmaal om Tilt.s Skyld eller Uskyld overhovedet ikke kunne forelægges Lagretten. Men kan Handlingerne nærmere individualiseres, bør dette ogsaa gjøres i Tiltalebeslutningen».

Paastand om Afvisning af den anførte Grund var ogsaa af Sigtede nedlagt ved Meddomsretten, men der forkastet. Retten fandt nemlig, «at Tiltalebeslutningen under de nærværende Omstændigheder, hvor det gjælder forskjellige gjennem et længere Tidsrum foretagne Bemægtigelser af Gjenstande, som nærmest maa betegnes som generiske, og hvor nogen bestemt Tidsangivelse ikke har kunnet fastsættes, maa ansees at opfylde de i nævnte Lovparagraf opstillede Betingelser».

Lagmandsrettens Kjendelse er af Paatalemyndigheden paakjæret som bygget paa en feilagtig Forstaaelse af Loven. Der er i Tiltalebeslutningen, anføres der, Spørgsmaal om og sigtet paa - ikke saa og saa mange enkelte, af hinanden uafhængige Tyverier, men paa en gjennem en Række af Bemægtigelser fortsat og sammenhængende Forbrydelse, og skulde da ikke Tiltalen kunne formes (og Spørgsmaalet derefter eventuelt i Overensstemmelse dermed rettes) som in casu gjort, vilde den Slags Forhold blive straffrit, forsaavidt de faktisk foreliggende Oplysninger ingen væsentlig nærmere Specifikation tillader. Men dette er for urimeligt til, at Loven kan have villet det.

Kjæremaalsudvalget slutter sig til den af Meddomsretten og Paatalemyndigheden hævdede Opfatning og henviser til den departementale Jury- Kommitees Motiver S. 79, hvoraf fremgaar, at Straffeprocesl.s §343 Ordene «saavidt muligt» ere tilføiede netop for, at man ikke skal staa forlegen ligeoverfor Tilfælde af Art som dette.

I Henhold til det Anførte

eragtes:

Den paakjærede Kjendelse afødt xx.xx.1893 underkjendes, forsaavidt Sagen derved er afvist fra Retten.