Rt-1894-11
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1893-04-15 |
| Publisert: | Rt-1894-11 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 74/1 |
| Parter: | Sefanias Flyum (Qvigstad) mod Statsraad Ole Furu (Platou). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | LOV-1881-06-16-§1, Konkursloven (1863) §101 |
Nærværende Sags faktiske Omstændigheder er fremstillet i den af Trondhjems Stiftsoverret den 19 August 1889 afsagte Dom, der er saalydende;
"Ved Obligation, dateret 3 thinglæst 5 Nobr. 1849 gav Anne Nikoline Hansen Kristiansunds Havnekasse 1 Prioritets Panteret for af denne til laans bekomme 230 Spd. i sin Eiendom Matr.-Nr. 259 L.-Nr. 355 med Grund beliggende i Kristiansund. Ifølge Transportpaategning blev Obligationen 25 Febr. 1878 af Havnekassen tiltransporteret Erik Larsen Sæther og Knud Larsen Sanden, der samme Dag sees at have kvitteret paa Obligationen for modtaget Afdrag stort 120 Kr., 800 Kr. blev saaledes staaende igjen paa samme. Transporthaveren forsømte at thinglæse Obligationen paany inden 1 Januar 1884 og som Følge deraf blev den i Henhold til Lov afødt xx.xx.1881 §1 udslettet af Pantebøgerne. Obligationen er derefter under 8 Marts 1884 givet saadan Paategning:
"Da Kreditorerne Erik Larsen Sæther og Knud Larsen Sanden have forsømt at gjentage den ved Lov afødt xx.xx.1881 paabudne Thinglæsning af nærværende Obligation, erkjender vi herved at skylde nævnte Mænd det paa Obligationen resterende Beløb 200 Spd. eller 800 Kr. som forrentes og tilbagebetales, som foran nævnt, ligesom de for Beløbet med Renter og eventuelle Omkostninger tilkommer og gives 1 Prioritets Panteret i forannævnte Gaard med Grund. Samtlige senere thingslæste Hæftelser paa Pantet ere nemlig Stiftede med Panteret efter nærværende Laan. I Realisationstilfælde forholdes som foran nævnte". Denne paategning er under skrevet af Søren Eidsvaag som født Værge for sine Børn, hvilke sidte imidlertid var blevne Eiere af Pantet, og den er bleven thinglæst paafølgende 10 Marts.
Side:12
4 Sepbr. 1886 blev efter Forlangende af Sefanias Flyum, der ved Obligation dateret og thinglæst 11 Oktbr. 1877 havde erholdt Pant i Gaarden af nævnte Søren Eidsvaag, som Værge for sine Børn for skyldige 1.200 Kr. "med 2 Prioritet næst efter 920 Kr. til Kristiansunds Havnekasse", Tvangsauktion afholdt over samme, ved hvilke A. P. Wessel Thjøme pr. Kommission sees at have nydt Tilslaget som Høistdydende for Bud stort 1.000 Ær.
Nærværende Sag er derpaa af Overretssagfører Ole Furu, der ved Transportpaategning afødt xx.xx.1886 har faaet sig den omhandlede Obligation overdraget til Eiendom af Sæther og Sanden, efter forgjæves Forligsmægling ved Stevning afødt xx.xx.1887 bleven anlagt mod Sefanias Flyum og nedlagde Cit. ved Underretten Paastand saalydende:
"At Cif. Sagfører Ole Furu, som ved Transport afødt xx.xx.1886 er bleven Eier af den under Sagen omhandlede Obligation, ligeoverfor Indstævnte som 2 Prioritetshaver, kjendes berettiget til Dækning af det ved Pantets Realisation den 4 Sepbr. f. A. udkomne Beløb for sit Tilkommende Kr. 800.00 med 5% Renter fra 11 Juni 1885 og 2% Salar som Inkassator ved Auktionen, idet denne Sags Omkostninger forventes mig tilkjendt".
Flyum, der paastaar selv at være bleven 1 Prioritetshaver, procederede til Frifindelse og Tilkjendelse af Sagsomkostninger ved Dom afsagt af Byfogden i Kristiansund 10 Marts 1888 blev han ogsaa frifunden for Cit.s Tiltale, medens Processens Omkostninger ophævedes.
Denne Dom har Furu indanket til Overretten og nedlagt Paastand ligelydende med sin ovenfor gjengivne Paastand for Underretten, dog saaledes, at han ogsaa har paastaaet sig tilkjendt Omkostninger her for Retten.
Indst. Sefanias Flyum har uden Kontrapaaanke paastaaet Underretsdommen stadfæstet og sig tilkjendt Omkostninger for Overretten.
Det Spørgsmaal, der efter Procedurens Indhold først formenes at maatte blive at afgjøre i denne Sag, er, hvilken umiddelbar Følge det maa antages at have draget efter sig, at fornyet Thinglæsning af Obligationen qv. er bleven forsømt. I saa Henseende er at bemærke, at §1 i Lov afødt xx.xx.1881 bestemmer at forsaavidt der den 1 Januar 1882 i Pantebøgerne findes Dokumenter, der er thinglæste før 1 Januar 1852, og hvorved fast Eiendom er paadragen Hæftelse, som ikke er bestemt til at paahvile samme for bestandig, tabe saadanne Dokumenter deres Gyldighed som Hæftelsen paa Eiendommen og bliver at udslette af Pantebøgerne, saafremt deres Thinglæsning ikke fornyes inden 1 Januar 1884". Obligationen qv. er udstedt i 1849, og naar det nu som anført i Loven ligefrem bestemmes, at forsømt Thinglæsning af saadant Dokument skal bevirke, at det taber sin Gyldighed som Hæftelse paa den pantstillede Eiendom, da kan det ikke findes tvivlsomt, at panteretten ifølge Obligationen fra 1 Januar 1884 gik tabt for dens Eiere og at denne fra det Øieblik kun havde Kraft som simpelt Gjældsbevis.
Det næste Spørgsmaal bliver nu om Indst. for sin Obligation afødt xx.xx.1877 kan antages at tilkomme Opstigelsesret. I sit Indlæg afødt xx.xx.1887 for Underretten hævder Appell. at Indst.s Obligation paa Grund af sin Beskaffenhed ikke kunde rykke op, da han ikke har forbeholdt sig nogen Optrinsret, og vil man have saadan, maa man udtrykkelig reservere sig den, den tilfælder ikke vedkommende Panthaver ipso jure. Indst.s Obligation lyder kun paa, at han skal have Panteret i Eiendommen med 2 Prioritet næstefter 92.0 Kr. til Kristiansunds Havnekasse, hvori efter Appell.s Mening udtrykkelig ligger udtalt, at han ingen Optrinsret har.
Side:13
Indst. benegter paa nogensomhelst Maade, at have renonceret paa Optrinsret; naar det i hans Obligation heder, at han skal have Sikkerhed, "med 2 prioritet næst efter 920 Kr. til Kristiansunds Havnekasse", da indeholdes heri ingen Renuntiation af Opstigelsesretten, nævnte Tirades Hensigt har været at hindre Anmærkning fra Pantebogførerens Side paa Obligationen og berved spare det ved saadan forbundne Gebyr.
I Hallager - Auberts Obligationsret, Afsnittet om Panthavernes Opstigelsesret, er specielt omhandlet Spørgsmaalet om, hvorvidt den efterfølgende Panthaver uden videre træder op i en bedre Prioritet, som indfries, naar hans Obligation, uden forresten at antyde noget om, hvorvidt der skal tilkomme eller ikke tilkomme ham nogen Opstigelsesret, lyder paa Pant efter en bestemt betegnet Obligation. Kfr. Udgaven af 1879 2 Del S. 414-415, hvor der herom udtales: "Mod her at tilstaa Debitor Ret til atter at besætte de engang indfriede Prioriteter kan unegtelig anføres, at det, hvor de foregaaende Prioritetshavere saaledes navnligen ere angivne, nærmest synes at fremgaa af den brugte Udtryksmaade, at vedkommende efterfølgende Panthaver kun har villet staa tilbage for den nævnte Prioritet ikke for enhver anden, som maatte komme i Dennes Sted og at der er saa meget mindre Grund til at antage, at noget andet skulde være ment, end hvad der saaledes nærmest ligger i Ordene, som det er vist, at en Pantekreditor i Virkeligheden ingenlunde anser det for ganske ligegyldigt, enten han har den ene eller anden foran sig, idet Eftermandens Sikkerhed for en Del kan bero paa, om hans Formand er en mere eller mindre stræng Kreditor og mere eller mindre kan forventes i Tilfælde af Realisation ogsaa at ville tage noget Hensyn til efterfølgende Panthaveres Tarv jfr. Reglement for Hypothekbanken 2 Januar 1852 §19, hvorefter intet Pantelaan bevilges af denne Indretning uden paa første Prioritet, medmindre den eller de foregaaende Prioritetshavere ere Statskassen, Norges Bank eller en offentlig Stiftelse. Hertil kommer, hvad der er ganske vigtigt at bemærke, at Forordn. 12 Sept. 1806 §2 ved at tillade, at de for Laan af Umyndiges Midler udstedte Pantebreve klaufuleres saaledes, at den umyndige ikke skal optræde i ældre Panthaveres Ret, naar saadanne udløses, ogsaa tydelig synes at Forudsætte, at den Umyndige vilde stige op, om saadan Klausul ikke var tilføiet.
Disse Grunde have dog sin fulde Vægt og kunne alene betragtes som afgjørende under Forudsæning af, at en foregaaende indfriet Prioritet en tid har staaet ubesat eller ikke strax besættes. I Saadanne Tilfælde er det ogsaa ubestrideligt, at den Pantekreditor, som alene har erklæret sig villig til at staa tilbage for en bestemt betegnet tidligere Fordringshaver, maa (bortseet fra det i Konkursl. §101, omhandlede Tilfælde), saasnart denne udløses, og saalænge hans Plads er ubesat, indtage den tidligere Prioritet, og Enhver ser let, hvor urimeligt det vilde være, om han atter skulde kunne berøves den engang erhvervede Prioritet, han aldrig har samtykket i at opgive, og i Tillid til hvilken han maaske har ladet Penge henstaa, som han ellers vilde have sørget for at faa inddrevne".
Efter sidste Punktum af det her citerede er af Professor Aubert tilføiet i en Note under Texten: "Hvad der nedenfor (S. 417-118) er anført, om Aflæsning, gjør det saa meget sandsynligere, at Forf. har forudsat de senere Prioritethaveres Kundskab om den indtraadte Ledighed som Vilkaar for den her antagne Oprykning, jfr. ogsaa Ørsted H. C. VI 201-2".
At Indst. allerede inden 8 Marts 1884, da Sæther og Sanden af Eidsvaags Børn ved Paategning paa Obligationen indrømmedes fornyet 1 Prioritets Panteret for de resterende 800 Kr. eller senest 10 S. M. da denne Paategning thinglæstes, har havt Kundskap om, at Obligationen var bleven udslettet af Pantebøgerne i Henhold til Lov afødt xx.xx.1881, har han saavidt skjønnes selv gjort gjældende, naar han i sit Indlæg for
Side:14
Underretten af 8 Febr. anfører, at han havde fuld Greie paa, at Appell.s Obligation udgik som Hæftelse fra 1 Jan. 1884, og at han i Tiden herfra og til han blev vidende om Thinglæsningen afødt xx.xx.1884 ikke havde Vished om, at den ikke var indfriet, medens han tvertom snarere antog det modsatte. At Indst. inden 10 Mart 1884 har faaet Kundskab om Udslettelsen er af Appell. heller ikke benegtet, og man maa saaledes formentlig gaa ud fra, at saa har været Tilfældet.
Retten antager, at Opstigelsesretten for en Pantobligation ikke kan ansees udelukket ved at der som i Indst.s Obligation afødt xx.xx.1877 er givet Pant efter en bestemt betegnet Hæftelse af bedre Prioritet, og at som Regel den senere Prioritetshaver maa stige op, naar den foranstaaende Prioritet er bleven staaende ledig nogen Tid, og han forinden den paany forsøgte Besættelse af Prioriteten er kommen til Kundskab om Ledigheden.
Men idet denne Regel er bygget paa almindelige Billighedsbetragtninger uden at være baseret paa noget afgjørende Lovbud, saa maa dog dens Anvendelighed bero paa, om disse holde Stik i det konkrete Tilfælde, hvorom der er Spørgsmaal. Dette formenes imidlertid in casu ikke at kunne medgives. I saa Henseende maa navnlig bemærkes, at den resterende Gjæld efter Obligationen qv aldrig har været Indfriet. Indst. har heller ikke ved den Obligationen qv. givne Paategning afødt xx.xx.1884, thinglæst 10 f. M., saaet nogen ny og fra tidligere Transport- og Prioritetshaver forskjellig Person foran sig, saa at han altsaa ikke i nogensomhelst Henseende vilde være slettere stillet end før Udslettelsen fandt Sted; han gjorde derhos først lang Tid, nemlig over 2 Aar, efter Thinglæsning afødt xx.xx.1884 brug af sin formentlige nye ret efter sin Pantobligation saa at Sæther og Sanden i denne Mellemtid matte have fuld Grund til at antage, at deres Obligations igjen var bleven fuldt gyldig; man maa endelig, nagtet ingen Oplysning foreligger om, naar Sanden og Sæther er bleven vidende om Udslettelsen af Pantebøgerne, efter Paategningens Datum formentlig kunne gaa ud fra, at disse uden Ophold har henvendt sig til Pantedebitor for at faa det gamle Forhold gjenoprettet.
Idet Sæther og Sandens Undladelse af at besørge fornyet Thinglæsning af Obligationen formenes at være en Forsømmelse af undskyldelig Artkommer Retten efter det Anførte til det Resultat, at overveiende Grunde taler mod at tiltjende Indst. Fortrinsret i den pantstillede Eiendom foran Appell., hvis Paastand derfor maa blive at tage til Følge, dog saaledes at Sagens Omkostninger ophæves for begge Retter.
Thi kjendes for Ret:
Appell. Overretssagfører Ole Furu, som ved Transport afødt xx.xx.1886 er bleven Eier af den under Sagen omhandlede Pantobligation, kjendes for sit Tilkommende 800 - otte Hundrede - Kr. med 5 - fem - pCt. aarlig Rente fra 11 Juni 1885 og 2 - to pct. Indkassationssalar ligeoverfor Indst. Sefanias Flyum som 2 Prioritetshaver berettiget til Dækning af det ved Pantets Realisation den 4 Septbr. 1886 udkomne Beløb.
Processens Omkostninger for begge Retter ophæves".
Denne Dom er af Sefanias Flyum i Henhold til meddelt naadigst Dispensation fra Lovgivningens Bestemmelser om summa appellabilis ved Stevning afødt xx.xx.1890 indanket til Høiesteret, hvor Sagen i Medfør af Lov afødt xx.xx.1891 er udgaaet til skriftlig Behandling, hvorefter Dokumentation og Procedure fra begge Sider har fundet Sted.
Af Appell. er nedlagt saadan Paastand:
Side:15
"At Underrettens Dom stadfæstes, og at Appellanten tilkjendes Procesomkostninger for Overretten og Høiesteret".
Af Indst. er nedlagt saadan Paastand:
"At Overrettens Dom stadfæstes, og at Indst. hos Appell. tilkjendes Processens Omkostninger for Høiesteret".
Sagens Afgjørelse beror paa, hvorvidt Appell. for sin Obligation at 11 Oktbr. 1877, der er givet 2 Prioritet næstefter 920 Kr. til Kristiansunds Havnekassen, kan antages at tilkomme Opstigelsesret som Følge af, at Obligationen til Havnekassen afødt xx.xx.1849, der senere er transporteret til Indst., blev udslettet af Pantebøgerne, idet fornyet Thinglæsning af Obligationen inden 1 Januar 1884 ikke i Overensstemmelse med Lov afødt xx.xx.1881 havde fundet Sted. Det bemærkes, at nærværende Sag alene angaar Forholdet mellem 1 og 2 Prioritet, og at der ikke foreligger nogen Kollision med senere Panteberettiget
Høiesteret antager med Overretten, at der ikke tilkommer Appell. nogen Opstigelsesret. Man finder i saa Henseende væsentlig, at matte lægge. Vægt paa, at Appell. maa siges i sin Obligation kontraktmæssig at have vedtaget, at denne skal have Prioritet efter Indst. s Fordring, og det indsees ikke rekkere, end at Førstnævnte herved maa være bunden, saalænge denne Fordring ikke er indfriet, eller Samtykke til dens Aflæsning meddelt af Kreditor. Den Omstændighed, at Obligationen afødt xx.xx.1849 er bleven udslettet af Patebøgerne i henhold til Lov afødt xx.xx.1881, kan ikke have samme Virkning, som om den var indfriet eller Samtykke til dens Aflæsning meddelt, kfr. Hagerup: Den norske Panteret S 147 og det der Citerede samt S. 394. Som Følge heraf findes den afsagte Overretsdom at burde stadfæstes, idet den Omstændighed, at Høiesterets Betragningsmaade af Sagen ikke i alle Dele falder sammen med Overrettens, ikke antages at nødvendiggjøre, at der gives ny Konklusion. Sagens Omkostninger for Høiesteret antages at burde ophæves.
I henhold til Foranførte afsiges saadan
Dom:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.